Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kan du „skelne mellem ret og uret“?

Kan du „skelne mellem ret og uret“?

Kan du „skelne mellem ret og uret“?

„Bliv ved med at forvisse jer om hvad der er velbehageligt for Herren.“ — EFESERNE 5:10.

1. Hvordan kan livet i dag være vanskeligt, og hvorfor?

„JEG ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Jeremias’ kloge iagttagelse er endnu mere aktuel i dag. Hvorfor? Fordi vi, som Bibelen har forudsagt, lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Hver eneste dag må vi træffe beslutninger. Uanset om der er tale om store eller små beslutninger, kan de have afgørende betydning for vores fysiske, følelsesmæssige og åndelige velfærd.

2. Hvilke valg kan synes mindre væsentlige, men hvordan bør sande kristne betragte dem?

2 Mange af de valg vi træffer i dagligdagen, betragter vi måske som mindre væsentlige. For eksempel må vi hver dag finde ud af hvilket tøj vi vil tage på, hvad vi vil spise, hvem vi vil være sammen med, og så videre. Vi træffer næsten automatisk sådanne valg uden at tænke nærmere over dem. Men er sådanne ting uden betydning? Som sande kristne er det yderst vigtigt at de valg vi træffer med hensyn til påklædning og udseende, mad og drikke samt den måde vi taler og opfører os på, altid vidner om at vi tjener den Allerhøjeste, Jehova Gud. Vi må huske apostelen Paulus’ ord: „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære.“ — 1 Korinther 10:31; Kolossenserne 4:6; 1 Timoteus 2:9, 10.

3. Hvilke valg er af stor betydning?

3 Andre valg er endnu vigtigere. Der er for eksempel ingen tvivl om at beslutningen om hvorvidt man skal gifte sig eller forblive ugift, vil få store og varige konsekvenser for ens liv. Valget af den rette ægtefælle er heller ikke noget man kan tage let på. * (Ordsprogene 18:22) Desuden har vores valg af venner og bekendte, uddannelse og job, og af underholdning og fritidsaktiviteter stor og afgørende betydning for vores åndelighed — og dermed for vores evige velfærd. — Romerne 13:13, 14; Efeserne 5:3, 4.

4. (a) Hvilken evne vil det være godt at have? (b) Hvilke spørgsmål må vi have svar på?

4 Eftersom vi står over for alle disse valg, vil det hjælpe os at kunne skelne mellem ret og uret eller mellem det der synes ret, og det der virkelig er ret. „Der er en vej der synes ret for en mand — dens ende er dog dødens veje,“ advarer Bibelen. (Ordsprogene 14:12) Men hvordan opøver man evnen til at skelne mellem ret og uret? Hvor kan vi finde den vejledning vi behøver for at træffe kloge afgørelser? Hvad har andre, før og nu, gjort i den forbindelse, og hvad har udfaldet været?

Verdens ’filosofi og tomme bedrag’

5. Hvordan var den verden de første kristne levede i?

5 De kristne i det første århundrede levede i en verden der var domineret af græsk-romerske værdinormer og idealer. Mange følte sig tiltrukket af den romerske livsstil der var kendetegnet af luksus og bekvemmelighed. De intellektuelle på den tid var lidenskabeligt optaget af filosofi, ikke kun af Platons og Aristoteles’ tanker, men også af de nyere filosofiske skoler, som epikuræernes og stoikernes. Da apostelen Paulus kom til Athen på sin anden missionsrejse, blev han konfronteret med epikuræiske og stoiske filosoffer der følte sig meget overlegne i forhold til ham. I deres øjne var han ikke andet end et „snakkehoved“. — Apostelgerninger 17:18.

6. (a) Hvad følte nogle af de første kristne sig tiltrukket af? (b) Hvilken advarsel gav Paulus?

6 Det er derfor ikke svært at forstå hvorfor nogle blandt de første kristne følte sig tiltrukket af den prætentiøse og selvbehagelige livsstil som folk omkring dem havde. (2 Timoteus 4:10) De der var en integreret del af samfundet, havde tilsyneladende mange fordele og goder, og det lod til at de valg de traf, var fornuftige. Det så ud til at verden havde noget værdifuldt at tilbyde som den kristne livsform ikke havde. Men apostelen Paulus sagde advarende: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ (Kolossenserne 2:8) Hvorfor sagde Paulus det?

