Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Djævelen — ikke kun overtro

Djævelen — ikke kun overtro

Djævelen — ikke kun overtro

„Overalt i Det Nye Testamente ser man konflikten mellem Gud og det gode på den ene side og Satan og det onde på den anden side. Det er ikke blot en eller to bibelskribenters opfattelse, men noget der er fuld enighed om. . . . Det Nye Testamentes udsagn er altså ikke til at tage fejl af. Satan er en ondsindet og virkelig skabning som altid er fjendtligt indstillet over for Gud og Guds folk.“ — „The New Bible Dictionary.“

HVORFOR afviser mange som kalder sig kristne og som hævder at de tror på Bibelen, da den tanke at der findes en personlig djævel? Fordi de i virkeligheden ikke anerkender Bibelen som Guds ord. (Jeremias 8:9) De siger at bibelskribenterne var påvirket af de omgivende folkeslags forestillinger og ikke videregav sandheden fra Gud nøjagtigt. Den katolske teolog Hans Küng skriver for eksempel: „Mytologiske forestillinger om Satan og legioner af djævle . . . trængte ind i den tidlige jødedom fra Babylon og fandt derfra vej ind i Det Nye Testamente.“ — On Being a Christian.

Men Bibelen er ikke bare menneskers ord. Den er Guds inspirerede ord. Vi gør derfor klogt i at tage det den siger om Djævelen, alvorligt. — 2 Timoteus 3:14-17; 2 Peter 1:20, 21.

Hvad troede Jesus?

Jesus Kristus troede på at der fandtes en Djævel. Da han blev fristet, var det ikke noget ondt i ham selv der fristede ham. Det var en virkelig person der satte ind på ham, den som han senere kaldte „verdens hersker“. (Johannes 14:30; Mattæus 4:1-11) Han troede også at der var andre åndeskabninger der støttede Satan i udførelsen af hans onde planer, og han kurerede dæmonbesatte. (Mattæus 12:22-28) Selv opslagsværket A Rationalist Encyclopædia, som er ateistisk, peger på betydningen af dette når det siger: „Det har altid været en anstødssten for teologerne at Jesus ifølge evangelierne accepterede troen på djævle.“ Når Jesus talte om Djævelen og hans dæmoner, var det ikke en gentagelse af en overtroisk opfattelse der stammede fra babylonisk mytologi. Han vidste at de virkelig eksisterede.

Vi lærer meget om Djævelen ved at læse Jesu ord til de religiøse ledere på hans tid: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han var en manddraber da han begyndte, og han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ — Johannes 8:44.

Ifølge dette var Djævelen, et navn der betyder „bagvasker“, „en løgner og løgnens fader“. Han var den første skabning der løj om Gud, og det gjorde han allerede i Edens have. Jehova havde sagt til vore første forældre at de „visselig [skulle] dø“ hvis de spiste af træet til kundskab om godt og ondt. Gennem en slange sagde Satan at det ikke var sandt. (1 Mosebog 2:17; 3:4) Meget passende beskrives han også som „slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan“. — Åbenbaringen 12:9.

Djævelen løj om træet til kundskab om godt og ondt. Han hævdede at forbudet mod at spise af træet var uberettiget og misbrug af magt. Han sagde at Adam og Eva kunne „blive som Gud“ ved selv at afgøre hvad der var godt, og hvad der var ondt. Indirekte sagde Satan at de som skabninger med en fri vilje selv havde ret til at afgøre alt. (1 Mosebog 3:1-5) Dette satte ikke alene spørgsmålstegn ved Guds måde at regere på, men rejste også andre vigtige spørgsmål. For at få dem afklaret har Jehova tilladt Satan at eksistere for en tid. Den begrænsede tid han har fået, er nu ved at udløbe. (Åbenbaringen 12:12) Men han fortsætter dog stadig med at vende mennesker bort fra Gud ved løgn og bedrag, blandt andet ved at han bruger mennesker som de skriftlærde og farisæerne på Jesu tid til at udbrede sin lære. — Mattæus 23:13, 15.

Jesus sagde også at Djævelen var „en manddraber da han begyndte“, og at ’han ikke stod fast i sandheden’. Det vil ikke sige at Jehova skabte Djævelen som „en manddraber“. Bibelen lærer ikke at Djævelen blev skabt som et uhyre der skulle vogte alle der modstår Gud, i helvede, et sted med ild og pine, og den lærer heller ikke at der findes et sådant sted. Den viser at de døde er i menneskehedens fælles grav, som ikke er et sted med ild og heller ikke er Satans bolig. — Apostelgerninger 2:25-27; Åbenbaringen 20:13, 14.

