Hvilke tanker gør du dig om døden?

DØDEN kaster en mørk skygge over vores hverdag uanset hvor sunde og raske eller velhavende vi er. Vi ved ikke om den rammer os næste gang vi krydser en vej eller ligger i vores seng. Når vi oplever katastrofer som terroraktionen i New York og i Washington den 11. september 2001, minder det os om at „den sidste fjende“, døden, finder sine ofre blandt alle samfundslag og aldersklasser og på få minutter kan indhente tusinder af mennesker. — 1 Korinther 15:26.

Alligevel ser det ud til at folk er optaget af emnet døden. Ingen nyheder sælger tilsyneladende bedre eller kan lokke flere til fjernsynsskærmen end reportager om dødsfald, især når en tragedie har kostet mange menneskeliv. Folk har efter alt at dømme en vedvarende interesse for døden, hvad enten den forårsages af krig, naturkatastrofer, forbrydelser eller sygdom. Denne stærke optagethed af døden kommer tydeligst til udtryk ved de følelsesudbrud man ser i forbindelse med berømtheders eller offentlige personers død.

Man kommer ikke uden om at døden lægger beslag på folks tanker. Folk har altid været optaget af døden — vel at mærke når det drejer sig om andres død. Konfronteres man selv med den, vil man helst fortrænge tanken. De fleste viger uden om at tænke på at de selv skal dø.

ER DØDEN NOGET GÅDEFULDT?

Det er naturligvis ubehageligt at tænke på at man skal dø, og det vil det altid være. Hvorfor forholder det sig sådan? Det er fordi Gud har givet os et stærkt ønske om at leve evigt. „Også evigheden har han lagt i deres hjerte,“ siges der i Prædikeren 3:11 ifølge den danske autoriserede oversættelse af 1948. Visheden om at man skal dø, giver en indre konflikt og skaber en følelse af uro. For at forlige sig med denne indre konflikt og for at tilfredsstille det naturlige ønske om at leve, har folk udviklet et væld af forskellige opfattelser, såsom troen på en udødelig sjæl og troen på reinkarnation.

Under alle omstændigheder er døden foruroligende og noget man almindeligvis frygter. Det skulle derfor ikke overraske os at menneskeheden i det store hele har svært ved at forlige sig med døden. Døden viser hvor indholdsløst det er at bruge livet til at stræbe efter rigdom og magt.

 EN FREMMEDGJORT DØD?

Når nogen før i tiden var dødeligt syg eller kvæstet, fik vedkommende almindeligvis lov til at dø i sit eget hjem, omgivet af sine kære. Sådan foregik det ofte på Bibelens tid, og sådan forholder det sig stadig i nogle kulturer. (1 Mosebog 49:1, 2, 33) Hvor det er tilfældet, samles familien, og børnene er med i samtalerne omkring det der skal ske. Derved bliver hver enkelt bekræftet i at han eller hun ikke er den eneste der er ked af det, og det er trøstende at være sammen om at sørge og at tage sig af den døende.

Dette står i stor kontrast til samfund hvor det at tale om døden er tabu og betragtes som makabert, og hvor børnene holdes udenfor fordi man ønsker at „skåne“ dem. Nu om dage er det ofte anderledes og mere ensomt at dø. De fleste foretrækker at dø hjemme — fredeligt og trygt omgivet af familien — men mange må affinde sig med at dø på et hospital, ofte alene og i smerte, uhjælpeligt bundet til et skræmmende opbud af højteknologisk udstyr. Der er også millioner der dør ganske ubemærket, som anonyme ofre for folkedrab, hungersnød, aids, borgerkrige eller i nedværdigende fattigdom.

NOGET AT TÆNKE OVER

Bibelen omtaler ikke det at gøre sig tanker om døden som noget negativt. Den siger for eksempel i Prædikeren 7:2: „Det er bedre at gå hen til et hus hvor der sørges, end at gå hen til et hus hvor der festes, for døden er alle menneskers ende.“ Når vi konfronteres med døden, er det naturligt at vi for en stund glemmer dagligdagens gøremål og bekymringer og tænker dybere over hvor kort livet er. Det kan hjælpe os til at leve et mere meningsfyldt liv frem for blot at lade tilfældighederne råde eller lade livets gave gå til spilde.

Hvilke tanker gør du dig om døden? Har du overvejet hvad du føler, tror, håber og frygter i forbindelse med livets afslutning?

Døden er ligesom livet et mysterium som mennesker har svært ved at fatte og forklare. Den eneste sandfærdige autoritet vi kan spørge til råds i denne sag, er vores Skaber. Hos ham „er livets kilde“, og han er „den der har udveje fra døden“. (Salme 36:9; 68:20) Hvis man undersøger nogle af de almindeligste opfattelser af døden i lyset af Guds ord, vil man sikkert blive overrasket over hvor trøstende og opmuntrende Bibelens budskab er. Bibelen afslører at døden ikke nødvendigvis betyder afslutningen på alting.

[Tekstcitat på side 4]

Tanken om livets skrøbelighed motiverer os til at leve et mere meningsfyldt liv