7. Hvor meget er verdens visdom i virkeligheden værd?

7 Paulus advarede de kristne fordi han havde en tydelig fornemmelse af den fare der truede dem som følte sig tiltrukket af verden. Hans brug af udtrykket ’filosofi og tomt bedrag’ er bemærkelsesværdig. Ordet „filosofi“ betyder bogstaveligt „kærlighed til visdom“. At stræbe efter at opnå visdom kan i sig selv være udmærket. Bibelen, og især Ordsprogenes Bog, opfordrer os til at stræbe efter at opnå den rette form for kundskab og visdom. (Ordsprogene 1:1-7; 3:13-18) Men Paulus forbandt „filosofi“ med ’tomt bedrag’. Han anså altså den visdom verden havde at tilbyde, for at være tom og bedragerisk. Den kunne sammenlignes med en oppustet ballon som luften let kan gå ud af. Det ville være forgæves, ja, katastrofalt, at afgøre hvad der var ret og uret på baggrund af noget så luftigt som verdens ’filosofi og tomme bedrag’.

De der kalder „ondt for godt og godt for ondt“

8. (a) Hvem søger mange råd hos? (b) Hvilke råd får de?

8 I dag er det ikke meget anderledes. På praktisk talt alle områder findes der et utal af eksperter. Ægteskabs- og familierådgivere, brevkasseredaktører, selvbestaltede terapeuter, astrologer, spiritistiske medier og andre tilbyder rådgivning — mod betaling. Men hvad er det for nogle råd man får? Ofte bliver de bibelske moralnormer fejet til side til fordel for den såkaldte nye moral. For eksempel havde en lederartikel i den canadiske avis The Globe and Mail følgende kommentar til regeringens afslag på at vie homoseksuelle: „I år 2000 er det grotesk at to der elsker hinanden, ikke kan få deres højeste ønske opfyldt fordi de tilfældigvis er af samme køn.“ Holdningen i dag er at man skal være tolerant og ikke fordømmende. Alt betragtes som relativt. Der er ikke længere nogen målestok for hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. — Salme 10:3, 4.

9. Hvad gør såkaldt respektable borgere ofte?

9 Andre ser hen til dem der har succes i samfundet og tjener masser af penge. Selv om de rige og berømte bliver betragtet som respektable i vore dages samfund, er dyder som ærlighed og pålidelighed ofte noget de kun har i munden. I deres stræben efter magt og profit er der mange som uden skrupler går krogveje og krænker moralnormerne. For at opnå berømmelse og popularitet forkaster nogle uden videre anerkendte værdinormer og opfører sig på en højst bizar og chokerende måde. Resultatet er et principløst samfund der bygger på ønsket om profit, og hvis motto er: „Alt er tilladt.“ Er det da så underligt at folk er forvirrede og rådvilde når det drejer sig om hvad der er rigtigt og forkert? — Lukas 6:39.

10. Hvordan har Esajas’ ord om ondt og godt vist sig at være sande?

10 Rundt omkring os ser vi de tragiske følger af mangelfuld vejledning — opløste ægteskaber og familier, stof- og alkoholmisbrug, voldelige ungdomsbander, løse seksuelle forbindelser og seksuelt overførte sygdomme, for blot at nævne nogle få. Men hvordan skulle det kunne være anderledes når folk forkaster alle normer og afviser den hjælp de kunne få med hensyn til at afgøre hvad der er ret og uret? (Romerne 1:28-32) Det er præcis som profeten Esajas sagde: „Ve dem der kalder ondt for godt og godt for ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, som gør bittert til sødt og sødt til bittert! Ve dem der er vise i egne øjne og forstandige i egen indbildning!“ — Esajas 5:20, 21.