Djævelen var engang „i sandheden“. Han var en fuldkommen åndesøn af Gud og en del af Jehovas himmelske familie. Men han „stod ikke fast i sandheden“. Han foretrak at gå sine egne veje og følge sine egne principper som var baseret på løgn. „Han begyndte“, ikke da han blev skabt som en af Guds åndesønner, men da han forsætligt gjorde oprør mod Jehova og løj over for Adam og Eva. Djævelen ligner dem der gjorde oprør mod Jehova på Moses’ tid. Om dem læser vi: „De har selv handlet ødelæggende; de er ikke hans børn; fejlen er deres egen.“ (5 Mosebog 32:5) Det samme kan siges om Satan. Han blev „en manddraber“ da han gjorde oprør og blev ansvarlig for Adam og Evas død og dermed for hele menneskeslægtens. — Romerne 5:12.

Ulydige engle

Andre engle fulgte Satan i hans oprør. (Lukas 11:14, 15) Disse engle „forlod deres egen bolig“ og iførte sig menneskeskikkelse for at have seksuel omgang med „menneskedøtrene“ i Noas dage. (Judas 6; 1 Mosebog 6:1-4; 1 Peter 3:19, 20) „En tredjedel af himmelens stjerner“, eller et mindre antal åndeskabninger, har valgt denne vej. — Åbenbaringen 12:4.

Åbenbaringen, som er skrevet i et stærkt symbolsk sprog, beskriver Djævelen som „en stor, ildrød drage“. (Åbenbaringen 12:3) Hvorfor? Ikke fordi han bogstaveligt har et bizart og hæsligt ydre. Vi ved faktisk ikke hvilken slags legeme åndeskabningerne har, men Satan adskiller sig sikkert ikke fra andre åndeskabninger i denne henseende. „En stor, ildrød drage“ er dog en passende beskrivelse af Satan, som er glubsk, frygtindgydende, umådelig stærk og ødelæggende.

Der er nu lagt store begrænsninger på Satan og hans dæmoner. De kan ikke længere materialisere sig som de oprindelig kunne, og kort efter at Guds rige var blevet oprettet i 1914 med Kristus som konge, blev de kastet ned til jordens nærhed. — Åbenbaringen 12:7-9.

Djævelen er en frygtindgydende fjende

Men trods disse begrænsninger er Djævelen stadig en frygtindgydende fjende. Han „går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge“. (1 Peter 5:8) Han er ikke blot det onde i os, selv om vi unægtelig har en daglig kamp mod vore egne syndige tilbøjeligheder. (Romerne 7:18-20) Men den virkelige kamp er „imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske“. — Efeserne 6:12.

Hvor stor indflydelse har Djævelen? „Hele verden ligger i den ondes magt,“ siger apostelen Johannes. (1 Johannes 5:19) Vi ønsker naturligvis ikke at være overdrevent optaget af Djævelen eller at nære en overtroisk og lammende frygt for ham. Men vi gør dog klogt i at være på vagt over for hans bestræbelser på at forblinde os og få os til at opgive vores loyalitet mod Gud. — Job 2:3-5; 2 Korinther 4:3, 4.

Når Djævelen sætter ind på dem der ønsker at gøre Guds vilje, er det ikke altid barske metoder han benytter. Til tider prøver han at virke som „en lysets engel“. Apostelen Paulus advarede de kristne mod denne fare da han skrev: „Jeg er bange for at som slangen forførte Eva med sin underfundighed, vil jeres sind også på en eller anden måde fordærves og vendes bort fra den oprigtighed og renhed som Messias har krav på.“ — 2 Korinther 11:3, 14.

Vi må derfor ’være ædru, holde os vågne og stå ham imod, faste i troen’. (1 Peter 5:8, 9; 2 Korinther 2:11) Undgå at gøre dig selv til et let bytte for Satan ved at beskæftige dig med noget der har forbindelse med det okkulte. (5 Mosebog 18:10-12) Læs og studér flittigt Guds ord, for Jesus henviste gentagne gange til Guds ord da han blev fristet af Djævelen. (Mattæus 4:4, 7, 10) Bed om at få Guds ånd. Den kan hjælpe dig til at undgå kødets gerninger, som Satan gør sit for at fremme. (Galaterne 5:16-24) Bed også indtrængende til Jehova når du føler dig udsat for pres fra Djævelen og dæmonerne. — Filipperne 4:6, 7.

Der er ingen grund til at nære rædsel for Djævelen. Jehova har lovet at han kan beskytte os mod alt hvad Satan kan gøre. (Salme 91:1-4; Ordsprogene 18:10; Jakob 4:7, 8) „Bliv ved med at hente kraft i Herren og i hans styrkes vælde,“ siger apostelen Paulus. Så vil du kunne „stå fast over for Djævelens listige anslag“. — Efeserne 6:10, 11.

[Illustration på side 5]

Jesus vidste at Djævelen var en virkelig person

[Illustration på side 6]

„Hele verden ligger i den ondes magt“

[Kildeangivelse]

NASA-foto

[Illustrationer på side 7]

Stå Djævelen imod ved at lære Guds ord at kende og bede regelmæssigt