De retskafne ledes af deres uangribelighed

„ET MENNESKE, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro,“ står der i Bibelen. (Job 14:1) Smerter og lidelser lader til at være de fleste menneskers lod. Hverdagen kan være fyldt med bekymringer og stress. Hvad kan lede os gennem prøvende omstændigheder og hjælpe os til at bevare et godt forhold til Gud?

Lad os se på hvordan det gik Job, en velhavende mand der for cirka 3500 år siden boede i det der i dag kaldes Arabien. Satan påførte denne gudfrygtige mand ubeskrivelige lidelser. Han mistede alle sine hjorde, og alle hans børn omkom. Kort efter slog Satan ham med ondartede bylder fra isse til fod. (Job, kapitel 1, 2) Job vidste ikke hvorfor han blev ramt af alt dette. Alligevel „syndede Job ikke med sine læber“. (Job 2:10) „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ sagde han. (Job 27:5) Jobs uangribelighed ledede ham gennem hans prøvelser.

Uangribelighed er blevet defineret som det at være moralsk sund eller helstøbt, det at være dadelfri og ulastelig i Guds øjne. Det vil ikke sige at man skal være fuldkommen i alt hvad man siger og gør, for ufuldkomne mennesker kan naturligvis ikke leve hundrede procent op til Guds normer. Men man kan sige at et menneske er uangribeligt når dets hjerte er fyldt med kærlighed til Jehova og hans vilje og hensigt. En sådan gudhengivenhed vil under alle forhold og til hver en tid være ledetråden for retskafne mennesker. Den første del af det 11. kapitel i Ordsprogenes Bog viser hvordan uangribelighed kan lede os på mange af livets områder, og vi forsikres også om at det vil give positive resultater. Lad os derfor se nærmere på dette kapitel.

DEN UANGRIBELIGE ER ÆRLIG I FORRETNINGSANLIGGENDER

Israels kong Salomon brugte poetiske vendinger og ikke et juridisk sprog da han understregede vigtigheden af at være ærlig: „Svigefulde vægtskåle er Jehova en vederstyggelighed, men et fuldvægtigt lod har hans velbehag.“ (Ordsprogene 11:1) Dette er det første af fire steder hvor vægtskåle og lodder omtales i Ordsprogenes Bog. Udtrykkene bruges for at vise at Jehova ønsker at hans tjenere skal være ærlige i forretningsanliggender. — Ordsprogene 16:11; 20:10, 23.

Den velstand der opnås af dem der bruger svigefulde vægtskåle, altså er uærlige, kan  måske virke tillokkende. Men vil vi vælge at ignorere Guds moralnormer ved at give os af med uetiske forretningsmetoder? Ikke hvis vi lader os lede af uangribelighed. Vi skyr uærlighed fordi et fuldvægtigt lod, en nøjagtig vægtenhed der betegner ærlighed, glæder Jehova.

„HOS DE BESKEDNE ER DER VISDOM“

Kong Salomon fortsætter: „Kommer der overmod, da kommer der vanære, men hos de beskedne er der visdom.“ (Ordsprogene 11:2) Overmod medfører vanære, og det hvad enten det kommer til udtryk i stolthed, ulydighed eller misundelse. Det er derfor klogt at man ydmygt erkender sine begrænsninger. Flere beretninger i Bibelen understreger sandheden i dette ordsprog.

Kora, en misundelig levit, førte an i et oprør mod Jehovas udnævnte tjenere Moses og Aron, der var israelitternes ledere. Hvad blev resultatet af denne overmodige handling? ’Jorden åbnede sit gab og opslugte’ nogle af oprørerne, mens andre, deriblandt Kora, blev fortæret af ild. (4 Mosebog 16:1-3, 16-35; 26:10; 5 Mosebog 11:6) Hvor vanærende! Et andet eksempel er Uzza, der overmodigt rakte ud efter arken og greb fat i den for at forhindre den i at falde af vognen. Øjeblikkelig slog Gud ham så han døde! (2 Samuel 6:3-8) Det viser hvor vigtigt det er at undgå overmod.

Den der er ydmyg og beskeden, bliver ikke vanæret, selv ikke når han kommer til kort. Selv om Job på mange måder var et godt eksempel, var han ufuldkommen. De prøvelser han kom ud for, afslørede at hans tankegang på visse områder var helt forkert. Han blev så optaget af at forsvare sig mod de anklager der blev rettet mod ham, at han mistede ligevægten. Han antydede nærmest at han var mere retfærdig end Gud. (Job 35:2, 3) Hvordan korrigerede Jehova Jobs tankegang?

