Du kan vinde over ensomheden

HVEM kan sige sig fri for at have følt ensomhedens smerte? Mange faktorer kan give os følelsen af ensomhed. Men en særlig intens ensomhedsfølelse kan opstå hos kvinder som efter flere år stadig er ugifte, eller som er enker eller fraskilte.

En ung kristen kvinde ved navn Frances fortæller: „Som 23-årig havde jeg indtryk af at alle mine venner var blevet gift, og at kun jeg stod alene tilbage.“ * Følelsen af at stå alene tilbage kan forstærkes som årene går og muligheden for at blive gift synes at svinde ind. „Det har aldrig været min mening at forblive ugift, og jeg vil stadig gerne giftes,“ siger Sandra, som er sidst i fyrrerne. Angela, der er i halvtredserne, fortæller: „Jeg traf ikke nogen bevidst beslutning om at forblive enlig, men sådan er det bare gået. Der var meget få ugifte brødre i det distrikt jeg fik tildelt som specialpioner.“

Mange kristne kvinder afholder sig fra at blive gift fordi de gerne vil være loyale mod Jehovas vejledning om ’kun at gifte sig i Herren’, og det er rosværdigt. (1 Korinther 7:39) Nogle finder sig godt til rette med at være enlige, men andre får med tiden et stadig stærkere ønske om at blive gift og få børn. „Mangelen på en ægtefælle giver mig et følelsesmæssigt vakuum som følger mig hvor jeg går og står,“ betror Sandra os.

Andre faktorer, som for eksempel det at skulle tage sig af aldrende forældre, kan forstærke ensomheden. „Fordi jeg ikke er gift, forventede familien at det var mig der skulle passe vores aldrende forældre,“ siger Sandra. „I 20 år var det hovedsagelig mit ansvar selv om jeg har fem søskende. Det ville have været meget lettere hvis jeg havde haft en ægtemand som kunne have sørget for at mine interesser også blev tilgodeset.“

Frances nævner endnu en ting som forværrer hendes ensomhed. „Nogle gange spørger folk mig direkte: ’Hvorfor har du ikke giftet dig?’ Sådan en bemærkning giver mig følelsen af at det er min egen skyld at jeg er alene. Næsten ved hvert eneste bryllup jeg overværer, er der nogen der stiller det frygtede spørgsmål: ’Nå, hvornår bliver det så din tur?’ Så er det jeg tænker: ’Hvis åndeligsindede brødre ikke er interesserede i mig, er det måske fordi jeg ikke har de rette kristne egenskaber, eller også er jeg simpelt hen ikke tiltrækkende.’“

 Hvordan kan man vinde over ensomheden? Kan andre gøre noget for at hjælpe, og i så fald hvad?

STOL PÅ JEHOVA

Salmisten sang: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig. Han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler.“ (Salme 55:22) Ordet „byrde“ i den hebraiske tekst betyder ordret „lod“ og hentyder til de sorger og bekymringer vi måtte have på grund af vores lod i livet. Jehova er mere opmærksom på disse byrder end nogen anden, og han kan give os styrke til at bære dem. Netop det at stole på Jehova Gud har hjulpet Angela i kampen mod ensomhed. Hun henviser til sin tjeneste som heltidsforkynder og siger: „Da jeg begyndte som pioner, boede min makker og jeg langt fra den nærmeste menighed. Vi lærte at stole ubetinget på Jehova, og denne tillid har hjulpet mig lige siden. Når jeg begynder at få negative tanker, taler jeg med Jehova, og han hjælper mig. Salme 23 har altid trøstet mig meget, og jeg læser den ofte.“

Apostelen Paulus havde en betydelig byrde at bære. Ved mindst tre lejligheder ’bad han indtrængende Herren om at den måtte vige fra ham’. Paulus’ byrde blev ikke fjernet mirakuløst, men han fik det løfte at Guds ufortjente godhed ville holde ham oppe. (2 Korinther 12:7-9) Paulus lærte desuden hemmeligheden ved at være tilfreds. Han skrev senere: „I alt og i alle forhold har jeg lært hemmelighederne, både den at være mæt og den at sulte, både den at have rigeligt og den at lide nød. Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ — Filipperne 4:12, 13.

Hvordan kan man trække på Guds styrke når man føler sig nedtrykt eller ensom? Paulus skrev: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ (Filipperne 4:6, 7) Sandra følger dette råd i praksis. Hun forklarer: „Som ugift er jeg tit alene. Det giver mig rig mulighed for at bede til Jehova. Jeg føler mig nært knyttet til ham og kan frit tale med ham om mine problemer og glæder.“ Og Frances siger: „Hvis jeg skulle bekæmpe negative tanker i egen kraft, ville det være skruen uden ende. Det hjælper mig meget at jeg åbent kan fortælle Jehova om mine følelser. Jeg er overbevist om at Jehova er interesseret i alt det der kunne påvirke mit åndelige og følelsesmæssige velbefindende.“ — 1 Timoteus 5:5.

