Skyterne — et gådefuldt folk i oldtiden

ET NOMADEFOLK på hesteryg dukkede ud af en støvsky i fuld galop. Rytternes sadeltasker var fyldt til bristepunktet med bytte. Fra cirka år 700 til år 300 f.v.t. beherskede dette gådefulde folk Eurasiens stepper. Derefter forsvandt de — men først efter at have sikret sig en plads i historien. Også i Bibelen er de omtalt. Skyterne kaldte man dem.

I århundreder havde nomader og flokke af vilde heste gennemstrejfet de græsklædte stepper fra Karpaterne i Mellemeuropa til de egne som i dag ligger i det sydøstlige Rusland. Men i begyndelsen af det 8. århundrede før vor tidsregning iværksatte den kinesiske kejser Xuan under Zhoudynastiet et felttog der satte gang i en række folkevandringer i vestlig retning. Det lykkedes skyterne, der var drevet mod vest, at nedkæmpe og fordrive kimmerierne, der kontrollerede Kaukasus og området nord for Sortehavet.

På jagt efter rigdom udplyndrede skyterne også den assyriske hovedstad Nineve. Senere indgik de forbund med Assyrien mod Medien, Babylonien og andre riger. Deres offensiv nåede helt til det nordlige Ægypten. At byen Bet-Sjan i det nordøstlige Israel senere blev kaldt Skytopolis, er måske et vidnesbyrd om at den på et tidspunkt var besat af skyterne. — 1 Samuel 31:11, 12.

Med tiden bosatte skyterne sig på stepperne i det der svarer til vore dages Rumænien, Moldova, Ukraine og det sydlige Rusland. Her blev de velstående ved at være mellemhandlere mellem grækerne og kornavlerne i et område som dækker vore dages Ukraine og det sydlige Rusland. Skyterne handlede med korn, honning,  skind og kvæg, som de byttede for græsk vin, tekstiler, våben og kunsthåndværk. På den måde samlede de sig enorme rigdomme.

Drabelige ryttere

Hesten betød det samme for disse steppekrigere som kamelen gjorde for ørkenens folk. Skyterne var fremragende ryttere og var blandt de første til at bruge sadel og stigbøjle. De spiste hestekød og drak hoppemælk. Hesten blev tilmed brugt som brændoffer. Når en kriger døde, blev hans hest slået ihjel og fik en ærefuld begravelse — fuldt udstyret med seletøj og dækken.

Ifølge historikeren Herodot var skyterne et folk med grusomme skikke. De havde blandt andet for vane at benytte de dræbtes hovedskaller, som drikkebægre. Og under stormangreb knuste de deres fjender med jernsværd, stridsøkser, spyd og pile hvor spidserne var forsynet med modhager der flænsede kødet.

Grave udstyret til evigheden

Skyterne dyrkede heksekunst og shamanisme. Desuden tilbad de ilden og en modergudinde. (5 Mosebog 18:10-12) De betragtede graven som de dødes bolig. Trælle og dyr blev ofret for at stå til tjeneste for deres afdøde herre. Man forestillede sig at rigdomme og tjenestefolk ledsagede høvdingen ind i „den næste verden“. I en kongegrav har man fundet fem mandlige trælle der lå med fødderne rettet mod deres herre, parate til straks at rejse sig og genoptage deres pligter.

Herskere fik overdådige offergaver med i graven. I sørgetiden ragede skyterne en del af deres hår og lemlæstede sig så blodet flød. Herodot skrev: „De skærer et stykke af øret, klipper håret af i en rundkreds omkring hovedet, sårer sig flere steder i armene, kradser sig i panden og på næsen og støder pile gennem deres venstre hånd.“ I modsætning hertil lød Guds lov til israelitterne, der levede samtidig med skyterne. „I må ikke lave flænger i jeres legeme for en afdød sjæl.“ — 3 Mosebog 19:28.

Skyterne efterlod sig tusinder af kurganer (gravhøje). Mange af de prydgenstande man har fundet i disse kurganer, giver et indtryk af skyternes dagligliv. I 1715 begyndte den russiske zar, Peter den Store, at samle på disse genstande, som i dag er udstillet på museer i Rusland og Ukraine. Nogle af fundene er kunstneriske fremstillinger af heste, ørne, falke, katte, pantere, elge, hjorte og griffer (fabeldyr med en vinget eller vingeløs krop fra ét dyr som er sat sammen med hovedet fra et andet).

