Hvad vælger du — pengene eller livet?

Du har sikkert hørt om røvere som med et våben rettet mod deres offer kommanderer: „Pengene eller livet!“ I dag er vi alle — især her i de velstående lande — i et lignende dilemma. Det er bare ikke en røver der presser os til at vælge, men derimod samfundet og den større og større vægt det tillægger penge og materiel fremgang.

DET har givet anledning til spørgsmål og bekymringer af en helt ny karakter. Hvor højt skal man prioritere penge og materielle ting? Kan man være tilfreds med mindre? Ofrer folk i realiteten „det virkelige liv“ på materialismens alter? Er penge vejen til lykke?

Pengegriskhed

Blandt de ønsker og længsler vi mennesker har — berettigede eller uberettigede — har kærlighed til penge taget føringen. I modsætning til begær efter sex og mad kan pengegriskhed ofte være vedvarende. Det lader ikke til at den mindskes med alderen. I mange tilfælde ser det ud til at jo ældre folk bliver, jo større interesse og jo flere bekymringer gør de sig om penge og det de kan få for dem.

Begærlighed er tilsyneladende tiltagende. I en kendt film siger hovedpersonen: „Begærlighed virker. Begærlighed er godt.“ Selv om 1980’erne er blevet kaldt „Begærlighedens årti“, viser tiden før og efter at menneskers forhold til penge ikke har ændret sig væsentligt.

Hvad der måske er nyt, er at mange har mulighed for øjeblikkelig at tilfredsstille deres ønsker om at få mere. Det ser ud til at det meste af verden det meste af tiden bruger det meste af sin energi på at producere og erhverve sig mere og mere. Måske har du også lagt mærke til at det at eje ting og bruge penge på enhver tænkelig måde nærmest er blevet en hel lidenskab.

Gør det folk gladere? Som svar på det spørgsmål skrev den vise og meget rige kong Salomon for 3000 år siden: „Den der elsker sølv, bliver ikke mæt af sølv, og den der elsker overflod, bliver det heller ikke af indtægt. Også det er tomhed.“ (Prædikeren 5:10) Sociologer har i vor tid draget lignende konklusioner.

Penge og lykke

En af de mest overraskende iagttagelser angående menneskers adfærd er at flere penge og flere materielle ejendele ikke nødvendigvis giver tilsvarende øget tilfredshed og lykke. Mange forskere er kommet til den konklusion at så snart man når et vist mål af velstand, afhænger ens glæde og tilfredshed ikke af hvor mange materielle goder man ejer.

Det ubeherskede jag efter materielle goder og penge har derfor fået mange til at tænke: ’Selv om vi er glade for hver ny ting vi  anskaffer os, hvorfor er disse goder så ikke med til at give os større tilfredshed?’

I sin bog Happy People siger Jonathan Freedman: „Når først man har skaffet sig en beskeden indkomst, spiller mængden af penge ikke den store betydning for om man bliver lykkelig. Hvis man er over fattigdomsgrænsen, er forholdet mellem indkomst og lykke bemærkelsesværdig lille.“ Mange er kommet til den erkendelse at det der har virkelig betydning for ens lykke, er at være åndelig rig, beskæftige sig med noget meningsfyldt og have høje moralske værdier. Det er også vigtigt at have et godt forhold til andre og være fri for konflikter eller andet der kan hindre en i at nyde det man har.

Der er en tilbøjelighed til at man bruger det materielle til at kompensere for det der i virkeligheden er følelsesmæssige bekymringer. Det anser mange for at være hovedårsagen til de fleste samfundsproblemer. Nogle sociologer taler om en generel pessimisme og utilfredshed. De bemærker også at der i velfærdssamfundet er en stigende tendens til at man opsøger behandlere eller prøver at finde mening og indre fred hos guruer, kulter og pseudoterapeutiske grupper. Det bekræfter at materielle goder ikke giver livet sand mening.

Pengenes magt og magtesløshed

Det er rigtigt at penge har magt. Med dem kan man købe et flot hjem, en elegant garderobe og smukke møbler. Man kan også skaffe sig smiger, tjenesteydelser og beundring og måske nogle få midlertidige og tjenstvillige venner. Men længere rækker pengenes magt ikke. Penge kan ikke give én det man har allermest brug for — en sand og hengiven ven, fred i sindet og en smule kærlig trøst når man nærmer sig døden. Og man kan heller ikke købe Guds godkendelse.

Kong Salomon, der ikke manglede nogen af de goder der kan købes for penge, erkendte at tillid til materielle ejendele ikke fører til varig lykke. (Prædikeren 5:12-15) Penge kan gå tabt hvis banken krakker eller de mister deres værdi. Fast ejendom kan blive ødelagt ved naturkatastrofer. Forsikringspolicer kan delvis erstatte de materielle tab, men aldrig kompensere for de følelsesmæssige tab. Aktier og obligationer kan fra den ene dag til den anden blive værdiløse ved et økonomisk sammenbrud. Selv et vellønnet arbejde kan af mange grunde være midlertidigt.

Hvordan kan vi bevare et ligevægtigt syn på penge? Hvilken plads bør penge eller materielle ejendele have i vort liv? Lad os undersøge sagen yderligere for at se hvordan vi kan komme i besiddelse af noget der har sand værdi — „det virkelige liv“.

[Illustrationer på side 4]

Materielle ting kan ikke bringe varig lykke