Er der et liv efter døden?

„HVIS en våbenfør mand dør, kan han så leve igen?“ spurgte patriarken Job for omkring 3500 år siden. (Job 14:14) Det har mennesker spekuleret på i årtusinder, og mange forskellige opfattelser er blevet fremsat i tidens løb.

Flertallet af dem der bekender sig som kristne, tror at der findes en himmel og et helvede. Hinduerne, derimod, tror på reinkarnation. Om muslimernes tro siger Emir Muawiyah, der arbejder ved et islamisk religiøst center: „Vi tror at der efter døden vil være en dommens dag hvor man kommer til at stå foran Gud, Allah. Det vil være som at komme ind i en retssal.“ Ifølge islam vil Allah så vurdere det enkelte menneskes liv og give det adgang til paradiset eller dømme det til et brændende helvede.

I Sri Lanka lader både buddhister og katolikker døre og vinduer stå vidt åbne når der indtræffer et dødsfald i deres familie. Der tændes en olielampe, og kisten anbringes sådan at den afdødes fødder vender hen imod hoveddøren. Man tror at den dødes ånd på den måde vil have lettere ved at forlade huset.

Ifølge Ronald M. Berndt fra University of Western Australia tror uraustralierne at „mennesket er åndeligt uforgængeligt“. Visse afrikanske stammer tror at almindelige mennesker bliver til genfærd når de dør, hvorimod fremtrædende personer bliver til forfædreånder, der vil blive holdt i ære og spurgt til råds som samfundets usynlige ledere.

I nogle lande er den trosopfattelse man har angående de dødes tilstand, en blanding af lokale traditioner og såkaldt kristendom. Blandt mange katolikker og protestanter i Vestafrika er det for eksempel skik og brug at tildække spejlene når nogen dør, for at ingen skal se den afdødes ånd i spejlet.

Folk ser altså meget forskelligt på spørgsmålet om hvad der sker når man dør. Imidlertid er næsten alle enige om at der er noget i mennesket som ikke kan dø, og som lever videre efter døden. Nogle mener at dette „noget“ er en ånd. I visse dele af Afrika og Asien samt overalt på øerne i Stillehavet — i Polynesien, Melanesien og Mikronesien — tror mange for eksempel at man har en udødelig ånd — ikke en udødelig sjæl. På nogle sprog er der faktisk slet ikke noget ord for „sjæl“.

Har mennesket en ånd? Forlader denne ånd legemet når man dør? Hvad sker der i så fald med den? Og hvilket håb er der for de døde? Disse spørgsmål bør man ikke feje af bordet. Uanset vor kulturelle baggrund eller religiøse overbevisning er døden et faktum vi må se i øjnene. Det er noget der i høj grad angår dig personligt. Vi vil derfor opfordre dig til at undersøge dette emne nærmere.