Empati — nøglen til venlighed og medfølelse

„SÅ LÆNGE du gi’r andre lindring og trøst, er dit liv ikke meningsløst,“ skrev Helen Keller. Hun kendte selv til følelsesmæssig smerte. Da hun var 19 måneder, fik hun en sygdom som berøvede hende både synet og hørelsen. En medfølende lærerinde lærte hende dog at læse og skrive blindeskrift og senere at tale.

Helen Kellers lærerinde, Ann Sullivan, kunne sætte sig ind i hvor frustrerende det er at kæmpe med et fysisk handicap, for hun var selv næsten blind. Alligevel opfandt hun tålmodigt en måde at kommunikere med Helen på ved at „tegne“ bogstaver i hendes håndflade. Denne lærerindes empati fik senere Helen til at bruge sit liv på at hjælpe de blinde og de døve. Da hun med stort besvær havde overvundet sit eget handicap, kunne hun føle med dem der befandt sig i en lignende situation. Hun ville gerne hjælpe dem.

I denne selviske verden kan man let komme til at ’lukke sin inderlige medfølelses dør’ og ignorere andres behov. Det har du sikkert lagt mærke til. (1 Johannes 3:17) Kristne har fået at vide at de skal elske deres næste og have inderlig kærlighed til hinanden. (Mattæus 22:39; 1 Peter 4:8) Men selv om vi gerne vil vise andre kærlighed, overser vi desværre ofte de muligheder vi har for at lindre andres smerte. Det er måske bare fordi vi ikke er opmærksomme på hvilke behov de har. Empati er den nøgle der kan åbne vor venligheds og medfølelses dør.

HVAD ER EMPATI?

Ifølge en ordbog er empati „det at have forståelse for en anden persons følelser og at kunne sætte sig i denne persons sted“. For at vise empati må vi altså først og fremmest kunne sætte os ind i andres situation; desuden må vi kunne fornemme hvilke følelser denne situation fremkalder i dem. Ja, hvis vi har empati, kan vi føle et andet menneskes smerte i vort eget hjerte.

Ordet „empati“ forekommer ikke i Bibelen, men selve egenskaben omtales indirekte. Apostelen Peter rådede for eksempel de kristne til at vise ’medfølelse, broderlig hengivenhed og medlidenhed’. (1 Peter 3:8) Det græske ord der er gengivet med „medfølelse“, betyder ordret „at lide sammen med“ en anden, at være „medlidende“. Apostelen Paulus anbefalede en lignende medfølelse da han tilskyndede sine trosfæller til at ’glæde sig med dem der glæder sig’ og ’græde med dem der græder’. Paulus tilføjede: „Tænk på andre som I tænker på jer selv.“ (Romerne 12:15, 16) Er det ikke rigtigt at det er praktisk talt umuligt at elske sin næste  som sig selv hvis man ikke sætter sig i hans sted?

De fleste har en vis naturlig empati. Hvem kan udholde det hjerteskærende syn af udhungrede børn eller ulykkelige flygtninge? Hvilken kærlig mor kan ignorere sit barns gråd? Nu kan man ikke altid se på folk at de har det dårligt. Det kan være meget svært at forstå en der har en depression, en fysisk lidelse der ikke giver sig synlige udslag, eller en spiseforstyrrelse — hvis man aldrig selv har haft disse problemer. Men ifølge Bibelen både kan og bør vi opdyrke medfølelse med dem der står i en anden situation end os.

BIBELENS SKILDRING AF EMPATI

Jehova er det bedste eksempel med hensyn til at vise empati. Skønt han selv er fuldkommen, forventer han ikke det fuldkomne af os, „for han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv“. (Salme 103:14; Romerne 5:12) Desuden ’vil han ikke lade os blive fristet ud over hvad vi kan tåle’, og han kender vores begrænsninger. (1 Korinther 10:13) Gennem sine tjenere og sin ånd hjælper han os til at finde en udvej. — Jeremias 25:4, 5; Apostelgerninger 5:32.

Jehova føler selv den smerte hans tjenere lider. Til de jøder der var vendt tilbage fra Babylon, sagde han: „Den der rører jer, rører min øjesten.“ (Zakarias 2:8) Bibelskribenten David, der vidste at Gud viser empati, sagde til ham: „Kom mine tårer i din læderflaske. Står de ikke i din bog?“ (Salme 56:8) Jehova glemmer ikke de tårer hans trofaste tjenere udgyder under kampen for at bevare deres uangribelighed — han vil huske dem så tydeligt som var de skrevet i en bog. Det er en stor trøst at vide det.

