„Lær af mig“
„Lær af mig“
„Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ — MATTÆUS 11:29.
1. Hvorfor er det velgørende og berigende at lære af Jesus?
JESUS KRISTUS tænkte, sagde og gjorde altid det rigtige. Han levede kun kort tid her på jorden, men han havde et rigt og tilfredsstillende liv, og han var lykkelig. Han samlede sig disciple og lærte dem hvordan de skulle tilbede Gud og elske deres næste, og hvordan de kunne besejre verden. (Johannes 16:33) Han fyldte deres hjerter med håb og ’kastede lys over liv og uforgængelighed ved den gode nyhed’. (2 Timoteus 1:10) Hvis du er en af hans disciple, hvad forstår du så ved dét at være en discipel? Faktisk kan vi ved at tænke over det Jesus sagde om disciple, lære at få et rigere liv. Det indebærer at vi accepterer hans synspunkter og følger nogle grundlæggende principper. — Mattæus 10:24, 25; Lukas 14:26, 27; Johannes 8:31, 32; 13:35; 15:8.
2, 3. (a) Hvad er en discipel af Jesus? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi spørger os selv: ’Hvem er jeg discipel af?’
2 Det ord der i De Kristne Græske Skrifter er oversat med „discipel“, betegner i første række en der retter sit sind mod noget, en der oplæres. Det tilsvarende udsagnsord forekommer i temaskriftstedet, Mattæus 11:29: „Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ Ja, en discipel er en der modtager undervisning. I evangelierne bruges ordet „discipel“ som regel om Jesu nære tilhængere, dem der fulgtes med ham når han drog rundt og forkyndte, og som blev oplært af ham. Andre disciple sympatiserede blot med Jesu lære, måske endda i det skjulte. (Lukas 6:17; Johannes 19:38) Evangelieskribenterne omtalte også „Johannes’ [Johannes Døbers] disciple og farisæernes disciple“. (Markus 2:18) Eftersom Jesus advarede sine disciple om at de skulle ’være på vagt over for farisæernes lære’, kan vi spørge os selv: ’Hvem er jeg discipel af?’ — Mattæus 16:12.
3 Hvis vi er Jesu disciple og har lært af ham, vil andre føle sig åndeligt styrkede når de er sammen med os. De bør kunne mærke at vi er blevet mildere og mere ydmyge af hjertet. Hvis vi har en ledende stilling, hvis vi er forældre, eller hvis vi virker som hyrder i den kristne menighed, kan vi spørge os selv om de mennesker vi har ansvaret for, kan mærke at vi behandler dem ligesom Jesus behandlede andre?
Hvordan Jesus behandlede andre
4, 5. (a) Hvorfor er det ikke svært at finde ud af hvordan Jesus behandlede mennesker med problemer? (b) Hvad skete der da Jesus spiste hos en farisæer?
4 Vi må finde ud af hvordan Jesus behandlede andre, især dem med store vanskeligheder. Det skulle ikke være så svært, for Bibelen har mange beretninger om Jesu forhold til andre, blandt andet til nogle der var plaget af problemer. Vi må også lægge mærke til hvordan de religiøse ledere, navnlig farisæerne, behandlede mennesker med problemer. Kontrasten er meget lærerig.
5 I år 31 mens Jesus var på en forkyndelsesrejse i Galilæa, blev „en af farisæerne . . . ved med at anmode ham om at spise hos sig“. Jesus tøvede ikke med at tage imod indbydelsen. „Han gik så ind i farisæerens hus og lagde sig til bords. Og se, en kvinde som i byen var kendt for at være en synder, fik at vide at han lå til bords i farisæerens hus, og hun kom med en alabastkrukke med vellugtende olie, og hun stillede sig bag ham, ved hans fødder, og græd og begyndte med sine tårer at væde hans fødder, og med sit hoveds hår tørrede hun dem. Og hun kyssede ømt hans fødder og indgned dem med den vellugtende olie.“ — Lukas 7:36-38.
6. Hvad kan være forklaringen på at en kvinde der var „en synder“, opholdt sig i farisæerens hjem?
6 Kan du forestille dig dette optrin? I et opslagsværk står der: „Kvinden (v. 37) udnyttede den sociale skik der tillod nødlidende at opsøge et sådant selskab for at modtage nogle af resterne.“ Det kan måske forklare hvordan hun kunne komme ind selv om hun ikke var inviteret. Der har muligvis også været andre som håbede at få nogle rester når måltidet var slut. Men denne kvinde opførte sig usædvanligt. Hun nøjedes ikke med at stå i baggrunden og vente på at måltidet skulle slutte. Hun havde et dårligt rygte; det var ikke nogen hemmelighed at hun var „en synder“, og Jesus sagde at han kendte til „hendes synder, mange som de [var]“. — Lukas 7:47.
