Hvordan man kan træffe gode afgørelser

DEN frie vilje er en gave fra Gud. Uden den ville vi nærmest være robotter; vi ville ikke have kontrol over hvad vi gjorde. Men den frie vilje indebærer også nogle udfordringer. Den frie vilje betyder at vi må træffe mange afgørelser livet igennem.

En hel del afgørelser er naturligvis uvæsentlige. Men andre, som for eksempel hvilket arbejde man skal vælge, og om man skal gifte sig, kan have betydning for hele ens fremtid. Nogle afgørelser berører andre mennesker. Forældre må for eksempel træffe nogle afgørelser som vil få stor betydning for deres børn. Desuden skal vi stå Gud til regnskab for mange af de afgørelser vi træffer. — Romerne 14:12.

Behov for hjælp

De afgørelser menneskene har truffet, har ikke altid vist sig at være til deres bedste. En af de allerførste afgørelser vi kender til, var katastrofal. Eva besluttede at spise af den frugt som Gud udtrykkeligt havde forbudt menneskene at spise af. Hendes beslutning, der var baseret på et selvisk ønske, førte til at både hun og hendes mand overtrådte Guds bud, og resultatet blev store lidelser for hele menneskeheden. Det er stadig sådan at menneskers afgørelser i mange tilfælde bygger på selviske ønsker snarere end på rette principper. (1 Mosebog 3:6-19; Jeremias 17:9) Og når vi står over for store afgørelser, må vi ofte erkende vore begrænsninger.

Det er derfor ikke overraskende at mange søger hjælp hos en overmenneskelig magt når de skal træffe vigtige afgørelser. Bibelen fortæller om en situation hvor kong Nebukadnezar måtte træffe en afgørelse midt i et felttog. Selv om han var konge, følte han at han måtte „ty til spådom“, det vil sige rådføre sig med ånder. Der står derfor i beretningen: „Han har rystet pilene. Han har spurgt terafimstatuetterne; han har set på leveren.“ (Ezekiel 21:21) I dag er der også mange der rådspørger spåmænd, astrologer og andre for at få hjælp fra ånderne. Men sådanne rådgivere er bedrageriske og vildledende. — 3 Mosebog 19:31.

Der findes dog en som er fuldstændig pålidelig, og som gennem hele historien har hjulpet menneskene til at træffe kloge afgørelser. Det er ingen anden end Jehova Gud. I fortiden gav Gud for eksempel Urim og Tummim til sit folk, Israel. Det var sandsynligvis hellige lodder der blev kastet når folket stod over for en alvorlig situation. Gennem Urim og Tummim gav Jehova direkte svar på spørgsmål og hjalp Israels ældste til at sikre sig at deres afgørelser var i overensstemmelse med hans vilje. — 2 Mosebog 28:30; 3 Mosebog 8:8; 4 Mosebog 27:21.

Lad os tage et andet eksempel. Da Gideon blev kaldet til at lede Israels hær mod Midjan, måtte han beslutte om han ville tage imod dette store privilegium. Gideon ville gerne sikre sig at Jehova støttede ham, og bad derfor om et mirakuløst tegn. Han bad om at noget  afklippet uld der fik lov at ligge ude hele natten, måtte blive vådt af dug, mens jorden omkring ulden forblev tør. Den næste nat bad han om at ulden måtte forblive tør, mens jorden omkring den blev våd af dug. Jehova gav velvilligt Gideon de tegn han bad om. Det fik Gideon til at træffe den rigtige afgørelse, og med Guds hjælp sejrede han stort over Israels fjender. — Dommerne 6:33-40; 7:21, 22.

Hvordan er det i dag?

I dag tilbyder Jehova også at hjælpe sine tjenere når de skal træffe vigtige afgørelser. Hvordan? Skal vi, ligesom Gideon, lave ’en uldprøve’ for at Jehova kan vise os hvad vi skal gøre? Et ægtepar overvejede at flytte et sted hen hvor der var større behov for forkyndere af Riget. Som en hjælp til at træffe en afgørelse lod de det komme an på en prøve. De satte deres hus til salg til en bestemt pris. Hvis huset blev solgt inden en bestemt dato til den fastsatte pris eller derover, ville de tage det som et tegn på at Gud ønskede at de skulle flytte. Hvis huset ikke blev solgt, ville de tage det som et udtryk for at Gud ikke ønskede at de skulle flytte.

