Lysspredere i Lysets By

Fluctuat nec mergitur, eller: „Det går op og ned, men ikke under.“ Sådan lyder byen Paris’ valgsprog.

SOM et søstærkt skib på et oprørt hav har Paris i de sidste 2000 år holdt sin kurs trods en stadig strøm af indvandrere og internt mytteri. Paris er nu en af de smukkeste byer i verden og bliver lovprist for sin storslåede arkitektur, sine grønne boulevarder og sine verdensberømte museer. Nogle betragter Paris som digternes, malernes og filosoffernes hjemsted. Andre føler sig tiltrukket af det franske køkken eller beundrer dens haute couture.

Før i tiden var Paris en katolsk højborg. På grund af den afgørende rolle byen spillede for to hundrede år siden i oplysningstidens Europa, blev Paris med tiden kaldt Lysets By. Hvad enten de ved det eller ej, er de fleste parisere i dag mere påvirkede af oplysningstidens filosofi end af religion.

Menneskelig visdom har dog ikke levet op til forventningerne eller formået at oplyse folk. Mange vender sig i dag til andre kilder efter oplysning. Jehovas Vidner har nu i omkring 90 år ’skinnet som lysspredere’ i Paris. (Filipperne 2:15) Ligesom erfarne sømænd har de hele tiden måttet tilpasse sig ændrede tendenser eller  strømninger for at bjærge „nationernes kostbare skatte“. — Haggaj 2:7.

En by med udfordringer

I 1850 havde Paris 600.000 indbyggere. Tæller man forstæderne med, bor der i dag over 9 millioner mennesker. På grund af denne befolkningstilvækst er Paris blevet Frankrigs mest forskelligartede by. Den er verdenscenter for højere uddannelse, har et af verdens ældste universiteter og over 250.000 studerende. Men Paris har også sine mørke sider, blandt andet forstæder med høje boligkarréer præget af kriminalitet og arbejdsløshed. At fremholde den gode nyhed på en måde der appellerer til alle slags mennesker, kræver derfor dygtighed og tilpasningsevne af Jehovas Vidner. — 1 Timoteus 4:10.

I Paris kommer der over 20 millioner turister om året. Begejstret bestiger de Eiffeltårnet, slentrer langs Seinen eller hygger sig på fortovscaféer og bistroer mens de indsnuser den helt specielle atmosfære. En parisers hverdag kan dog godt være ret hektisk. „Folk har altid  travlt,“ fortæller Christian, som er heltidsforkynder. „Når de kommer hjem fra arbejde, er de helt udmattede.“ At få disse fortravlede mennesker i tale er ikke let.

Et af de største problemer for Jehovas Vidner i Paris er at få personlig kontakt med folk i hjemmene. I nogle boliger er der installeret samtaleanlæg. På grund af den stigende kriminalitet skal man mange steder desuden benytte en bestemt kode for at komme ind i bygningerne. Dette forklarer til dels hvorfor der i nogle områder kun er én forkynder for hver 1400 indbyggere. Man benytter derfor i stigende grad telefonforkyndelse og uformel forkyndelse. Hvilke andre måder har Jehovas Vidner benyttet for at ’lade deres lys skinne’? — Mattæus 5:16.

Der er mulighed for at forkynde uformelt når som helst og hvor som helst. Ved et busstoppested lagde Martine mærke til en kvinde som så meget bedrøvet ud. Hun havde lige mistet sin eneste datter. Martine gav hende en brochure der handlede om Bibelens trøstende opstandelseshåb. I de næste få måneder havde hun ikke kontakt med kvinden. Da Martine mødte hende igen, aftalte de at begynde at læse Bibelen sammen. Selv om hun fik modstand fra sin mand, blev hun et af Jehovas Vidner.

Uformel forkyndelse bærer frugt

Det offentlige transportsystem i Paris er et af verdens bedst fungerende. Den berømte metro benyttes daglig af 5.000.000 mennesker. Det siges at den centrale metrostation Châtelet-Les-Halles er den største og travleste i verden. Her er der oplagte muligheder for uformel forkyndelse. Alexandra benytter metroen hver dag når hun skal på arbejde. På et tidspunkt kom hun i snak med en ung mand som var uhelbredeligt syg af leukæmi. Alexandra gav ham en traktat om det lovede Paradis. I de næste seks uger drøftede de Bibelen hver eneste dag, samme tid og sted. Men en dag kom manden ikke. Kort efter blev Alexandra ringet op af hans kone, som bad hende komme ind på hospitalet, hvor han lå for døden. Sørgeligt nok kom Alexandra for sent. Han var allerede død. Senere flyttede enken til Bordeaux i Sydvestfrankrig og blev dér besøgt af de lokale forkyndere. Det var til stor opmuntring for Alexandra da hun et år senere hørte at enken var blevet et døbt vidne for Jehova og havde fået håb om at møde sin mand i opstandelsen. — Johannes 5:28, 29.

