’I skal iføre jer langmodighed’

„I [skal] derfor iføre jer inderlig medfølelse . . . og langmodighed.“ — KOLOSSENSERNE 3:12.

1. Nævn et godt eksempel på langmodighed.

 RÉGIS, som bor i det sydvestlige Frankrig, blev i 1952 døbt som et af Jehovas Vidner. I årevis gjorde hans kone alt hvad hun kunne for at hindre ham i at tjene Jehova. Hun forsøgte at punktere hans motorcykel så han ikke kunne komme til møde, og engang fulgte hun endda efter ham da han var ude at forkynde, og stod på afstand og gjorde nar af ham mens han talte med folk om den gode nyhed om Riget. Til trods for denne konstante modstand fortsatte Régis med at være langmodig. Régis er derfor et godt eksempel for alle kristne, for Jehova kræver at  hans tjenere skal være langmodige over for andre.

2. Hvad er den ordrette betydning af det græske ord for „langmodighed“, og hvad ligger der i ordet?

² Det græske ord for „langmodighed“ betyder bogstaveligt „lang af ånd“. Den danske udgave af Ny Verden-Oversættelsen gengiver ni gange ordet med ’langmodighed’, tre gange med ’tålmodighed’, én gang med ’langmodig’ og én gang med ’tålmodig’. Både det hebraiske og det græske udtryk indeholder tanken om at være langmodig eller tålmodig, overbærende og sen til vrede.

3. Hvilket syn har den kristne på langmodighed til forskel fra grækerne i det første århundrede?

³ Grækerne i det første århundrede betragtede ikke langmodighed som en dyd. De stoiske filosoffer brugte aldrig ordet. Ifølge bibelforskeren William Barclay er langmodighed „lige det modsatte af det grækerne opfattede som en dyd“. Grækerne pralede blandt andet af at de „nægtede at tolerere fornærmelser og krænkelser“. William Barclay siger: „I grækernes øjne var den mand stor som gjorde alt hvad han kunne for at få hævn. I den kristnes øjne er den mand stor som undgår at tage hævn, selv når det er muligt for ham at gøre det.“ Grækerne har muligvis betragtet langmodighed som et tegn på svaghed, men her, som i andre tilfælde, er „det som er tåbeligt hos Gud . . . visere end menneskene, og det som er svagt hos Gud er stærkere end menneskene“. — 1 Korinther 1:25.

Kristi eksempel i langmodighed

4, 5. Hvordan var Jesus et godt eksempel i at være langmodig?

⁴ Næst efter Jehova er Jesus Kristus det ypperste eksempel i at vise langmodighed. Selv når Jesus var udsat for stort pres, var han forbavsende god til at beherske sig. Der blev profeteret om ham: „Han var hårdt trængt, og han lod sig mishandle; dog åbnede han ikke sin mund. Han blev ført som et får til slagtning; og som et hunfår der er stumt over for dem der klipper det, således åbnede han ikke sin mund.“ — Esajas 53:7.

⁵ Jesus viste en enestående langmodighed mens han tjente på jorden. Han fandt sig i underfundige spørgsmål og i hån og spot fra dem der modstod ham. (Mattæus 22:15-46; 1 Peter 2:23) Han var tålmodig med sine disciple, selv når de blev ved med at diskutere hvem af dem der var den største. (Markus 9:33-37; 10:35-45; Lukas 22:24-27) Man må også beundre Jesus for hans selvbeherskelse den nat han blev forrådt, hvor Peter og Johannes faldt i søvn skønt de havde fået at vide at de ’til stadighed skulle holde sig vågne’. — Mattæus 26:36-41.

6. Hvordan nød Paulus gavn af Jesu langmodighed, og hvad kan vi lære af det?

⁶ Efter sin død og opstandelse fortsatte Jesus med at være langmodig. Apostelen Paulus var i særlig grad bevidst om dette, fordi han tidligere havde forfulgt de kristne. Han skrev: „Den udtalelse er troværdig og fortjener at blive antaget fuldt ud, at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere. Af disse er jeg den førende. Dog, grunden til at der blev vist mig barmhjertighed var at Kristus Jesus på mig som det førende tilfælde kunne vise al sin langmodighed, som et mønster for dem som vil få tro på ham til evigt liv.“ (1 Timoteus 1:15, 16) Hvis vi får tro på Jesus — og gør „gerninger der stemmer med sindsændringen“ — vil han, uanset hvordan vi tidligere har levet, være langmodig med os. (Apostelgerninger 26:20; Romerne 2:4) De budskaber Kristus sendte til de syv menigheder i Lilleasien, viser at han er langmodig, men samtidig forventer at man gør fremskridt. — Åbenbaringen, kapitel 2 og 3.

