Ældste — Oplær andre til at skuldre et ansvar

I HELE verden er der et akut behov for mænd der kan påtage sig et ansvar i Jehovas Vidners menigheder. Det er der især tre grunde til.

For det første opfylder Jehova nu sit løfte om at gøre „den ringeste til en mægtig nation“. (Esajas 60:22) Takket være hans ufortjente godhed er næsten en million nye disciple blevet døbt som Jehovas Vidner inden for de sidste tre år. Der er brug for ansvarsbevidste mænd som kan hjælpe alle de nydøbte til at vokse til kristen modenhed. — Hebræerne 6:1.

For det andet er nogle der har været ældste i årtier, blevet tvunget til at begrænse deres indsats i menigheden på grund af alderdom eller helbredsproblemer.

For det tredje virker mange nidkære ældste nu i Kontaktudvalg til Hospitaler, regionale byggeudvalg, stævnehalsudvalg eller i andre tidskrævende opgaver. I nogle tilfælde har de været nødt til at give afkald på i det mindste nogle af deres ansvarsopgaver i den lokale menighed for at få tid til disse andre opgaver.

Hvordan kan det store behov for flere ældste blive dækket? Svaret er oplæring. Bibelen tilskynder kristne tilsynsmænd til at oplære „trofaste [mænd], som igen vil være tilstrækkelig egnede til at undervise andre“. (2 Timoteus 2:2) Ifølge en ordbog betyder udsagnsordet „at oplære“ at undervise andre så de bliver egnede, kvalificerede og kompetente. Vi vil nu se på hvordan ældste kan oplære andre kvalificerede mænd.

FØLG JEHOVAS EKSEMPEL

Jesus Kristus var så afgjort ’egnet, kvalificeret og kompetent’ til sin gerning — og det kan ikke undre. Han var jo oplært af Jehova Gud selv! Hvad var det der gjorde hans oplæring så vellykket? Jesus omtalte tre faktorer som beskrives i Johannes 5:20: „Faderen [1] holder . . . af Sønnen og [2] viser ham alt det han selv gør, og han vil vise ham [3] større gerninger end disse.“ En nærmere undersøgelse af disse tre faktorer kan fortælle os en del om oplæring.

Læg mærke til at Jesus først sagde: „Faderen holder . . . af Sønnen.“ Fra skabelsens begyndelse har Jehova og hans søn været nært knyttet til hinanden. Ordsprogene 8:30 kaster lys over dette forhold: „Da var jeg [Jesus] hos ham [Jehova Gud] som værkmester; jeg var den han holdt af dag efter dag. Hele tiden glædede jeg mig for hans ansigt.“ Jesus var ikke i tvivl om at Jehova holdt af ham. Og Jesus lagde ikke skjul på at han var glad for at arbejde sammen med sin Fader. Hvor er det dejligt når der opstår et nært venskab mellem kristne ældste og de brødre de oplærer!

Den anden faktor Jesus nævnte, var at Faderen „viser ham alt det han selv gør“. Disse ord bekræfter det der står i Ordsprogene 8:30, nemlig at Jesus ’var hos’ Jehova da universet blev skabt. (1 Mosebog 1:26) Ældste kan følge dette gode eksempel ved at arbejde nært sammen med menighedstjenerne og vise dem hvordan de bedst kan varetage deres opgaver. Men det er ikke kun nyudnævnte menighedstjenere der har brug for fremadskridende oplæring. Det samme må gælde trofaste brødre der i mange år har ønsket at blive ældste, men endnu ikke er blevet det. (1 Timoteus 3:1) De ældste bør give disse brødre  specifik vejledning, så de ved hvad de skal arbejde på.

For eksempel er en menighedstjener måske pålidelig, punktlig og samvittighedsfuld i varetagelsen af sine opgaver. Han er måske også dygtig til at undervise. På mange områder gør han måske en virkelig god indsats i menigheden. Men måske er han sig ikke bevidst at han af og til virker lidt uvenlig over for sine brødre og søstre. Ældste skal jo vise „en mildhed der hører visdom til“. (Jakob 3:13) Ville det ikke være venligt af en ældste at tale med menighedstjeneren, forklare ham hvad problemet er, nævne nogle specifikke eksempler og give praktiske forslag til hvad han kan gøre bedre? Hvis ældstebroderen ’krydrer sine ord med salt’, vil menighedstjeneren sikkert tage godt imod vejledningen. (Kolossenserne 4:6) Menighedstjeneren kan naturligvis gøre situationen lettere for ældstebroderen ved at være åben og modtagelig for den vejledning han får. — Salme 141:5.

I nogle menigheder sørger de ældste for at menighedstjenerne hele tiden får praktisk oplæring. De tager for eksempel kvalificerede menighedstjenere med på besøg hos syge eller ældre. På den måde får menighedstjenerne erfaring i hyrdearbejdet. Der er naturligvis også meget en menighedstjener selv kan gøre for at vokse åndeligt. — Se rammen nedenfor, „Hvad menighedstjenerne kan gøre“.