Huset blev ikke solgt. Var det et tegn på at Jehova ikke ønskede at dette par skulle tjene hvor behovet var større? Vi kan naturligvis ikke kategorisk udtale os om hvad Jehova gør eller ikke gør for sine tjenere. Vi kan ikke sige at Jehova aldrig griber ind i dag for at vise os hvad der er hans vilje. (Esajas 59:1) Men det vil ikke være rigtigt at forvente en sådan indgriben når vi skal træffe store afgørelser, og så at sige overlade afgørelsen til Gud. Selv Gideon måtte det meste af livet træffe afgørelser uden mirakuløse tegn fra Jehova.

Alligevel har vi ifølge Bibelen mulighed for at blive vejledt af Gud. I Bibelen forudsiges der om vor tid: „Dine ører vil høre et ord bag dig sige: ’Dette er vejen. Gå på den!’ — hvis I skulle gå til højre eller hvis I skulle gå til venstre.“ (Esajas 30:21) Når vi står over for vigtige afgørelser, er det på sin plads at vi forsøger at sikre os at det vi vælger, er i harmoni med Guds vilje og afspejler hans visdom. Hvordan kan vi gøre det? Ved at rådføre os med hans ord og lade det være ’en lampe for vor fod og et lys på vor sti’. (Salme 119:105; Ordsprogene 2:1-6) Det kan vi kun hvis vi opdyrker den vane at tilegne os nøjagtig kundskab fra Bibelen. (Kolossenserne 1:9, 10) Og når vi står over for en afgørelse, må vi omhyggeligt undersøge alle de bibelske principper der spiller ind. Derved kan vi ’forvisse os om de mere vigtige ting’. — Filipperne 1:9, 10.

Vi bør også vende os til Jehova i bøn, i tillid til at han vil lytte til os. Vi kan fortrøstningsfuldt forklare vor kærlige Gud om den afgørelse vi skal træffe, og hvilke valgmuligheder vi overvejer. Derefter kan vi tillidsfuldt bede om vejledning til at træffe den rette afgørelse. I mange tilfælde vil den hellige ånd minde os om relevante bibelske principper eller hjælpe os til at få en klarere forståelse af et skriftsted der er aktuelt i vores situation. — Jakob 1:5, 6.

Jehova har også sørget for at der er modne brødre i menigheden som vi kan drøfte vores  afgørelser med. (Efeserne 4:11, 12) Når vi rådfører os med andre, bør vi dog ikke være som dem der henvender sig til den ene efter den anden indtil de til sidst finder en der siger det de gerne vil høre, og derefter følger vedkommendes råd. Vi skal også huske på Rehabeams advarende eksempel. Da han stod over for en vigtig afgørelse, fik han et virkelig godt råd af de ældre mænd der havde stået i hans fars tjeneste. Men i stedet for at følge deres råd spurgte han de unge mænd som han var vokset op sammen med. Han fulgte deres råd, traf en meget uklog afgørelse og mistede som følge deraf en stor del af sit rige. — 1 Kongebog 12:1-17.

Når man har brug for et godt råd, vil det være klogt at henvende sig til en der har livserfaring, god kundskab fra Bibelen og dyb respekt for de rette principper. (Ordsprogene 1:5; 11:14; 13:20) Hvis det er muligt, bør man tage sig tid til at grunde over de relevante principper og alle de informationer man har indsamlet. Når man bliver i stand til at se situationen i lyset af Guds ord, vil den rette afgørelse sikkert stå mere klart for en. — Filipperne 4:6, 7.

De afgørelser vi træffer

Nogle afgørelser er lette at træffe. Da apostlene fik besked på at holde op med at forkynde, vidste de at de måtte blive ved med at vidne om Jesus, og de sagde straks til Sanhedrinet at de havde besluttet at adlyde Gud mere end mennesker. (Apostelgerninger 5:28, 29) Andre afgørelser kræver måske nøjere eftertanke fordi der ikke findes nogen direkte bibelsk vejledning på området. Der vil dog som regel være nogle bibelske principper der kaster lys over hvad den bedste afgørelse vil være. For eksempel findes der i dag mange former for underholdning som ikke fandtes på Jesu tid, men Bibelen indeholder nogle klare udtalelser om hvad der har Jehovas behag, og hvad der mishager ham. En kristen der lader sig underholde af noget som tilskynder til vold, umoralitet eller oprør, har derfor truffet en dårlig afgørelse. — Salme 97:10; Johannes 3:19-21; Galaterne 5:19-23; Efeserne 5:3-5.

