Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Følg kongernes eksempel

Følg kongernes eksempel

Følg kongernes eksempel

„[Han skal] i en bog skrive en afskrift til sig selv af denne lov . . . Og den skal forblive hos ham, og han skal læse i den alle sine levedage.“ — 5 MOSEBOG 17:18, 19.

1. Hvem burde vi ønske at efterligne?

NU ER det sikkert kun de færreste der kan se sig selv som konge eller dronning, med samme myndighed som for eksempel de gudfrygtige konger David, Josias, Ezekias eller Josafat. Men på et særligt område kan og bør man være ligesom dem. Hvilket? Og hvorfor vil det være gavnligt for os at efterligne dem?

2, 3. Hvad forudså Jehova i forbindelse med en jordisk konge, og hvad skulle kongen gøre?

2 På Moses’ tid, længe før Gud lod israelitterne få en jordisk konge, forudså han at hans folk på et tidspunkt gerne ville have en konge over sig. Derfor inspirerede han Moses til at tage relevant vejledning med i Lovpagten i form af direktiver til en konge.

3 Gud sagde: „Når du kommer ind i det land som Jehova din Gud giver dig . . . og du så siger: ’Jeg vil sætte en konge over mig, ligesom alle nationerne der er rundt om mig,’ da må du kun sætte den konge over dig som Jehova din Gud udvælger. . . . Og når han sætter sig på sit riges trone, skal han i en bog skrive en afskrift til sig selv af denne lov . . . Og den skal forblive hos ham, og han skal læse i den alle sine levedage, for at han kan lære at frygte Jehova sin Gud, så han overholder alle denne lovs ord og disse forordninger og følger dem.“ — 5 Mosebog 17:14-19.

4. Hvad befalede Gud kongerne at gøre?

4 Den konge Jehova udvalgte til sit folk, skulle lave sit eget eksemplar af nogle af de bøger vi i dag har i Bibelen. Derefter skulle kongen blive ved med daglig at læse i denne afskrift. Det var ikke blot for at træne hukommelsen. Der var tale om et studium med et bestemt mål for øje. For en konge der ønskede at eje Jehovas godkendelse, var det nødvendigt med et sådant studium for at opdyrke og bevare den rette hjerteindstilling. Han havde også brug for at studere de inspirerede skrifter for at blive en god konge med stor indsigt. — 2 Kongebog 22:8-13; Ordsprogene 1:1-4.

LAD DIG OPLÆRE SOM KONGERNE

5. Hvilke bøger i Bibelen kunne kong David afskrive og læse i, og hvordan betragtede han denne opgave?

5 Hvad har alt dette krævet af David da han blev konge over Israel? Han har skullet lave en afskrift af de fem Mosebøger, kaldet Pentateuken. Forestil dig det indtryk det må have gjort på David selv at lave en afskrift af Loven. Moses har sandsynligvis også skrevet Jobs Bog og Salme 90 og 91. Dem har David måske også afskrevet. Desuden har han sandsynligvis også haft Josuas Bog, Dommerbogen og Ruts Bog. Kong David havde altså adgang til en stor del af Bibelen som han kunne læse og fordybe sig i. Og vi har al mulig grund til at tro at det var hvad han gjorde, for læg mærke til hvad han siger om Guds lov i Salme 19:7-11.

6. Hvordan ved vi at Jesus, ligesom sin forfader David, var meget interesseret i Skrifterne?

6 Den større David — Jesus, der blev kaldt Davids søn — fulgte samme mønster. Jesus gik hver uge hen i den lokale synagoge, hvor han hørte Skrifterne oplæst og kommenteret. Ved en lejlighed læste Jesus desuden selv op fra Guds ord og forklarede det. (Lukas 4:16-21) Man får en fornemmelse af hvor godt han var kendt med Skrifterne når man læser evangelieberetningerne. Læg mærke til hvor ofte han sagde: „Der står skrevet,“ eller på anden vis refererede til bestemte passager i Skriften. Alene i Bjergprædikenen, som den er gengivet i Mattæusevangeliet, citerer Jesus 21 gange fra De Hebraiske Skrifter. — Mattæus 4:4-10; 7:29; 11:10; 21:13; 26:24, 31; Johannes 6:31, 45; 8:17.

