Bliv ved med at tjene Jehova med et fast hjerte
Bliv ved med at tjene Jehova med et fast hjerte
„Mit hjerte er fast, Gud, mit hjerte er fast.“ — SALME 57:7.
1. Hvorfor kan vi have den samme overbevisning som David?
JEHOVA kan gøre os stærke i troen så vi kan holde fast ved den sande kristne lære. (Romerne 14:4) Vi kan derfor have den samme forvisning som salmisten David, der følte sig bevæget til at synge: „Mit hjerte er fast, Gud.“ (Salme 108:1) Hvis vores hjerte er fast, vil det motivere os til at leve op til vores indvielse. Og ved at se hen til Jehova efter vejledning og styrke kan vi være urokkelige, fast besluttede på at bevare vores uangribelighed og forblive faste i troen mens vi „altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning“. — 1 Korinther 15:58.
2, 3. Hvad ligger der i Paulus’ tilskyndelse i Første Korintherbrev 16:13?
2 Apostelen Paulus gav Jesu disciple i fortidens Korinth følgende tilskyndelse, som bestemt også er meget aktuel i dag: „Hold jer vågne, stå fast i troen, vær mandige, bliv stærke.“ (1 Korinther 16:13) På græsk står udsagnsordene her i nutids bydemåde og er således en opfordring til fortsat handling. Hvad ligger der i formaningen?
3 Åndeligt set kan vi ’holde os vågne’ ved at modstå Djævelen og holde os nær til Gud. (Jakob 4:7, 8) Når vi har tillid til Jehova, kan vi være forenede og ’stå fast i den kristne tro’. Vi viser ’mandighed’ ved modigt at tjene Gud som forkyndere af Riget, noget som også de mange kvinder iblandt os kan gøre. (Salme 68:11) Vi ’bliver stærke’ når vi til stadighed ser hen til vor himmelske Fader efter styrke til at gøre hans vilje. — Filipperne 4:13.
4. Hvad gik forud for vores dåb som kristne?
4 Vi tog standpunkt for den sande tro da vi uforbeholdent indviede os til Jehova og symboliserede det ved at lade os døbe. Men hvad gik der forud for vanddåben? For det første tilegnede vi os nøjagtig kundskab om Guds ord. (Johannes 17:3) Det gav os tro og fik os til at ændre sind, idet vi viste oprigtig anger over de fejltrin vi tidligere havde begået. (Apostelgerninger 3:19; Hebræerne 11:6) Det næste skridt var omvendelse. Vi vendte om ved at høre op med det forkerte og begynde at leve i overensstemmelse med Guds vilje. (Romerne 12:2; Efeserne 4:23, 24) Det blev fulgt op af en helhjertet indvielse til Jehova i bøn. (Mattæus 16:24; 1 Peter 2:21) Vi anmodede Gud om en god samvittighed og blev døbt som symbol på vores indvielse til ham. (1 Peter 3:21) Når vi af og til tænker over disse skridt, vil det hjælpe os til at blive ved med at gøre en indsats for at leve op til vores indvielse og fortsætte med at tjene Jehova med et fast hjerte.
FORTSÆT MED AT TILEGNE DIG NØJAGTIG KUNDSKAB
5. Hvorfor må vi blive ved med at tilegne os kundskab om Bibelen?
5 For at leve op til vores indvielse og få en stærkere tro må vi blive ved med at tage til os af kundskaben fra Bibelen. Dengang vi begyndte at lære om sandheden fra Gud, tog vi med stor glæde til os af den åndelige føde. (Mattæus 24:45-47) Det var lækre åndelige måltider der virkede nærende. For at bevare et fast hjerte som Jehovas indviede tjenere er det vigtigt at vi bliver ved med at indtage sund åndelig føde.
6. Hvordan er du måske blevet hjulpet til at få dyb værdsættelse af sandheden fra Bibelen?
6 Det kræver en indsats at blive ved med at tilegne sig kundskab fra Bibelen. Det er som at lede efter skjulte skatte — man må anstrenge sig. Men det lønner sig at finde „kundskab om Gud“. (Ordsprogene 2:1-6) Da du begyndte at studere Bibelen, gennemgik du måske bogen Kundskab der fører til evigt liv sammen med en forkynder. I brugte sikkert lang tid på at gennemgå hvert emne. Måske nåede I ikke engang et helt kapitel hver gang. Du havde stor gavn af at læse og drøfte de skriftsteder der var henvist til. Hvis noget var vanskeligt at forstå, blev det forklaret. Den der studerede Bibelen sammen med dig, forberedte sig godt, bad om Guds ånd og hjalp dig til at få dyb værdsættelse af sandheden.