Undertiden kan to afgørelser begge være rigtige. Det er for eksempel et vidunderligt privilegium at tjene hvor behovet er større, og det kan føre til store velsignelser. Men hvis man af en eller anden grund vælger ikke at gøre det, kan man også udføre et godt stykke arbejde i sin egen menighed. Af og til kan vi komme ud for at skulle træffe afgørelser der giver os lejlighed til at vise hvor højt vi elsker Jehova, eller hvad der kommer først i vort liv. På den måde giver Jehova os lejlighed til at bruge vores frie vilje til at vise hvordan vores hjertetilstand reelt er.

I mange tilfælde vil vores afgørelser komme til at berøre andre. De kristne i det første århundrede glædede sig for eksempel over at være fri for mange af Lovens begrænsninger. Det betød blandt andet at de kunne spise de fødevarer der var urene under Loven, hvis de ønskede det. Men de blev tilskyndet til at tage hensyn til andres samvittighed når de skulle afgøre om de ville benytte sig af denne frihed. Paulus’ ord om dette kan bruges om mange af  de afgørelser vi må træffe: „Undgå at blive årsag til snublen og fald.“ (1 Korinther 10:32) Ønsket om ikke at bringe andre til snublen kan hjælpe os til at træffe den rigtige afgørelse i mange situationer. Dertil kommer at budet om at man skal elske sin næste, er det næststørste bud. — Mattæus 22:36, 39.

Resultatet af vores afgørelser

Afgørelser der træffes på baggrund af en godt oplært samvittighed og ud fra Bibelens principper, vil i det lange løb altid føre til et godt resultat. På kortere sigt kan de naturligvis medføre nogle personlige ofre. Da apostlene sagde til Sanhedrinet at de ville blive ved med at forkynde om Jesus, blev de pisket og derefter løsladt. (Apostelgerninger 5:40) Da de tre hebræere Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego besluttede at de ikke ville bøje sig for Nebukadnezars guldbilledstøtte, satte de livet på spil. De var rede til at se i øjnene at deres afgørelse kunne resultere i at de mistede livet. Men de vidste at de ville have Guds godkendelse og velsignelse. — Daniel 3:16-19.

Hvis man kommer ud for vanskeligheder efter at have truffet en afgørelse ud fra sin samvittighed, er der ingen grund til at tro at det skyldes at afgørelsen var forkert. Selv om man har haft de bedste hensigter, kan „tid og tilfælde“ spille ind og påvirke resultatet af ens afgørelser i en ugunstig retning. (Prædikeren 9:11) Jehova kan desuden tillade at vi udsættes for modstand for at prøve hvor helhjertede vi er. Jakob måtte kæmpe en hel nat med en engel for at få en velsignelse. (1 Mosebog 32:24-26) Vi må måske også kæmpe med modstand selv om det vi gør, er rigtigt. Men hvis de afgørelser vi træffer, er i harmoni med Guds vilje, kan vi nære tillid til at Han vil hjælpe os til at holde ud og vil velsigne os i sidste ende. — 2 Korinther 4:7.

Når vi skal træffe vigtige afgørelser, bør vi altså ikke stole på vores egen visdom. Det er bedre at finde frem til de relevante bibelske principper, at fremlægge sagen for Jehova i bøn og om muligt tale med modne trosfæller. Derefter må vi være modige og bruge vores gudgivne frie vilje på en ansvarsbevidst måde. Ved at træffe gode afgørelser viser vi Jehova at vores hjerte er ret indstillet over for ham.

[Illustration på side 28]

Rådfør dig med Guds ord før du træffer vigtige afgørelser

[Illustrationer på side 28, 29]

Fremlæg de afgørelser du skal træffe, for Jehova i bøn

[Illustration på side 30]

Du kan tale med modne kristne om de større afgørelser du skal træffe