Ligesom sin himmelske Fader kan Jesus Kristus fornemme hvordan andre har det. Da han kurerede en døv mand, trak han ham lidt til side, sandsynligvis for at undgå at den mirakuløse helbredelse gjorde ham unødigt forlegen eller forskrækket. (Markus 7:32-35) Ved en anden lejlighed fik Jesus øje på en enke der skulle til at begrave sin eneste søn. Han fornemmede straks hendes dybe sorg, gik hen til ligtoget og oprejste den unge mand. — Lukas 7:11-16.

Da Jesus efter sin opstandelse viste sig for Saul på vejen til Damaskus, fortalte han Saul hvordan hans voldsomme forfølgelse af disciplene berørte ham. „Jeg er Jesus, som du forfølger,“ sagde han. (Apostelgerninger 9:3-5) Ja, Jesus kunne selv mærke de lidelser hans disciple blev udsat for, ligesom en mor kan føle sit syge barns smerte på sin egen krop. Som vor himmelske Ypperstepræst kan Jesus på samme måde „føle med vore svagheder“, eller „have medfølelse med vore skrøbeligheder“, som der står i den danske autoriserede oversættelse. — Hebræerne 4:15.

Apostelen Paulus lærte at forstå andres følelser og problemer. „Hvem er svag, uden at jeg er svag? Hvem bringes til snublen og fald, uden at jeg er optændt?“ spurgte han.  (2 Korinther 11:29) Da en engel ved et mirakel løste Paulus og Silas fra deres lænker i et fængsel i Filippi, skyndte Paulus sig at underrette arrestforvareren om at ingen var flygtet. Hans indlevelsesevne sagde ham at arrestforvareren kunne finde på at tage sit eget liv. Paulus vidste at en arrestforvarer ifølge romersk skik blev straffet hårdt hvis en fange undslap — og navnlig hvis han var blevet pålagt at bevogte fangerne sikkert. (Apostelgerninger 16:23-28) Paulus’ venlighed, der havde reddet arrestforvarerens liv, gjorde så dybt et indtryk på ham at han og hans husstand blev kristne. — Apostelgerninger 16:30-34.

HVORDAN MAN OPDYRKER EMPATI

I Bibelen opfordres vi gang på gang til at efterligne vor himmelske Fader og hans søn, Jesus Kristus, og vi må derfor også opdyrke empati. Hvordan kan vi gøre det? Der er især tre ting man kan gøre for at blive bedre til at forstå andres behov og følelser: lytte, iagttage og sætte sig i andres sted.

Lyt. Ved at lytte omhyggeligt finder man ud af hvilke problemer andre må kæmpe med. Og jo bedre man er til at lytte, jo mere sandsynligt er det at de åbner deres hjerte og fortæller om deres følelser. „Jeg kan tale med en ældste hvis jeg har tillid til at han vil høre på mig,“ forklarer Miriam. „Jeg må vide at han virkelig forstår mit problem. Jeg får større tillid til ham hvis han stiller mig uddybende spørgsmål der viser at han har lyttet omhyggeligt til det jeg har fortalt ham.“

Iagttag. Ikke alle har let ved at fortælle hvordan de har det, eller hvad de må kæmpe med, men hvis man er opmærksom på andre, vil man bemærke det når en i menigheden virker nedtrykt, når en teenager er indelukket, eller når en nidkær forkynder taber pusten. Det er især vigtigt at forældre har denne evne til at få øje på problemerne på et tidligt tidspunkt. „På en eller anden måde ved min mor altid hvordan jeg har det, før jeg har fortalt hende det,“ siger Marie. „Derfor har jeg let ved at tale med hende om mine problemer.“

Sæt dig i andres sted. Den bedste måde at opdyrke empati på er at spørge sig selv: ’Hvordan ville jeg selv have det hvis jeg stod i den situation? Hvordan ville jeg reagere? Hvad ville jeg have brug for?’ Jobs tre falske trøstere var ikke i stand til at sætte sig i Jobs sted. Det fik dem til at fordømme ham for nogle synder som de gik ud fra at han måtte have begået.

Ufuldkomne mennesker har ofte lettere ved at kritisere andres fejl end ved at forstå deres følelser. Men hvis vi prøver at forestille os hvor dårligt man har det når man er ramt af problemer eller sygdom, vil det hjælpe os til at vise medfølelse i stedet for at fordømme. „Jeg kan give meget bedre råd hvis jeg hører godt efter og forsøger at forstå hele situationen før jeg begynder at give forslag,“ siger Juan, der er en erfaren ældste.

