Hvordan en søn hjalp sin far

JAMES, en englænder i trediverne, er retarderet og lider af let autisme. I mange år har han overværet Jehovas Vidners møder sammen med sin mor og sin søster. I lang tid viste hans far stort set ingen interesse for den øvrige families tro. Men en aften omfattede mødet en demonstration af hvordan man kan invitere en bekendt til mindehøjtiden for Kristi død. Da James kom hjem, forsvandt han straks ind på sit værelse. Bekymret fulgte hans mor efter ham og så at han ivrigt gennemrodede nogle gamle numre af Vagttårnet og Vågn op! Han udvalgte sig et hvor indbydelsen til mindehøjtiden var gengivet på bagsiden, og skyndte sig ind til sin far. Først pegede han på billedet og dernæst på sin far, hvorpå han sagde: „Du!“ Moderen og faderen kiggede undrende på hinanden da det gik op for dem at James indbød sin far til mindehøjtiden. Faderen sagde at det godt kunne være at han ville med.

Den aften mindehøjtiden skulle finde sted, hentede James et par bukser i sin fars garderobeskab, gik hen til faderen med dem og gestikulerede at han skulle tage dem på. Faderen svarede at han ikke ville med, så James og hans mor gik alene.

Nogen tid senere blev James mere og mere tvær når hans mor prøvede at få ham til at gøre sig klar til at gå til møde. Han ville hellere blive hjemme hos sin far. En søndag formiddag hvor optrinnet gentog sig, blev moderen overrasket da faderen spurgte sin søn: „James, hvis jeg tager med til møde i dag, tager du så også med?“ James strålede over hele ansigtet, slog armene om faderen og svarede „Ja!“. Nu fulgtes alle tre hen i rigssalen.

Fra den dag kom James’ far til alle søndagsmøderne og gav kort efter udtryk for at hvis han skulle gøre åndelige fremskridt, var han nødt til også at overvære de øvrige møder. (Hebræerne 10:24, 25) Som sagt, så gjort, og to måneder senere begyndte han at undersøge Bibelen systematisk. Han gjorde hurtigt fremskridt og foretog beredvilligt de nødvendige forandringer i sin tilværelse. Det varede ikke længe før han begyndte at forkynde. Et år efter at han var begyndt at undersøge Bibelen, indviede han sit liv til Jehova og lod sig døbe. Han er nu menighedstjener i den lokale menighed. Nu tjener hele familien i forening Jehova.