Hvorfor bør man lade sig døbe?

„Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem.“ — Mattæus 28:19.

1, 2. (a) Under hvilke omstændigheder er nogle blevet døbt? (b) Hvilke spørgsmål rejser det angående dåb?

I ÅRENE 775 til 777 tvang frankerkongen Karl den Store de besejrede saksere til at lade sig døbe ved en massedåb. „Han tvangskristnede dem,“ skriver historikeren John Lord. Efter at den russiske hersker Vladimir I i 987 havde ægtet en græsk-ortodoks prinsesse, bestemte han ligeledes at alle hans undersåtter skulle døbes ved en massedåb — med trussel om dødsstraf hvis ikke de adlød.

² Var sådanne dåbshandlinger passende? Havde de nogen reel betydning? Skal alle og enhver blot lade sig døbe?

HVORDAN SKAL DÅBEN UDFØRES?

3, 4. Hvorfor er bestænkning eller overøsning ikke den rette form for kristen dåb?

³ Da Karl den Store og Vladimir I tvang folk til at blive døbt, handlede de i modstrid med Guds ord. Det gavner intet at døbe personer som ikke er blevet undervist i sandheden fra Bibelen — uanset om det foregår ved bestænkning, overøsning eller fuldstændig nedsænkning.

⁴ Tænk over hvad der hændte da Jesus fra Nazaret kom til Johannes Døber i år 29. Johannes var ved at døbe folk i Jordanfloden. De var frivilligt kommet til ham for at blive døbt. Lod han dem blot stå midt i Jordanfloden mens han hældte lidt vand over deres hoveder eller bestænkede dem? Hvad skete der da Johannes døbte Jesus? Mattæus beretter at Jesus, efter at være blevet døbt, ’straks steg op af vandet’. (Mattæus 3:16) Han havde altså været nede i vandet, var blevet nedsænket i Jordanfloden. Da den ætiopiske eunuk blev døbt af Filip, berettes det også at de begge ’steg ned i vandet’, og at de efter dåben kom „op af“ vandet. Da Jesus  og hans disciple blev døbt, skete det altså ved fuldstændig nedsænkning. — Apostelgerninger 8:38, 39.

5. Hvordan blev de første kristne døbt?

⁵ De græske ord der oversættes med „dåb“, „døbe“ og så videre, sigter til det at nedsænke eller neddyppe under vand. Smith’s Bible Dictionary siger: „Den oprindelige og bogstavelige betydning af ordet dåb er nedsænkning.“ Visse bibeloversættelser henviser derfor til „Johannes Nedsænker“ og „Johannes dypper“. (Mattæus 3:1, Rotherham; Diaglott, interlinear) August Neander skriver i sin bog Allgemeine Geschichte der christlichen Religion und Kirche: „Dåb blev oprindelig udført ved nedsænkning.“ Det anerkendte franske værk Larousse du XX^e Siècle (Paris 1928) siger: „De første kristne blev døbt ved en nedsænkning der kunne finde sted hvor som helst der fandtes vand.“ Og New Catholic Encyclopedia medgiver: „Det er tydeligt at dåben i urkirken foregik ved nedsænkning.“ (1967, bind II, side 56) I dag indebærer det at blive døbt som et af Jehovas Vidner også at man frivilligt tager skridt til at blive fuldstændig nedsænket i vand.

EN NY GRUND TIL AT BLIVE DØBT

6, 7. (a) Med hvilket formål døbte Johannes? (b) Hvad var det nye i forbindelse med Jesu disciples dåb?

⁶ Johannes’ dåb havde et andet formål end den dåb Jesu disciple døbte med. (Johannes 4:1, 2) Den tjente som en offentlig tilkendegivelse af og et symbol på at jøderne angrede og vendte om fra deres synder mod Moseloven. * (Lukas 3:3) Men den dåb Jesu disciple døbte med, indebar noget nyt. På pinsedagen år 33 tilskyndede Peter sine tilhørere: „I skal ændre sind og hver især lade jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse.“ (Apostelgerninger 2:37-41) Selv om det var jøder og proselytter Peter henvendte sig til, var den dåb han talte om, ikke et symbol på at de angrede deres synder mod Moseloven; han sagde heller ikke at dåben i Jesu navn betød at deres synder blev bortvasket. — Apostelgerninger 2:10.