Jehova gjorde Job opmærksom på jorden, havet, stjernehimmelen, nogle af dyrene og andre af skaberværkets undere og viste ham på den måde hvor lille han var i forhold til Guds storhed. (Job, kapitel 38-41) Jehova sagde ikke noget om hvorfor Job led. Det behøvede han ikke, for Job var ydmyg og erkendte den store forskel mellem ham og Gud, mellem sin egen ufuldkommenhed og svaghed og Jehovas retfærdighed og magt. „Jeg [tager] det i mig og angrer i støv og aske,“ sagde han. (Job 42:6) Jobs uangribelighed fik ham til villigt at tage imod retledning. Hvad med os? Er vi også villige til at tage imod vejledning eller retledning når det er nødvendigt? Det hører med til at være uangribelig.

Også Moses var ydmyg og beskeden. Da han var ved at slide sig selv op i arbejdet med at tage sig af andres problemer, gav hans svigerfader ham derfor et godt råd: Uddeleger noget af ansvaret til andre kvalificerede mænd. Moses erkendte sine begrænsninger og fulgte klogeligt forslaget. (2 Mosebog 18:17-26; 4 Mosebog 12:3) Den der er ydmyg og beskeden, tøver ikke med at uddelegere myndighed til andre. Han er heller ikke bange for at han mister kontrollen ved at give andre egnede mænd ansvarsopgaver.  (4 Mosebog 11:16, 17, 26-29) Han er derimod ivrig efter at hjælpe dem til at gøre åndelige fremskridt. (1 Timoteus 4:15) Det er den indstilling vi alle bør have.

’DEN UANGRIBELIGES VEJ ER JÆVN’

Salomon erkendte at uangribelighed ikke altid beskytter den retskafne mod fare og ulykke, for han skrev: „De retskafne ledes af deres uangribelighed, men forræderne hærges af deres egen falskhed.“ (Ordsprogene 11:3) Den retskafnes uangribelighed leder ham til at gøre det der er ret i Guds øjne, selv under vanskelige forhold, og det er i det lange løb det bedste. Job bevarede sin integritet, og Jehova „velsignede Jobs sidste tid mere end den første“. (Job 42:12) Forræderne føler måske at de gavner sig selv når de udnytter andre, og en tid ser det måske ud som om det lykkes. Men før eller senere vil deres løgn og bedrag ødelægge dem.

„Værdifulde ting vil ikke gavne på den heftige vredes dag,“ sagde den vise konge, „men retfærdighed udfrier fra døden.“ (Ordsprogene 11:4) Hvor er det tåbeligt at slide og slæbe for at opnå materielle fordele og samtidig forsømme at studere personligt, bede til Jehova, overvære møderne og deltage i forkyndelsen. Det er jo netop alt dette der styrker vores kærlighed til Gud. Rigdom vil under ingen omstændigheder kunne bringe en sikkert gennem den kommende store trængsel. (Mattæus 24:21) Men det vil de retskafnes retfærdighed. (Åbenbaringen 7:9, 14) Det vil altså være klogt af os at følge Zefanias’ opfordring: „Før Jehovas vredes dag kommer over jer, søg Jehova, alle I sagtmodige på jorden, som har handlet efter hans lovbud. Søg retfærdighed, søg sagtmodighed.“ (Zefanias 2:2, 3) Lad os derfor ’ære Jehova med vores velstand’. — Ordsprogene 3:9.

Salomon giver endnu en grund til at det er klogt at søge retfærdighed. Han peger på hvordan det henholdsvis vil gå den uangribelige og den ugudelige: „Den uangribeliges retfærdighed jævner hans vej, men den ugudelige falder ved sin ugudelighed. De retskafnes retfærdighed udfrier dem, men forræderne fanges af deres eget begær. Når et ugudeligt menneske dør, går hans håb til grunde, ja forventningen til hans formåen er gået til grunde. Den retfærdige reddes fra trængsel, og den ugudelige kommer i hans sted.“ (Ordsprogene 11:5-8) Den uangribelige vil hverken ’falde’ på grund af det han gør, eller fordi han bliver viklet ind i sine egne intriger. Hans vej er jævn, og i sidste ende vil han blive reddet fra trængsel. Det lader måske til at den ugudelige formår meget, men han vil ikke blive reddet.

’EN STAD JUBLER AF GLÆDE’

De retskafnes uangribelighed og de ondes ugudelighed berører også andre. „Med munden ødelægger den frafaldne sin næste,“ siger Israels konge, „men ved kundskab reddes de retfærdige.“ (Ordsprogene 11:9) Hvem kan benægte at bagvaskelse, skadelig sladder, sjofelheder og løs snak skader andre? Den retfærdiges tale, derimod, er velgennemtænkt og hensynsfuld. Han reddes ved kundskab fordi han er uangribelig og har de nødvendige argumenter til at bevise at hans modstandere lyver.

