Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Glade høstarbejdere

Glade høstarbejdere

Glade høstarbejdere

„Høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ — MATTÆUS 9:37, 38.

1. Hvad hjælper os til at blive ved med at gøre Guds vilje?

NÅR vi tænker tilbage på den dag vi hver især blev døbt som en af Jehovas tjenere, føles det måske som om det var i går, uanset om det er lang eller kort tid siden. At lovprise Jehova blev dét vores liv drejede sig om. Efterhånden som vi købte den belejlige tid til at fortælle andre budskabet om Riget, blev en glædebringende tjeneste for Jehova det vigtigste for os. (Efeserne 5:15, 16) Vi har erfaret at tiden flyver af sted når vi er travlt optaget og „har rigeligt at gøre i Herrens gerning“. (1 Korinther 15:58) Selv om vi kommer ud for problemer, får glæden ved at gøre Jehovas vilje os til at fortsætte. — Nehemias 8:10.

2. Hvad bidrager til den glæde vi erfarer som ’høstarbejdere’?

2 Jesus sammenlignede det arbejde vi som kristne er optaget af, med en høst. Det der skulle indsamles, var mennesker som ville få evigt liv. (Johannes 4:35-38) Da vi deltager i dette høstarbejde, vil det være godt at se på hvordan de første kristne fandt glæde i et lignende arbejde. Vi vil se nærmere på tre faktorer som bidrager til vores glæde i høstarbejdet i dag: (1) Det gode budskab vi forkynder. (2) De resultater vi opnår i vores arbejde. (3) Vores fredelige indstilling som høstarbejdere.

Sendt ud som høstarbejdere

3. Hvad kunne Jesu første disciple glæde sig over?

3 De første høstarbejdere — især Jesu 11 trofaste apostle — oplevede en stor forandring i deres liv den dag i år 33 da de tog af sted til et bjerg i Galilæa for at møde den opstandne Kristus. (Mattæus 28:16) Der var måske „mere end fem hundrede brødre“ til stede. (1 Korinther 15:6) Den befaling Jesus gav dem ved denne lejlighed, blev ved med at lyde i deres ører: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Trods hård forfølgelse erfarede de stor glæde i høstarbejdet da de så menigheder blive oprettet det ene sted efter det andet. Med tiden blev „den gode nyhed . . . forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. — Kolossenserne 1:23; Apostelgerninger 1:8; 16:5.

4. Hvordan var situationen da Jesus sendte sine disciple ud?

4 På et tidligere tidspunkt havde Jesus under sin tjeneste i Galilæa kaldt de 12 apostle til sig og sendt dem ud for specielt at forkynde at „himlenes rige [var] kommet nær“. (Mattæus 10:1-7) Han var selv taget rundt „til alle byerne og landsbyerne [i Galilæa], og han underviste i deres synagoger, forkyndte den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed“. Jesus havde inderligt ondt af folkeskarerne „for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:35, 36) Dybt berørt havde han sagt til sine disciple: „Ja, høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre [Jehova Gud] om at sende arbejdere ud til sin høst.“ (Mattæus 9:37, 38) Da Jesus kun havde et halvt år tilbage af sin jordiske tjeneste, konstaterede han at der var det samme behov i Judæa. (Lukas 10:2) Ved begge lejligheder sendte han sine disciple ud som høstarbejdere. — Mattæus 10:5; Lukas 10:3.

Et håbets budskab

5. Hvilken form for budskab er det vi forkynder?

5 Som tjenere for Jehova i dag tager vi med glæde imod opfordringen til at være med i høsten. En af de ting der i høj grad giver os glæde, er at vi forkynder et håbets budskab for dem der er modløse og nedtrykte. Ligesom Jesu disciple i det første århundrede har vi den store forret at forkynde den gode nyhed — et budskab som indeholder et sandt håb — for dem der er „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“.

6. Hvilket arbejde var apostlene i det første århundrede optaget af?

6 Omkring midten af det første århundrede var apostelen Paulus travlt optaget af at forkynde den gode nyhed. Og hans indsats bar frugt, for omkring år 55 skrev han til de kristne i Korinth: „Nu, brødre, gør jeg jer opmærksomme på den gode nyhed som jeg har forkyndt for jer, som I også har modtaget, som I også står i.“ (1 Korinther 15:1) Apostlene og andre kristne i det første århundrede var flittige høstarbejdere. Bibelen siger intet om hvor mange af apostlene der overlevede de skelsættende begivenheder som mundede ud i Jerusalems ødelæggelse i år 70, men vi ved at apostelen Johannes stadig forkyndte omkring 25 år senere. — Åbenbaringen 1:9.