11. Hvorfor er det uklogt at stole på sig selv i spørgsmålet om hvad der er ret og uret?

11 At Gud i fortiden krævede de jøder til regnskab som blev „vise i egne øjne“, understreger vigtigheden af at vi ikke stoler på vores egen dømmekraft i spørgsmålet om hvad der er ret og uret. Mange i dag er af den opfattelse at man blot skal ’lytte til sit hjerte’ eller ’gøre hvad man synes er rigtigt’. Men vil det være fornuftigt? Ikke ifølge Bibelen, som rent ud siger: „Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat. Hvem kender det?“ (Jeremias 17:9) Vil du lade dig lede af en forræderisk og desperat person når du skal træffe beslutninger? Mon ikke du snarere vil gøre det modsatte af hvad en sådan person råder dig til? Det er derfor Bibelen advarende siger: „Den der stoler på sit eget hjerte er en tåbe, men den der vandrer i visdom undslipper.“ — Ordsprogene 3:5-7; 28:26.

Vi må lære hvad der er velbehageligt for Gud

12. Hvorfor må vi forvisse os om hvad der er „Guds vilje“?

12 Eftersom vi hverken bør sætte vores lid til verdens visdom eller til os selv når det gælder ret og uret, hvad skal vi så gøre? Læg mærke til dette klare og utvetydige råd fra apostelen Paulus: „Lad jer ikke forme efter denne tingenes ordning, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ (Romerne 12:2) Hvorfor må vi forvisse os om hvad der er Guds vilje? I Bibelen giver Jehova os denne vægtige grund: „Som himmelen er højere end jorden, sådan er mine veje højere end jeres veje, og mine tanker højere end jeres tanker.“ (Esajas 55:9) Frem for at stole på vores egen såkaldte sunde fornuft eller det vi blot føler er rigtigt, rådes vi til at ’blive ved med at forvisse os om hvad der er velbehageligt for Herren’. — Efeserne 5:10.

13. Hvordan understreger Jesu ord i Johannes 17:3 at det er nødvendigt at vide hvad Gud godkender?

13 Jesus Kristus understregede hvor nødvendigt det er. Han sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Ifølge Vine’s Expository Dictionary angiver det græske ord som er oversat med ’lære at kende’, „et nært forhold mellem den som lærer nogen eller noget at kende, og den eller det han lærer at kende. Den eller det han lærer at kende, er af stor betydning og værdi for ham, og på grund af det opstår der et nært forhold [mellem parterne].“ At have et nært forhold til én indebærer mere end blot at vide hvem vedkommende er, eller hvad han hedder. Det indebærer også at man ved hvad han kan lide og ikke kan lide, at man ved hvad han står for, kender hans værdinormer — og respekterer dem. — 1 Johannes 2:3; 4:8.

Vi må opøve vores opfattelsesevne

14. Hvad er ifølge Paulus den afgørende forskel mellem åndelige spædbørn og modne mennesker?

14 Hvordan kan vi så opøve evnen til at skelne mellem ret og uret? Paulus’ ord til de kristne hebræere i det første århundrede giver os svaret. Han skrev: „Enhver som får mælk er ukendt med retfærdsordet, for han er spæd. Men den faste føde er for de modne, for dem som gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret.“ Her satte Paulus „mælk“ — „de elementære ting i Guds hellige udsagn“ — op som en modsætning til „fast føde“, der er for „de modne“, som „har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret“. — Hebræerne 5:12-14.

15. Hvorfor er det nødvendigt at gøre en ihærdig indsats for at få nøjagtig kundskab om Gud?

15 Dette betyder først og fremmest at vi må gøre en ihærdig indsats for at forstå Guds normer som er beskrevet i hans ord. Vi har ikke en liste med regler for hvad vi må og ikke må. Sådan en bog er Bibelen ikke. Paulus forklarer derimod: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:16, 17) For at få gavn af denne undervisning, retledning og reformering må vi bruge vores forstand og tænkeevne. Det kræver en indsats, men resultatet af at gøre det — at vi bliver ’fuldt ud dygtige, fuldt udrustede til enhver god gerning’ — er bestemt det hele værd. — Ordsprogene 2:3-6.