7, 8. (a) Hvordan ville vi måske have reageret under omstændigheder som dem der beskrives i Lukas 7:36-38? (b) Hvordan reagerede Simon?
7 Forestil dig nu at du levede dengang og befandt dig i samme situation som Jesus. Hvordan ville du have reageret? Havde du mon følt dig ilde til mode hvis kvinden var kommet hen til dig? Hvordan ville situationen have berørt dig? (Lukas 7:45) Ville du være blevet rystet, ja forfærdet?
8 Hvis du havde været en af de andre gæster, mon du så havde tænkt ligesom farisæeren Simon? „Da farisæeren som havde indbudt [Jesus], så det, sagde han til sig selv: ’Hvis denne mand var en profet, ville han vide hvem og hvad den kvinde er som rører ved ham, at hun er en synder.’“ (Lukas 7:39) Jesus, derimod, nærede dyb medfølelse med andre. Han forstod kvindens vanskelige situation og fornemmede hvilke kvaler hun led. Det oplyses ikke hvordan det var gået til at hun var blevet en synder. Hvis hun virkelig var prostitueret, havde byens fromme jødiske mænd åbenbart ikke ydet hende hjælp.
9. Hvordan reagerede Jesus, og hvad kan det have resulteret i?
9 Men Jesus ville gerne hjælpe hende. Han sagde til hende: „Dine synder er tilgivet.“ Derefter tilføjede han: „Din tro har frelst dig; gå blot med fred.“ (Lukas 7:48-50) Her slutter beretningen. En eller anden vil måske indvende at det var ret begrænset hvad Jesus gjorde for kvinden. Det eneste han gjorde, var jo egentlig at sende hende bort med sin velsignelse. Tror du at hun vendte tilbage til sin trøstesløse livsform? Det kan ikke siges med sikkerhed, men læg mærke til de næste ord i Lukas’ beretning. Her fortælles at Jesus rejste „fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige“. Lukas oplyser også at „nogle kvinder“ fulgtes med Jesus og hans disciple, idet kvinderne „sørgede for dem ved hjælp af det de havde“. Man kan ikke udelukke muligheden af at denne angrende og taknemmelige kvinde nu var iblandt dem, at hun var begyndt at leve på en måde der havde Guds behag, med en ren samvittighed, en ny mening med livet og en langt dybere kærlighed til Gud. — Lukas 8:1-3.
Forskellen mellem Jesus og farisæerne
10. Hvorfor vil det være godt at vi tænker over beretningen om Jesus og kvinden i Simons hus?
10 Hvad kan vi lære af denne levende skildring? Den taler til vore følelser, ikke sandt? Hvordan ville du have haft det hvis du havde været til stede i Simons hjem? Ville du have reageret ligesom Jesus, eller mere ligesom hans vært, farisæeren? Jesus var Guds søn, så vi kan ikke føle eller gøre præcis som han følte og gjorde. På den anden side bryder vi os måske ikke om at indrømme at vi ligner farisæeren Simon. Det er de færreste der vil rose sig af at være farisæiske.
11. Hvorfor ønsker vi ikke at blive sat i bås med farisæerne?
11 Et studium af Bibelen og verdslige kilder viser at farisæerne havde høje tanker om sig selv som beskyttere af offentlighedens interesser og folkets velfærd. De følte ikke at Guds lov var tilstrækkelig klar og forståelig. I de tilfælde hvor Loven forekom dem uklar, forsøgte de at udfylde „hullerne“ med forklaringer om hvordan den skulle anvendes så ingen behøvede at støtte sig til sin samvittighed. De religiøse ledere forsøgte at udtænke forskrifter for menneskers adfærd i alle situationer, selv de mest banale. *
12. Hvilken opfattelse havde farisæerne af sig selv?
12 Den jødiske historiker Josefus, der levede i det første århundrede, viser klart at farisæerne betragtede sig selv som venlige, milde, upartiske og yderst velkvalificerede til deres opgave. Der er ingen tvivl om at enkelte farisæere levede op til denne beskrivelse. Man kunne for eksempel tænke på Nikodemus. (Johannes 3:1, 2; 7:50, 51) Nogle af dem tog med tiden imod den kristne tro. (Apostelgerninger 15:5) Den kristne apostel Paulus skrev om nogle af jøderne, herunder farisæerne: „De har nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab.“ (Romerne 10:2) I evangelierne skildres de imidlertid sådan som det jævne folk opfattede dem — som stolte, arrogante, selvretfærdige, kritiske, fordømmende og nedladende.
