Renlighed — Hvad vil det egentlig sige?

DEN chokerende mangel på hygiejne der herskede i Europa og USA i det 18. og 19. århundrede, fik den tids missionærer til at prædike noget man kunne kalde „et renlighedsdogme“. Ifølge dette „dogme“ var snavs det samme som synd, mens renlighed bragte én nærmere til Gud. Måske er det derfra følgende talemåde kommer: „Renlighed står helligheden nær.“

Denne anskuelse blev videreført af Frelsens Hær, som blev stiftet af William og Catherine Booth. Ifølge bogen Health and Medicine in the Evangelical Tradition var et af deres første mottoer: „Sæbe, suppe og salighed.“ Da Louis Pasteur og andre endegyldigt påviste forbindelsen mellem bakterier og sygdomme, var det en videnskabelig blåstempling, der satte yderligere skub i arbejdet med at fremme folkesundheden.

Noget af det man straks tog skridt til, var at afskaffe kravet om at vidner i retssale skulle kysse Bibelen. Man ville også afskaffe det fælles drikkebæger på skoler og banegårde — og gjorde sig endda ihærdige bestræbelser for at erstatte den fælles alterkalk med personlige bægre ved nadveren. Ja, det lykkedes åbenbart disse banebrydere at ændre folks indstilling  til renlighed. Endda så meget at en skribent har kaldt resultatet „en kærlighedsaffære med renligheden“.

Denne „kærlighedsaffære“ stak dog ikke særlig dybt. Det varede ikke længe før snedige forretningsmænd fik almindelig sæbe til at fremstå som et skønhedsmiddel. Gennem smarte reklamer fik man kunderne til at tro at de ved at bruge visse produkter til personlig hygiejne ville få en social status som andre ville misunde dem. Fjernsynet viderefører denne illusion. De succesrige og glamourøse mennesker der optræder i reklamer og tv-serier, ses sjældent i færd med at gøre rent i hjemmet, feje i gården, samle affald op eller fjerne deres husdyrs efterladenskaber.

Der er også nogle der ræsonnerer som så, at det ikke er de huslige pligter, men et lønnet arbejde der skaffer penge til regningerne. Og når man ikke kan tjene penge på det, hvorfor skulle man så passe på miljøet? Som følge heraf forbinder mange i dag kun renlighed med personlig hygiejne.

GUDS SYN PÅ RENLIGHED

Der er ingen tvivl om at bestræbelserne for at lære folk renlighed har gjort deres til at forbedre levevilkårene. Og det er ikke så mærkeligt, for renhed er noget der kendetegner den hellige og rene Gud, Jehova, og har sin oprindelse hos ham. Han underviser os til vor egen gavn så vi kan være hellige og rene på alle vore veje. — Esajas 48:17; 1 Peter 1:15.

Jehova Gud er selv et godt eksempel i den henseende. I det synlige skaberværk kommer renlighed, sammen med Guds andre usynlige egenskaber, tydeligt til udtryk. (Romerne 1:20) Vi kan se at det skabte ikke i sig selv er årsag til varig forurening. Jorden med dens mange økosystemer er et selvrensende vidunder og er skabt til at man kan leve et rent og sundt liv. Kun en Skaber der lægger vægt på renhed, kan udtænke og frembringe noget sådant. Vi kan derfor udlede at også de der tilbeder ham, må være rene på alle livets områder.

FIRE SIDER AF RENHED

Bibelen peger på fire sider af renhed som en tilbeder af Gud skal være opmærksom på. Lad os se på dem en for en.

Åndelig renhed. Denne form for renhed bør betragtes som den mest betydningsfulde, fordi vores mulighed for at opnå evigt liv afhænger heraf. Men den side af renheden er ofte den mest oversete. Enkelt sagt betyder dét at være åndeligt ren at man aldrig må overskride den grænse Gud har sat mellem sand og falsk tilbedelse, for Gud betragter enhver form for falsk gudsdyrkelse som noget urent. Apostelen Paulus skrev: „’Gå ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene’; ’og jeg vil tage imod jer.’“ (2 Korinther 6:17) Disciplen Jakob udtalte sig også meget klart i den henseende: „Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: . . . at holde sig uplettet af verden.“ — Jakob 1:27.

Gud har tydeligt vist at han ikke ønsker at man skal blande sand og falsk tilbedelse. Til falsk tilbedelse hører ofte urene handlinger og tilbedelse af vederstyggelige afguder og idoler. (Jeremias 32:35) Sande kristne tilskyndes derfor til at undgå enhver forbindelse med uren tilbedelse. — 1 Korinther 10:20, 21; Åbenbaringen 18:4.

