Kan vi ændre verden til det bedre?

AFSPIL

Kan vi ændre verden til det bedre?

„Man kan ikke ved hjælp af politik genetablere de bånd der førhen holdt samfundet sammen. Politik er dårligt egnet til at genoprette traditionelle moralnormer. Selv den bedste statskunst kan ikke genindføre normer for forlovelse og ægteskab, få fædre til at tage ansvaret for deres børn, få folk til at føle forargelse og skam som førhen . . . De fleste moralske problemer som vi kæmper med, kan ikke løses ved lov.“

MENER du det samme som denne tidligere rådgiver for De Forenede Staters regering? Hvad er i så fald løsningen på mange af vore dages problemer, der kommer af begærlighed, manglende hengivenhed i familien, en umoralsk adfærd, uvidenhed og andre nedbrydende faktorer som underminerer samfundsstrukturen? Mange mener at der ikke findes nogen løsning, så de prøver blot at få det bedste ud af livet. Andre håber at der en dag vil fremstå en karismatisk og kompetent, måske endda religiøs, leder som vil føre dem i den rigtige retning.

For to tusind år siden ønskede nogle at gøre Jesus Kristus til deres konge fordi de erkendte at han var udsendt af Gud og kunne blive en meget dygtig leder. Men da Jesus blev klar over hvad de havde til hensigt, trak han sig hastigt tilbage. (Johannes 6:14, 15) „Mit rige er ikke en del af denne verden,“ sagde han senere til en romersk landshøvding. (Johannes 18:36) Der er dog ikke mange der i dag har samme standpunkt som Jesus — selv ikke blandt religiøse ledere som giver sig ud for at følge ham. Nogle af disse har prøvet at ændre verden til det bedre, enten ved at forsøge at påvirke de ledende eller ved selv at påtage sig politiske embeder. Det kan vi få bekræftet ved at se tilbage på 1960’erne og -70’erne.

Religiøse bestræbelser for at ændre verden

I slutningen af 1960’erne tog nogle teologer i de latinamerikanske lande kampen op for de fattige og undertrykte. Til dette formål udviklede man befrielsesteologien. Ifølge den er Kristus ikke blot at betragte som frelser i bibelsk forstand, men også i politisk og økonomisk henseende. I De Forenede Stater dannede nogle kirkeledere som var blevet dybt bekymrede over skredet på det moralske område, en organisation kaldet Det Moralske Flertal. Dens formål var at opnå politisk indflydelse og få vedtaget love der kunne beskytte familielivet. På samme måde har grupper i mange muslimske lande prøvet at dæmme op for moralsk fordærv og en nydelsessyg livsstil ved at fremme overholdelsen af Koranen.

Synes du at disse bestræbelser har ført til en bedre verden? Overalt viser kendsgerningerne at der sker en stadig nedbrydning af moralværdierne, og at kløften mellem rig og fattig bliver større og større, selv i de lande hvor befrielsesteologien har været fremherskende.

Grundlæggeren af Det Moralske Flertal, Jerry Falwell, opløste i 1989 organisationen fordi den ikke havde tjent sit egentlige formål i USA. Siden har andre organisationer overtaget dens plads. Paul Weyrich, der opfandt udtrykket „Det Moralske Flertal“, skrev imidlertid i bladet Christianity Today: „Selv når vi opnår politisk indflydelse, giver det ikke altid de resultater vi mener er vigtige.“ Han skrev også: „Vores livsstil er blevet en stadig bredere rendesten. Vi er endt i et kulturelt sammenbrud af historiske dimensioner, et sammenbrud så stort at det simpelt hen har sat politik og statskunst ud af spillet.“

Spalteskribenten og forfatteren Cal Thomas har peget på det han anser for at være det egentlige problem i forsøget på at højne samfundet gennem politik: „En virkelig ændring må ske i hjertet hos det enkelte menneske, ikke ved politisk fremgang, for vore primære problemer er moralske og åndelige, ikke økonomiske og politiske.“

Men hvordan løser man moralske og åndelige problemer i en verden hvor intet er sort eller hvidt, og hvor hvert menneske selv afgør hvad der er rigtigt og forkert? Hvis velmenende og indflydelsesrige folk — religiøse eller ej — ikke kan ændre verden til det bedre, hvad kan så? Som vi skal se i den følgende artikel, findes der et svar. Heraf fremgår det hvad der var den primære grund til at Jesus sagde at hans rige ikke var en del af denne verden.

[Kildeangivelse på side 2]

[Kildeangivelse på side 3]

VAGTTÅRNET – STUDIEUDGAVE