Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

De gik til grunde

De gik til grunde

De gik til grunde

„De brusende vande dækkede dem; de gik ned i det dybe som sten.“

MED denne sang fejrede Moses og israelitterne at de var blevet udfriet gennem Det Røde Hav, og at deres forfølgere — Ægyptens Farao og hans styrker — var gået til grunde. — 2 Mosebog 15:4, 5.

Øjenvidner til denne dramatiske begivenhed kunne ikke være i tvivl om hvad de skulle lære af den. Ingen kan udfordre eller modstå Skaberens myndighed og forblive i live. Men blot nogle få måneder senere udfordrede de fremtrædende israelitter Kora, Datan og Abiram og deres 250 tilhængere åbenlyst den myndighed som Moses og Aron havde fået fra Jehova Gud. — 4 Mosebog 16:1-3.

På Jehovas anvisning advarede Moses israelitterne om at trække sig tilbage fra oprørernes telte. Datan og Abiram nægtede at ændre indstilling, og deres familier støttede dem. Moses bekendtgjorde så at Gud på sin egen måde ville gøre det klart for folket at disse mænd havde „handlet respektløst over for Jehova“. Jehova lod derefter jorden åbne sig under dem. „Og de og alle som tilhørte dem, fór levende ned i Sheol, hvorpå jorden dækkede dem til.“ Hvad skete der med Kora og de andre oprørere? „Ild fór ud fra Jehova og fortærede de to hundrede og halvtreds mænd der havde frembåret røgelse.“ — 4 Mosebog 16:23-35; 26:10.

Farao og hans styrker, såvel som dem der gjorde oprør i ørkenen, blev alle udryddet fordi de ikke anerkendte Jehovas myndighed eller ikke mente at han ville tage sig af det der foregik blandt hans folk. Det er derfor af største betydning at alle som ønsker Jehovas beskyttelse i disse kritiske tider, lærer Jehova at kende og tilbeder ham som ’den Højeste’ og ’den Almægtige’. Når de gør det, kan de tage Jehovas trøstende ord til sig: „Tusind vil falde ved din side og ti tusind ved din højre; dig kommer det ikke nær. Du ser kun til med dine øjne, ja, den gengældelse der rammer de ugudelige får du at se. Fordi du sagde: ’Jehova er min tilflugt,’ har du gjort den Højeste til din bolig.“ — Salme 91:1, 7-9.