En af åndens frugter

7. Hvilken forbindelse er der mellem langmodighed og den hellige ånd?

⁷ I Galaterbrevet, kapitel 5, stiller Paulus kødets gerninger op som en modsætning til åndens frugter. (Galaterne 5:19-23) Eftersom  langmodighed er en af Jehovas egenskaber, har den sit udspring hos ham og er en frugt af hans ånd. (2 Mosebog 34:6, 7) Langmodighed er nævnt som den fjerde af åndens frugter i Paulus’ beskrivelse, sammen med „kærlighed, glæde, fred, . . . venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. (Galaterne 5:22, 23) Når vi efterligner Jehovas langmodighed, gør vi det altså ved hjælp af den hellige ånd.

8. Hvordan vil vi kunne opdyrke åndens frugter, deriblandt langmodighed?

⁸ Det betyder dog ikke at Jehova påtvinger nogen sin ånd. Vi må villigt følge dens ledelse. (2 Korinther 3:17; Efeserne 4:30) Vi lader ånden virke i vores liv ved at opdyrke dens frugter i alt hvad vi gør. Efter at Paulus havde opregnet kødets gerninger og åndens frugter, sagde han: „Når vi lever ved ånd, så lad os også fortsat vandre regelret ved ånd. Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste; for den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød, men den der sår med henblik på ånden, skal høste evigt liv af ånden.“ (Galaterne 5:25; 6:7, 8) Hvis det skal lykkes os at opdyrke langmodighed, må vi også opdyrke de øvrige af åndens frugter.

„Kærligheden er langmodig“

9. Hvorfor skrev Paulus til korintherne at „kærligheden er langmodig“?

⁹ Paulus pegede på at der er et særligt forhold mellem kærlighed og langmodighed da han skrev: „Kærligheden er langmodig.“ (1 Korinther 13:4) Bibelforskeren Albert Barnes har fremsat den tanke at Paulus fremhævede dette på grund af de stridigheder der var i Korinthermenigheden. (1 Korinther 1:11, 12) Albert Barnes siger: „Det ord der her bruges [for langmodig] er det modsatte af hastværk: det modsatte af vrede ord og tanker og af irritabilitet. Det betegner den sindstilstand som LÆNGE KAN UDHOLDE undertrykkelse og provokation.“ Kærlighed og langmodighed bidrager også i høj grad til freden i den kristne menighed i dag.

10. (a) Hvordan hjælper kærligheden os til at være langmodige, og hvilket råd giver apostelen Paulus? (b) Hvad har en bibelforsker sagt om Guds langmodighed og venlighed? (Se fodnote.)

¹⁰ „Kærligheden er langmodig og venlig. Kærligheden . . . søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere.“ På mange måder hjælper kærligheden os derfor til at være langmodige. a (1 Korinther 13:4, 5) Kærligheden sætter os i stand til at affinde os med hinanden og huske at vi alle er ufuldkomne og har fejl og mangler. Den hjælper os til at  tilgive andre og vise hensyn. Apostelen Paulus tilskyndede os til at vandre „med al ydmyghed og mildhed, med langmodighed, idet [vi] affinder [os] med hinanden i kærlighed og ivrigt bestræber [os] for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd.“ — Efeserne 4:1-3.

11. Hvorfor er det særlig vigtigt for kristne at være langmodige?

¹¹ Langmodighed bidrager til freden og glæden kristne imellem, både i menigheden og på betelhjem, missionærhjem, byggehold og kurser. Men på grund af forskelle i personlighed, smag, opdragelse, væremåde, ja selv i hygiejnestandard, kan der fra tid til anden opstå spændte situationer. Det gælder også inden for familien. Derfor er det vigtigt at være sen til vrede. (Ordsprogene 14:29; 15:18; 19:11) Der er behov for at alle viser langmodighed — tålmodighed forenet med håbet om en forandring til det bedre. — Romerne 15:1-6.