I et tog fra Paris til Limoges i det centrale Frankrig talte en ældre kristen kvinde med Renata. I sit hjemland, Polen, havde Renata studeret teologi, hebraisk og græsk i fem år, men havde mistet troen. Tre måneder forinden havde hun bedt til Gud. Selv om hun egentlig ikke var interesseret i hvad den ældre søster fortalte, og ikke regnede med at høre fra hende igen, gav hun hende sit telefonnummer. Søsteren var dog vedholdende og sørgede for at Renata kort efter blev besøgt af et forkynderpar. Da ægteparret kom for at besøge hende, tænke hun: ’Hvad kan de lære mig?’ Men selv om Renata havde gået på præsteseminarium, var hun meget ydmyg og følte sig tiltrukket af Bibelens sandheder. „Jeg forstod lige med det samme at det var sandheden,“ fortæller hun. Nu glæder hun sig over at kunne give Bibelens budskab videre til andre.

Michèle var ved at tage kørekort. Elevernes samtale i teorilokalet kom ind på det at dyrke sex før ægteskabet. Michèle gav udtryk for at hun var imod det. En uge senere spurgte kørelæreren, Sylvie, hende: „Er du et af Jehovas Vidner?“ Michèles bibelske synspunkter havde gjort indtryk på hende. Sylvie begyndte at studere Bibelen, og et år senere blev hun døbt.

Vil man i snak med folk, er Paris’ mange smukke haver og parker som skabt til det. Josette, der gerne ville udnytte sin pause, gik hen i en park, hvor hun mødte en ældre dame, Aline, som var ude at gå tur. Josette fortalte hende om Bibelens skønne løfter. De  aftalte at undersøge Bibelen sammen, og inden længe blev Aline døbt. Nu er hun, i en alder af 74 år, heltidsforkynder og fortæller nidkært andre om sandheden.

Et lys for alle nationerne

Forkyndere i Paris behøver ikke at rejse til fjerne lande for at opleve en kultur der er anderledes. Næsten 20 procent af indbyggerne er af fremmed herkomst. Der er 25 fremmedsprogede menigheder og grupper i byen.

I et distrikt med så mange udfordringer har det ofte givet gode resultater at bruge sin intuitive fornemmelse og sin fantasi. En forkynder der er filippiner, har skabt sit helt eget distrikt. Når hun er ude at handle, indleder hun samtaler med andre filippinere og har på den måde oprettet mange bibelstudier.

Det giver gode resultater at tage initiativ til at forkynde. Da nogle forkyndere i en fremmedsproget menighed fandt ud af at et verdensberømt cirkus kom til byen i december 1996, besluttede de at prøve at komme i kontakt med de optrædende. En aften efter forestillingen fik de mulighed for at tale med artisterne, som var på vej tilbage til deres hotel. Dette initiativ resulterede i at cirkusfolkene modtog 28 bibler, 59 bibelhåndbøger, 131 brochurer og 290 blade. Ved slutningen af deres tre ugers ophold i byen spurgte en af akrobaterne: „Hvordan bliver jeg et af Jehovas Vidner?“ En anden udbrød: „Jeg vil tage hjem og forkynde.“

Der findes skjulte skatte

Hvor end man vender sig hen, vil man som gæst i Paris støde på svundne tiders arkitektoniske skatte. Der er imidlertid nogle endnu mere kostbare skatte som venter på at blive fundet. Aniza kom til Frankrig med sin onkel, som var diplomat. Hun læste selv regelmæssigt i Bibelen. En dag da hun var på vej ud af huset, gav en pioner hende traktaten Hvorfor man kan stole på Bibelen. De aftalte at mødes ugen efter, og et bibelstudium blev oprettet. Aniza fik meget modstand fra sin familie. Hun fortsatte dog med at studere og traf beslutning om at ville døbes. Hvordan betragter hun sin mulighed for at give sandheden videre til andre? „I begyndelsen havde jeg menneskefrygt og fandt det svært at forkynde. Men det at læse i Bibelen stimulerer mig i den grad at jeg slet ikke kan holde det for mig selv.“ En sådan indstilling kendetegner mange Jehovas Vidner i Paris, som har „rigeligt at gøre i Herrens gerning“. — 1 Korinther 15:58.

Lyset fra Bibelens sandheder er også trængt ind i beboelsesområderne i udkanten af Paris og har afsløret andre „kostbarheder“. Bruce tog på besøg hos en ven for at låne nogle plader. Vennen, som netop var blevet et af Jehovas Vidner, var i færd med at drøfte Bibelen med nogle af deres fælles bekendte; så Bruce satte sig ned og lyttede. Han ville også gerne studere Bibelen, men havde visse betænkeligheder: „Jeg var én alle i området kendte. Min storebror var altid indblandet i slagsmål, og selv arrangerede jeg fester med dans og høj musik. Hvordan ville andre reagere når de hørte at jeg ville være et af Jehovas Vidner?“ Trods gentagne opfordringer til at arrangere fester holdt Bruce helt op med det. Efter en måned begyndte han at forkynde. „Alle der kendte mig, ville vide hvorfor jeg var blevet et af Jehovas Vidner.“ Der gik ikke langt tid før han blev døbt. Senere fik han den forret at overvære Skolen for Udnævnte Tjenere.

Det kan kræve store anstrengelser at finde en skat. Det er derfor meget glædeligt når arbejdet bærer frugt. Jacky, Bruno og Damien havde job som bagere i Paris. „Vi arbejdede altid og var derfor aldrig hjemme, så det var umuligt at træffe os.“ Patrick, som var pioner, opdagede nogle små loftsværelser i en bygning, og han gik ud fra at i hvert fald ét af dem var beboet. Hans gentagne forsøg på at træffe nogen gav bonus da han en eftermiddag omsider traf Jacky, som boede der midlertidigt. Hvad kom der ud af det? De tre unge  mænd blev Jehovas Vidner og fandt noget arbejde som gjorde det nemmere for dem at deltage i de kristne aktiviteter.

Bestræbelser for at stille stormen

For nogle få år siden blev Jehovas Vidner i Frankrig i medierne skildret som en farlig religiøs sekt. Som følge heraf iværksatte Jehovas Vidner i 1996 en kampagne hvor de uddelte mere end ni millioner eksemplarer af en særlig traktat med titlen Jehovas Vidner — Hvad du bør vide. (Findes ikke på dansk.) Det førte til mange positive reaktioner.

Man gjorde en særlig indsats for at uddele den til alle. Mange embedsmænd udtrykte deres anerkendelse. En embedsmand skrev: „Jehovas Vidner har gjort det rigtige ved at uddele denne traktat. Den sætter tingene på plads.“ En læge havde følgende kommentar: „Det har jeg ventet på længe.“ En fra Parisområdet skrev: „Jeg læste rent tilfældigt Jehovas Vidner — Hvad du bør vide. Jeg kunne godt tænke mig nogle flere oplysninger og vil gerne tage imod tilbudet om et gratis bibelstudium.“ En anden skrev: „Tak for jeres oprigtighed.“ En katolsk dame sagde til forkynderne: „Nå, så har I endelig taget til genmæle mod disse løgne.“

I forbindelse med den katolske Verdensungdomsdag i Paris i 1997 havde man lavet en forkyndelseskampagne — til særlig glæde for unge Jehovas Vidner i og omkring Paris. Trods 35 graders varme deltog hen ved 2500 forkyndere. På kun få dage uddelte de 18.000 eksemplarer af brochuren En bog for alle mennesker til unge fra alle egne af verden. Kampagnen spredte sandhedens sædekorn vidt omkring; den var ikke alene til stor pris for Jehovas navn, men virkede også opildnende på de mange unge forkyndere. En ung søster som afkortede sin ferie for at være med i den særlige kampagne, skrev: „Jehovas folk er et lykkeligt folk der bruger deres kræfter på at prise hans navn. De to dage gav mig så meget at jeg med glæde ville have ofret hele min ferie på det. (Salme 84:10)“

Den 28. februar 1998 var det 65 år siden Hitler udstedte et dekret som førte til et forbud mod Jehovas Vidner i Tyskland. Forkynderne i Frankrig benyttede datoen som en anledning til at vise offentligheden videofilmen Jehovas Vidner står fast trods nazismens terror, som skildrer den forfølgelse Jehovas Vidner var udsat for. Der blev uddelt over syv millioner invitationer. Historikere og tidligere koncentrationslejrfanger aflagde gribende vidnesbyrd. Alene i Parisområdet kom der næsten 5000, hvoraf en stor del ikke var Jehovas Vidner.

Mange parisere værdsætter det åndelige lys og er glade for at Rigets forkyndere skinner som lysspredere. Jesus sagde: „Høsten er stor, men arbejderne er få.“ (Mattæus 9:37) Jehovas Vidner har vist beslutsomhed og overvundet den udfordring det er at forkynde i Paris. Det har givet navnet „Lysets By“ en særlig betydning — til pris og ære for Jehova.

[Illustration på side 9]

Rådhuset

[Illustration på side 9]

Garnier-operaen

[Illustration på side 9]

Louvre

[Illustrationer på side 10]

Bibelens budskab forkyndes for travle mennesker hvor man kan træffe dem