Er det muligt at få et klasseløst samfund?

JOHN ADAMS, som blev De Forenede Staters anden præsident, var med til at underskrive den historiske uafhængighedserklæring, der indeholder følgende ædle tanker: „Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige.“ Ikke desto mindre ser det ud til at John Adams tvivlede på at mennesker virkelig er lige, for han skrev: „De uligheder på sind og legeme som den almægtige Gud har udstyret os med, er så indgroede at ingen, hverken ved dygtighed eller politik, nogen sinde kan fjerne dem.“ Den engelske historiker H.G. Wells havde derimod en forestilling om et samfund med social lighed baseret på tre ting: en fælles, ren og ubesmittet verdensreligion, de samme uddannelsesmuligheder for alle og ingen væbnede styrker.

Indtil nu er det ikke lykkedes at skabe det egalitære samfund som H.G. Wells  forestillede sig. Mennesker kan langt fra siges at være ligestillede, og samfundet er stadig domineret af klasseskel. Kan man sige at klassedeling på nogen måde har gavnet samfundet? Nej. Det skaber splittelse og fører til misundelse, had, sorg og i mange tilfælde blodsudgydelse. Det tidligere hvide overherredømme i Afrika, Australien og Nordamerika gik ud over de ikkehvide befolkningsgrupper. I Van Diemens Land (nu Tasmanien) blev urbefolkningen fuldstændig udslettet. I Europa dannede klassificeringen af jøder som undermennesker optakten til Holocaust. Aristokratiets store rigdom og utilfredsheden blandt arbejder- og middelklassen førte i det 18. århundrede til Den Franske Revolution og i det 20. århundrede til Den Russiske Revolution.

En af fortidens vise mænd skrev: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ (Prædikeren 8:9) Hans ord har vist sig at være sande hvad enten de dominerende er enkeltpersoner eller klasser. Når en gruppe ophøjer sig over andre, fører det uvægerligt til elendighed og fortræd.

FOR GUD ER ALLE LIGE

Er nogle grupper af mennesker født til at stå over andre? Nej, ikke i Guds øjne. Bibelen siger: „[Gud] har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade.“ (Apostelgerninger 17:26) Desuden får vi at vide at Skaberen „ikke er partisk over for fyrster og ikke agter den ædle højere end den ringe, for de er alle hans hænders værk“. (Job 34:19) Alle mennesker er beslægtede, og for Gud er alle født lige.

Dertil kommer at et menneske når det dør, ikke længere kan gøre fordring på at stå over andre. Fortidens ægyptere mente imidlertid ikke at man ved døden mistede sin status. Når en farao døde, gav man ham kostbare ting med i graven så han fortsat kunne nyde dem i sin ophøjede stilling i det hinsides. Kunne han det? Nej. De fleste kostbarheder blev med tiden stjålet af gravrøvere, og meget af det de ikke fik fat i, kan i dag ses på museer.

Men da faraoen jo var død, havde han overhovedet ikke brug for kostbarhederne. I døden findes der hverken høj eller lav, hverken velstand eller fattigdom. Bibelen siger: „Man ser, at vise mænd dør, tåbe og fæ går begge til grunde. . . . Mennesker, der har rigdom, skal ikke overleve, de ligner dyrene, der går til grunde.“ (Salme 49:11, 13, da. aut.) Hvad enten man er konge eller træl, gælder disse ord: „De døde ved slet ingenting, og til dem er der ikke længere nogen løn . . . Der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol hvor du går hen.“ — Prædikeren 9:5, 10.

I Guds øjne er vi alle født lige, og når vi dør, vil vi alle være lige. Det er derfor nytteløst at vi i den korte levetid vi har, forsøger at ophøje en gruppe over andre.

HVORDAN KAN MAN FÅ ET KLASSELØST SAMFUND?

Er der overhovedet noget håb om at der en dag vil blive et menneskesamfund hvor sociale skel vil være uden betydning? Ja, det er der. For næsten 2000 år siden, mens Jesus var på jorden, blev grundlaget for et sådant samfund lagt. Jesus gav sit liv som et genløsningsoffer „for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Johannes 3:16.

For at vise at ingen af hans disciple burde føle sig hævet over deres medtroende, sagde Jesus: „I skal ikke lade jer kalde rabbi, for én er jeres lærer, og I er alle brødre. Desuden skal I ikke kalde nogen på jorden jeres fader, for  én er jeres Fader, den himmelske. I skal heller ikke lade jer kalde ’førere’, for én er jeres Fører, Messias. Men den største iblandt jer skal være jeres tjener. Enhver som ophøjer sig selv vil blive ydmyget.“ (Mattæus 23:8-12) I Guds øjne er alle Jesu sande disciple ligeværdige.