⁷ Ved denne lejlighed anvendte Peter den første af „himlenes riges nøgler“. I hvilken hensigt? For at give sine tilhørere adgang til kundskaben om at de kunne komme ind i himlenes rige. (Mattæus 16:19) Eftersom jøderne havde forkastet Jesus som Messias, var sindsændring og tro på ham en ny og vigtig faktor i forbindelse med at søge Guds tilgivelse og opnå den. De kunne offentligt tilkendegive en sådan tro ved i Jesu Kristi navn at lade sig nedsænke i vand. Derved ville de symbolisere deres personlige indvielse til Gud gennem Kristus. Alle der ønsker Guds godkendelse i dag, må udvise en lignende tro, indvi sig til Jehova Gud og underkaste sig den kristne dåb som symbol på deres uforbeholdne indvielse til den højeste Gud.

NØJAGTIG KUNDSKAB ER NØDVENDIG

8. Hvorfor er den kristne dåb ikke for hvem som helst?

⁸ Den kristne dåb er ikke for hvem som helst. Jesus gav sine disciple denne anvisning: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Før nogen lader sig døbe, må de ’lære at holde alt det Jesus befalede sine disciple’. At tvangsdøbe nogle som mangler tro og nøjagtig kundskab om Guds ord, er derfor uden værdi og i modstrid med den befaling Jesus gav sine sande disciple. — Hebræerne 11:6.

9. Hvad vil det sige at blive døbt ’i Faderens navn’?

⁹ Hvad vil det sige at blive døbt ’i Faderens navn’? Det vil sige at dåbskandidaten anerkender vor himmelske Faders stilling og myndighed. Jehova Gud anerkendes således som Skaberen, „den Højeste over hele jorden“ og universets Suveræn. — Salme 83:18; Esajas 40:28; Apostelgerninger 4:24.

10. Hvad vil det sige at blive døbt ’i Sønnens navn’?

 ¹⁰ At blive døbt ’i Sønnens navn’ vil sige at man anerkender Jesu stilling og myndighed som Guds enestefødte Søn. (1 Johannes 4:9) De der er kvalificerede til at lade sig døbe, anerkender at Gud har givet Jesus som „en løsesum i bytte for mange“. (Mattæus 20:28; 1 Timoteus 2:5, 6) Dåbskandidaterne må også anerkende at Gud har ophøjet sin Søn til en „højere stilling“. — Filipperne 2:8-11; Åbenbaringen 19:16.

11. Hvad vil det sige at blive døbt ’i den hellige ånds navn’?

¹¹ Hvad ligger der i at man bliver døbt ’i den hellige ånds navn’? Det vil sige at dåbskandidaterne anerkender at den hellige ånd er Jehovas virksomme kraft som han på forskellige måder bruger i overensstemmelse med sin hensigt. (1 Mosebog 1:2; 2 Samuel 23:1, 2; 2 Peter 1:21) De der kvalificerer sig til at blive døbt, anerkender at den hellige ånd hjælper dem til at forstå „Guds dybder“, til at udføre forkyndelsen af Riget, og til at bære Guds ånds frugt, „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. — 1 Korinther 2:10; Galaterne 5:22, 23; Joel 2:28, 29.

BETYDNINGEN AF AT ÆNDRE SIND OG VENDE OM

12. Hvordan er den kristne dåb forbundet med sindsændring?

¹² Bortset fra tilfældet med den syndfri Jesus er dåben et symbol på sindsændring, et symbol som Gud anerkender. At ændre sind vil sige at man fortryder, eller angrer, noget man har gjort, eller har undladt at gøre. Jøderne i det første århundrede, som ønskede at behage Gud, måtte angre deres synder mod Kristus. (Apostelgerninger 3:11-19) Nogle af de ikkejødiske kristne i Korinth angrede alvorlige synder, deriblandt utugt, afgudsdyrkelse og tyveri. De ændrede sind og blev derfor „vasket rene“ i Jesu blod; de blev „helliget“, eller sat til side, til tjenesten for Gud og blev „erklæret retfærdige“ i Kristi navn og med Guds ånd. (1 Korinther 6:9-11) Sindsændring er et vigtigt skridt til at få en god samvittighed og til, med Guds hjælp, at blive befriet for skyldfølelse. — 1 Peter 3:21.

13. Hvad indebærer omvendelse i forbindelse med dåben?

¹³ Før man lader sig døbe som et af Jehovas Vidner, må man omvende sig. Omvendelse er en frivillig handling der viser at man har truffet en helhjertet beslutning om at følge Jesus Kristus. Det indebærer at man ophører med sin tidligere forkerte levevis og beslutter sig for at gøre det der er ret i Guds øjne. I Bibelen har både de hebraiske og græske udsagnsord for denne handling betydningen „at vende tilbage, at vende om“. Denne handling indebærer at man ophører med en uret handlemåde og vender om til Gud. (1 Kongebog 8:33, 34) Omvendelse kræver „gerninger der stemmer med sindsændringen“. (Apostelgerninger 26:20) Det vil sige at man må forlade falsk gudsdyrkelse, handle i overensstemmelse med Guds bud og vise Jehova udelt hengivenhed. (5 Mosebog 30:2, 8-10; 1 Samuel 7:3) Omvendelse fører til at man ændrer tankegang, mål og personlighed. (Ezekiel 18:31) Man ’vender om’ ved at erstatte dårlige egenskaber med den nye personlighed. — Apostelgerninger 3:19; Efeserne 4:20-24; Kolossenserne 3:5-14.