7. Hvilken forskel var der på Jesus og de religiøse ledere?

7 Jesus fulgte vejledningen i Salme 1:1-3: „Lykkelig er den mand der ikke har vandret efter de ugudeliges råd, . . . men til Jehovas lov har han lyst, og i hans lov læser han dæmpet dag og nat. . . . Alt hvad han gør, det lykkes.“ Det var en stor kontrast til datidens religiøse ledere der havde „taget sæde på Moses’ stol“, men tilsidesatte „Jehovas lov“. — Mattæus 23:2-4.

8. Hvorfor var det til ingen nytte at jødernes religiøse ledere læste og granskede Bibelen?

8 Der er imidlertid en passage i Bibelen som måske undrer nogen fordi den kunne opfattes som om Jesus fraråder at man studerer Bibelen. I Johannes 5:39, 40 læser vi hvad Jesus sagde til nogle der levede på hans tid: „I ransager Skrifterne, fordi I mener at I ved hjælp af dem vil have evigt liv; og det er netop dem som vidner om mig. Og dog ønsker I ikke at komme til mig for at I må få liv.“ Jesus frarådede ikke disse jøder at læse i Skrifterne. Nej, han afslørede blot deres hykleri og manglende konsekvens. De vidste godt at Skrifterne kunne lede dem til evigt liv, men de selv samme skrifter som de ransagede, skulle have hjulpet dem til at anerkende at Jesus var Messias. De nægtede imidlertid at kendes ved ham. De havde derfor ikke gavn af at granske Skrifterne, for de var ikke oprigtige og ønskede ikke at lade sig undervise. — 5 Mosebog 18:15; Lukas 11:52; Johannes 7:47, 48.

9. Hvilket godt eksempel satte apostlene og fortidens profeter?

9 Det forholdt sig meget anderledes med Jesu disciple, deriblandt apostlene. De undersøgte „de hellige skrifter, som kan gøre [én] vís til frelse“. (2 Timoteus 3:15) På dette område lignede de fortidens profeter der ’flittigt granskede og forskede’. Disse profeter betragtede ikke denne granskning som et projekt der blot skulle vare nogle få måneder eller måske et år. Apostelen Peter skrev at de „blev ved med at undersøge“ Skrifterne, og især var interesserede i hvad de sagde om Kristus og om de „herligheder“ der var knyttet til hans rolle som menneskehedens frelser. I sit første brev citerede Peter 34 gange fra ti af Bibelens bøger. — 1 Peter 1:10, 11.

10. Hvorfor bør vi alle være interesserede i at studere Bibelen?

10 Der er således ingen tvivl om at kongerne i fortidens Israel havde fået til opgave omhyggeligt at studere Guds ord. Jesus fulgte et lignende mønster. Det samme gjorde de der skulle regere sammen med Kristus som konger i himmelen. (Lukas 22:28-30; Romerne 8:17; 2 Timoteus 2:12; Åbenbaringen 5:10; 20:6) Det er lige så vigtigt for os der lever i dag, og som ser frem til de velsignelser Guds tjenere vil opleve under Rigets styre, at følge disse kongers eksempel. — Mattæus 25:34, 46.

EN OPGAVE FOR KONGER OG FOR DIG

11. (a) Hvad kan være en fare for kristne? (b) Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?