7, 8. Hvilket budskab forkynder Jehovas tjenere nu mere intenst end nogen sinde?

7 Nu fulgte århundrederne efter frafaldet hvor kristenhedens præsteskab, „lovløshedens menneske“, trådte i forgrunden. (2 Thessaloniker 2:3) Men hen imod slutningen af det 19. århundrede begyndte de der ønskede at leve efter den oprindelige kristendom, at forkynde et håbets budskab, nemlig budskabet om Guds rige. Siden dette blads første udgave på engelsk (juli 1879) har følgende undertitler derfor afløst hinanden på bladets forside: „Forkynder af Kristi Nærværelse“, „Forkynder af Kristi Rige“ og „Forkynder af Jehovas rige“.

8 Guds himmelske rige blev oprettet med Jesus Kristus som konge i 1914, og vi forkynder nu dette håbets budskab mere intenst end nogen sinde. Hvorfor? Fordi Riget meget snart vil fjerne den nuværende onde tingenes ordning. (Daniel 2:44) Kunne man forestille sig et bedre budskab? Og hvad kunne give os større glæde end at være med til at forkynde Riget før den ’store trængsel’ bryder løs? — Mattæus 24:21; Markus 13:10.

Et arbejde som bærer frugt

9. Hvilken befaling gav Jesus sine disciple, og hvordan reagerede folk på budskabet om Riget?

9 Endnu en ting der bidrager til vores glæde som høstarbejdere, er at nogle bliver disciple og slutter sig til os i forkyndelsen. I årene 31-32 gav Jesus sine disciple følgende befaling: „Hvor I kommer ind i en by eller landsby, dér skal I finde frem til hvem i den der fortjener det.“ (Mattæus 10:11) At det ikke var alle der ’fortjente det’, fremgik af at ikke alle tog imod budskabet om Riget. Men Jesu disciple fortsatte alligevel nidkært med at forkynde for folk uanset hvor de traf dem.

10. Hvad gjorde Paulus for at finde dem der ’fortjente det’?

10 Efter Jesu død og opstandelse fortsatte hans disciple nidkært med at søge efter dem der ’fortjente det’. I Athen ræsonnerede Paulus med jøderne i deres synagoge og med dem der tilfældigvis var til stede på torvet. Da han aflagde vidnesbyrd på Areopagus, ’sluttede nogle mænd sig til ham og fik tro, og blandt dem var Dionysius, en dommer ved Areopagusdomstolen; det samme gjorde en kvinde ved navn Damaris, og andre foruden dem’. Alle de steder hvor Paulus kom hen, forkyndte han også „offentligt og fra hus til hus“ og var dermed et godt eksempel. — Apostelgerninger 17:17, 34; 20:20.

11. Hvilke forkyndelsesmetoder brugte man for år tilbage?

11 I de sidste årtier af det 19. århundrede gik salvede kristne modigt i gang med at finde frem til dem der ’fortjente det’. I Zion’s Watch Tower for juli-august 1881 hed det i artiklen „Anointed to Preach“ (Salvede til at forkynde): „Forkyndelsen af den gode nyhed . . . går ud ’til de sagtmodige’ — dem som er villige og i stand til at høre — for at de som skal udgøre Kristi legeme, hans medarbejdere, kan blive fundet.“ Dengang uddelte forkynderne ofte traktater til folk der var på vej hjem fra kirke. Traktaterne indeholdt bibelske budskaber som skulle vække de retsindiges interesse. Efter at man havde taget denne forkyndelsesmetode op til fornyet overvejelse, tilskyndede Watch Tower for 15. maj 1903 forkynderne til nu at uddele traktaterne „fra hus til hus søndag formiddag“.

