’Jeg ønskede at tjene Gud’
Nyt fra Rigets arbejdsmark
’Jeg ønskede at tjene Gud’
„GÅ UD fra hende, mit folk.“ Det var hvad apostelen Johannes i det første århundrede hørte en engel råbe. Her i vor tid har millioner med en ret indstilling reageret på tilskyndelsen og forladt „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium. (Åbenbaringen 18:1-4) Blandt dem er Wilner fra Haiti, som i det følgende fortæller sin beretning.
„Jeg blev født i 1956 og boede med min familie af nidkære katolikker i St. Marc, en lille by i Haiti. Forestil jer familiens glæde da jeg, og to andre fra vores by, blev optaget på præsteseminariet i St. Michel de l’Atalaye. I 1980 blev vi sendt til Stavelot i Belgien for at modtage yderligere undervisning og gå på et katolsk universitet.
I begyndelsen så jeg med forventning frem til at skulle indtræde i præstegerningen. En dag bad den præst der stod for vores gruppe, mig om at blive nogle minutter længere i spisesalen fordi der var noget han gerne ville fortælle mig. Forestil jer hvor rystet jeg blev da han åbent erklærede at han var seksuelt tiltrukket af mig! Jeg afviste hans tilnærmelser, men mistede alle mine illusioner. Jeg skrev og fortalte min familie hvad der var sket, og selv om de var imod det, forlod jeg seminariet nogle få måneder senere. Jeg fik et logi i landsbyen og begyndte på et andet studium.
Da jeg kom tilbage til St. Marc, havde jeg mistet al tillid til den katolske kirke. Jeg ønskede dog stadig at tjene Gud, men vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg var uden tilknytning til noget religiøst samfund, så jeg opsøgte adventistkirken, baptistkirken Ebenezer og mormonkirken.
På et tidspunkt kom jeg i tanker om at jeg, mens jeg gik på seminariet i Belgien, havde læst Crampons oversættelse af Bibelen. Jeg huskede at jeg i den havde set at Gud har et navn. I en inderlig bøn henvendte jeg mig derfor til Gud idet jeg brugte hans navn, og jeg bad ham hjælpe mig med at finde den sande religion.
Kort efter flyttede to Jehovas Vidner til området. Deres stille, respektfulde og værdige optræden gjorde indtryk på mig. En dag inviterede den ene mig med til den årlige højtid til minde om Kristi død. Jeg nød at være til stede og tog imod tilbudet om et regelmæssigt bibelstudium med Jehovas Vidner. Inden der var gået et halvt år, var jeg blevet overbevist om at jeg havde fundet den rette måde at tilbede Gud på. Jeg indviede mit liv til Jehova og blev døbt den 20. november 1988.“
Wilner blev senere heltidsforkynder. I dag er han ældste, og han og hans hustru samt deres to børn er en lykkelig familie i menigheden.
[Illustration på side 9]
Ved at læse i Bibelen fandt Wilner ud af at Guds navn er Jehova