Hold ud i høstarbejdet!
Hold ud i høstarbejdet!
„De der sår med tårer skal høste med glædesråb.“ — SALME 126:5.
1. Hvorfor ’bede høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst’ i dag?
EFTER sin tredje forkyndelsesrejse i Galilæa havde Jesus sagt til sine disciple: „Høsten er stor, men arbejderne er få.“ (Mattæus 9:37) Og i Judæa var situationen nøjagtig den samme. (Lukas 10:2) Hvordan er det så i dag, næsten 2000 år senere? Sidste tjenesteår var over 6.000.000 Jehovas Vidner flittigt optaget af det billedlige høstarbejde blandt verdens 6.000.000.000 mennesker, hvoraf mange er „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. Jesu opfordring til at ’bede høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst’ er derfor lige så aktuel nu som den var dengang. — Mattæus 9:36, 38.
2. Hvorfor har folk lagt mærke til os?
2 Høstens Herre, Jehova Gud, har besvaret bønnen om at sende flere arbejdere ud. Og det er en stor glæde at deltage i dette høstarbejde under Guds ledelse. Selv om vi ikke er ret mange i sammenligning med verdens befolkning, er vores arbejde med at forkynde Riget og gøre disciple alligevel ikke gået upåagtet hen. I mange lande nævnes vi hyppigt i medierne. For eksempel kan en dørklokke der ringer i en tv-film, fremkalde bemærkningen om at det nok er Jehovas Vidner. Ja, vores kristne virksomhed som billedlige høstarbejdere er velkendt her i det 21. århundrede.
3. (a) Hvordan ved vi at der blev lagt mærke til forkyndelsen i det første århundrede? (b) Hvorfor kan vi sige at englene er med os i høstarbejdet?
3 Også i det første århundrede var de kristne kendt for at forkynde den gode nyhed og blev forfulgt for det. Apostelen Paulus skrev: „Det forekommer mig nemlig at Gud har stillet os, apostlene, frem som de sidste, som mænd der er dømt til døden, for vi er blevet et skuespil for verden, både for engle og for mennesker.“ (1 Korinther 4:9) Det samme gælder os. På grund af vores vedholdenhed i forkyndelsen af Riget påkalder vi os også verdens opmærksomhed, og vores arbejde betragtes med interesse af englene. I Åbenbaringen 14:6 siges der: „Jeg [apostelen Johannes] så en anden engel flyve midt på himmelen, og han havde en evigvarende god nyhed at forkynde som godt nyt for dem der bor på jorden, og for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk.“ Det vil sige at englene støtter os i høstarbejdet. — Hebræerne 1:13, 14.
’Genstand for had’
4, 5. (a) Hvilken advarsel gav Jesus sine disciple? (b) Hvorfor er vore dages tjenere for Gud ’genstand for had’?
4 Da Jesus sendte sine apostle ud som høstarbejdere, fulgte de hans råd om at være „forsigtige som slanger og dog uskyldige som duer“. Og han tilføjede: „Tag jer i agt for mennesker; for de vil overgive jer til lokale domstole, og de vil piske jer i deres synagoger. Ja, I vil blive slæbt for landshøvdinger og konger for min skyld, til et vidnesbyrd for dem og nationerne. . . . Og I vil blive genstand for alles had på grund af mit navn; men det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ — Mattæus 10:16-22.
5 Vi er i dag ’genstand for had’ fordi „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Ja, Satan Djævelen er den største fjende af Gud og hans folk. Vore fjender lægger mærke til vores åndelige velstand, men anerkender ikke at den skyldes Jehova. Modstanderne ser også vore glade ansigter når vi tager del i forkyndelsen, og de undrer sig over vores enhed. Ja, modstræbende siger de ligefrem at det ikke kan bestrides at vi er enige, for når de besøger andre lande, ser de at Jehovas Vidner dér udfører nøjagtig det samme arbejde som de har lagt mærke til i deres hjemland. Vi på vores side véd at Jehova — der støtter os og er kilden til vores enhed — til sin tid vil sørge for at selv vore fjender bliver klar over hvem han er. — Ezekiel 38:10-12, 23.
6. Hvad kan vi være sikre på i forbindelse med høstarbejdet, men hvilket spørgsmål melder sig?
6 Høstens Herre har givet sin søn, Jesus Kristus, „al myndighed i himmelen og på jorden“. (Mattæus 28:18) Jehova bruger derfor Jesus til at lede høstarbejdet ved hjælp af englene i himmelen og de salvede, „den trofaste og kloge træl“, her på jorden. (Mattæus 24:45-47; Åbenbaringen 14:6, 7) Men hvordan kan vi klare modstand og alligevel bevare glæden mens vi fortsætter i høstarbejdet?
7. Hvilken indstilling bør vi bestræbe os for at bevare når vi møder modstand eller bliver forfulgt?
7 Når vi kommer ud for modstand eller ligefrem forfølgelse, så lad os søge Guds hjælp og bevare samme indstilling som Paulus, der skrev: „Når vi hånes, velsigner vi; når vi forfølges, finder vi os i det; når vi smædes, bønfalder vi.“ (1 Korinther 4:12, 13) Denne indstilling kan — samtidig med at vi bliver ved med taktfuldt at forkynde — undertiden få vore modstandere til at ændre holdning.
8. Hvad forsikrer Jesu ord i Mattæus 10:28 os om?
8 Ikke engang trusler om død kan lægge en dæmper på vores nidkærhed som høstarbejdere. Vi forkynder frygtløst budskabet om Riget så åbenlyst som muligt. Jesu ord er både tilskyndende og opmuntrende: „Vær ikke bange for dem som dræber legemet, men som ikke kan dræbe sjælen; frygt hellere for ham der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna.“ (Mattæus 10:28) Vi ved at vores himmelske Fader er livets Giver. Han belønner dem der bevarer deres uangribelighed over for ham og trofast holder ud i høstarbejdet.
Et livreddende budskab
9. Hvordan reagerede nogle på Ezekiels ord, og hvordan er det i dag?
9 Da profeten Ezekiel frimodigt forkyndte Jehovas budskaber for de „oprørske nationer“ — Israel og Juda — var der nogle som var glade for at høre det han havde at sige. (Ezekiel 2:3) „Se,“ sagde Jehova, „du er for dem som en der synger kærlighedssange, som en der har en smuk stemme og som spiller godt på et strengeinstrument.“ (Ezekiel 33:32) Men selv om de kunne lide at høre Ezekiels ord, handlede de ikke efter dem. Hvordan er det i dag? Når den salvede rest og dens medarbejdere modigt forkynder Jehovas budskaber, er der nogle som godt kan lide at høre om Rigets velsignelser, men de tager ikke standpunkt, bliver disciple og tager del i høstarbejdet.
10, 11. Hvordan gjorde man i første halvdel af det 20. århundrede vores livreddende budskab offentligt kendt, og hvad førte det til?
10 På den anden side er der også mange som med glæde har taget imod opfordringen til at være med i høstarbejdet og har forkyndt de budskaber der kommer fra Gud. Ved en række kristne stævner fra 1922 til 1928 blev der for eksempel forkyndt nogle klare domsbudskaber over Satans onde tingenes ordning. De fordømmelser der blev fremholdt ved stævnerne, blev udsendt over flere radiostationer, og bagefter uddelte Guds folk budskaberne på tryk i millionvis.
11 Sidst i 1930’erne tog man en anden form for forkyndelse i brug — informationsmarcher. Til at begynde med gik forkynderne med plakater der annoncerede offentlige foredrag, og senere bar de plakater med slogans som „Religionen er en snare og et svindlerforetagende“ og „Tjen Gud og kongen Kristus“. Forkynderne tiltrak sig stor opmærksomhed når de gik igennem gaderne. ’Det bragte Jehovas Vidner frem i rampelyset og var med til at give dem mere mod,’ siger en broder som regelmæssigt tog del i dette arbejde i Londons travle gader.
12. Hvad har vi forkyndt ud over Guds domsbudskaber, og hvem er nu med i forkyndelsen af den gode nyhed?
12 Når vi forkynder Guds domsbudskaber, henleder vi også opmærksomheden på de positive sider af Rigets budskab. Vores frimodige forkyndelse i verden hjælper os til at finde dem „der fortjener det“. (Mattæus 10:11) De fleste af de resterende medlemmer af den salvede skare blev indhøstet i løbet af 1920’erne og 1930’erne. Ved et stævne i 1935 hørte man så den gode nyhed om en lykkelig fremtid på en paradisisk jord for „en stor skare“ af „andre får“. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16) De har givet agt på Guds domsbudskaber og har sluttet sig til de salvede i forkyndelsen af den gode nyhed.
13, 14. (a) Hvilken trøst får vi i Salme 126:5, 6? (b) Hvad sker der når vi fortsætter med at så og vande?
13 En stor trøst for høstarbejderne, og især for dem der er udsat for forfølgelse, er ordene i Salme 126:5, 6: „De der sår med tårer skal høste med glædesråb. Den der ufortrødent går, men under gråd, bærende sækken med såsæd, skal lige så sikkert komme hjem med glædesråb, bærende sine neg.“ Salmistens ord om at så og høste illustrerer at Jehova viste omsorg for den rest som vendte tilbage fra fangenskabet i Babylon, og velsignede den. Selv om israelitterne var glade for at være blevet udfriet, har de måske grædt mens de såede deres sæd i den jord som havde ligget øde og uopdyrket i de 70 år hvor de havde været i fangenskab. Men de der ufortrødent såede og byggede, kom til at nyde frugten af deres arbejde.
14 Vi græder måske når vi prøves, eller når vore trosfæller lider for retfærdigheds skyld. (1 Peter 3:14) Måske er høstarbejdet i første omgang vanskeligt for os, fordi vi tilsyneladende ikke har nogen resultater i vores tjeneste. Men hvis vi fortsætter med at så og vande, vil Gud få tingene til at gro, ofte i et omfang som vi slet ikke havde forestillet os. (1 Korinther 3:6) Dette ses blandt andet af de resultater vi har i arbejdet med at uddele bibler og bibelsk læsestof.
15. Nævn et eksempel på at vore kristne publikationer er nyttige i høstarbejdet.
15 Som eksempel kan nævnes det der skete med en ung mand ved navn Jim. Da hans mor døde, fandt han blandt hendes ejendele et eksemplar af bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? * Han læste den med interesse. Et kvindeligt Jehovas vidne henvendte sig til ham på gaden, og i samtalens løb sagde Jim ja tak til at få besøg. Han fik et bibelstudium, gjorde hurtige fremskridt, indviede sig til Jehova og lod sig døbe. Jim fortalte andre i sin familie om det han havde lært, og resultatet blev at hans søster og bror begge blev Jehovas Vidner. Senere kom han til at tjene på Betel i London.
Forfulgte, men glade
16. (a) Hvorfor har vi haft så gode resultater i forkyndelsen? (b) Hvad advarede Jesus om i forbindelse med den gode nyhed, men hvilken indstilling bør vi have når vi henvender os til folk?
16 Hvorfor har vi haft så gode resultater i høstarbejdet? Fordi de salvede kristne og deres medarbejdere har fulgt Jesu befaling: „Hvad jeg siger jer i mørket, skal I fortælle i lyset; og hvad I hører hvisket i øret, skal I forkynde fra tagene.“ (Mattæus 10:27) Men vi kan forvente at møde modstand, for Jesus sagde advarende: „Broder [vil] overgive broder til døden, og en fader sit barn, og børn vil sætte sig op imod forældre og bringe død over dem.“ Videre sagde han: „Tro ikke at jeg er kommet for at bringe fred på jorden; jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd.“ (Mattæus 10:21, 34) Jesus havde ikke til hensigt at splitte familier, men fra tid til anden var det den virkning den gode nyhed havde. Sådan er det også når Guds folk forkynder i dag. Når vi besøger folk, er det heller ikke vores mening at skabe splittelse i en familie. Vi ønsker at så mange som muligt vil tage imod den gode nyhed. Derfor prøver vi at tale med alle i familien på en venlig og forstående måde så vores budskab vil appellere til dem der er „ret indstillet til evigt liv“. — Apostelgerninger 13:48.
17. Hvordan skiller de der støtter Gud som den suveræne hersker, sig ud, og hvilket eksempel kan nævnes?
17 Budskabet om Riget har vist hvem der støtter Jehova som den suveræne hersker. For eksempel skilte vore trosfæller i det nazistiske Tyskland sig ud som nogle der var anderledes, fordi de ’gav kejseren det der var kejserens, og Gud det der var Guds’. (Lukas 20:25) I modsætning til kristenhedens religiøse ledere og de navnkristne i kirkerne stod Jehovas tjenere fast og nægtede at gå imod Bibelens principper. (Esajas 2:4; Mattæus 4:10; Johannes 17:16) For eksempel siger Christine King, som er professor i historie og forfatter til bogen The Nazi State and the New Religions: „Kun mod Vidnerne havde [nazi]regeringen ikke held med sig, for skønt den havde dræbt tusinder, fortsatte arbejdet, og i maj 1945 var Jehovas Vidners bevægelse stadig i live, mens nationalsocialismen ikke var.“
18. Hvilken indstilling har Jehovas folk trods forfølgelse?
18 Den indstilling Jehovas folk lægger for dagen når de bliver forfulgt, er bemærkelsesværdig. Det gør måske indtryk på myndighedspersoner at se vores tro, men samtidig undrer de sig over at vi ikke føler had eller bitterhed over det vi har været udsat for. For eksempel er Jehovas Vidner der har overlevet de tyske koncentrationslejre, ofte præget af en indre glæde og tilfredshed. De oplevede at Jehova gav dem „den kraft som er ud over det normale“. (2 Korinther 4:7) De salvede iblandt os er overbevist om at deres „navne er indskrevet i himlene“. (Lukas 10:20) Deres udholdenhed giver dem et håb som ikke fører til skuffelse, og de trofaste høstarbejdere som har et jordisk håb, har en lignende overbevisning. — Romerne 5:4, 5.
Hold ud i høstarbejdet
19. Hvilke virkningsfulde metoder har man brugt i den kristne forkyndelse?
19 Hvor meget længere Jehova vil lade os fortsætte i det billedlige høstarbejde, vil tiden vise. Bogstavelige høstarbejdere har særlige måder at udføre deres arbejde på. Der findes også gode og gennemprøvede måder at udføre det billedlige høstarbejde på, og vi kan være sikre på at vi vil opnå resultater når vi gør brug af dem. Paulus skrev til sine trosfæller: „Jeg beder jer . . . indtrængende: bliv mine efterlignere.“ (1 Korinther 4:16) Da Paulus i Milet mødtes med de ældste fra Efesus, mindede han dem om at han ikke havde holdt sig tilbage fra at undervise dem „offentligt og fra hus til hus“. (Apostelgerninger 20:20, 21) Paulus’ medarbejder Timoteus havde lært apostelens metoder, eller fremgangsmåder, at kende og kunne derfor gøre korintherne bekendt med dem. (1 Korinther 4:17) Gud velsignede Paulus’ forskellige måder at undervise på, og han vil også velsigne os når vi holder ud i arbejdet med at forkynde den gode nyhed offentligt fra hus til hus, på genbesøg, på bibelstudier og hvor vi ellers kan finde folk. — Apostelgerninger 17:17.
20. Hvordan pegede Jesus på at den åndelige høst ville blive stor, og på hvilken måde er det gået i opfyldelse i de senere år?
20 Efter at Jesus havde forkyndt for den samaritanske kvinde i nærheden af Sykar i år 30, omtalte han den åndelige høst. Han sagde til sine disciple: „Løft jeres blik og betragt markerne: de er hvide til høst. Allerede nu får den der høster, løn, og samler frugt til evigt liv, så at den der sår og den der høster, sammen kan fryde sig.“ (Johannes 4:34-36) Måske så Jesus allerede virkningen af sit møde med den samaritanske kvinde, for mange havde fået tro på ham på grund af hendes vidnesbyrd. (Johannes 4:39) I de senere år har mange lande ophævet deres restriktioner mod Jehovas Vidner eller anerkendt dem juridisk, hvorved nye marker er blevet åbnet for høstarbejdet. Derfor er der nu en stor åndelig høst i gang. Ja, i hele verden erfarer vi store velsignelser mens vi glade fortsætter i det åndelige høstarbejde.
21. Hvorfor har vi grund til at holde ud som glade høstarbejdere?
21 Når afgrøderne er modne og klar til høst, må høstarbejderne handle hurtigt. De må slide i det og ikke lade sig sinke. I dag må vi arbejde flittigt og med en fornemmelse af at arbejdet haster, for vi lever i „endens tid“. (Daniel 12:4) Vi kommer ud for prøvelser, men der foregår en større indsamling af Jehovas tjenere end nogen sinde før. Det er derfor en dag med fryd og jubel. (Esajas 9:3) Så lad os fortsat holde ud med glæde og være flittige i høstarbejdet!
[Fodnote]
^ par. 15 Udgivet af Jehovas Vidner.
Hvad vil du svare?
• Hvordan har høstens Herre besvaret bønnen om flere arbejdere?
• Hvilken indstilling bevarer vi skønt vi er ’genstand for had’?
• Hvorfor er vi glade selv om vi bliver forfulgt?
• Hvorfor bør vi holde ud i høstarbejdet med en fornemmelse af at det haster?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 16, 17]
Englene støtter dem der er optaget af det billedlige høstarbejde
[Illustration på side 18]
Ved hjælp af informationsmarcher blev mange gjort opmærksomme på budskabet om Riget
[Illustration på side 18]
Vi planter og vander, men det er Gud som får det til at gro
