Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Søg Gud med dit hjerte og sind

Søg Gud med dit hjerte og sind

Søg Gud med dit hjerte og sind

Sand kristendom tilskynder til at man inddrager både hjerte og sind for at opbygge en tro der behager Gud.

JESUS KRISTUS, der var kristendommens grundlægger, sagde at vi skal elske Gud af ’hele vort sind’, hele vor forstand, tillige med ’hele vort hjerte’ og ’hele vor sjæl’. (Mattæus 22:37) Ja, vi bør i høj grad bruge vores forstand når det drejer sig om vores tilbedelse.

Når Jesus opfordrede sine tilhørere til at overveje hans ord, sagde han ofte: „Hvad mener I?“ (Mattæus 18:12; 21:28; 22:42) Apostelen Peter skrev til sine medkristne for ’at vække deres klare tænkeevne’. (2 Peter 3:1) Apostelen Paulus, som var den tids mest berejste missionær, tilskyndede de kristne til at yde en ’fornuftmæssig’ tjeneste og at „forvisse [sig] om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje“. (Romerne 12:1, 2) Kun ved at bruge deres fornuft og foretage en omhyggelig undersøgelse kan kristne få en tro der behager Gud, og som kan hjælpe dem til at klare de prøvelser de kommer ud for i deres liv. — Hebræerne 11:1, 6.

Når de kristne i det første århundrede søgte at hjælpe andre til at opbygge en sådan tro, ’ræsonnerede de med dem ud fra Skrifterne idet de forklarede og ved hjælp af henvisninger beviste’ det de sagde. (Apostelgerninger 17:1-3) De der var oprigtigt interesserede, reagerede positivt på denne fornuftprægede fremgangsmåde. For eksempel siges der at mange i den makedonske by Berøa „tog imod ordet [fra Gud] med den største iver“, og de „undersøgte daglig Skrifterne om disse ting [det Paulus og hans medarbejdere havde fortalt] forholdt sig således“. (Apostelgerninger 17:11) Her nævnes især to ting der er værd at lægge mærke til. Jøderne i Berøa var ivrige efter at lytte til Guds ord; dernæst godtog de ikke blindt det de havde hørt, men forvissede sig om at det var i overensstemmelse med Skrifterne. Den kristne missionær Lukas roste dem ydmygt for det, idet han kaldte dem „ædelsindede“. Genspejler din holdning til åndelige anliggender samme ædle sind?

ET SAMARBEJDE MELLEM SINDET OG HJERTET

Som tidligere nævnt omfatter sand tilbedelse at både sindet og hjertet inddrages. (Markus 12:30) Genkald dig illustrationen i den foregående artikel om maleren der var ansat til at male et hus, men som anvendte de forkerte farver. Hvis han havde lyttet ordentligt til de anvisninger han fik, kunne han have lagt hjerte og sjæl i arbejdet i fuld tillid til at det havde ejerens godkendelse. På samme måde forholder det sig med vores tilbedelse.

„De sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed,“ sagde Jesus. (Johannes 4:23) I tråd med det skrev apostelen Paulus: „Det er også grunden til at vi . . . ikke er holdt op med at bede for jer og anmode om at I må blive fyldt med den nøjagtige kundskab om hans vilje i al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham.“ (Kolossenserne 1:9, 10) „Den nøjagtige kundskab“ hjælper oprigtige kristne til at have hjerte og sjæl med i tilbedelsen og være tillidsfulde fordi de „tilbeder det [de] kender“. — Johannes 4:22.

Netop af disse grunde døber Jehovas Vidner ikke spædbørn og heller ikke nyinteresserede som ikke omhyggeligt har studeret Skrifterne. Jesu befaling til disciplene lød: „Gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Først efter at have fået nøjagtig kundskab om Guds vilje kan de der er i færd med oprigtigt at undersøge Bibelen, træffe en velovervejet beslutning om hvorvidt de vil tilbede Gud. Bestræber du dig på at tilegne dig en sådan nøjagtig kundskab?

