Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

To præster som satte pris på Russells skrifter

To præster som satte pris på Russells skrifter

To præster som satte pris på Russells skrifter

CHARLES TAZE RUSSELL, som gjorde en bemærkelsesværdig indsats blandt sande kristne tilbedere af Jehova, foretog i 1891 sin første rejse til Europa. Ifølge nogle beretninger traf han under sit ophold i den italienske by Pinerolo en professor ved navn Daniele Rivoire, en tidligere præst i valdenserkirken. * Professor Rivoire bevarede en nær tilknytning til valdenserne efter at han havde forladt sin præstegerning, men han viste stor interesse for og læste mange af de publikationer som C.T. Russell skrev.

I 1903 påtog Rivoire sig at oversætte bogen Guds Verdensplan til italiensk. Han bekostede selv trykningen af bogen. Dette skete længe før der udkom en officiel italiensk udgave. I indledningen skrev professor Rivoire følgende til sine læsere: „Vi sætter denne første udgave på italiensk under Herrens beskyttelse. Måtte han velsigne den, så den, trods sine ufuldkommenheder, kan medvirke til at ophøje hans højhellige navn og tilskynde hans italiensktalende børn til større gudhengivenhed. Måtte hjerterne hos alle dem som ved at læse denne bog lærer at værdsætte den dybe rigdom, visdom og kundskab der rummes i Guds plan og i hans kærlighed, være taknemmelige mod Gud selv, ved hvis nåde det har været muligt at udgive denne bog.“

Professor Rivoire begyndte også at oversætte Vagttårnet til italiensk. Bladet udkom i 1903 kvartalsvis. Professor Rivoire sluttede sig aldrig til bibelstudenterne, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt, men viste stor interesse for udbredelsen af Bibelens budskab som forklaret i Vagttårnsselskabets publikationer.

„SOM FALDT DER SKÆL FRA MINE ØJNE“

Endnu en valdensisk præst som satte pris på Russells publikationer, var Giuseppe Banchetti. Giuseppes far, som havde forladt den katolske kirke, havde opdraget Giuseppe i valdensernes tro. I 1894 blev Giuseppe præst og tjente med tiden i Apulien og Abruzzerne samt på Elba og Sicilien.

Den autoriserede italienske udgave af Russells bog Tidsaldrenes Plan udkom i 1905. Banchetti anmeldte bogen i begejstrede vendinger i det protestantiske tidsskrift La Rivista Cristiana. „For os,“ skrev han, er Russells bog „den mest oplysende og sikre vejledning som nogen kristen kan finde når han vil foretage et udbytterigt og lønnende studium af De Hellige Skrifter . . . Allerede mens jeg læste den, var det som faldt der skæl fra mine øjne, og vejen til Gud forekom mig lettere og mere lige. Selv tilsyneladende modsigelser forsvandt stort set. Lærepunkter som tidligere var vanskelige at forstå, virkede nu enkle og fuldstændig antagelige. Ting der førhen var uforståelige, var nu tydelige. Den ypperlige plan om verdens frelse ved Kristus fremstod så enkel for mig at jeg måtte udbryde med apostelen: O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab!“ — Romerne 11:33.

Som forkynderen Remigio Cuminetti erfarede i 1925, havde Banchetti „stor sympati“ for bibelstudenternes arbejde og var „fuldt overbevist“ om at de havde den sande tro. På sin egen måde søgte Banchetti også at udbrede budskabet.

Det fremgår tydeligt af Banchettis skrifter at han ligesom Jehovas Vidner troede på Bibelens ord om at der skal finde en jordisk opstandelse sted. Han stillede sig også på linje med bibelstudenterne da han forklarede at Jesu dødsår var blevet fastsat og åbenbaret af Gud i Daniels profeti om de 70 uger. (Daniel 9:24-27) Ved mere end én lejlighed modsagde han sin kirkes lære ved at fremføre at højtiden til minde om Jesu Kristi død kun skulle holdes én gang om året, „nøjagtig på årsdagen“. (Lukas 22:19, 20) Han forkastede Darwins evolutionsteori og holdt på at sande kristne ikke bør deltage i krigsførelse. — Esajas 2:4.

Ved en lejlighed svarede Banchetti en vis J. Campbell Wall, der kritiserede Russells skrifter: „Jeg er sikker på at hvis De læser Russells seksbindsværk, vil De mærke en levende og dyb glæde, og De vil takke mig inderligt. Jeg stiller ikke lærepunkter til skue, men siden jeg læste bøgerne for elleve år siden, har jeg hver dag takket Gud fordi han har vist mig et så stort lys og skænket mig så stor trøst ved hjælp af et værk der i ét og alt bygger på De Hellige Skrifter.“

„LYT, LYT, LYT“

Det er bemærkelsesværdigt at begge de valdensiske præster, Daniele Rivoire og Giuseppe Banchetti, udtrykte påskønnelse af Russells udlægning af Bibelen. Banchetti skrev: „Jeg vil sige at ingen af os evangeliske kristne, end ikke vore præster og teologiprofessorer, ja, ingen som helst ved alt. Nej, vi har meget, meget mere at lære. . . . [Vi bør] . . . standse op og lytte og ikke mene at vi ved det hele. Og vi bør ikke forkaste det der forelægges os til granskning. Nej, lyt, lyt, lyt.“

Hvert år lytter tusinder til budskabet om Riget når Jehovas Vidner besøger dem. Alle vegne tager fordomsfri mennesker der tørster efter Bibelens budskab, imod Jesu indbydelse: „Kom . . . og følg mig.“ — Markus 10:17-21; Åbenbaringen 22:17.

[Fodnote]

^ par. 2 Valdenserne havde fået navn efter den velhavende købmand Petrus Valdes, der i det 12. århundrede boede i den franske by Lyon. Valdes var blevet ekskommunikeret fra den katolske kirke på grund af sin egen trosopfattelse. Yderligere oplysninger om valdenserne findes i artiklen „Valdenserne — Fra kætteri til protestantisme“ i Vagttårnet for 15. marts 2002.

[Illustration på side 28]

Professor Daniele Rivoire

[Illustration på side 29]

Giuseppe Banchetti

[Kildeangivelse]

Banchetti: La Luce, 14. april 1926