De bøger og blade der udgives af Jehovas Vidner, har hjulpet mange i den henseende. Bladene Vagttårnet og Vågn op! har behandlet så komplicerede problemer som depression og børnemisbrug. De aktuelle oplysninger i disse blade har hjulpet læserne til at være mere opmærksomme på hvordan de berørte har det. Bogen Unge spørger — Svar der duer har også  hjulpet mange forældre til at forstå deres børns problemer.

EMPATI ER EN HJÆLP I DEN KRISTNE TJENESTE

De færreste af os ville afvise et sultent barn hvis vi havde noget mad at give det. Hvis vi har empati, vil vi også være opmærksomme på et menneskes åndelige behov. Bibelen fortæller om Jesus: „Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde.“ (Mattæus 9:36) I dag befinder millioner af mennesker sig i en lignende åndelig tilstand, og de har brug for hjælp.

Ligesom på Jesu tid kan det være nødvendigt at overvinde fordomme eller indgroede skikke for at nå ind til folks hjerte. En forkynder der har empati, forsøger at gøre budskabet mere tiltalende ved at finde et fælles udgangspunkt eller ved at tale om nogle emner der ligger folk på sinde. (Apostelgerninger 17:22, 23; 1 Korinther 9:20-23) Venlige gerninger der er motiveret af empati, kan også gøre folk mere modtagelige for Rigets budskab, ligesom det var tilfældet med arrestforvareren i Filippi.

Empati er en uvurderlig hjælp til at se gennem fingre med de fejl andre i menigheden begår. Hvis en broder har fornærmet os, vil vi uden tvivl have meget lettere ved at tilgive ham hvis vi forsøger at forstå hans følelser. Vi ville måske have reageret ligesom han hvis vi havde stået i samme situation og haft samme baggrund. Eftersom den empati Jehova har over for menneskene, får ham til at ’huske at vi er støv’, burde vores empati så ikke også få os til at tage højde for andres ufuldkommenhed og ’frit tilgive dem’? — Salme 103:14; Kolossenserne 3:13.

Hvis vi må give vejledning, vil vi sikkert kunne gøre det på en meget venligere måde hvis vi forstår hvilke følelser der rører sig i en der har begået et fejltrin. En kristen ældste der har empati, vil sige til sig selv: ’Jeg kunne have begået det samme fejltrin. Jeg kunne stå i samme situation.’ Paulus gav derfor dette råd: „[Prøv] at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet.“ — Galaterne 6:1.

Empati kan også få os til at tilbyde en trosfælle praktisk hjælp hvis vi har mulighed for det, selv om han eller hun måske tøver med at bede om det. Apostelen Johannes skrev: „Den der har denne verdens midler at leve af og ser sin broder lide nød og dog lukker sin inderlige medfølelses dør for ham, hvorledes kan Guds kærlighed forblive i ham? . . . Lad os ikke elske med ord, heller ikke med tungen, men i gerning og sandhed.“ — 1 Johannes 3:17, 18.

For at kunne elske „i gerning og sandhed“ må vi først og fremmest være opmærksomme på vore brødres særlige behov. Lægger vi nøje mærke til hvad andre har brug for, i den hensigt at hjælpe dem? Dét er sand empati.

OPDYRK MEDFØLELSE

Vores empati, eller medfølelse, kommer måske ikke af sig selv, men så må vi opdyrke den. Hvis vi lytter mere opmærksomt, iagttager andre nøjere og oftere forsøger at sætte os ind i andres situation, vil vi blive bedre til at vise empati. Det vil betyde at vi vil føle os tilskyndet til at vise vores børn, trosfæller og andre større kærlighed, venlighed og medfølelse.

Lad aldrig selviskhed kvæle din empati. „Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel,“ skrev Paulus. (Filipperne 2:4, da. aut.) Vores evige fremtid afhænger af den empati Jehova og hans ypperstepræst, Jesus Kristus, viser. Vi har derfor en moralsk forpligtelse til selv at opdyrke empati. Empati vil gøre os til bedre forkyndere og bedre forældre. Og frem for alt vil empati hjælpe os til at erfare at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“. — Apostelgerninger 20:35.

[Illustration på side 25]

Empati indebærer at man nøje lægger mærke til hvad andre har brug for, i den hensigt at hjælpe dem

[Illustration på side 26]

Kan vi lære at vise andre den samme empati som en kærlig mor helt naturligt viser sit barn?