„En vens hug“

APOSTELEN Paulus kunne se at det var nødvendigt at retlede de kristne i Galatien. Måske for at foregribe at de skulle komme til at nære modvilje mod ham, spurgte han: „Er jeg da blevet jeres fjende ved at sige jer sandheden?“ — Galaterne 4:16.

Paulus var ikke blevet deres fjende ved at ’sige sandheden’. Han handlede derimod i overensstemmelse med det bibelske princip: „En vens hug er velmente.“ (Ordsprogene 27:6, da. aut.) Han vidste at det kunne såre de vildfarnes stolthed. Men han var også klar over at hvis han ikke gav en synder den vejledning der var behov for, ville vedkommende ikke få del i dette udtryk for Jehova Guds kærlighed. (Hebræerne 12:5-7) Som en trofast ven der havde menighedens evige velfærd på sinde, veg Paulus derfor ikke tilbage for at give retledning.

I dag følger Jehovas Vidner befalingen til at ’gøre disciple af folk af alle nationerne, idet de lærer dem at holde alt det Jesus har befalet’. I deres bestræbelser for at fuldføre denne opgave udvander de ikke de bibelske sandheder som afslører og fordømmer falsk lære og ukristen adfærd. (Mattæus 15:9; 23:9; 28:19, 20; 1 Korinther 6:9, 10) De viser derved at de er sande venner og ikke fjender af dem de forkynder for.

Med guddommeligt inspireret indsigt skrev salmisten: „Slår den retfærdige mig, er det loyal hengivenhed; og retleder han mig, er det olie for hovedet; den afviser mit hoved ikke.“ — Salme 141:5.