12. Hvordan er vores indsats i forkyndelsen blevet mere effektiv? Giv et eksempel.

12 I de senere år har vi udvidet vores forkyndelse ved at kontakte folk andre steder end i deres hjem. Det har vist sig at være effektivt i lande hvor de økonomiske forhold og forskellige fritidsaktiviteter har ført til at folk er væk hjemmefra på de tidspunkter hvor vi normalt søger at træffe dem. To Jehovas Vidner i England lagde mærke til at mange badegæster tog bussen hjem efter at have tilbragt en dag ved havet. Forkynderne tog derfor mod til sig og steg på bussen, hvor de tilbød passagererne Vagttårnet og Vågn op! På én måned afsatte de 229 blade. De fortæller: „Vi er ikke bange for at tage udfordringer op ved at forkynde på strandpromenaden, i forretningsdistrikt eller andet distrikt, for vi ved at Jehova altid er med os.“ De oprettede en bladrute, påbegyndte et bibelstudium og har begge været hjælpepionerer.

13. Hvilke ændringer er der visse steder behov for med hensyn til forkyndelsen?

13 Da arbejdet med at finde de interesserede fortsætter, kan det nogle steder være nødvendigt at tage vore forkyndelsesmetoder op til fornyet overvejelse. Selv om mange Jehovas Vidner har været vant til at forkynde fra hus til hus søndag formiddag, oplever de nu at det i visse distrikter giver færre resultater fordi folk ikke er stået op. Mange har derfor ændret deres tidsplan så de kan forkynde senere på dagen, måske efter et møde. Og det har vist sig at bære frugt. Sidste år steg antallet af forkyndere på verdensplan med 2,3 procent. Det er til ære for høstens Herre og glæder vore hjerter.

Bevar din fred i høstarbejdet

14. Hvilken indstilling skal vi have til dem vi forkynder for, og hvad er grunden?

14 En tredje grund til glæde har at gøre med den fredelige indstilling vi viser når vi deltager i høstarbejdet. Jesus sagde: „Når I går ind i huset, så hils på beboerne; og hvis huset fortjener det, så lad den fred I ønsker det, komme over det.“ (Mattæus 10:12, 13) Den hebraiske hilsen og det tilsvarende græske udtryk i Bibelen svarer omtrent til udtrykket ’måtte det gå dig vel’. Det er den indstilling vi skal have når vi kommer til folk med den gode nyhed, og vi håber inderligt at de vil tage imod budskabet om Riget. Hvis de gør det, kan de blive forligt med Gud når de angrer deres synder, vender om og gør Guds vilje. Den fred de derved opnår med Gud, vil føre til evigt liv. — Johannes 17:3; Apostelgerninger 3:19; 13:38, 48; 2 Korinther 5:18-20.

15. Hvordan kan vi bevare en fredelig indstilling når den besøgte reagerer uvenligt eller negativt?

15 Hvordan kan vi bevare freden når folk reagerer negativt på budskabet? Jesus sagde: „Hvis [huset] ikke fortjener det, så lad jeres fred vende tilbage til jer.“ (Mattæus 10:13) I Lukas’ beretning om de 70 disciple der blev sendt ud, læser vi blandt andet følgende råd fra Jesus: „Hvis der er en fredens ven dér, vil jeres fred hvile over ham. Men hvis ikke, vil den vende tilbage til jer.“ (Lukas 10:6) Når vi henvender os til folk med den gode nyhed, bør vi gøre det med en velvillig indstilling og på en fredsommelig måde. Så vil den fred vi kommer med, ’vende tilbage til os’ hvis den besøgte ikke er interesseret, klager over at vi kommer eller er uvenlig. Ingen af disse reaktioner berøver os altså freden, som er en frugt af Jehovas hellige ånd. — Galaterne 5:22, 23.

Et godt mål for høstarbejderne

16, 17. (a) Hvilket mål bør vi have når vi går på genbesøg? (b) Hvordan kan vi hjælpe dem der har bibelske spørgsmål?

16 Som høstarbejdere glæder vi os over at være med til at finde dem der ønsker evigt liv. Og det er en stor glæde når en vi forkynder for, reagerer positivt, gerne vil lære mere og viser sig at være „en fredens ven“. Måske har vedkommende så mange bibelske spørgsmål at det er umuligt at besvare dem alle på ét besøg. Eftersom det nok ikke vil være passende at blive for længe første gang, hvad kan vi da gøre? Vi kan sætte os det mål som blev anbefalet for omkring 60 år siden.

17 „Alle Jehovas Vidner bør kunne lede modelstudier ud fra Bibelen.“ Sådan stod der i den tredje af en række modelstudiebrochurer der blev udgivet fra 1937 til 1941. Videre stod der: „Alle forkyndere bør være ivrige efter på enhver måde at hjælpe de retsindige som viser interesse for Rigets budskab. Man bør vende tilbage til disse mennesker, besvare deres eventuelle spørgsmål . . . og så gå i gang med et modelstudium . . . så hurtigt som muligt.“ Ja, målet med at gå på genbesøg bør være at påbegynde et bibelstudium og lede det regelmæssigt. * En venlig indstilling og oprigtig interesse for den vi besøger, vil få os til at forberede os godt og lede studiet på en effektiv måde.

