Spørgsmål fra læserne

Vil det være klogt af sande kristne at overvære en begravelse eller et bryllup i en kirke?

Vi bør undgå at deltage i enhver form for falsk tilbedelse, da det har Jehovas mishag. (2 Korinther 6:14-17; Åbenbaringen 18:4) En begravelse i en kirke er en religiøs ceremoni der ofte vil indbefatte en prædiken der fremholder ubibelske forestillinger som for eksempel læren om sjælens udødelighed og det at alle gode mennesker kommer i himmelen. Det er også muligt at forsamlingen vil gøre korsets tegn, og præsten vil sikkert lede de tilstedeværende i en bøn eller lyse velsignelsen. Bønner og andre religiøse handlinger som er i strid med Bibelens lære, kan også indgå i en bryllupsceremoni der holdes i en kirke eller et andet sted. Når en kristen befinder sig i en gruppe hvor alle andre deltager i falsk gudsdyrkelse, kan det være svært at modstå presset til selv at deltage. Det er uklogt at udsætte sig selv for et sådant pres.

Men hvordan skal kristne forholde sig hvis de føler sig forpligtede til at overvære en begravelse eller et bryllup i en kirke? En ikketroende mand lægger måske pres på sin kristne hustru for at få hende til at gå med. Kan hun så bare tage med som respektfuld tilskuer? Af hensyn til sin mand vælger hun måske at gøre det, fast besluttet på ikke at deltage i nogen religiøs handling. Men det kan også være at hun beslutter sig for ikke at tage med, ud fra den betragtning at det følelsesmæssige pres vil være for meget for hende og måske få hende til at gå på kompromis. Det er en beslutning hun selv må træffe, idet hun ønsker at bevare en god samvittighed ved at gøre det hun finder mest rigtigt. — 1 Timoteus 1:19.

Det vil under alle omstændigheder være en fordel for hende at hun forklarer sin mand at hun ikke med god samvittighed kan deltage i religiøse ceremonier, være med til at synge salmer, bøje hovedet når der bedes eller rejse sig op når velsignelsen lyses. Det kan være at han kommer til det resultat at hendes tilstedeværelse vil bringe ham i en ubehagelig situation. Af kærlighed til sin hustru, af respekt for hendes tro eller fordi han gerne vil undgå en pinlig situation, beslutter han sig måske for at tage af sted alene. Men hvis han insisterer på at hun skal gå med, vil hun måske tage med og undlade at deltage i det der foregår i kirken.

Man skal også være opmærksom på hvilken virkning det kunne have på ens trosfæller at man overværede en ceremoni i en religiøs bygning. Kunne det skade nogles samvittighed eller svække deres beslutning om ikke at deltage i afgudsdyrkelse? Apostelen Paulus gav de kristne dette råd: ’Forvis jer om de mere vigtige ting, så I kan være pletfri og ikke bringe andre til snublen og fald op til Kristi dag.’ — Filipperne 1:10.

Hvis det drejer sig om en nær slægtning, kan det være at familien lægger yderligere pres på en. Kristne må omhyggeligt overveje hvad det vil indebære at overvære en begravelse eller et bryllup i en kirke. Under visse omstændigheder vil man måske nå til det resultat at det ikke vil medføre nogen problemer. Men situationen kan også være sådan at man ved at overvære begivenheden kan skade sin egen eller andres samvittighed, og at dette måske vil veje tungere end fordelene ved at være til stede. Uanset hvad, bør kristne sikre sig at den afgørelse de træffer, vil resultere i at de bevarer en god samvittighed over for Gud og mennesker.