7. Hvordan bliver man kvalificeret til at undervise andre i Guds sandhed?
7 Det var godt og rigtigt at yde denne indsats, for Paulus skrev: „Lad enhver som undervises mundtligt i ordet, dele alt godt med den der giver en sådan mundtlig undervisning.“ (Galaterne 6:6) Her viser den græske tekst at læren fra Guds ord indplantes i sindet og hjertet på den der „undervises mundtligt“. At du er blevet undervist på den måde, sætter dig desuden i stand til at undervise andre. (Apostelgerninger 18:25) For at forblive loyal mod din indvielse må du gennem et fortsat studium af Guds ord værne om dit åndelige helbred og bevare en urokkelig tro. — 1 Timoteus 4:13; Titus 1:13; 2:2.
TÆNK TILBAGE PÅ DIN SINDSÆNDRING OG OMVENDELSE
8. Hvordan er det muligt at blive ved med at leve på en måde Gud godkender?
8 Kan du huske den lettelse du følte da du lærte sandheden at kende, ændrede sind og forstod at du kunne opnå Guds tilgivelse på grundlag af din tro på Jesu genløsningsoffer? (Salme 32:1-5; Romerne 5:8; 1 Peter 3:18) Du ønsker naturligvis ikke at vende tilbage til en syndig levevis. (2 Peter 2:20-22) Regelmæssig bøn er noget af det der kan hjælpe dig til fortsat at leve på en måde Gud kan godkende, leve op til din indvielse og blive ved med at tjene Jehova trofast. — 2 Peter 3:11, 12.
9. Hvilken kurs bør vi følge når vi er ophørt med syndige handlinger?
9 Når du har omvendt dig ved at ophøre med syndige handlinger, må du søge Guds hjælp til at bevare et fast hjerte. I virkeligheden var du på vej hen ad den forkerte vej, men rådførte dig så med et pålideligt kort og begyndte at gå ad den rigtige vej. Nu skal du passe på at du ikke igen kommer på afveje. Bliv ved med at søge Guds ledelse, og vær besluttet på at forblive på den vej der fører til livet. — Esajas 30:20, 21; Mattæus 7:13, 14.
GLEM ALDRIG DIN INDVIELSE OG DÅB
10. Hvad må vi ikke glemme i forbindelse med vores indvielse til Gud?
10 Husk på at du indviede dig til Jehova i bøn, fordi du ønskede at tjene ham trofast i al evighed. (Judas 20, 21) At man er indviet vil sige at man er skilt ud til et helligt formål. (3 Mosebog 15:31; 22:2) Din indvielse var ikke noget midlertidigt. Det var heller ikke blot en forpligtelse du påtog dig over for mennesker. Det var en varig indvielse til universets Suveræn, og at leve op til den kræver livslang loyalitet mod Gud. Ja, „når vi lever og når vi dør, tilhører vi Jehova“. (Romerne 14:7, 8) Vores lykke afhænger af om vi underlægger os Jehovas vilje og fortsætter med at tjene ham med et fast hjerte.
11. Hvorfor må vi huske på vores dåb og dens betydning?
11 Glem aldrig at du lod dig døbe som symbol på din helhjertede indvielse til Gud. Det var ikke noget du blev tvunget til — du traf selv beslutningen. Er du også fast besluttet på at bruge din egen frie vilje i harmoni med Guds vilje resten af dit liv? Du anmodede Gud om en god samvittighed og blev døbt som symbol på din indvielse til ham. Bevar denne gode samvittighed ved at leve op til din indvielse — så vil du mærke Jehovas rige velsignelse. — Ordsprogene 10:22.
DEN FRIE VILJE SPILLER IND
12, 13. Hvordan er vores egen vilje forbundet med indvielse og dåb?
12 Millioner jorden over er blevet rigt velsignet ved at indvi sig og lade sig døbe. Når vi symboliserer vores indvielse til Gud ved vanddåben, dør vi i forhold til vores tidligere levevis, men ikke i forhold til vores egen frie vilje. Efter at være blevet godt oplært, gjorde vi i realiteten brug af den frie vilje ved at indvi os til Gud i bøn og lade os døbe. Før man tager disse vigtige skridt, må man forstå hvad Guds vilje er, og så frivilligt vælge at gøre den. (Efeserne 5:17) Derved efterligner vi Jesus, som gjorde brug af sin frie vilje da han lagde tømrerfaget bag sig, blev døbt og viede sig helt til at gøre sin himmelske Faders vilje. — Salme 40:7, 8; Johannes 6:38-40.
