Spørgsmål fra læserne

Hvorfor er det nødvendigt for kristne at bekende deres synder for de ældste i menigheden når Jehova er villig til at tilgive synder i kraft af Kristi genløsningsoffer?

Som man kan se af tilfældet med David og Batseba, tilgav Jehova Davids synd fordi han oprigtigt ændrede sind, og det på trods af syndens alvorlige karakter. Da profeten Natan henvendte sig til David, bekendte han åbent: „Jeg har syndet mod Jehova.“ — 2 Samuel 12:13.

Jehova nøjes ikke med velvilligt at tage imod en synders oprigtige bekendelse og tilgive ham. Nej, han sørger også kærligt for at synderen lidt efter lidt kan komme åndeligt på fode igen. I Davids tilfælde kom hjælpen gennem profeten Natan. I dag kan man få hjælp gennem åndeligt modne ældste i menigheden. Disciplen Jakob forklarer: „Er nogen iblandt jer [åndeligt] syg? Lad ham tilkalde menighedens ældste, og lad dem bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn. Og troens bøn vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op. Og hvis han har begået synder, vil det blive ham tilgivet.“ — Jakob 5:14, 15.

Erfarne ældste kan gøre meget for at lindre den smerte som den angrende synder føler i hjertet. De søger at efterligne Jehova i deres måde at behandle vedkommende på. De ønsker  på ingen måde at være strenge, selv om det kan være på sin plads at give en alvorlig irettesættelse. Tværtimod vil de medfølende tage den pågældendes aktuelle behov i betragtning. Ved hjælp af Bibelen vil de tålmodigt stræbe efter at få ham på bedre tanker. (Galaterne 6:1) Selv om en person ikke frivilligt har bekendt sin synd, kan de ældste måske bevæge vedkommende til at ændre sind når de henvender sig til ham, ligesom det var tilfældet med Natan og David. Den støtte de ældste på den måde yder, hjælper den der har begået en fejl, til ikke at gentage sin synd. Derved undgår den pågældende de alvorlige konsekvenser det kan få at øve synd og blive forhærdet. — Hebræerne 10:26-31.

Noget man skammer sig over og gerne vil have tilgivelse for, er det ikke let at bekende for andre. Det kræver en indre styrke. Men tænk et øjeblik på alternativet. En der ikke røbede sin alvorlige synd for de ældste i menigheden, har sagt: „Jeg følte en indre smerte som ikke ville forsvinde igen. Selv om jeg øgede min andel i forkyndelsen, nagede samvittigheden mig stadig.“ Han mente at det var tilstrækkeligt at bekende sin synd for Gud i bøn, men det var det tydeligvis ikke, for han fik det på samme måde som kong David. (Salme 51:8, 11) Det er meget bedre at tage imod den kærlige hjælp Jehova giver gennem de ældste.