Langmodighed hjælper os til at holde ud

12. Hvorfor er det vigtigt at vise langmodighed under prøvende omstændigheder?

¹² Langmodighed hjælper os til at udholde prøvende omstændigheder der ser ud til aldrig at ville blive anderledes, eller som ikke kan ændres her og nu. Det gjaldt også for Régis, der blev nævnt i indledningen. I årevis modarbejdede hans kone ham fordi han tjente Jehova. Men en dag kom hun til ham med tårer i øjnene og sagde: „Jeg véd det er sandheden. Hjælp mig. Jeg vil gerne have et bibelstudium.“ Til sidst blev hun døbt som et af Jehovas Vidner. Régis siger: „Det var et bevis på at de mange år med kamp, tålmodighed og udholdenhed var blevet velsignet af Jehova.“ Hans langmodighed blev altså belønnet.

13. Hvad satte Paulus i stand til at holde ud, og hvordan kan hans eksempel hjælpe os til at holde ud?

¹³ I det første århundrede var apostelen Paulus et godt eksempel i at være langmodig. (2 Korinther 6:3-10; 1 Timoteus 1:16) Da han hen imod slutningen af sit liv gav sin yngre medarbejder Timoteus nogle gode råd, advarede han ham samtidig om at alle kristne ville komme ud for prøvelser. Paulus henviste til sit eget eksempel og rådede Timoteus til at opdyrke de kristne egenskaber der er nødvendige for at holde ud. Han skrev: „Du har nøje fulgt min lære, min livsførelse, min hensigt, min tro, min langmodighed, min kærlighed, min udholdenhed, mine forfølgelser, mine lidelser, den slags som hændte mig i Antiochia, i Ikonium, i Lystra, den slags forfølgelser jeg har udstået; og Herren har friet mig ud af dem alle. Ja, alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ (2 Timoteus 3:10-12; Apostelgerninger 13:49-51; 14:19-22) For at holde ud må vi alle have tro, kærlighed og langmodighed.

 Vi skal iføre os langmodighed

14. Hvad sammenlignede Paulus gudgivne egenskaber som langmodighed med, og hvilket råd gav han de kristne i Kolossæ?

¹⁴ Apostelen Paulus sammenlignede langmodighed og andre gudgivne egenskaber med klæder som en kristen skulle tage på efter at han havde aflagt de gerninger der kendetegner „den gamle personlighed“. (Kolossenserne 3:5-10) Han skrev: „Som Guds udvalgte, hellige og elskede, skal I derfor iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre. Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ — Kolossenserne 3:12-14.

15. Hvad bliver resultatet når kristne ’ifører sig’ langmodighed og andre gudgivne egenskaber?

¹⁵ Når menighedens medlemmer ’ifører sig’ medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed, langmodighed og kærlighed, vil de kunne løse de problemer der opstår, og fortsat være forenede i Jehovas tjeneste. Kristne tilsynsmænd må i særlig grad være langmodige. Fra tid til anden er de måske nødt til at retlede en af deres trosfæller, men det er ikke lige meget hvordan de bærer sig ad. I sit brev til Timoteus beskrev Paulus den bedste måde at gøre det på: „Retled, irettesæt, tilskynd, med al langmodighed og undervisning.“ (2 Timoteus 4:2) Ja, kristne hyrder bør altid behandle Jehovas får med langmodighed, værdighed og mildhed. — Mattæus 7:12; 11:28; Apostelgerninger 20:28, 29; Romerne 12:10.