13 Jehova Guds hensigt var at hans Søn skulle gøres „fuldkommen gennem lidelser“. Jesus valgte af egen fri vilje at holde trofast ud under disse lidelser. For at få den nødvendige styrke „frembar [han], med stærke råb og tårer, bønner og også anmodninger . . . og han blev bønhørt for sin gudsfrygt“. (Hebræerne 2:10, 18; 5:7, 8) Hvis vi viser en lignende ærefrygt for Gud, kan vi også være sikre på at blive „bønhørt“, og vi kan nære tillid til at Jehova vil gøre os faste og urokkelige som hans indviede vidner. — Esajas 43:10.
DU KAN BEVARE ET FAST HJERTE
14. Hvorfor bør vi læse i Bibelen hver dag?
14 Hvad vil hjælpe dig til at bevare et fast hjerte og dermed leve op til din indvielse til Gud? At læse i Bibelen hver dag med det formål at vokse i kundskaben fra Guds ord. Det er det vi gang på gang bliver tilskyndet til af „den trofaste og kloge træl“. For at leve op til vores indvielse må vi nemlig fortsætte med at vandre i Guds sandhed. Hvis Jehovas organisation med vidende og vilje førte falsk lære, ville den aldrig opfordre Jehovas Vidner og dem de forkynder for, til selv at læse i Bibelen.
15. (a) Hvad bør man overveje når man træffer afgørelser? (b) Hvorfor kan det siges at verdsligt arbejde kun er en kristens bibeskæftigelse?
15 Tænk altid over hvordan de afgørelser du træffer, vil berøre din mulighed for at leve op til din indvielse til Jehova. Det gælder for eksempel i forbindelse med dit verdslige arbejde. Gør du alt for at holde det på et plan hvor du stadig kan fremme den sande tilbedelse? Arbejdsgivere synes generelt at indviede kristne er pålidelige og effektive, men de lægger også mærke til at Jehovas Vidner ikke har ambitioner om at komme frem i verden, og at de ikke konkurrerer med andre om de mest lukrative stillinger. Det skyldes at Jehovas Vidners mål ikke er at opnå velstand, berømmelse, prestige eller magt. For dem der lever op til deres indvielse til Gud, er det vigtigste i livet at gøre hans vilje. Et arbejde der sætter dem i stand til at tjene til livets fornødenheder, er af sekundær betydning, kun en bibeskæftigelse. Ligesom i apostelen Paulus’ tilfælde er deres kald, eller hovedbeskæftigelse, deres kristne tjeneste. (Apostelgerninger 18:3, 4; 2 Thessaloniker 3:7, 8; 1 Timoteus 5:8) Sætter du Rigets interesser først i dit liv? — Mattæus 6:25-33.
16. Hvad kan vi gøre hvis overdreven bekymring gør det vanskeligt for os at leve op til vores indvielse til Gud?
16 Nogle har måske følt sig overvældede af bekymringer før de lærte sandheden at kende. Men da de fik kendskab til håbet om Riget, blev deres hjerte fyldt med glæde, taknemmelighed og kærlighed til Gud. Noget der kan hjælpe os til at leve op til vores indvielse er at tænke over de velsignelser vi har nydt lige siden. Men hvad nu hvis overdreven bekymring over hverdagens problemer truer med at kvæle „Guds ord“ — som tornede planter der forhindrer sædekorn i at udvikle sig til modne planter der bærer frugt? (Lukas 8:7, 11, 14; Mattæus 13:22; Markus 4:18, 19) Hvis du føler at det er ved at ske for dig eller din familie, så kast din bekymring på Jehova, og bed ham hjælpe dig til at vokse i kærlighed og taknemmelighed. Hvis du kaster din byrde på ham, vil han sørge for dig og give dig den styrke du behøver for at kunne blive ved med at tjene ham med glæde og et fast hjerte. — Salme 55:22; Filipperne 4:6, 7; Åbenbaringen 2:4.
17. Hvordan er det muligt at klare alvorlige prøvelser?
17 Bliv ved med at bede til Jehova Gud regelmæssigt, på samme måde som du bad da du indviede dig til ham. (Salme 65:2) Hvis du bliver fristet til at gøre noget forkert, eller kommer ud for en alvorlig prøvelse, så søg Guds ledelse i bøn og bed om hjælp til at følge den. Læg mærke til hvad disciplen Jakob skrev om hvor vigtig troen er: „Hvis nogen af jer mangler visdom [til at klare en prøvelse], så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde; og den vil blive givet ham. Men lad ham fortsat bede i tro, uden overhovedet at tvivle, for den der tvivler er som en havets bølge der drives af vinden og blæses omkring. Ja, lad ikke det menneske mene at han vil få noget fra Jehova, en ubeslutsom mand som han er, ustadig på alle sine veje.“ (Jakob 1:5-8) Hvis en prøvelse føles overvældende, kan vi være forvissede om at det vil gå som vi læser i Første Korintherbrev 10:13: „Ingen fristelse har mødt jer bortset fra hvad der er almindeligt for mennesker. Men Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“