„Ved de retfærdiges godhed jubler en stad af glæde,“ fortsætter kongen, „og når de ugudelige går til grunde er der glædesråb.“ (Ordsprogene 11:10) De retfærdige er som regel vellidte og skaber glæde omkring sig. De onde og ugudelige, derimod, er ikke særlig afholdte. Når onde mennesker dør, er  der som regel kun få der sørger over det. Og der vil heller ikke være nogen sorg når Jehova ’udrydder de ugudelige fra jorden og river forræderne bort fra den’. (Ordsprogene 2:21, 22) Der vil snarere være grund til glæde når de er borte. Men hvad med os? Opfører vi os på en måde der bidrager til andres glæde?

’EN STAD LØFTES OP’

Salomon fortsætter med at sammenligne retskafne med ugudelige og den virkning de har på samfundet: „Ved de retskafnes velsignelse løftes en stad op, men ved ugudeliges mund brydes den ned.“ — Ordsprogene 11:11.

Hvis en bys indbyggere er retskafne, fremmer de freden og opbygger andre, og det går godt i byen — den løftes så at sige op. Hvis nogle siger noget sårende eller forkert om andre eller bagtaler dem, skaber de derimod uro, splid og vanskeligheder. Glæden forsvinder. Det gælder især hvis sådanne mennesker har stor indflydelse. Byen vil hærges af uroligheder og korruption, og den vil svækkes moralsk og måske endda økonomisk.

Princippet i Ordsprogene 11:11 gælder også i Jehovas Vidners menigheder, der kan sammenlignes med byer. Det er godt når det er åndeligsindede mennesker — retskafne der ledes af uangribelighed — der har indflydelse på en menighed. Så vil den bestå af glade, aktive og hjælpsomme brødre og søstre der bringer Gud ære. Jehova vil velsigne menigheden ved at sørge for at den trives åndeligt. De få som er utilfredse og ustandselig finder fejl og kritiserer den måde tingene gøres på, er imidlertid som en „giftig rod“ der kan skyde op og forgifte andre som ellers var udmærket tilfredse. (Hebræerne 12:15) Sådanne personer er ofte ude efter større myndighed og en mere fremtrædende stilling. De volder splittelser ved at sprede rygter om at de ældste er uretfærdige, at der er racediskrimination eller lignende i menigheden. De kan forårsage splittelser med det de siger. Bør vi ikke vende det døve øre til deres snak og bestræbe os for at være åndelige mennesker der bidrager til menighedens fred og enhed?

Salomon fortsætter med at sige: „Den der mangler et forstandigt hjerte foragter sin næste, men den mand der har dømmekraft tier. Den der går omkring som en bagvasker, afslører hvad der er sagt i fortrolighed; men den hvis ånd er pålidelig, dækker over en sag.“ — Ordsprogene 11:12, 13.

Den der „mangler et forstandigt hjerte“, altså mangler dømmekraft, kan volde stor skade. Han giver sig af med løs snak i en sådan grad at han nærmest bagvasker eller håner andre. De udnævnte ældste må være hurtige til at sætte en stopper for en sådan skadelig indflydelse. I modsætning til „den der mangler et forstandigt hjerte“, ved en mand med dømmekraft hvornår han skal tie. I stedet for at røbe hvad der er sagt i fortrolighed, dækker han over en sag. Et menneske med dømmekraft har ’en pålidelig ånd’ og ved at det kan volde megen fortræd hvis ikke man vogter tungen. Han er loyal mod sine trosfæller og røber ikke fortrolige oplysninger der kunne bringe dem i vanskeligheder. Det er meget værd at have sådanne uangribelige brødre i en menighed.

Gennem „den trofaste og kloge træl“ giver Jehova os et væld af åndelig føde for at  hjælpe os til at forblive uangribelige. (Mattæus 24:45) Vi får også personlig hjælp gennem kristne ældste i vores menigheder. (Efeserne 4:11-13) Vi er taknemmelige for disse brødre, for „når der ikke er kyndig ledelse, falder et folk; men når der er mange rådgivere, er der frelse“. (Ordsprogene 11:14) Lad os, uanset hvad der måtte ske, være fast besluttede på at ’vandre i vores uangribelighed’. — Salme 26:1.

[Tekstcitat på side 26]

Det er tåbeligt at slide og slæbe for at opnå materielle fordele på bekostning af teokratiske aktiviteter

[Illustrationer på side 24]

Job lod sig lede af sin uangribelighed, og Jehova velsignede ham

[Illustration på side 25]

Uzzas overmod kostede ham livet