„Langmodige over for alle“

16. Hvad kan det resultere i når vi er „langmodige over for alle“?

¹⁶ Jehovas langmodighed med menneskeheden gør os moralsk forpligtede til også at være „langmodige over for alle“. (1 Thessaloniker 5:14) Det indebærer at vi skal være tålmodige med familiemedlemmer, naboer, kolleger og skolekammerater der ikke er Jehovas Vidner. Mange fordomme er blevet nedbrudt ved at Jehovas Vidner, nogle gange i årevis, har fundet sig i sarkastiske bemærkninger eller direkte modstand fra skole- eller arbejdskammerater. (Kolossenserne 4:5, 6) Apostelen Peter skrev: „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne, så at de, som følge af jeres gode gerninger hvortil de er øjenvidner, kan herliggøre Gud på den dag han inspicerer, for det som de nu bagtaler jer for som forbrydere.“ — 1 Peter 2:12.

17. Hvordan kan vi efterligne Jehovas kærlighed og langmodighed, og hvorfor bør vi gøre det?

¹⁷ Jehovas langmodighed vil betyde frelse for millioner af mennesker. (2 Peter 3:9, 15) Hvis vi efterligner Jehovas kærlighed og langmodighed, vil vi tålmodigt fortsætte med at forkynde den gode nyhed om Guds rige og  lære andre at underordne sig Kristi styre. (Mattæus 28:18-20; Markus 13:10) Hvis vi holdt op med at forkynde, kunne det virke som om vi ville sætte en grænse for Jehovas langmodighed og ikke forstod at hensigten med den er at få folk til at ændre sind. — Romerne 2:4.

18. Hvilken bøn bad Paulus for kolossenserne?

¹⁸ I sit brev til de kristne i Kolossæ i Lilleasien skrev Paulus: „Det er også grunden til at vi, fra den dag vi hørte om det, ikke er holdt op med at bede for jer og anmode om at I må blive fyldt med den nøjagtige kundskab om hans vilje i al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham, mens I fortsat bærer frugt i enhver god gerning og vokser i den nøjagtige kundskab om Gud, idet I gøres stærke med al kraft, svarende til hans herligheds vælde, så I fuldt ud kan holde ud og være langmodige med glæde.“ — Kolossenserne 1:9-11.

19, 20. (a) Hvordan kan vi undgå at betragte Jehovas langmodighed som en prøvelse? (b) Hvilke gavnlige virkninger vil det have at vi er langmodige?

¹⁹ Jehovas langmodighed, eller tålmodighed, vil ikke være en prøvelse for os hvis vi er „fyldt med den nøjagtige kundskab om hans vilje“, som er at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Timoteus 2:4) Vi vil ’fortsætte med at bære frugt i enhver god gerning’, især ved at forkynde „denne gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:14) Hvis vi trofast udfører denne tjeneste, vil Jehova gøre os „stærke med al kraft“ så vi kan „holde ud og være langmodige med glæde“. Når vi gør det, vil vi „vandre Jehova værdigt“, og vi vil have den fred der kommer af at vide at vi ’fuldt ud behager ham’.

²⁰ Vi må være helt overbevist om at Jehovas langmodighed afspejler hans visdom. Det vil både udvirke frelse for os selv og for dem der hører på os og lader sig undervise. (1 Timoteus 4:16) Når vi opdyrker åndens frugt — kærlighed, venlighed, godhed, mildhed og selvbeherskelse — vil vi kunne være langmodige med glæde. Vi vil blive bedre til at bevare freden i vores familie og med vore brødre og søstre i menigheden. Langmodighed vil også hjælpe os til at være tålmodige med vore kolleger eller skolekammerater. Og den vil have en hensigt, nemlig at vi hjælper syndere til at blive frelst og herliggør vores langmodige Gud, Jehova.

[Fodnote]

Kan du forklare?

• På hvilke måder er Kristus et godt eksempel i at være langmodig?

• Hvad vil hjælpe os til at opdyrke langmodighed?

• Hvordan kan det hjælpe kristne at vise hinanden langmodighed — i familien, i menigheden og andre steder?

• Hvordan vil det gavne os selv og andre at vi er langmodige?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 15]

Selv når Jesus var hårdt presset, var han tålmodig med sine disciple

[Illustration på side 16]

Kristne tilsynsmænd bør være gode eksempler i at være langmodige over for deres brødre

[Illustration på side 17]

Hvis vi efterligner Jehovas kærlighed og langmodighed, vil vi fortsætte med at forkynde den gode nyhed

[Illustration på side 18]

Paulus bad om at kristne måtte „være langmodige med glæde“