HELHJERTET INDVIELSE ER ALTAFGØRENDE

14. Hvad tilkendegiver Jesu disciple ved deres indvielse?

¹⁴ Inden Jesu disciple lader sig døbe, må de også af hele deres hjerte indvi sig til Gud. Indvielsen indebærer at man bliver skilt ud eller sat til side til et helligt formål. Dette skridt er så vigtigt at vi i en bøn til Jehova bør give udtryk for at vi har besluttet os for i al evighed at vise ham udelt hengivenhed. (5 Mosebog 5:9) Vi indvier os ikke bare til en bestemt type arbejde eller til en person. Vi indvier os til Gud.

15. Hvorfor lader dåbskandidaterne sig nedsænke i vand?

¹⁵ Når vi indvier os til Gud gennem Kristus,  giver vi udtryk for at vi vil bruge vores liv på at gøre Guds vilje som den fremgår af Bibelen. Som symbol på denne indvielse lader dåbskandidaterne sig nedsænke i vand, ligesom Jesus gjorde i Jordanfloden som symbol på at han fremstillede sig for Gud. (Mattæus 3:13) Det er værd at bemærke at Jesus ved denne vigtige lejlighed henvendte sig til Gud i bøn. — Lukas 3:21, 22.

16. Hvordan kan vi på en passende måde give udtryk for glæde når vi ser nogle blive døbt?

¹⁶ Jesu dåb var en alvorlig, men glædelig begivenhed. Det er den kristne dåb også i dag. Når vi ser nogle symbolisere deres indvielse til Gud, kan vi give udtryk for vores glæde ved at klappe respektfuldt og ved at rose dem for at de har taget standpunkt for Jehova. Men af hensyn til den hellighed der er forbundet med dette udtryk for tro, vil vi undgå tilråb, piften og lignende. Vi vil lade vores glæde komme til udtryk på en værdig måde.

17, 18. Hvad er en hjælp til at afgøre om enkeltpersoner er kvalificerede til at lade sig døbe?

¹⁷ I modsætning til dem der bestænker spædbørn eller som har tvangsdøbt utallige mennesker der ikke ved noget om Bibelen, tvinger Jehovas Vidner aldrig nogen til at blive døbt. Faktisk døber de kun dem som er åndeligt kvalificerede til det. Selv før en kan blive udøbt forkynder af den gode nyhed, sikrer kristne ældste sig at vedkommende forstår nogle grundlæggende bibelske lærepunkter, lever i overensstemmelse med dem og svarer bekræftende på spørgsmålet: „Ønsker du at blive et af Jehovas Vidner?“

¹⁸ Når vedkommende derefter — i den udstrækning alder og helbred tillader det — har en meningsfyldt andel i arbejdet med at forkynde Riget og giver udtryk for at han ønsker at blive døbt, vil han mødes med kristne ældste som vil have nogle drøftelser med ham. De vil sikre sig at han virkelig har fået tro, har indviet sig til Jehova og lever op til de krav Gud stiller til dem der lader sig døbe. (Apostelgerninger 4:4; 18:8) De personlige svar eleven giver på mere end 100 spørgsmål om bibelske lærepunkter, hjælper de ældste til at afgøre om vedkommende lever op til kravene for at blive døbt. Nogle lever ikke op til kravene og kan derfor ikke blive døbt.

ER DER NOGET DER HOLDER DIG TILBAGE?

19. Hvem vil, i henhold til Johannes 6:44, blive Jesu medarvinger?

¹⁹ Mange af dem der blev tvunget til at lade sig døbe ved en massedåb, har sikkert fået at vide at de ville komme i himmelen når de døde. Men Jesus sagde følgende i forbindelse med dem der kaldes til at gå i hans fodspor: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ (Johannes 6:44) Jehova har draget 144.000 til Kristus, som vil blive Jesu medarvinger til det himmelske rige. En dåb der er blevet påtvunget mennesker, har aldrig kunnet hellige nogen til denne ærefulde plads i Guds ordning. — Romerne 8:14-17; 2 Thessaloniker 2:13; Åbenbaringen 14:1.

