Hvad der kan gøre verden bedre

„DEN mest magtfulde person der har levet — ikke bare i de sidste to tusind år, men i hele menneskehedens historie — er Jesus fra Nazaret,“ skriver Time magazine. Da Jesus var på jorden, lagde tusinder af oprigtige mennesker mærke til at han ikke blot var et enestående menneske, men også havde omsorg for andre. Det var derfor ikke så mærkeligt at de ønskede at gøre ham til konge. (Johannes 6:10, 14, 15) Men som nævnt i den foregående artikel, afslog Jesus at tage del i politik.

DER var mindst tre faktorer som lå til grund for Jesu indstilling: hans Faders syn på den måde hvorpå menneskene har vist deres uafhængighedstrang, blandt andet med hensyn til jordiske styreformer; hans viden om at magtfulde, skjulte kræfter modarbejder selv de bedste bestræbelser menneskene gør sig for at regere; og Guds hensigt, som er at en himmelsk regering skal herske over hele jorden. Vi vil nu se nærmere på disse tre punkter for at forstå hvorfor menneskers bestræbelser for at ændre verden til det bedre er slået fejl, og hvad der skal til for at vi kan få en bedre verden.

Kan menneskene styre uafhængigt af Gud?

Da Gud skabte menneskene, gav han dem myndighed over dyrene, men selv var de underlagt Guds styre. (1 Mosebog 1:26) Det første menneskepar måtte vise at de underlagde sig Gud ved lydigt at afholde sig fra frugten på et bestemt træ, „træet til kundskab om godt og ondt“. (1 Mosebog 2:17) Adam og Eva misbrugte dog deres frie vilje og var ulydige mod Gud. Det at tage den forbudte frugt var ikke bare tyveri; det var et oprør mod Guds suverænitet. I en fodnote til Første Mosebog 2:17 i  The New Jerusalem Bible siges der om Adam og Evas handling: „Ved at gøre fordring på moralsk uafhængighed fornægter mennesket sin status som skabning . . . Den første synd var et attentat på Guds suverænitet.“

På grund af de alvorlige moralske spørgsmål der hermed blev rejst, lod Gud Adam og Eva og deres efterkommere selv vælge hvordan de ville leve. Det betød at de selv satte normerne for hvad der var rigtigt og forkert. (Salme 147:19, 20; Romerne 2:14) Her begyndte menneskenes forsøg på at styre uafhængigt af Gud. Har det givet gode resultater? I lyset af det vi har set i de forløbne årtusinder, må vi sige nej. I Prædikeren 8:9 siges der: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ Denne kendsgerning bekræfter sandheden i Jeremias 10:23: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ Historien har vist at menneskenes selvbestaltede styre ikke har resulteret i noget godt.

Jesus havde samme opfattelse. For ham var det helt utænkeligt at gøre sig uafhængig af Gud. ’Jeg gør intet af mig selv,’ sagde Jesus. „Jeg gør altid det [Gud] synes om.“ (Johannes 4:34; 8:28, 29) Da Jesus ikke havde nogen bemyndigelse fra Gud til at tage imod kongemagt fra mennesker, overvejede han end ikke denne mulighed. Det betyder dog ikke at han var uvillig til at gøre noget for sine landsmænd. Han gjorde tværtimod alt hvad der stod i hans magt for at hjælpe dem med at finde størst mulig lykke dengang, og at opnå lykke engang i fremtiden. Han gav endda sit liv for menneskeheden. (Mattæus 5:3-11; 7:24-27; Johannes 3:16) Men Jesus vidste at ’der til alt er en fastsat tid’, deriblandt Guds tid til at gøre sin suverænitet gældende over for menneskeheden. (Prædikeren 3:1; Mattæus 24:14, 21, 22, 36-39) Vi må ikke glemme at vore første forældre i Eden underlagde sig en ond åndeskabning som talte til dem gennem en synlig slange. Det fører os videre til den anden grund til at Jesus ikke ville blande sig i politik.

Verdens usynlige hersker

Som Bibelen fortæller, ville Satan give Jesus „alle verdens riger og deres herlighed“ i bytte for en enkelt tilbedelseshandling. (Mattæus 4:8-10) Jesus fik faktisk tilbudt verdensherredømmet — men på Djævelens præmisser. Jesus  gav ikke efter for denne fristelse. Var der da tale om en egentlig fristelse? Kunne Satan virkelig tilbyde noget sådant? Ja, for ifølge Jesus var han „verdens hersker“, og apostelen Paulus beskriver ham som „denne tingenes ordnings gud“. — Johannes 14:30; 2 Korinther 4:4; Efeserne 6:12.

