Han „holdt ud til enden“

I EN videofilm fra 1993 som vises for nye medarbejdere på Jehovas Vidners hovedkontor, gav Lyman Alexander Swingle udtryk for sin indstilling til det at tjene Jehova på følgende måde: „Dø med støvlerne på!“

Det er netop hvad den halvfemsårige broder Swingle selv har gjort. Han „holdt ud til enden“. (Mattæus 24:13) Selv om han onsdag den 7. marts havde det dårligt, deltog han i et møde der blev holdt af Jehovas Vidners Styrende Råd, som han var medlem af. Den følgende tirsdag forværredes hans tilstand, og den 14. marts kl. 4.26 blev han af sin læge erklæret død.

Lyman Swingle begyndte at tjene på Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn, New York, den 5. april 1930, og han virkede der i næsten 71 år. Hans første opgave bestod i at hjælpe til i bogbinderiet, dernæst kom han i trykkeriet, og han var desuden med til at lave trykfarve. Det blev til cirka 25 år i afdelingen der fremstiller trykfarve. Han nåede også at være medlem af hovedkontorets skriveafdeling i hen ved 20 år. I de sidste 17 år af sit liv arbejdede han i regnskabsafdelingen.

Lyman var en frimodig forkynder af Guds rige. I begyndelsen af hans tid i Brooklyn skete det ofte at han og hans værelseskammerat, Arthur Worsley, sejlede op ad Hudsonfloden i en af Jehovas Vidners både. I båden var der højttalerudstyr, og mange af deres weekender gik med at lade budskabet om Riget lyde for beboerne langs floden.

Broder Swingle blev født den 6. november 1910 i Lincoln i Nebraska, men kort tid efter flyttede familien til Salt Lake City i Utah. Dér, i 1913, blev hans forældre bibelstudenter, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt. I årenes løb beværtede familien Swingle mange gæstetalere fra hovedkontoret i Brooklyn, og de havde en positiv indvirkning på Lyman. I 1923, da han var 12 år, blev han døbt som symbol på sin indvielse til Gud.

Den 8. juni 1956 skete der en stor og meget glædelig forandring i Lymans tilværelse. Den dag blev han gift med Crystal Zircher, efter at have tjent som ugift broder på Betel i Brooklyn i mere end 26 år. De var uadskillelige, og de fulgtes ad i tjenesten lige til Crystals død i 1998. Omkring tre år før sin død var Crystal blevet ramt af en hjerneblødning som havde gjort hende alvorligt lammet. Den store omsorg og hengivenhed Lyman hele tiden viste Crystal, var et inspirerende eksempel for alle, og især for dem der så ham kærligt skubbe hendes kørestol mens hun tilbød Vagttårnet og Vågn op! til forbipasserende i kvarteret.

Broder Swingle var en ligefrem og varmhjertet mand som blev elsket af alle der lærte ham at kende. Han havde, ligesom sine forældre, det bibelsk begrundede håb om at komme til at leve med Jesus Kristus i det himmelske rige, et håb som vi føler os overbeviste om han nu har fået indfriet. — 1 Thessaloniker 4:15-18; Åbenbaringen 14:13.

[Illustration på side 31]

Broder Swingle var i 25 år med til at fremstille trykfarve

[Illustration på side 31]

Lyman og Crystal var uadskillelige