HVORDAN SKAL MAN FORSTÅ FADERVOR?

Forskellen mellem at have nøjagtig kundskab om Bibelen og have et overfladisk kendskab til hvad den siger, er tydelig hvis man analyserer Mattæus 6:9-13, som gengiver den bøn der almindeligvis kaldes fadervor, eller mønsterbønnen.

Millioner af kirkegængere fremsiger regelmæssigt Jesu mønsterbøn. Men hvor mange har lært hvad den betyder, især bønnens første del, der drejer sig om Guds navn og rige? Disse emner er så vigtige at Jesus nævnte dem først i sin bøn.

Den begynder med ordene: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ Bemærk at Jesus sagde at vi må bede om at Guds navn må blive helliget. Det giver anledning til to spørgsmål. For det første: Hvad er Guds navn? For det andet: Hvorfor skal det helliges?

Svaret på det første spørgsmål kan man læse mere end 7000 steder i Bibelen på dens originalsprog. Et af stederne er i Salme 83:18: „Så man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ Angående Guds navn siges der i Anden Mosebog 3:15: „Dette er mit navn for altid, og det vil jeg huskes ved fra generation til generation.“ * Men hvorfor er der behov for at hellige Guds navn, som er selve indbegrebet af renhed og hellighed? Fordi det er blevet bagtalt og smædet helt fra menneskehedens første færd.

I Edens have sagde Gud til Adam og Eva at de ville dø hvis de spiste af den forbudte frugt. (1 Mosebog 2:17) Satan modsagde skamløst Gud ved at sige til Eva: „I skal visselig ikke dø.“ Satan anklagede derved Gud for at lyve. Men ikke nok med det; han smædede Guds navn endnu mere ved at sige til Eva at Gud uretmæssigt hindrede hende i at få en værdifuld kundskab. „For Gud véd at den dag I spiser af den [frugten på træet til kundskab om godt og ondt], vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.“ Hvilken løgn! — 1 Mosebog 3:4, 5.

Ved at tage af den forbudte frugt stillede Adam og Eva sig på Satans side. Lige siden har de fleste, hvad enten de ved det eller ej, bidraget til denne forsmædelse ved at forkaste Guds retfærdige normer. (1 Johannes 5:19) Folk anklager stadig Gud ved at give ham skylden for deres lidelser — endda når det er følgevirkninger af deres egen ukloge livsførelse. „Det er menneskets dårskab der fører det på gale veje, men det er mod Jehova dets hjerte raser,“ siges der i Ordsprogene 19:3. Er det ikke indlysende hvorfor Jesus, som elskede sin Fader højt, bad om at hans navn måtte blive helliget?

„LAD DIT RIGE KOMME“

Efter at have bedt om at Guds navn måtte blive helliget, sagde Jesus: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:10) Angående denne passage kunne man spørge: ’Hvad er Guds rige? Og hvad har det at gøre med om Guds vilje kommer til at ske på jorden?’

I Bibelen sigter ordet „rige“ for det meste til et herredømme under en konge. Guds rige sigter derfor naturligt nok til et herredømme, eller en regering, med en konge som Gud har udvalgt. Denne konge er selve den genopstandne Jesus Kristus — som er „Kongers Konge og Herrers Herre“. (Åbenbaringen 19:16; Daniel 7:13, 14) Om Guds messianske herredømme udøvet af Jesus Kristus skrev profeten Daniel: „I de kongers dage [mens de nuværende regeringer hersker] vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:44.

Ja, Guds rige vil få det fulde herredømme over jorden, befri den for alle ugudelige og herske „evindelig“. Guds rige er derfor det middel hvorved Jehova vil hellige sit navn og rense det for de falske anklager Satan og ugudelige mennesker er fremkommet med. — Ezekiel 36:23.

