Ikke alle billeder er afguder

GUDS lov imod fremstilling af billeder betød ikke at enhver fremstilling af billeder og statuer var forkert. (2 Mosebog 20:4, 5) Det fremgår af at Jehova senere bød israelitterne at lave to guldkeruber til låget på pagtens ark og at brodere billeder af keruber på de ti teltduge der skulle udgøre det indre dække i teltboligen, samt på forhænget mellem Det Hellige og Det Allerhelligste. (2 Mosebog 25:18; 26:1, 31, 33) Også Salomons tempel, hvortil David havde fået byggeplanerne ved guddommelig inspiration (1 Krønikebog 28:11, 12), var indvendig smukt prydet med udskæringer af keruber, palmer og blomsterkranse. I Det Allerhelligste stod to keruber af olietræ beklædt med guld. (1 Kongebog 6:23, 28, 29) Det støbte hav hvilede på 12 kobberokser, og sidestykkerne på de kobbervogne der blev benyttet i templet, var dekoreret med billeder af løver, okser og keruber. (1 Kongebog 7:25, 28, 29) På de trin der førte op til Salomons trone, stod tolv løver. — 2 Krønikebog 9:17-19.

Disse billeder og figurer blev imidlertid ikke tilbedt som afguder. Det var kun de tjenstgørende præster der så billederne i teltboligen og, senere, i templet. Kun ypperstepræsten gik ind i Det Allerhelligste, og det kun én gang om året, på forsoningsdagen. (Hebræerne 9:7) Der var således ingen fare for at israelitterne blev forledt til at tilbede guldkeruberne i helligdommen. Disse figurer tjente i første række til at anskueliggøre de himmelske keruber. (Jævnfør Hebræerbrevet 9:24, 25.) At der ikke skulle vises dem ærbødighed, fremgår af at end ikke englene måtte tilbedes. — Kolossenserne 2:18; Åbenbaringen 19:10; 22:8, 9.