Skyterne og Bibelen

Der er kun ét sted i Bibelen hvor skyterne nævnes direkte. I Kolossenserbrevet 3:11 læser vi: ’Der er hverken græker eller jøde, omskærelse eller ikke-omskærelse, fremmed, skyter, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.’ Det græske ord for „skyter“ henledte ikke tanken på et bestemt folk, men på de mest uciviliserede mennesker man kunne forestille sig. Paulus gjorde her opmærksom på at under påvirkning af Jehovas hellige ånd eller aktive kraft kunne endog sådanne iføre sig en kristen personlighed. — Kolossenserne 3:9, 10.

 Nogle arkæologer mener at navnet Asjkenaz, der er nævnt i Jeremias 51:27, svarer til det assyriske Ashguzai, en betegnelse der blev anvendt om skyterne. Kileskrifttavler beretter at dette folk i det 7. århundrede før vor tidsregning indgik forbund med Mannai og gjorde oprør mod Assyrien. Da skyterne på vej til og fra Ægypten drog gennem Judas land, kort før Jeremias begyndte sin profetgerning, anrettede de ingen skade. Derfor har mange der hørte Jeremias forudsige at Juda ville blive angrebet nordfra, måske betvivlet nøjagtigheden af denne profeti. — Jeremias 1:13-15.

Visse teologer mener at ordene i Jeremias 50:42 hentyder til skyterne. Her står: „Bue og kastespyd griber de om. De er grusomme og viser ingen barmhjertighed. Lyden af dem er som havet der bruser, og de rider på heste; hver opstillet som en mand til krig imod dig, du Babylons datter.“ Dette vers sigter dog i første række til mederne og perserne, der besejrede Babylon i 539 f.v.t.

Nogle antyder at „Magogs land“, der omtales i Ezekiels Bog, kapitlerne 38 og 39, drejer sig om de skytiske stammer. Udtrykket „Magogs land“ har imidlertid en symbolsk betydning. Det henviser øjensynlig til jordens nærhed, som Satan og hans engle blev forvist til efter krigen i himmelen. — Åbenbaringen 12:7-17.

Skyterne havde i øvrigt en andel i opfyldelsen af Nahums profeti om Nineves fald. (Nahum 1:1, 14) Det var kaldæere, skytere og medere der plyndrede Nineve i 632 f.v.t., hvorved det assyriske rige gik til grunde.

En gåde hvorfor de forsvandt

Skyterne er nu forsvundet, men hvorfor? „Vi ved ganske enkelt ikke hvad der er sket,“ siger en førende ukrainsk arkæolog. Nogle mener at skyternes hang til overdådighed og rigdom svækkede dem i en sådan grad at de i det første og andet århundrede bukkede under for sarmaterne, en ny gruppe nomader fra Asien.

Andre mener at stridigheder blandt de skytiske klaner førte til deres undergang. Andre igen hævder at man blandt osseterne i Kaukasus kan finde efterkommere af skyterne. Under alle omstændigheder har dette gådefulde folk i oldtiden sat deres præg på verdenshistorien — et præg der medførte at betegnelsen skyter blev synonymt med grusomhed.

[Kort på side 24]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Kiev

SKYTIEN

FOLKEVANDRINGSRUTE

GRÆKENLAND

Kaukasusbjergene

OSSETIEN

INVASIONSRUTER

ASSYRIEN

PERSERRIGET

ÆGYPTEN

Nineve

MEDIEN

MESOPOTAMIEN

Babylon

BABYLONIEN

Susan

PALÆSTINA

Donau

Sortehavet

Middelhavet

Det Kaspiske Hav

Den Persiske Bugt

Dnepr

Dnestr

Tigris

Eufrat

Bet-Sjan (Skytopolis)

Nilen

Nutidig by

Oldtidsby

[Illustrationer på side 25]

Skyterne var et krigerisk folk

[Kildeangivelse]

Eremitagen, Sankt Petersborg

[Illustrationer på side 26]

Skyterne skaffede sig græsk kunsthåndværk ved byttehandel og blev meget velstående

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Ukraine Historic Treasures Museum, Kiev