Den tredje faktor der gjorde Jesu oplæring så vellykket, var at Jehova oplærte ham med yderligere fremskridt i tanke. Jesus sagde at Faderen ville vise Sønnen „større gerninger end disse“. Den erfaring Jesus fik mens han var på jorden, hjalp ham til at udvikle nogle egenskaber som han ville få brug for i forbindelse med fremtidige opgaver. (Hebræerne 4:15; 5:8, 9) For eksempel vil Jesus inden længe få den store opgave at oprejse og dømme milliarder af mennesker der nu sover i døden! — Johannes 5:21, 22.

Når ældste oplærer menighedstjenere, bør de have fremtidige behov i tanke. Det virker måske ikke som om der er brug for flere ældste og menighedstjenere i øjeblikket, men gælder det også hvis der oprettes en ny menighed — eller flere nye menigheder? I løbet af de sidste tre år er der blevet oprettet over 6000 nye menigheder i hele verden. Der er brug for mange ældste og menighedstjenere til at tage sig af dem!

Følger I ældste Jehovas eksempel ved at opdyrke et varmt venskab med dem I oplærer? Viser I dem hvordan de skal udføre deres opgaver? Tænker I på fremtidige behov? Det vil føre til rige velsignelser for mange hvis man efterligner Jehovas måde at oplære Jesus på.

 VÆR IKKE BANGE FOR AT UDDELEGERE OPGAVER

Dygtige ældste der er vant til at varetage mange betydningsfulde opgaver, tøver måske lidt med at uddelegere myndighed til andre. De har måske prøvet det tidligere — med et utilfredsstillende resultat. Det kan have givet dem den holdning at ’hvis man vil have noget gjort ordentligt, må man gøre det selv’. Men er denne holdning i harmoni med Jehovas vilje, der er at de mindre erfarne mænd skal oplæres af de mere erfarne? — 2 Timoteus 2:2.

Apostelen Paulus blev skuffet da en af hans rejseledsagere, Johannes Markus, forlod sin opgave i Pamfylien og tog hjem. (Apostelgerninger 15:38, 39) Men det afholdt ikke Paulus fra at oplære andre. Han udvalgte en anden ung broder, Timoteus, og oplærte ham i missionærgerningen. * (Apostelgerninger 16:1-3) I Berøa kom missionærerne ud for så voldsom modstand at det ikke var fornuftigt at Paulus blev der. Han overlod derfor ansvaret for den nyoprettede menighed til Silas, der var en moden ældre broder, og Timoteus. (Apostelgerninger 17:13-15) Der er ingen tvivl om at Timoteus lærte meget af Silas. Da Timoteus senere var klar til at påtage sig et større ansvar, sendte Paulus ham til Thessalonika for at opmuntre menigheden der. — 1 Thessaloniker 3:1-3.

Forholdet mellem Paulus og Timoteus var ikke forretningsmæssigt, koldt eller upersonligt. De var nært knyttet til hinanden. I et brev til menigheden i Korinth omtalte Paulus Timoteus, som han havde til hensigt at sende dertil, som sit „elskede og trofaste barn i Herren“. Han tilføjede: „[Timoteus] vil minde jer om mine fremgangsmåder i forbindelse med Kristus Jesus.“ (1 Korinther 4:17) Timoteus tog imod oplæringen fra Paulus og blev dygtig til at varetage sine opgaver. Mange unge brødre er blevet dygtige menighedstjenere, ældste eller endda rejsende tilsynsmænd fordi de har haft gavn af oplæring fra omsorgsfulde ældre brødre der har taget sig af dem, ligesom Paulus tog sig af Timoteus.

ÆLDSTE, OPLÆR ANDRE!

Det er tydeligt at se at profetien i Esajas 60:22 opfyldes i dag. Jehova gør „den ringeste til en mægtig nation“. For at denne nation kan forblive „mægtig“, må den være velorganiseret. I ældste kan overveje hvordan I kan sørge for at pligtopfyldende og kvalificerede brødre får yderligere oplæring. I må sikre jer at alle menighedstjenerne er helt klar over hvad de skal arbejde på for at gøre fremskridt. Og I døbte brødre må sørge for at få fuldt udbytte af den personlige opmærksomhed de ældste viser jer. Udnyt mulighederne for at blive dygtigere og få større kundskab og erfaring. Jehova vil helt sikkert velsigne et sådant hjælpeprogram. — Esajas 61:5.

[Fodnote]

[Ramme på side 30]

Hvad menighedstjenerne kan gøre

De ældste bør sørge for at menighedstjenerne oplæres, men der er også meget menighedstjenerne selv kan gøre for at vokse åndeligt.

— Menighedstjenerne bør være omhyggelige og pålidelige i varetagelsen af deres opgaver. De bør også tillægge sig gode studievaner. Om man gør fremskridt, afhænger i høj grad af om man studerer og anvender det man lærer.

— Når en menighedstjener får til opgave at udarbejde et offentligt foredrag, må han ikke tøve med at bede en dygtig ældste om forslag til hvordan stoffet kan fremholdes.

— Menighedstjeneren kan også bede en ældste om at lægge mærke til hvordan han fremholder sit foredrag, og bagefter give ham nogle forslag til forbedringer.

Menighedstjenere bør bede de ældste om vejledning, tage imod den og følge den. Gør de det, vil deres fremgang „være tydelig for alle“. — 1 Timoteus 4:15.