Jesu opfattelse
13. Hvad sagde Jesus om farisæerne?
13 Jesus revsede de skriftlærde og farisæerne fordi de var hykleriske. „De binder tunge byrder sammen og lægger dem på folks skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger.“ Ja, byrden var tung, og det åg der hvilede på folkets skuldre, var bestemt ikke skånsomt. Jesus kaldte også de skriftlærde og farisæerne for „tåber“. En tåbe er til fare for sine omgivelser. Desuden kaldte han dem „blinde vejledere“ og sagde at de havde „undladt det der er vigtigere i loven, nemlig ret og barmhjertighed og trofasthed“. Hvem ville bryde sig om at blive opfattet som farisæisk af Jesus? — Mattæus 23:1-4, 16, 17, 23.
14, 15. (a) Hvad viser den måde Jesus behandlede Mattæus Levi på, om farisæerne? (b) Hvad kan vi lære af denne beretning?
14 Så godt som alle der læser evangelieberetningerne, lægger mærke til hvor kritiske de fleste farisæere var. Efter at Jesus havde opfordret skatteopkræveren Mattæus Levi til at blive en discipel, holdt Levi et stort selskab for ham. I beretningen står der: „Da begyndte farisæerne og deres skriftlærde at knurre imod hans disciple og sige: ’Hvordan kan det være at I spiser og drikker sammen med skatteopkrævere og syndere?’ Som svar sagde Jesus til dem: ’. . . Jeg er ikke kommet for at indbyde retfærdige men syndere til sindsændring.’“ — Lukas 5:27-32.
15 Levi selv fik fat i noget andet som Jesus sagde ved denne lejlighed: „Gå derfor hen og lær hvad dette betyder: ’Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer.’“ (Mattæus 9:13) Selv om farisæerne hævdede at de troede på de hebraiske profeters skrifter, accepterede de ikke disse ord fra Hoseas 6:6. Derimod sørgede de for minutiøst at følge overleveringen. Vi kan hver især spørge os selv: ’Har jeg ry for at holde strengt på nogle bestemte regler, for eksempel nogle der afspejler personlige opfattelser eller drejer sig om hvordan noget plejer at blive gjort? Eller opfatter andre mig først og fremmest som barmhjertig og venlig?’
16. Hvordan var farisæerne, og hvordan kan vi undgå at være ligesom dem?
16 Farisæerne kritiserede alt og alle. De var på udkig efter hver eneste lille fejl — både virkelige og indbildte. De sørgede for at folk hele tiden var i defensiven, og mindede dem om deres fejltrin. Farisæerne roste sig af at de gav tiende af de mindste urter, som mynte, dild og kommen. De reklamerede med deres fromhed gennem deres påklædning, og de forsøgte at styre hele nationen. Hvis vi skal følge Jesu eksempel i vores adfærd, bliver vi nødt til at aflægge tendensen til altid at lede efter fejl hos andre og fokusere på dem.
Hvordan løste Jesus problemer?
17-19. (a) Forklar hvordan Jesus reagerede i en situation der kunne have fået alvorlige konsekvenser. (b) Hvorfor var situationen vanskelig og ubehagelig? (c) Hvordan ville du have reageret hvis du havde været til stede da kvinden nærmede sig Jesus?
17 Jesus havde en helt anden måde at gribe problemer an på end farisæerne. Tænk på hvordan Jesus reagerede i en situation der kunne have fået alvorlige konsekvenser. Den drejer sig om en kvinde der i 12 år havde haft stadige blødninger. Beretningen findes i Lukas 8:42-48.
18 Markus’ beretning oplyser at kvinden „var blevet bange og skælvede“. (Markus 5:33) Hvorfor mon? Uden tvivl fordi hun var klar over at hun havde overtrådt Guds lov. Ifølge Tredje Mosebog 15:25-28 var en kvinde med unormale blødninger uren så længe lidelsen varede, plus en uge. Alt hvad hun rørte ved, blev urent, og det samme gjaldt alle de mennesker hun kom i kontakt med. For at komme hen til Jesus måtte denne kvinde kæmpe sig vej gennem en folkemængde. Når vi læser beretningen her 2000 år senere, får vi virkelig ondt af hende.
19 Men hvad ville du have ment om situationen hvis du havde været til stede dengang? Hvad ville du have sagt? Læg mærke til at Jesus var venlig, kærlig og hensynsfuld over for kvinden. Han ikke så meget som antydede at hun måske havde skabt nogle problemer. — Markus 5:34.