„BÆR TIL STADIGHED HINANDENS BYRDER“

Inden for det kristne broderskab behøver man ikke at være alene om at bære byrderne. Apostelen Paulus tilskynder: „Bær til stadighed hinandens byrder, og opfyld således Messias’ lov.“ (Galaterne 6:2) Gennem vort samvær med vore trosfæller kan vi høre „gode ord“ med opmuntring som kan lette ensomhedens byrde. — Ordsprogene 12:25.

Tænk også over det Bibelen siger om den israelitiske dommer Jeftas datter. Før Jefta sejrede over Ammons fjendtlige styrker, lovede han at give Jehova den første i hans husstand som kom ud for at møde ham når han kom hjem. Det viste sig at være hans datter. (Dommerne 11:30, 31, 34-36) Dette betød at hun skulle forblive ugift og tilsidesætte sit naturlige ønske om en familie, men hun gik villigt ind på at opfylde Jeftas løfte og tjente ved helligdommen i Silo resten af sit liv. Gik dette offer upåagtet hen? Nej, på ingen måde: „År efter år gik Israels døtre hen for at besynge gileaditten Jeftas datter, fire dage om året.“ (Dommerne 11:40) Ja, ved at vise værdsættelse af de enlige, kan man opmuntre dem. Så lad os ikke glemme at gøre det.

Det vil også være godt at tænke over Jesu eksempel. Det var ikke almindeligt at jødiske mænd talte med kvinder, men Jesus brugte tid sammen med Maria og Marta. De var sandsynligvis ugifte, måske enker. Det lå  Jesus stærkt på sinde at de begge to fik åndelig gavn af hans venskab. (Lukas 10:38-42) Vi kan efterligne Jesu eksempel ved at huske også at invitere ugifte åndelige søstre med hjem og ved at følges med dem i tjenesten. (Romerne 12:13) Værdsætter de en sådan opmærksomhed? En søster udtaler: „Jeg ved at vennerne holder af mig og sætter pris på mig, men jeg er glad når de viser mig en mere personlig interesse.“

„Eftersom vi ikke har vores egen lille familie,“ forklarer Sandra, „har vi et større behov for at føle os elskede og mærke at vi er en del af en stor, åndelig familie af brødre og søstre.“ Jehova holder selvfølgelig også af dem der er alene, og vi samarbejder med ham når vi får dem til at føle sig ønskede og elskede. (1 Peter 5:6, 7) En sådan omsorg vil ikke gå ubemærket hen, for „den der viser den ringe sin gunst låner ud til Jehova, og Han [Jehova Gud] vil gengælde ham efter fortjeneste“. — Ordsprogene 19:17.

„ENHVER SKAL . . . BÆRE SIN EGEN ANSVARSBYRDE“

Skønt andre kan hjælpe og give opmuntrende støtte, skal enhver „bære sin egen ansvarsbyrde“. (Galaterne 6:5) Når det drejer sig om at bære ensomhedens byrde, er der nogle farer vi må være opmærksomme på. Hvis vi trækker os ind i en følelsesmæssig skal, kan ensomheden overvælde os. På den anden side kan kærlighed hjælpe os til at blive ensomheden kvit. (1 Korinther 13:7, 8) Den bedste måde at finde lykken på er ved at give og dele med andre — uanset vore omstændigheder. (Apostelgerninger 20:35) „Jeg har faktisk ikke så meget tid til at tænke over at jeg er ensom,“ siger en flittig pionersøster. „Når jeg har travlt og føler jeg gør nytte, forsvinder ensomheden.“

Vi må også passe på at ensomheden ikke får os til at opsøge et forkert venskab. Hvor ville det være sørgeligt hvis ønsket om at blive gift gjorde én blind for de mange problemer der opstår hvis man gifter sig med en ikketroende. Det ville især være trist hvis dette ønske fik én til at ignorere den bibelske vejledning om at undgå et sådant åg! (2 Korinther 6:14) En fraskilt kristen kvinde siger: „Der er én ting som er langt værre end at være enlig. Det er at være gift med den forkerte.“

De vanskeligheder der ikke kan løses, må udholdes, i hvert fald i øjeblikket. Med Guds hjælp kan ensomheden udholdes. Måtte vi, mens vi fortsætter med at tjene Jehova, være forvissede om at alle vore behov en dag vil blive dækket på den bedst tænkelige måde. — Salme 145:16.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 28]

Man kan vinde over ensomheden ved at være gavmild og dele med andre