Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

’Øjensalve til dine øjne’

’Øjensalve til dine øjne’

’Øjensalve til dine øjne’

JESUS KRISTUS gav den første kristne menighed i Laodikea i Lilleasien følgende råd:

’Køb øjensalve til at gnide ind i dine øjne så du kan se.’ Der var ikke tale om en bogstavelig øjensygdom, men om en form for åndelig blindhed der måtte behandles. De kristne i Laodikea var blevet påvirket af den indstilling som kendetegnede den materielt velstillede bys indbyggere, så de var blevet ligegyldige med hensyn til deres virkelige, åndelige behov.

Det var den egentlige grund til at de ikke kunne se klart. Jesus sagde derfor: „Du siger: ’Jeg er rig og har erhvervet mig rigdom og trænger slet ikke til noget,’ mens du ikke ved at du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.“ Uden at være klar over det havde nogle i menigheden behov for en lægende „øjensalve“ som de kun kunne få ved at tage imod Jesu undervisning og tugt. Han rådede dem derfor til at „købe“ denne „øjensalve“ hos ham. — Åbenbaringen 3:17, 18.

Ligesom det var tilfældet med de kristne i Laodikea, må sande kristne i dag passe på ikke at blive påvirket af den materialistiske og nydelsessyge verden der omgiver dem. Man kan blive påvirket helt uden at man mærker det. For at opnå et sundt åndeligt udsyn må man følge det råd Jesus giver, om „hos [ham] at købe . . . øjensalve“ til at gnide ind i øjnene.

Det er værd at bemærke at denne „øjensalve“ skal købes. Den koster noget. Der må ofres tid på at læse Guds ord og tænke over det. Salmisten forsikrer os om at dette ord „er purt“ og „giver øjnene lys“. — Salme 19:8.