18. Hvordan kan vi hjælpe nye til at blive Jesu Kristi disciple?

18 Ved at bruge bogen Kundskab der fører til evigt liv og brochurer som for eksempel Hvad kræver Gud af os? kan vi lede indholdsrige bibelstudier og hjælpe nye til at blive disciple. Når vi bestræber os for at efterligne den store Lærer, Jesus Kristus, vil de interesserede som vi studerer Bibelen med, kunne lære af vores eksempel. De vil kunne betragte den fred, glæde og oprigtighed der præger os, og den respekt vi har for Jehovas normer og hans vejledning. Samtidig med at vi besvarer deres spørgsmål, lærer de også hvordan de selv kan besvare andres spørgsmål. (2 Timoteus 2:1, 2; 1 Peter 2:21) Som ’høstarbejdere’ kan vi glæde os over at der hver måned i det sidste tjenesteår gennemsnitlig blev ledet 4.766.631 bibelstudier på verdensplan, og det er en særlig glæde for os hvis vi selv har haft en andel i dette arbejde.

Bevar glæden i høstarbejdet

19. Hvorfor var der god grund til glæde i det høstarbejde der foregik under Jesu jordiske tjeneste og i tiden lige derefter?

19 Der var god grund til glæde i det høstarbejde der foregik under Jesu jordiske tjeneste og i tiden lige derefter. Mange lyttede dengang til den gode nyhed. På pinsedagen i år 33 var glæden særlig stor da omkring 3000 fulgte Peters opfordring, modtog den hellige ånd og blev en del af det åndelige Guds Israel. De voksede fortsat i antal, og deres glæde strømmede over da ’Jehova fortsatte med daglig at føje dem til som blev frelst’. — Apostelgerninger 2:37-41, 46, 47; Galaterne 6:16; 1 Peter 2:9.

20. Hvad får vores glæde i høstarbejdet til fortsat at strømme over?

20 Esajas’ profeti viste sig at være sand: „Du [Jehova] har gjort nationen folkerig; du har gjort fryden stor for den. De har frydet sig for dit ansigt som man fryder sig i høsttiden, som de der jubler når de deler byttet.“ (Esajas 9:3) Denne ’folkerige nation’ af salvede er nu fuldtallig, men vores glæde bliver ved med at strømme over når vi ser at antallet af andre høstarbejdere stiger år for år. — Salme 4:7; Zakarias 8:23; Johannes 10:16.

21. Hvad vil vi komme ind på i den næste artikel?

21 Som vi har set, har vi mange grunde til at blive ved med at glæde os i høstarbejdet: Vores budskab som giver håb, vores arbejde med at finde dem der ’fortjener det’, og vores fredelige indstilling. Men til trods herfor møder vi modstand fra mange. Det gjorde apostelen Johannes også. Han blev holdt som fange på øen Patmos „fordi [han] havde talt om Gud og vidnet om Jesus“. (Åbenbaringen 1:9) Hvordan kan vi så bevare glæden når vi bliver forfulgt og møder modstand? Hvad kan hjælpe os til at holde ud skønt mange af dem vi forkynder for, er afvisende? I den næste artikel vil vi komme ind på hvad Bibelen siger om dét.

[Fodnote]

^ par. 17 Først holdt man studierne på steder hvor man kunne samle grupper af interesserede, men inden længe blev de også holdt hos enkeltpersoner og familier. — Se Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige, side 574. Udgivet af Jehovas Vidner.

Hvad vil du svare?

• Hvad er det billedlige høstarbejde?

• Hvilket budskab forkynder vi?

• Hvorfor lykkes vores arbejde med at gøre disciple?

• Hvordan bevarer vi freden i høstarbejdet?

• Hvorfor kan vi fortsat glæde os i høstarbejdet?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 12, 13]

Forkyndelse i det 1. og i det 20. århundrede

[Illustrationer på side 13]

Ligesom Paulus søger høstarbejderne i dag at nå ud til folk overalt

[Illustration på side 13]

Forkynd den gode nyhed med en positiv indstilling