20. Hvilken udfordring ville vi stå over for hvis kravet i Tredje Mosebog 15:25-28 gjaldt for os i dag?
20 Kan vi lære noget af denne tildragelse? Lad os sige at du er ældste i en kristen menighed i dag, og at ordene i Tredje Mosebog 15:25-28 gjaldt for nutidens kristne. Hvordan ville du så reagere hvis en kristen kvinde i fortvivlelse og desperation havde overtrådt Loven? Ville du ydmyge hende offentligt ved at kritisere og irettesætte hende? „Nej, det ville jeg da aldrig gøre,“ tænker du måske. „Jeg ville naturligvis følge Jesu eksempel og gøre alt hvad jeg kunne, for at være venlig, kærlig, betænksom og hensynsfuld.“ Det er godt! Men selve udfordringen består i at vise det i praksis, at efterligne Jesu eksempel.
21. Hvad lærte Jesus folk om Loven?
21 Samværet med Jesus virkede styrkende, opmuntrende og tilskyndende på andre. På nogle punkter var Guds lov klar og utvetydig. Men der hvor den forekom generel, måtte folk i højere grad støtte sig til deres samvittighed, og gennem deres personlige afgørelser kunne de vise deres kærlighed til Gud. Loven gav dem råderum. (Markus 2:27, 28) Gud elskede sine tjenere, ønskede altid det bedste for dem og var villig til at vise barmhjertighed når de begik fejltrin. Sådan var Jesus også. — Johannes 14:9.
Resultaterne af Jesu lære
22. Hvilken indstilling hjalp Jesu lære hans disciple til at have?
22 De der lyttede til Jesus og blev hans disciple, forstod at det var sandt når han sagde: „Mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Mattæus 11:30) De følte aldrig at han pålagde dem byrder eller forulempede dem, og han irettesatte dem ikke i tide og utide. De blev mere frie, de blev lykkeligere, og de fik et mere tillidsfuldt forhold til Gud og til hinanden. (Mattæus 7:1-5; Lukas 9:49, 50) Af Jesus lærte de at en åndelig leder skal give andre ny styrke og være ydmyg af sind og hjerte. — 1 Korinther 16:17, 18; Filipperne 2:3.
23. Hvad lærte disciplene af samværet med Jesus, og hvilke konklusioner hjalp det dem til at drage?
23 Mange forstod desuden hvor vigtigt det er at forblive i samhørighed med Kristus og tillægge sig den samme indstilling som han havde. Han sagde til sine disciple: „Ligesom Faderen har elsket mig, har jeg også elsket jer; forbliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I forblive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt Faderens bud og forbliver i hans kærlighed.“ (Johannes 15:9, 10) Hvis de skulle have gode resultater i deres tjeneste for Gud, måtte de omhyggeligt efterleve det de havde lært af Jesus, både med hensyn til at forkynde og undervise om Guds gode nyhed og i deres forhold til slægtninge og venner. Efterhånden som brodersamfundet voksede til flere og flere menigheder, måtte de ofte minde sig selv om at Jesu måde at gøre tingene på, var den rigtige. Det han havde lært dem, var sandheden, og den livsform han havde fulgt, var absolut værd at stile efter. — Johannes 14:6; Efeserne 4:20, 21.
24. Hvad bør vi lære af Jesu eksempel?
24 Når du nu tænker tilbage på det vi her har behandlet, får du da øje på noget du vil arbejde på? Er du enig med os i at Jesus altid tænkte, sagde og gjorde det rigtige? Så fat mod. Hans opmuntrende ord til os lyder: „Når I véd dette, er I lykkelige hvis I gør det.“ — Johannes 13:17.
[Fodnote]
^ par. 11 „Den grundlæggende forskel [mellem Jesus og farisæerne] forstås kun i lyset af de to modstridende opfattelser af Gud. For farisæerne er Gud først og fremmest den der stiller krav. For Jesus er Gud nådig og medfølende. Naturligvis benægter farisæeren ikke Guds godhed og kærlighed, men for ham kommer disse egenskaber til udtryk i at Gud har givet Toraen [Loven], og i muligheden for at opfylde de krav der stilles heri. . . . Overholdelse af den mundtlige overlevering, med dens regler for fortolkning af loven, blev af farisæeren opfattet som vejen til at opfylde Toraen. . . . Jesu ophøjelse af det dobbelte bud om kærlighed (Matt. 22:34-40) til norm for fortolkning og hans afvisning af den mundtlige overlevering med dens restriktioner . . . bragte ham i konflikt med farisæernes kasuistik.“ — The New International Dictionary of New Testament Theology.
Hvad vil du svare?
• Hvad indebærer det for dig at være en discipel af Jesus?
• Hvordan behandlede Jesus andre?
• Hvad kan vi lære af Jesu måde at undervise på?
• Hvordan adskilte Jesus sig fra farisæerne?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 18]
Jesus havde en helt anden indstilling til andre end farisæerne havde