Jesus var naturligvis klar over at Djævelen ikke havde menneskenes interesser på sinde. Han omtalte Satan som „en morder“ og som „ophav til løgn og alt hvad der er falsk“. (Johannes 8:44, The Amplified Bible) Det siger sig selv at menneskeheden aldrig kan blive virkelig lykkelig i en verden som „ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Men Djævelen vil ikke få lov til at drive sit spil i det uendelige. Jesus, som nu er en mægtig åndeskabning, vil inden længe gøre ende på Satan og hans indflydelse. — Hebræerne 2:14; Åbenbaringen 20:1-3.

Satan er selv klar over at hans dage som verdens hersker er ved at være talte. Han mobiliserer derfor desperat alle kræfter for helt at fordærve menneskeheden, nøjagtig som han gjorde før vandfloden på Noas tid. (1 Mosebog 6:1-5; Judas 6) „Ve jorden og havet,“ siges der i Åbenbaringen 12:12, „for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ Både Bibelens profetier og verdensbegivenhederne viser at vi lever nær afslutningen på denne ’korte tidsperiode’. (2 Timoteus 3:1-5) Der er nu udsigt til noget bedre.

En regering der bringer sand lykke

Den tredje grund til at Jesus ikke blandede sig i politik, var at han vidste at Gud til sin bestemte tid ville danne en himmelsk regering der skulle herske over jorden. I Bibelen kaldes denne regering Guds rige, og den var hovedtemaet i Jesu forkyndelse. (Lukas 4:43; Åbenbaringen 11:15) Jesus lærte sine disciple at bede om at Riget måtte komme, for kun under dets styre ville ’Guds vilje komme til at ske på jorden som den sker i himmelen’. (Mattæus 6:9, 10) Nu tænker du måske: ’Hvis Riget skal herske over hele jorden, hvad vil der så ske med de menneskeskabte regeringer?’

Det får vi svar på i Daniel 2:44: „I de kongers dage [de konger der ville herske i endens tid] vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse [menneskeskabte] riger, men selv bestå evindelig.“ Hvorfor er Guds rige nødt til at „knuse“ de jordiske regeringer? Fordi de i trods mod Gud stadig fremturer i den uafhængighedens ånd som Satan gjorde sig til talsmand for i Edens have. De der fortsætter i denne ånd, modarbejder ikke blot menneskehedens interesser, men bringer sig selv på kollisionskurs med Skaberen. (Salme 2:6-12; Åbenbaringen 16:14, 16) Vi må derfor spørge os selv: ’Er vi for eller imod Guds styre?’

Hvis styre foretrækker du?

For at hjælpe folk til at træffe en velovervejet beslutning om hvilket styre de ønsker at underlægge sig, befalede Jesus sine disciple at forkynde den „gode nyhed om riget . . . på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“ inden afslutningen på denne tingenes ordning kommer. (Mattæus 24:14) Hvem er i dag kendt i hele verden for at forkynde Guds rige? Jehovas Vidner. På dette blads forside har man i mange år kunnet læse ordene „Forkynder af Jehovas Rige“. I dag er omkring seks millioner forkyndere i over 230 lande optaget af at hjælpe folk til at få nøjagtig kundskab om dette rige. *

 Velsignelser i vente for Rigets undersåtter

Jesus gjorde altid tingene på Guds måde. I stedet for at vælge en uafhængig kurs og prøve at støtte eller forbedre de eksisterende ordninger ad politisk vej arbejdede han ihærdigt for at fremme de interesser der var knyttet til Guds rige, som alene kan løse problemerne i verden. Han blev belønnet for sin loyalitet med en herlighedstrone i himmelen som konge i dette rige. Ja, han blev rigt velsignet ved at underlægge sig Gud. — Daniel 7:13, 14.

De millioner i dag som efterligner Jesus ved at sætte Guds rige først og ved at underlægge sig Guds vilje, vil også få en vidunderlig gave — den glæde at blive jordiske undersåtter under Guds rige. (Mattæus 6:33) Under Rigets kærlige styre vil de blive ført frem til menneskelig fuldkommenhed med mulighed for at opnå evigt liv. (Åbenbaringen 21:3, 4) I Første Johannesbrev 2:17 siges der: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ Når Satan og de der følger ham, er borte og jorden er blevet omdannet til et paradis uden splittende nationalisme, korrupte kommercielle systemer og falsk religion, vil det blive vidunderligt at leve for evigt på den. — Salme 37:29; 72:16.

Ja, det er Guds rige der kan gøre verden bedre, og budskabet om Riget kan med rette kaldes en god nyhed. Hvis du ikke allerede har taget imod den gode nyhed som Jehovas Vidner forkynder, hvorfor så ikke lytte til dem næste gang de besøger dig!

[Fodnote]

[Illustration på side 5]

Historien viser at mennesker ikke kan styre uden Gud

[Illustration på side 5]

Da Satan er hersker over den nuværende „tingenes ordning“, kunne han tilbyde Jesus „alle verdens riger“

[Illustrationer på side 7]

Jesus forkyndte at verden under Guds riges styre vil blive et vidunderligt sted