18. Hvad kan vi gøre hvis en alvorlig skjult synd svækker vores beslutning om at leve op til vores indvielse til Jehova?
18 Hvad så hvis en alvorlig skjult synd plager din samvittighed og svækker din beslutning om at leve op til din indvielse til Gud? Hvis du ændrer sind, kan du finde trøst i bevidstheden om at Jehova ’ikke ringeagter et sønderbrudt og knust hjerte’. (Salme 51:17) Søg hjælp hos kærlige kristne ældste. De vil efterligne Jehova og ikke tage let på det ønske du har om at få genoprettet dit gode forhold til din himmelske Fader. (Salme 103:10-14; Jakob 5:13-15) Med fornyet åndelig styrke og et fast hjerte vil du så blive i stand til at træde i lige spor med dine fødder, og du vil igen finde det muligt at leve op til din indvielse til Gud. — Hebræerne 12:12, 13.
BLIV VED AT TJENE MED ET FAST HJERTE
19, 20. Hvorfor er det vigtigt at vi bliver ved med at leve op til vores indvielse?
19 I disse kritiske tider må vi gøre en ihærdig indsats for at leve op til vores indvielse og fortsætte med at tjene Gud med et fast hjerte. Jesus sagde: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:13) Eftersom vi lever i „de sidste dage“, kan enden komme når som helst. (2 Timoteus 3:1) Desuden kan ingen af os være sikre på at vi vil være i live i morgen. (Jakob 4:13, 14) Det er derfor vigtigt at vi hver dag arbejder på at leve op til vores indvielse!
20 Apostelen Peter understregede dette i sit andet brev. Han viste at på samme måde som de ugudelige gik til grunde i Vandfloden, sådan vil den symbolske jord, eller det onde menneskesamfund, blive udslettet på „Jehovas dag“. Peter sagde derfor: „Hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“! Han gav dem også denne tilskyndelse: „I elskede, da I har denne forudviden, så vogt jer at I ikke føres med af lovbrydernes vildfarelse og kommer bort fra jeres eget faste ståsted.“ (2 Peter 3:5-17) Hvor ville det være tragisk hvis en døbt person blev ført vild og ved slutningen af sit liv ikke havde bevaret et fast hjerte!
21, 22. Hvordan gælder ordene i Salme 57:7 både David og sande kristne i dag?
21 Din beslutning om at leve op til din indvielse til Gud kan blive styrket hvis du aldrig glemmer den lykkelige dag hvor du blev døbt, og søger Guds hjælp så dine ord og gerninger fryder hans hjerte. (Ordsprogene 27:11) Jehova vil aldrig svigte sit folk, og vi bør også forblive trofaste mod ham. (Salme 94:14) Han viste barmhjertighed og medfølelse med David ved at sætte en stopper for hans fjenders planer og udfri ham. I sin taknemmelighed erklærede David hvor fast og urokkelig en kærlighed han nærede til sin Udfrier, ved dybt bevæget at synge: „Mit hjerte er fast, Gud, mit hjerte er fast. Jeg vil synge og jeg vil spille.“ — Salme 57:7.
22 Ligesom David har sande kristne bevaret en urokkelig kærlighed til Gud. Med faste hjerter tilskriver de Jehova deres udfrielse og frelse og synger glade hans pris. Hvis dit hjerte er fast, vil det stole på Gud, og med hans hjælp vil du kunne leve op til din indvielse. Ja, du kan blive som „den retfærdige“, om hvem salmisten sang: „Han bliver ikke bange fordi der meldes om ulykke. Hans hjerte er fast, stoler på Jehova.“ (Salme 112:6, 7) At tro på Jehova og nære fuld tillid til ham kan hjælpe dig til at leve op til din indvielse og blive ved med at tjene ham med et fast hjerte.
Husker du?
• Hvorfor bør vi ikke holde op med at tilegne os nøjagtig kundskab om Bibelen?
• Hvorfor må vi ikke glemme hvad der skete i forbindelse med vores sindsændring og omvendelse?
• Hvordan vil vi have gavn af at huske på vores indvielse og dåb?
• Hvad vil hjælpe os til at blive ved med at tjene Jehova med et fast hjerte?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 18]
Når vi gør den kristne tjeneste til det vi er mest optaget af, vil det hjælpe os til fortsat at tjene Jehova med et fast hjerte
[Illustration på side 18]
Bevarer du et godt åndeligt helbred ved daglig at læse i Guds ord?