Som alle andre regeringer har Guds rige undersåtter. Hvem er de? Bibelen svarer: „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ (Salme 37:11) Svarende hertil sagde Jesus: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ Det skyldes naturligvis at de har nøjagtig kundskab om Gud, hvilket er en forudsætning for at opnå livet. — Mattæus 5:5; Johannes 17:3.

Kan du forestille dig hele jorden fyldt med sagtmodige mennesker med et mildt sind og med sand kærlighed til Gud og hinanden? (1 Johannes 4:7, 8) Det var det Jesus bad om med ordene: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ Forstår du hvorfor Jesus lærte sine disciple at bede om dette? Og endnu vigtigere, kan du se hvordan opfyldelsen af denne bøn berører dig personligt?

MILLIONER RÆSONNERER NU OVER SKRIFTERNE

Jesus forudsagde at Guds kommende rige ville blive bekendtgjort gennem et verdensomfattende åndeligt undervisningsarbejde. Han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden [på den nuværende verdensordning] komme.“ — Mattæus 24:14.

Rundt om på jorden er omkring seks millioner Jehovas Vidner optaget af at forkynde denne gode nyhed for deres medmennesker. De opfordrer dig til at lære mere om Gud og hans rige ved at ’undersøge Skrifterne’ fornuftmæssigt. Det vil styrke din tro og give dig et lyst håb om at komme til at leve på en paradisisk jord, der vil være „fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund“. — Esajas 11:6-9.

[Fodnote]

^ par. 14 Nogle bibelforskere foretrækker at gengive Guds navn med „Jahve“ frem for „Jehova“. De fleste nutidige bibeloversættere har imidlertid fjernet Guds navn i enhver form fra deres oversættelse og erstattet det med fællesbetegnelsen „Herren“ eller „Gud“. En mere dybtgående redegørelse angående Guds navn findes i brochuren Guds navn der vil bestå for evigt, udgivet af Jehovas Vidner.

[Ramme/illustration på side 8]

EFTERLIGN DEN STORE LÆRER

Jesus byggede ofte sin undervisning op omkring specifikke bibelske emner. Som eksempel kan nævnes en lejlighed hvor han efter sin opstandelse forklarede sin rolle i Guds hensigt over for to disciple der var rådvilde fordi han var død. Lukas 24:27 siger: „Og idet han begyndte ved Moses og alle Profeterne, fortolkede han for dem det der i alle Skrifterne handlede om ham.“

Læg mærke til at Jesus valgte et specifikt emne — ’det der handlede om ham’, Messias — og at han citerede fra „alle Skrifterne“. Jesus sammenkædede relevante passager som brikker i et puslespil sådan at hans disciple kunne se et klart mønster af åndelige sandheder. (2 Timoteus 1:13) Herved blev de ikke blot oplyst, men stærkt bevægede. Beretningen fortæller: „De sagde til hinanden: ’Brændte vore hjerter ikke da han talte til os på vejen, mens han åbnede Skrifterne helt for os?’“ — Lukas 24:32.

Jehovas Vidner bestræber sig for at benytte samme fremgangsmåde som Jesus i deres forkyndelse. Af bibelstudiemateriale anbefaler de hovedsagelig brochuren Hvad kræver Gud af os? og bogen Kundskab der fører til evigt liv. Disse publikationer behandler adskillige interessante emner fra Bibelen, såsom: „Hvem er Gud?“, „Hvorfor tillader Gud lidelser?“, „Hvordan finder man den sande tro?“, „Vi lever i de sidste dage“ og „Opbyg en familie der ærer Gud“. Under hvert emne er der mange skriftstedshenvisninger.

Du er velkommen til at kontakte de lokale Jehovas Vidner eller at skrive til adressen på side 2 i dette blad og anmode om et bibelkursus over disse eller andre emner.

[Illustration]

Appellér til elevens hjerte ved at fokusere på specifikke bibelske emner

[Illustrationer på side 7]

Har du fået fat i meningen med Jesu mønsterbøn?

„Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget . . .“

„Lad dit [messianske] rige komme . . .“

„Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden“