Forståelse af principper — et udtryk for modenhed

DÅRLIGT selskab ødelægger gode vaner. Man høster hvad man sår. (1 Korinther 15:33; Galaterne 6:7) Begge udsagn er i enten bogstavelig eller overført betydning eksempler på en grundlæggende sandhed, et princip, og hver for sig danner de grundlag for love. Love kan være begrænsede til en bestemt periode eller en specifik situation. Principper, derimod, er generelle og kan være eviggyldige. Guds ord opfordrer os derfor til at tænke i principper.

Webster’s Third New International Dictionary definerer et princip som „en almen eller grundlæggende sandhed; en universel eller fundamental lov, grundsætning eller antagelse som danner grundlag for andre love eller hvoraf andre love kan udledes“. For eksempel kan man kalde det en lov når man siger til et barn: „Du må ikke røre ovnen.“ Til en voksen vil det være tilstrækkeligt at sige: „Ovnen er varm.“ Bemærk at det sidste udsagn er mere generelt. Men da det kan blive bestemmende for noget man gør (såsom at bage, lave mad eller slukke for ovnen), kan man i en vis forstand kalde det et princip.

De vigtigste principper i livet er af åndelig art. De leder os i vores tilbedelse af Gud og bestemmer vores lykke. Nogle vil ikke gøre sig den ulejlighed at sætte sig ind i principper. Skal de tage en beslutning, finder de det meget lettere bare at følge en regel, en ’lov’. Men det er uklogt, og det står i modsætning til det eksempel trofaste mænd på Bibelens tid har sat. — Romerne 15:4.

PRINCIPPERNE OG HJERTET

En lov kan man godt adlyde modvilligt, måske af frygt for at blive straffet. Handler man derimod efter et princip, vil en sådan indstilling ikke være sandsynlig. Det ligger i sagens natur at den der har forstået et princip, helt naturligt handler efter det.

Hvis vi er ledet af bibelske principper, vil vi ikke være på udkig efter noget der ligner smuthuller i Guds lov. Vi vil heller ikke forsøge at se hvor langt vi kan gå uden at bryde en bestemt lov. En sådan tankegang er selvbedragerisk og vil i sidste ende kun skade os selv.

PRINCIPPET BAG EN LOV

Det er sandt at der er visse love som gælder for kristne. De står vagt om os, og de bygger på mange vigtige principper. Hvis ikke vi har øje for de principper som lovene er udledt af, kan vor kærlighed til disse love kølnes. Det viser eksemplet med Israels nation i fortiden. Gud gav Israel De Ti Bud, og det første af disse forbød at man tilbad andre guder end Jehova. Det er en lov som er baseret på den grundlæggende sandhed (det princip) at det er Jehova der har skabt alle ting. — 2 Mosebog 20:3-5.

Gud har også givet de kristne nogle love. For eksempel skal kristne holde sig fra afgudsdyrkelse, kønslig umoralitet og misbrug af blod. (Apostelgerninger 15:28, 29) Når vi tænker over disse love, forstår vi de principper der ligger til grund for dem, nemlig at Gud fortjener vor udelte hengivenhed, at vi skal være trofaste mod vor ægtefælle, og at Jehova er vor Livgiver. (1 Mosebog 2:24; 2 Mosebog 20:5; Salme 36:9) Hvis vi har både klar forståelse og dyb værdsættelse af de principper som disse direktiver er grundlagt på, vil vi indse at de er til vort eget bedste. (Esajas 48:17) For os er ’Guds bud ikke byrdefulde’. — 1 Johannes 5:3.

I dag er verden blottet for retfærdige principper. Det er al ros værd når vi følger det princip at holde os fra alt hvad der er ondt, idet vi husker at Gud kun vil bevare de loyale gennem den kommende ’store trængsel’. (Mattæus 24:21) Det er først og fremmest det vi gør privat, og ikke det vi gør når andre ser os, der viser vort sande jeg. — Salme 11:4; Ordsprogene 15:3.