Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Få et godt liv som ung

Få et godt liv som ung

Få et godt liv som ung

I ET land i Europa blev folk spurgt om hvad de ønskede sig mest: skønhed, rigdom eller ungdom. De fleste valgte ungdom. Det er tydeligt at alle betragter ungdommen som en særlig tid og ønsker at de unge må opleve en god overgang fra barndommen til det voksne liv. Men hvordan kan det lade sig gøre?

Kan Bibelen hjælpe? Ja, det er der ingen tvivl om. Lad os se hvordan den især på to områder kan være en hjælp for unge, og måske endda en større hjælp for dem end for nogen andre.

Hvordan man kommer godt ud af det med andre

Jugend 2000 er en afhandling om 5000 unges holdninger, værdinormer og adfærd, baseret på en tysk undersøgelse. Undersøgelsen viser at unge næsten altid er sammen med andre i deres fritid — når de hører musik, dyrker sport eller bare slapper af. Som ung har man måske et større behov for at være sammen med sine venner end man har på noget andet tidspunkt i livet. En af hemmelighederne ved at være glad som ung er derfor at man kommer godt ud af det med andre.

Men er det altid let? Nej, mange unge indrømmer at de ofte har problemer med andre. Her kan Bibelen være en hjælp. Guds ord indeholder nogle grundlæggende råd til unge om hvordan de kan opdyrke venskaber. Hvad siger den?

En vigtig forudsætning for et venskab er indeholdt i det princip der bliver kaldt ’den gyldne regel’: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ Hvis du behandler andre med respekt, værdighed og venlighed, vil de føle sig tilskyndet til at behandle dig på samme måde. Venlighed kan modvirke stress og en dårlig stemning. Hvis du bliver kendt for din hensynsfulde måde at være på, vil du sandsynligvis opnå andres anerkendelse. Føler du dig ikke godt tilpas når andre kan lide dig? — Mattæus 7:12.

Bibelen siger at vi skal ’elske vores næste som os selv’. Det betyder at man må have omsorg for sig selv og have en rimelig grad af selvrespekt, ikke for meget og ikke for lidt. Hvorfor vil det hjælpe? Jo, for hvis du ikke har det godt med dig selv, vil du måske være overdrevent kritisk, og det vil hindre dig i at have det godt med andre. Et fornuftigt syn på ens eget værd er altså grundlaget for stærke venskaber. — Mattæus 22:39.

Begge parter i et venskab må gøre noget for at holde det ved lige. Når du bruger tid på et venskab, vil du blive glad, for „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“. Én måde at ’give’ på er at tilgive, det vil sige at man må overse mindre fejl og ikke forvente at andre er fuldkomne. Bibelen siger: „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ Derfor ’så vidt det står til dig, hold fred med alle mennesker’. Men hvad nu hvis en ven gør dig opmærksom på en fejl du har? Hvordan reagerer du så? Tænk engang over det gode råd Bibelen giver: „Vær ikke hastig i din ånd til at ærgre dig,“ for „trofaste er de sår man får af den der elsker én“. Er det ikke rigtigt at du bliver påvirket af dine venner, og at din tankegang, tale og opførsel bliver præget af dem du er sammen med? Bibelen advarer derfor: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ ’Den der vandrer med de vise, vil derimod blive vís.’ — Apostelgerninger 20:35; Filipperne 4:5; Romerne 12:17, 18; Prædikeren 7:9; Ordsprogene 13:20; 27:6; 1 Korinther 15:33.

En ung mand ved navn Marco taler på mange unges vegne når han siger: „Bibelens principper er en stor hjælp til at komme godt ud af det med andre. Jeg kender nogle som kun lever for sig selv og deres egne interesser. Men Bibelen lærer os at tænke på andre og ikke så meget på os selv, og så vidt jeg kan se, er det den bedste forudsætning for at få venner.“

Dét unge mennesker som Marco lærer ud fra Bibelen, vil ikke blot hjælpe dem her og nu, men også i fremtiden. Og hvad fremtiden angår, kan Bibelen også hjælpe unge på en anden måde.

Bekymring for fremtiden

Unge har som regel mange spørgsmål. De er måske mere end nogen anden aldersgruppe interesseret i at vide hvad der sker, og hvorfor. Og Bibelen er den eneste bog der giver en forklaring på hvorfor forholdene i verden ser ud som de gør, og hvad vi kan forvente der vil ske i fremtiden. Det er netop det de unge gerne vil vide. Hvordan kan vi være så sikre på det?

Jo, selv om det er en udbredt opfattelse at unge kun lever i nuet, så er der nogle undersøgelser som viser noget andet. De peger på at unge ofte er meget opmærksomme på hvad der sker omkring dem, og at de drager deres egne slutninger med hensyn til hvordan livet vil forme sig. Tre ud af fire unge mænd og kvinder tænker ’ofte’ eller ’meget ofte’ på fremtiden. Skønt unge generelt er optimistiske, er de fleste også bekymrede for hvad der vil ske.

Men hvad skyldes bekymringen? Mange af den næste generations voksne oplever allerede store problemer i form af kriminalitet, vold og stofmisbrug. Unge bekymrer sig også for om de kan få fast arbejde i vores konkurrenceprægede samfund. De føler sig pressede til at få gode karakterer i skolen og til at gøre karriere på jobbet. En pige på 17 år siger sukkende: „Vi lever i et hårdt og egoistisk samfund. Alle prøver at mele deres egen kage. Man skal hele tiden bevise hvad man kan, og det er jeg bare så træt af.“ En ung mand på 22 har sagt: „De der har succes, lever et komfortabelt liv. Men de uheldige som af en eller anden grund ikke kan følge med, bliver ladt i stikken.“ Hvorfor er tilværelsen så konkurrencepræget? Vil det altid være sådan?

En logisk forklaring

Når unge er ængstelige over udviklingen i samfundet, er de — bevidst eller ubevidst — enige med Bibelen. Guds ord viser at det ’hårde og egoistiske samfund’ kendetegner en bestemt tid. I et brev til den unge mand Timoteus skrev apostelen Paulus om vores tid: „Kritiske tider som er vanskelige at klare, [vil] være her.“ Men hvorfor ville tiderne være kritiske og vanskelige at klare? Fordi menneskene ville være „egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, . . . utaknemmelige, illoyale, . . . bagvaskere“. Er det ikke en nøjagtig beskrivelse af hvordan mange er i dag? — 2 Timoteus 3:1-3.

Bibelen siger at disse kritiske tider ville indtræffe i „de sidste dage“ før menneskenes samfund ville blive fuldstændig forandret. Forandringerne ville berøre alle, unge såvel som gamle. Hvad er det der vil ske? En himmelsk regering vil om kort tid overtage herredømmet over jorden, og regeringens undersåtter vil overalt kunne „glæde sig over megen fred“. „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ Al ængstelse og frygt vil høre fortiden til. — Salme 37:11, 29.

Det er kun Bibelen der giver os pålidelige oplysninger om fremtiden. Når man som ung ved hvad der vil ske de næste år frem i tiden, kan man trygt forberede sig på det, og man vil have mere styr på sit liv. Det vil mindske stress og bekymring. På den måde dækker Bibelen det særlige behov unge har for at forstå hvad der sker omkring dem, og hvad fremtiden vil bringe.

Et godt liv som ung

Hvad er kriteriet for et godt liv som ung? Er det en høj uddannelse, materielle ejendele og en stor omgangskreds? Det mener mange måske. Ungdomsårene skulle gerne være en god grundvold for resten af livet. Med andre ord kan kvaliteten af ens ungdom måske være et fingerpeg om hvordan det vil gå én fremover.

Som vi har set, kan Bibelen hjælpe unge til at blive lykkelige, hvad mange allerede har erfaret. De læser daglig i Guds ord og anvender det de lærer. (Se „Et godt råd fra en ung der tjener Jehova“, side 6.) Ja, Bibelen er helt sikkert en bog for unge i dag, for den vil hjælpe dem til at ’blive fuldt ud dygtige, fuldt udrustede til enhver god gerning’. — 2 Timoteus 3:16, 17.

[Tekstcitat på side 5]

En af hemmelighederne ved at være glad som ung er at man kommer godt ud af det med andre

[Tekstcitat på side 6]

Unge er måske mere end nogen anden aldersgruppe interesseret i at vide hvad der sker, og hvorfor

[Ramme på side 6, 7]

Et godt råd fra en ung der tjener Jehova

Alexander er 19 år. Han er vokset op i en familie der er Jehovas Vidner, og han går helhjertet op i sin tro. Men sådan har det ikke altid været. Alexander fortæller:

„Tro det eller ej, men i over syv år kom jeg til Jehovas Vidners møder uden at være døbt. I den tid var min tilbedelse halvhjertet og rutinepræget. Jeg turde nok ikke se mig selv som jeg virkelig var.“

Men så ændrede Alexanders indstilling sig. Han fortsætter:

„Mine forældre og vennerne i menigheden blev ved med at tilskynde mig til daglig at læse i Bibelen og til selv at lære Jehova at kende. Til sidst besluttede jeg mig for at prøve det. Jeg skar derfor ned på mit fjernsynskiggeri og begyndte at læse i Bibelen hver morgen. Nu forstod jeg endelig hvad Bibelen drejer sig om. Jeg fandt ud af hvordan den kan hjælpe mig personligt. Og — vigtigst af alt — så forstod jeg at Jehova ønsker at jeg skal lære ham at kende. Da dét først gik op for mig, fik jeg et nærmere forhold til ham, og venskabet med mine brødre og søstre i menigheden blev stærkere. Bibelen har fuldstændig forandret mit liv! Jeg vil råde alle unge tjenere for Jehova til at læse i Bibelen hver dag.“

I hele verden er der millioner af unge som kommer sammen med Jehovas Vidner. Er du en af dem? Vil du gerne have gavn af at læse i Bibelen hver dag? Hvorfor ikke følge Alexanders eksempel? Skær ned på mindre vigtige gøremål, og gør bibellæsning til en del af din hverdag. Det vil helt sikkert gavne dig.