Et mål af tryghed nu — ægte tryghed for evigt

HVORFOR er det som regel svært at finde tryghed? Og hvorfor er den så flygtig? Kan årsagen være at vi er tilbøjelige til at bygge tryghedsfølelsen på indbildning og knytte den til det vi håber at opnå, ikke til det der er realistisk opnåeligt? Det ville være at leve i en selvbedragerisk drømmeverden.

Ved hjælp af forestillingsevnen kan man i tankerne flygte fra livet og dets usikre realiteter og lulle sig ind i en behagelig tryghedsfølelse hvor man ignorerer alt det der kan vække én af drømmen. Men ofte melder problemerne sig pludseligt og fortrænger ubønhørligt idyllen. Man er vågnet op til den barske virkelighed.

Lad os se nærmere på noget som mange forbinder med tryghed, nemlig ens bosted. For eksempel virker storbylivet dragende på mange og får dem til at fantasere om forlystelser, et vellønnet job og en fashionabel bolig — alt det der for dem er indbegrebet af en tryg og behagelig tilværelse. Men er forventningen realistisk?

BYENS LYS — BLIKFANG OG BLÆNDVÆRK?

I de mindre udviklede lande gør reklamer storbyerne tillokkende ved at appellere til fantasien. De der står bag, interesserer sig næppe for menigmands tryghed, men snarere for deres egen indtjening. De skjuler virkelighedens problemer bag et glansbillede af succes der udstråler tryghed. På den måde bliver tryghed kædet sammen med storbylivet og det produkt de reklamerer for.

Tænk over følgende eksempel: I en vestafrikansk storby opsatte det offentlige plakater der på en letfattelig måde viste at rygning bogstaveligt er lig med at lade sine hårdt tjente penge gå op i røg. Det var et led i en kampagne der advarede om risikoen ved rygning. Tobaksbranchens modtræk var snedigt udtænkte plakater med livsnydende og succesrige rygere som blikfang. Et cigaretfirma sendte oven i købet nogle af sine ansatte ud på gaderne, iført fikse uniformer og smarte baseballkasketter, for at udlevere cigaretter som „lokkemad“ til unge. Målgruppen var tilflyttere fra landet. Mange af dem var godtroende og gennemskuede ikke reklametricket. De tog imod tilbudet og blev vanerygere. De var kommet til storbyen for at finde økonomisk tryghed så de kunne støtte familien eller højne deres egen levestandard. Nu begyndte de at lade en stor del  af de penge som kunne være givet bedre ud, gå op i røg.

Det er dog ikke udelukkende forretningsfolk der udmaler bylivets fordele. Nogle af lovordene lyder fra tilflyttere der ikke kan bekvemme sig til at vende hjem af frygt for at tabe ansigt. Derfor praler de af opdigtet velstand og fremgang i byen, til trods for at de ligesom de fleste byboere sidder hårdt i det og ikke har det bedre end i deres hjemby.

Især i millionbyerne er de forhåbningsfulde tilflyttere lette ofre for skruppelløse udbyttere. Hvorfor? Blandt andet fordi de er langt borte fra familien og som oftest ikke har nået at få nære venner. Derfor er der ingen til at advare dem mod faldgruberne ved den materialistiske livsform der ofte præger byen.

Josué gik ikke i rygningens fælde. Desuden indså han at bylivet var alt for hårdt for ham. Han indså at hans forestillinger om byen kun havde været luftkasteller, og han erkendte at han ikke kunne skabe sig en tryg tilværelse dér. Han var ganske enkelt ikke noget bymenneske. Overvældet af følelsen af tomhed, mindreværd og fiasko undertrykte han sin stolthed og vendte hjem til sin landsby.

Han havde frygtet at blive hånet, men hans familie og hans ægte venner tog imod ham med åbne arme. Takket være familiens omsorg, de hjemlige omgivelser og kærligheden fra hans venner i den kristne menighed følte han sig i løbet af kort tid mere tryg end han havde gjort i storbyen, hvor mange drømme bliver forvandlet til mareridt. Til hans overraskelse viste det sig at han kunne tjene mere ved at arbejde flittigt på sin fars landbrug end ved at arbejde i byen.

HVAD ER DET EGENTLIGE PROBLEM VED PENGE?

Giver penge en følelse af tryghed? Liz fra Canada siger: „Som ung troede jeg at penge ville befri mig for bekymringer.“ Hun forelskede sig i en velhavende mand, og kort efter giftede de sig. Følte hun sig nu tryg? Hun fortsætter: „Da vi blev gift, havde vi et pragtfuldt hjem og to biler, og vores økonomiske situation gav os frihed til at nyde alt det verden kan byde på af materielle ting, rejser og fornøjelser. Underligt nok bekymrede jeg mig stadig om penge.“ Hun forklarer hvorfor: „Vi havde så meget at miste. Det lader til at jo mere man har, desto mere usikker føler man sig. Penge kan ikke befri en for bekymring og ængstelse.“

Hvis man synes at man ikke har penge nok til at føle sig tryg, er det en god idé at spørge sig selv: ’Hvad er det egentlige problem? Er det penge jeg mangler, eller mangler jeg evnen til at administrere de penge jeg har?’ Liz konkluderede: „I dag forstår jeg at årsagen til min families problemer da jeg var barn, var at der aldrig var orden i pengesagerne. Vi købte på kredit og havde derfor altid en gæld hængende over hovedet. Det gav mange spekulationer.“

I dag har Liz og hendes mand færre midler, men føler sig langt mere trygge. Da de lærte hvad Bibelen siger, vendte de det døve øre til besnærende påstande om penges betydning og begyndte at følge Guds visdomsord, blandt andet dette: „Den som hører på mig vil bo trygt, ja, uforstyrret af ulykkens rædsel.“ (Ordsprogene 1:33) De ønskede et liv med mere mening end det som en stor bankkonto kan give. Nu er de missionærer i et fjernt land, hvor de fortæller rige og fattige at Jehova Gud snart vil skabe trygge  forhold overalt på Jorden. Denne gerning er yderst tilfredsstillende og giver stabilitet. De goder kan ikke købes for penge — de kommer af at have et ophøjet formål med livet og leve efter høje normer.

Husk denne grundlæggende sandhed: At være rig hos Gud er langt mere værd end at være materielt rig. Bibelen lægger ikke vægt på materielle midler, men betoner konsekvent værdien af at have et godt forhold til Jehova, et forhold som vi opretholder ved fortsat at gøre hans vilje i tro. Jesus tilskynder os til at være ’rige hos Gud’ og samle os „værdier i himlene“. — Lukas 12:21, 33.

STATUS OG POSITION — HVAD FØRER DET TIL?

Hvis man har lyst til en høj status eller position, gør man klogt i at spørge sig selv: ’Er der overhovedet nogen steder på den sociale rangstige hvor man er rigtig tryg? Hvor mange trin skal jeg op før jeg er tryg?’ En vellykket karriere kan give en falsk tryghedsfølelse, og det kan føre til skuffelse eller ligefrem til en katastrofe.

 Erfaringen viser at et godt navn hos Gud giver meget større tryghed end et navn hos mennesker. Kun Jehova kan give os evigt liv. Forudsætningen for at opnå det er ikke at ens navn kommer i en ’blå bog’, men at det kommer i livets bog hos Gud. — 2 Mosebog 32:32; Åbenbaringen 3:5.

Når du ser bort fra al ønsketænkning, hvordan bedømmer du da din nuværende situation, og hvad kan du realistisk forvente af fremtiden? Ingen har alt. Som en forstandig kristen har sagt det: „Jeg måtte lære at livet aldrig er dette OG hint, men dette ELLER hint.“ Brug et par minutter på at læse rammen med overskriften „Fortalt i Benin“.

Svar nu på følgende spørgsmål: Hvad er vigtige mål for mig? Hvad er den mest direkte vej til dem? Kunne det tænkes at jeg følger en lang, usikker omvej? Findes der en mindre snørklet vej til mine realistiske mål?

Da Jesus havde sammenlignet værdien af henholdsvis materielle og åndelige ting, opfordrede han os til at holde øjet „klart“ eller „skarpt indstillet“. (Mattæus 6:22; se også fodnoten.) Han påpegede at det vigtigste i livet er de åndelige værdier og mål der knytter sig til Guds navn og hans rige. (Mattæus 6:9, 10) Alt andet er mindre væsentligt at ’stille skarpt på’.

Mange moderne kameraer stiller automatisk skarpt på alt hvad der kommer i søgeren, både nære og fjerne genstande. Gør vi det samme? Stiller vi skarpt på næsten alt hvad vores blik falder på? Gør vi det til noget vigtigt, ønskværdigt og efterhånden opnåeligt ved at dagdrømme om det? Hvis en kristen blot i nogen grad er tilbøjelig til det, vil fantasierne let kappes om at holde hans blik fanget og tilsløre det der er af altoverskyggende betydning, nemlig Guds rige. Jesus sagde indtrængende: „Bliv . . . ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Mattæus 6:33.

TRYGHED NU OG FOR EVIGT

Det er naturligt for os alle at drømme om bedre forhold for os selv og vores nærmeste. Men den omstændighed at vi er ufuldkomne mennesker der lever et kort liv i en ufuldkommen verden, tvinger os til at begrænse vores forhåbninger. En bibelskribent skrev for tusinder af år siden: „Jeg vendte tilbage og så under solen at løbet ikke tilhører de hurtige, og at kampen ikke tilhører de vældige krigere, og at brødet heller ikke tilhører de vise, eller rigdommen de forstandige, eller yndesten dem der har kundskab; for tid og tilfælde berører dem alle.“ — Prædikeren 9:11.

Til tider får dagligdagens rutine os til at tage skyklapper på så vi ikke kan se os selv og tryghedens reelle forudsætninger i det store perspektiv. Overvej følgende gamle visdomsord: „Hvis du elsker penge, bliver du aldrig tilfreds; hvis du higer efter at blive rig,  får du aldrig alt hvad du ønsker. Det er formålsløst. En arbejder har måske og måske ikke nok at spise, men han kan i det mindste få en god nattesøvn. Rigmanden har derimod så meget at han ligger vågen og bekymrer sig.“ (Prædikeren 5:10, 12, Today’s English Version) Hvor søger du tryghed?

Hvis du ligesom Josué nærer en urealistisk drøm, hvad så med at ændre planer? De der virkelig holder af dig, vil støtte dig, sådan som Josués familie og venner i den kristne menighed gjorde. Mon ikke du vil føle dig mere tryg i beskedne kår, omgivet af dem der holder af dig, end i en storby hvor andre prøver at udnytte dig?

Hvis du ligesom Liz og hendes mand har rigeligt, kan du da lægge tilværelsen om så du kan bruge mere tid og energi på at fortælle andre, velhavende såvel som fattige, om Guds rige, det eneste der kan give virkelig tryghed?

Hvis du har opnået en høj stilling i samfundet eller erhvervslivet, vil det da ikke være en god idé at spørge dig selv oprigtigt hvad det er der driver dig? Sandt nok gør bekvemmeligheder livet mere behageligt; men tillader din livsform dig at stille skarpt på Guds rige, som giver virkelig og varig tryghed? Husk Jesu ord: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apostelgerninger 20:35) Hvis du engagerer dig i den kristne menigheds forskellige aktiviteter, vil du erfare at det giver tryghed.

De der stoler fuldt og fast på Jehova og på det han vil udvirke gennem sit rige, kan glæde sig over en dybtfølt tryghed nu og se frem til fuldkommen tryghed. Salmisten skrev: „Jeg har bestandig holdt mig Jehova for øje. Fordi han er ved min højre, bliver jeg ikke bragt til at vakle. Derfor fryder mit hjerte sig, og min herlighed jubler. Endog mit kød skal bo i tryghed.“ — Salme 16:8, 9.

[Ramme/illustration på side 6]

Fortalt i Benin

Den følgende beretning er blevet gengivet tusinder af gange i mange udgaver. For nogen tid siden fortalte en ældre landsbyboer nogle yngre venner nedenstående version.

En fisker fra et mindre udviklet land vender hjem fra en fangsttur i sin primitive båd og bliver mødt af en fremmed ekspert der arbejder i landet. Eksperten spørger fiskeren hvorfor han er så tidligt hjemme. Fiskeren svarer at han godt kunne være blevet ude længere, men at han havde fanget nok til at dække sin families behov.

„Hvad bruger du din tid til?“ spørger eksperten.

Fiskeren svarer: „Når jeg har fisket lidt, leger jeg med mine børn. Når det er varmt, holder vi alle siesta. Om aftenen spiser vi sammen. Senere mødes jeg med mine venner og spiller musik og så videre.“

Eksperten afbryder: „Hør, jeg har en universitetseksamen og har studeret erhverv. Lad mig hjælpe dig. Du burde blive ude på havet noget længere. Så ville du tjene mere, og inden længe ville du kunne købe en større båd end den primitive du har. Med en større båd ville du tjene endnu mere, og snart ville du kunne opbygge en trawlerflåde.“

„Og hvad mere?“ spørger fiskeren.

„Så ville du ikke være nødt til at sælge fisk gennem en grossist; du kunne forhandle direkte med fabrikken eller endda etablere din egen fabrik til forarbejdning af fiskene. Så ville du kunne flytte fra landsbyen og slå dig ned i Cotonou eller Paris eller New York og drive din virksomhed derfra. Du kunne endda overveje at få din virksomhed børsnoteret og tjene millioner.“

„Hvor lang tid ville det tage?“ spørger fiskeren.

„Vel 15-20 år,“ svarer eksperten.

„Hvad så derefter?“ spørger fiskeren videre.

„Ja, så begynder livet rigtigt,“ forklarer eksperten. „Så kunne du trække dig tilbage fra det hektiske liv og slå dig ned i en afsidesliggende landsby.“

„Hvad mere?“ spørger fiskeren.

„Så har du tid til at fiske lidt, lege med dine børn, holde siesta når det er varmt, spise sammen med familien og mødes med dine venner og spille musik.“

[Illustrationer på side 7]

Bliver man tryg af at blive forfremmet?

[Illustrationer på side 8]

Dine kristne trosfæller ønsker at gøre dig tryg