16. Hvad vil det sige at få sin opfattelsesevne opøvet?

16 Som Paulus viser, har de der er modne, „fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret“. Her kommer vi til sagens kerne. Udtrykket ’at få sin opfattelsesevne opøvet’ betyder bogstaveligt ’at få sine sanseorganer opøvet (som en gymnast)’. (Kingdom Interlinear Translation) Når en erfaren gymnast udfører øvelser i ringe eller på en balancebom, kan det i brøkdele af sekunder se ud som om han trodser tyngdeloven og andre naturlove. Han har hele tiden fuld kontrol over sin krop og fornemmer næsten instinktivt hvilke bevægelser han skal gøre for at gennemføre sin øvelse. Alt dette er et resultat af hårdt arbejde og vedholdende træning.

17. I hvilken forstand skal vi være som gymnaster?

17 I åndelig forstand må vi træne som en gymnast træner hvis vi vil være sikre på altid at træffe fornuftige beslutninger og valg. Under alle forhold må vi have fuld kontrol over vores legeme og vore sanser. (Mattæus 5:29, 30; Kolossenserne 3:5-10) Træner eller opøver du for eksempel dine øjne til ikke at se på noget umoralsk og dine ører til ikke at lytte til nedbrydende musik og tale? Vi lever ganske vist i en verden der er fyldt med sådanne underlødige ting. Men det er stadig op til os selv om vi vil lade det slå rod i vores sind og hjerte. Vi må efterligne salmisten der sagde: „Jeg sætter ikke noget nedrigt frem for mine øjne. Hvad de afvegne gør, det hader jeg; det klæber ikke til mig. . . . Den der taler løgnagtigt vil ikke bestå for mine øjne.“ — Salme 101:3, 7.

Opøv din opfattelsesevne gennem brugen

18. Hvad ligger der i at man „gennem brugen“ skal opøve sin opfattelsesevne?

18 Husk på at det er „gennem brugen“ vi kan få vores opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret. Med andre ord må vi, hver gang vi skal træffe en afgørelse, bruge vores opfattelsesevne til at bedømme hvilke bibelske principper der gælder i det foreliggende tilfælde, og hvordan de kan anvendes. Vi må gøre det til en vane at studere og granske de bibelske publikationer som „den trofaste og kloge træl“ sørger for. (Mattæus 24:45) Naturligvis kan vi også søge hjælp hos modne kristne. Men vi vil have stor gavn af selv at læse og studere Guds ord og bede til Jehova om hans ånd og ledelse. — Efeserne 3:14-19.

19. Hvad bliver resultatet når vi lidt efter lidt opøver vores opfattelsesevne?

19 Formålet med at vi lidt efter lidt opøver vores opfattelsesevne, er at „vi ikke længere skal være spædbørn, der kastes om som af bølger og føres hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved deres list i at udtænke vildfarelse“. (Efeserne 4:14) Når vi i stedet træffer beslutninger der er i overensstemmelse med Guds normer, vil det være kloge beslutninger som vil gavne os, glæde vore trosfæller og frem for alt fryde vores himmelske Fader. (Ordsprogene 27:11) Hvilken velsignelse og beskyttelse i disse kritiske tider!

[Fodnote]

^ par. 3 I en liste over de mest stressfremkaldende situationer i livet stod ægtefælles død, skilsmisse og separation øverst. Indgåelse af ægteskab var nummer syv på listen, som var udarbejdet af dr. Thomas Holmes og dr. Richard Rahe.

Kan du forklare følgende?

• Hvilken evne er en forudsætning for at kunne træffe kloge beslutninger?

• Hvorfor er det uklogt at se hen til fremtrædende personer eller at stole på sin egen dømmekraft når man skal afgøre hvad der er ret og uret?

• Hvorfor må man forvisse sig om at de beslutninger man træffer, har Guds godkendelse, og hvordan kan man gøre det?

• Hvad vil det sige ’at få sin opfattelsesevne opøvet’?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 9]

Det vil være uden værdi at søge råd hos de rige og berømte

[Illustration på side 10]

Ligesom en gymnast må vi have fuld kontrol over hele vores legeme og alle vore sanser