Det „grædende“ træ med lægende „tårer“

„Hent balsam for dets lidelse,“ siges der i Jeremias 51:8. For at undersøge et af de stoffer der indgår i den lindrende og lægende balsam, må vi en tur til Det Ægæiske Hav.

PÅ CHIOS findes der nogle buskagtige stedsegrønne træer kaldet mastikstræer, som afgiver harpiks. Allerede først på sommeren begynder de usædvanlige forberedelser af indhøstningen. Det første jordbrugerne gør, er at feje rundt om træerne. Derefter laver de et fladt underlag af hvidt ler. Til sidst snitter de i barken for at få træerne til at „græde“. Der begynder nu at sive gullige „tårer“ af harpiks ud. Efter to eller tre uger begynder harpiksdråberne at størkne, og jordbrugerne indsamler dem nu enten direkte fra stammen eller fra lerunderlaget. Disse „tårer“, der kaldes mastiks, har været brugt ved fremstilling af balsam.

Det kræver både en stor indsats og en del tålmodighed før man kan høste mastiks. De krogede grå stammer vokser meget langsomt. Der går 40 til 50 år før træet er fuldt udviklet, og det plejer kun at blive to-tre meter højt.

Arbejdet består ikke kun i at snitte i stammen og indsamle harpiksdråberne. De indsamlede mastiksklumper skal også sigtes, vaskes og sorteres efter størrelse og kvalitet. Senere bliver mastiksen yderligere renset og kan derefter bruges til mange formål.

EN VÆRDIFULD PLANTES HISTORIE

Ordet „mastiks“ kommer af et græsk ord der betyder „at skære tænder“. (Mattæus 8:12; Åbenbaringen 16:10) Det tyder på at det fra gammel tid har været brugt som tyggegummi for at give frisk ånde.

De ældste oplysninger om mastiks stammer fra Herodot, en græsk historiker fra det femte århundrede før vor tidsregning. Andre af oldtidens forfattere og læger — deriblandt Apollodoros, Dioskorides, Theofrast og Hippokrates — omtaler brugen af mastiks i medicin. Selv om der vokser mastikstræer overalt langs Middelhavskysten, har produktionen af mastiks i de sidste 1950 år næsten udelukkende foregået på Chios. Det var også først og fremmest forekomsten af mastiks der førte til at både romerne, genoveserne og osmannerne underlagde sig Chios.

MANGE ANVENDELSESMULIGHEDER

Læger i fortidens Ægypten brugte mastiks i behandlingen af alvorlige lidelser, såsom diarré og leddegigt. Mastiks blev også  anvendt til røgelse og balsamering. Træets harpiks har muligvis udgjort en bestanddel i den ’balsam fra Gilead’ som i Bibelen omtales for sine medicinske egenskaber og anvendelse i kosmetik og til balsamering. (Jeremias 8:22; 46:11) Det hævdes endda at det træ der afgiver stakte, en af ingredienserne i den røgelse der kun måtte bruges i helligt øjemed, er i familie med mastikstræet. — 2 Mosebog 30:34, 35.

Mastiks indgår i dag i fernis der bruges til beskyttelse af oliemalerier, møbler og musikinstrumenter. Det bruges som isolerings- og vandbeskyttelsesmiddel, og det betragtes som et af de bedste fiksativer i farver til klæder og malerier. Mastiks er også blevet anvendt som klæbemiddel og til garvning af læder. På grund af dets vellugt og andre egenskaber anvendes det i sæbe, kosmetik og parfume.

Mastiks er omtalt i 25 anerkendte lægemiddelkataloger i hele verden. Det bruges stadig hyppigt i den traditionelle medicin i den arabiske verden, samt i midlertidige tandfyldninger og som indvendig belægning i medicinkapsler.

De anvendelige „tårer“ som det „grædende“ mastikstræ udskiller, har i århundreder indgået i en lindrende og helbredende balsam. Det er derfor med god grund at Jeremias siger: „Hent balsam for dets lidelse.“

[Illustrationer på side 31]

Chios

Der høstes mastiks

Mastikstræets „tårer“ bliver omhyggeligt indsamlet

[Kildeangivelser]

Stregtegninger af Chios og høst: Med tilladelse af Korais Bibliotek; alle andre: Kostas Stamoulis