Opfattede de kristne i det første århundrede sig som ligestillede? Det gjorde de der fangede pointen i Jesu undervisning. Ved indbyrdes at bruge tiltaleformen „broder“ viste de at de anså hinanden for ligestillede. (Filemon 1, 7, 20) Ingen betragtede sig selv som bedre end andre. Læg for eksempel mærke til hvor ydmygt Peter beskriver sig selv i sit andet brev: „Simon Peter, en Jesu Kristi træl og apostel, til dem der ligesom vi har opnået troens privilegium.“ (2 Peter 1:1) Peter var personligt blevet oplært af Jesus, og som apostel havde han en ansvarsfuld opgave. Alligevel betragtede han sig selv som en træl og anerkendte at andre kristne havde de samme privilegier som han med hensyn til troen.

Nogle vil måske indvende at Gud gik imod lighedsprincippet ved i førkristen tid at gøre Israel til sin særlige nation. (2 Mosebog 19:5, 6) De vil måske påstå at det var et eksempel på raceoverlegenhed, men det er ikke tilfældet. Det er rigtigt at israelitterne, som efterkommere af Abraham, havde et særligt forhold til Gud og blev brugt som den kanal hvorigennem Gud gav åbenbaringer. (Romerne 3:1, 2) Hensigten med det var imidlertid ikke at hæve dem over andre, men at „alle nationerne [skulle] velsignes“. — 1 Mosebog 22:18; Galaterne 3:8.

Det stod efterhånden klart at flertallet af israelitterne ikke viste samme tro som deres forfader Abraham. De var troløse og forkastede Jesus som Messias. Derfor blev de forkastet af Gud. (Mattæus 21:43) Det var dog ikke ensbetydende med at ydmyge mennesker ville gå glip af de lovede velsignelser. På pinsedagen i år 33 blev den kristne menighed dannet. Denne organisation af kristne, som var salvet med hellig ånd, blev kaldt „Guds Israel“ og viste sig at være den kanal velsignelserne ville komme igennem. — Galaterne 6:16.

Nogle i menigheden havde behov for at lære hvad lighed vil sige. Disciplen Jakob vejledte for eksempel dem der viste de velhavende kristne større ære end de fattige. (Jakob 2:1-4) Det var forkert af dem. Apostelen Paulus viste at ikkejødiske kristne på ingen måde var ringere end jødiske kristne, og at kristne kvinder på ingen måde var ringere end mænd. Han skrev: „I er jo alle Guds sønner ved troen på Kristus Jesus. For alle I som blev døbt til Kristus har iført jer Kristus. Der er hverken jøde eller græker, der er hverken træl eller fri, der er hverken mand eller kvinde; for I er alle én i samhørighed med Kristus Jesus.“ — Galaterne 3:26-28.

ET KLASSELØST FOLK I DAG

Jehovas Vidner i dag prøver på at leve i overensstemmelse med Bibelens principper. De er klar over at Gud ikke tillægger sociale skel nogen betydning. De er derfor  ikke delt op i præsteskab og lægfolk, og heller ikke efter hudfarve eller rigdom. Selv om nogle blandt dem måske er velhavende, er de ikke optaget af „praleriet med de midler man har at leve af“, for de ved at sådanne ting kun er kortvarige. (1 Johannes 2:15-17) De er derimod alle forenede i tilbedelsen af universets suveræn, Jehova Gud.

De har alle, både mænd og kvinder, påtaget sig det ansvar at være med til at forkynde den gode nyhed om Riget for deres næste. Ligesom Jesus ønsker de at vise de underkuede og forsømte ære ved at besøge dem i deres hjem og tilbyde at undervise dem i Guds ord. De som har beskedne kår, arbejder side om side med dem der måske betragtes som hørende til overklassen. Det er ikke de sociale, men de åndelige værdier der betyder noget. Alle er brødre og søstre i troen ligesom de var det i det første århundrede.

LIGHED UDELUKKER IKKE VARIATION

Lighed er naturligvis ikke ensbetydende med fuldstændig ensartethed. Den kristne menighedsorganisation består af både mænd og kvinder, unge såvel som gamle, med vidt forskellig racemæssig, sproglig, national og økonomisk baggrund. De har hver især forskellige mentale og fysiske evner. Men sådanne forskelle bevirker ikke at nogen står over eller under andre. Det giver derimod en forfriskende variation. Disse kristne erkender at de evner og goder de måtte have, er gaver fra Gud og ikke noget der giver dem grund til at føle sig hævet over andre.

Klasseskel er opstået fordi mennesker har forsøgt at styre selv frem for at lade sig lede af Gud. Snart vil Guds rige overtage ledelsen af jorden, og det vil sætte en stopper for de menneskeskabte klasseskel samt alt andet der gennem årene har medført lidelser. Da vil „de sagtmodige“ i bogstavelig forstand ’tage jorden i besiddelse’. (Salme 37:11) Ingen vil til den tid have grund til at anse sig selv for bedre end andre. Sociale skel vil aldrig mere få lov at skabe splittelse i det verdensomfattende brodersamfund af mennesker.

[Tekstcitat på side 5]

Skaberen „agter [ikke] den ædle højere end den ringe, for de er alle hans hænders værk“. — Job 34:19.

[Illustration på side 6]

Jehovas Vidner viser deres næste ære

[Illustrationer på side 7]

For de kristne er det åndelige værdier der har betydning