Moralsk renhed. Også på dette område har Gud sat et klart skel mellem hvad der er rent og urent. Generelt set er mange mennesker blevet som beskrevet i Efeserbrevet 4:17-19: „De er mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til . . . Da de har mistet al moralsk sans, har de givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed.“ En sådan umoralsk tankegang  kommer til udtryk på både utilslørede og raffinerede måder, og derfor må kristne være på vagt.

De der elsker Gud, ved at prostitution, homoseksualitet, sex før ægteskabet og pornografi strider mod Jehovas normer for moralsk renhed. Inden for både underholdnings- og modeverdenen bliver sådanne ting ikke desto mindre fremstillet som noget normalt. Kristne må derfor være på vagt over for sådanne tendenser. Hvis det tøj man har på til de kristne møder eller andre sammenkomster, stumper eller sidder stramt, henleder det unødigt opmærksomheden på kroppen og signalerer at man er ligeglad med det anstændige, ærbare og sømmelige. Man bringer ikke alene en verdslig tankegang ind i den kristne menighed, men kan også vække urene tanker hos andre ved at klæde sig sådan. Hvis kristne ønsker at afspejle „visdommen ovenfra“, må de ikke tage let på de bibelske principper. — Jakob 3:17.

Mental renhed. Det er vigtigt at være opmærksom på sine inderste tanker. Jesus advarede mod urene tanker da han sagde: „Enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ (Mattæus 5:28; Markus 7:20-23) Disse ord gælder lige så vel det at se pornografiske film og billeder som at læse om uanstændige seksuelle handlinger og lytte til halvsjofle sangtekster. Kristne må undgå at besmitte sig ved at pleje urene tanker der kunne føre til uren tale og adfærd. — Mattæus 12:34; 15:18.

Fysisk renhed. Ifølge Bibelen er der en nær forbindelse mellem hellighed og fysisk renhed. For eksempel skrev Paulus: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ (2 Korinther 7:1) En sand kristen bør derfor bestræbe sig for at holde sig selv, sit hjem og sine omgivelser så rene og ordentlige som muligt. Selv i lande hvor der er mangel på vand til at vaske og bade i, må kristne gøre deres bedste for at være rene og præsentable.

Fysisk renhed udelukker også umådeholdent drikkeri, brugen af enhver form for tobak og enhver form for stofmisbrug, som besmitter og skader legemet. Den hyrde Salomon omtalte i Højsangen, fandt behag i at sjulamitpigens tøj duftede godt. (Højsangen 4:11) At være omhyggelig med sin personlige hygiejne er et udtryk for næstekærlighed, da vi ikke ønsker at sprede en ubehagelig lugt omkring os. Parfume kan være en nydelse, men kan ikke gøre det ud for et regelmæssigt bad og rent tøj.

 GÅ IKKE TIL YDERLIGHEDER

Når det drejer sig om fysisk renhed, kan det ske at nogle går til yderligheder. Renlighed der grænser til hysteri, kan fratage én glæden ved livet. Det kan også tage meget af ens kostbare tid. På den anden side set kan det blive dyrt at skulle rette op på et forsømt og snavset hjem. Mellem disse yderligheder findes der en gylden middelvej.

Indret dig enkelt. Et tætpakket hjem er vanskeligt at gøre rent. Det tager mindre tid at holde rent i et enkelt indrettet og ryddeligt hjem. Bibelen anbefaler en enkel livsstil: „Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ — 1 Timoteus 6:8.

Hold orden. Ansvaret for at holde hjemmet rent påhviler alle der bor der. Roder der i hele huset, er det sikkert begyndt i det små. Orden vil sige at alt er på sin rette plads. Snavsetøj skal for eksempel ikke ligge og flyde på gulvet i soveværelset. Og hvad mere er: legetøj og redskaber som efterlades rundt omkring, kan forårsage alvorlige ulykker. Mange ulykker i hjemmet skyldes uorden.

Det står altså klart at renlighed er en uadskillelig del af den kristne levevis. Hos profeten Esajas beskrives de gudfrygtiges vej som „Hellighedens vej“. Og Esajas tilføjede interessant nok at „den urene [ikke skal] færdes på den“. (Esajas 35:8) Ja, hvis vi opdyrker gode vaner med hensyn til renlighed, viser det tydeligt at vi har tro på Guds løfte om at han snart vil skabe en ren og paradisisk jord. Til den tid vil alle på denne smukke jord ære Jehova Gud ved altid at følge hans fuldkomne normer for renhed. — Åbenbaringen 7:9.

[Illustration på side 6]

Ansvaret for at holde hjemmet rent påhviler alle der bor der

[Illustration på side 7]

Jorden er et selvrensende vidunder