20. Hvad kan måske hjælpe nogle som endnu ikke er blevet døbt?

²⁰ Især siden midten af 1930’erne har mange som håber at overleve „den store trængsel“ og få evigt liv på jorden, sluttet sig til Jesu „andre får“. (Åbenbaringen 7:9, 14; Johannes 10:16) Fordi de elsker Gud af ’hele deres hjerte, sjæl, styrke og sind’, har de rettet deres liv ind efter Bibelen og har kvalificeret sig  til at blive døbt. (Lukas 10:25-28) Nogle erkender at Jehovas Vidner ’tilbeder Gud i ånd og sandhed’, men de har endnu ikke fulgt Jesu eksempel og ladet sig døbe som en offentlig tilkendegivelse af at de elsker Jehova og nærer udelt hengivenhed for ham. (Johannes 4:23, 24; 5 Mosebog 4:24; Markus 1:9-11) At henvende sig oprigtigt og specifikt til Gud i bøn kan være en hjælp for dem i forbindelse med dette vigtige skridt. Det vil give dem mod og anspore dem til at rette sig fuldstændig ind efter Guds ord, foretage en uforbeholden indvielse til Jehova Gud og blive døbt.

21, 22. Af hvilke grunde tøver nogle med at indvi sig og lade sig døbe?

²¹ Nogle tøver med at indvi sig og lade sig døbe fordi de er så opslugt af verden eller af at tjene penge at de kun har lidt tid tilovers til det åndelige. (Mattæus 13:22; 1 Johannes 2:15-17) Men de vil blive meget lykkeligere hvis de ændrer holdning og sætter sig nye mål i livet. At få et nært forhold til Jehova vil berige dem åndeligt, gøre dem mindre bekymret og give dem den fred og tilfredshed der kommer af at gøre Guds vilje. — Salme 16:11; 40:8; Ordsprogene 10:22; Filipperne 4:6, 7.

²² Andre siger at de elsker Jehova, men undlader at indvi sig og lade sig døbe fordi de mener at de derved kan undgå ansvar. Men vi skal alle stå Gud til regnskab. Vi blev pålagt et ansvar allerede da vi hørte Jehovas ord. (Ezekiel 33:7-9; Romerne 14:12) Som ’et udvalgt folk’ blev fortidens israelitter født ind i en nation der var indviet til Jehova, og de havde derfor en forpligtelse til at tjene ham trofast i overensstemmelse med hans anvisninger. (5 Mosebog 7:6, 11) Ingen bliver født ind i en sådan nation i dag, men hvis vi har fået nøjagtig kundskab fra Bibelen, må vi i tro handle i overensstemmelse med denne kundskab.

23, 24. Hvilke betænkeligheder bør ikke holde en tilbage fra at blive døbt?

²³ Nogle afholder sig måske fra at blive døbt fordi de ikke synes at de har tilstrækkelig kundskab. Men vi har alle meget at lære, for ’menneskene kan ikke finde ud af hele det værk som den sande Gud har frembragt fra begyndelsen  til enden’. (Prædikeren 3:11) Som proselyt havde den ætiopiske eunuk for eksempel et vist kendskab til Skrifterne, men han kunne ikke svare på alle spørgsmål vedrørende Guds hensigter. Efter at have lært om Jehovas frelsesforanstaltning gennem Jesu sonoffer, lod eunukken sig omgående døbe. — Apostelgerninger 8:26-38.

²⁴ Nogle undlader at indvi sig til Gud fordi de er bange for at komme til kort. Monique på 17 år siger: „Jeg har holdt mig tilbage fra at blive døbt af frygt for ikke at kunne leve op til min indvielse.“ Men hvis vi stoler på Jehova af hele vores hjerte, vil han ’jævne vore stier’. Han vil hjælpe os til ’fortsat at vandre i sandheden’ som hans trofaste indviede tjenere. — Ordsprogene 3:5, 6; 3 Johannes 4.

25. Hvilke spørgsmål vil det være godt at tænke nærmere over?

²⁵ Ubetinget tillid til Jehova og dybtfølt kærlighed til ham får hvert år tusinder til at indvi sig og lade sig døbe. Og alle indviede tjenere for Gud ønsker naturligvis at være trofaste. Men vi lever i kritiske tider og bliver udsat for forskellige trosprøver. (2 Timoteus 3:1-5) Hvad kan vi gøre for at leve op til vores indvielse til Jehova? Det vil vi komme ind på i den næste artikel.

[Fodnote]

Husker du?

• Hvordan udføres den kristne dåb?

• Hvilken kundskab er en forudsætning for at man kan blive døbt?

• Hvilke skridt må man tage for at kunne blive døbt som en sand kristen?

• Hvorfor tøver nogle med at lade sig døbe, og hvordan kan de måske hjælpes?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 14]

Ved du hvad det vil sige at lade sig døbe „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“?