11 Det kan ikke understreges kraftigt nok at alle sande kristne personligt bør læse og studere Bibelen. Det er ikke kun noget man skal gøre når man begynder at undersøge Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Vi bør være fast besluttede på ikke at være ligesom dem på apostelen Paulus’ tid der forsømte deres personlige studium. De blev kendt med „de elementære ting i Guds hellige udsagn“, som for eksempel „grundlærdommen om Messias“. Men de blev ikke ved med at studere for at ’skynde sig frem til modenhed’. (Hebræerne 5:12–6:3) Hvad enten vi har været tilknyttet den kristne menighed i kortere eller længere tid, kan vi spørge os selv: ’Hvordan ser jeg på det at studere Guds ord?’ Paulus bad til at de kristne på hans tid måtte vokse „i den nøjagtige kundskab om Gud“. Viser vi at vi har samme ønske? — Kolossenserne 1:9, 10.

12. Hvorfor er det vigtigt at blive ved med at holde af Guds ord?

12 Noget der kan hjælpe en til at have gode studievaner, er at holde af Guds ord. Salme 119:14-16 viser at man kan få større lyst til Guds ord ved at beslutte sig for regelmæssigt at grunde over det. Som det fremgår af Timoteus’ eksempel, gælder det uanset hvor længe man har været kristen. Denne kristne ældste var allerede „en god Kristi Jesu soldat“, men Paulus tilskyndede ham ikke desto mindre til at gøre sit yderste for at ’behandle sandhedens ord på rette måde’. (2 Timoteus 2:3, 15; 1 Timoteus 4:15) Det at gøre sit „yderste“ indbefatter at man har gode studievaner.

13. (a) Hvordan kunne man få mere tid til bibelstudium? (b) Hvad har du overvejet at gøre for at få mere tid til at studere?

13 Noget der kan hjælpe en til at have gode studievaner, er at man regelmæssigt sætter tid af til at studere Bibelen. Hvordan har du det med det? Uanset hvad du svarer, tror du så at du vil have gavn af at bruge mere tid på personligt studium? ’Men hvor skal jeg få tiden fra?’ tænker du måske. Nogle har fået mere tid ved at stå lidt tidligere op om morgenen. De læser måske i Bibelen i et kvarter eller arbejder på et studieprojekt. En anden mulighed kunne være at ændre en smule på sin ugentlige timeplan. Hvis du for eksempel de fleste dage plejer at læse avisen eller se nyhederne på tv, kunne du så en dag om ugen springe det over og i stedet bruge tiden på mere bibelstudium? Hvis du én dag om ugen skippede nyhederne og i stedet brugte en halv time eller deromkring på personligt studium, vil det blive til mere end 25 timer på et år. Forestil dig hvor stor gavn du ville have af at læse og studere Bibelen i 25 timer mere end du plejer. Her er en anden idé: Prøv ved slutningen af hver dag i den næste uges tid at analysere hvad du har foretaget dig. Så finder du måske ud af at der er noget du godt kunne undlade eller skære ned på for at få mere tid til at læse og studere Bibelen. — Efeserne 5:15, 16.

14, 15. (a) Hvorfor er det vigtigt at sætte sig nogle mål når man studerer personligt? (b) Hvilke mål kunne man sætte sig i forbindelse med sin bibellæsning?

14 Det vil gøre det lettere og mere spændende for dig at studere hvis du sætter dig nogle mål. Hvilke realistiske mål kunne du sætte dig? For mange vil det være et godt mål at læse hele Bibelen. Du har sikkert fra tid til anden læst visse passager i Bibelen. Men hvorfor ikke beslutte dig for at læse hele Bibelen igennem? Du kunne begynde med at læse de fire evangelier og dernæst sætte dig som mål at læse resten af De Kristne Græske Skrifter. Det vil være meget gavnligt, og det vil også give dig stor glæde. Dit næste mål kunne være at læse Mosebøgerne og de historiske bøger til og med Esters Bog. Når du er nået så langt, vil det være overkommeligt at læse resten. En kvinde der var omkring 65 år da hun sluttede sig til den sande kristne menighed, skrev i sin bibel datoen for hvornår hun begyndte at læse den igennem, og senere hvornår hun blev færdig. Hun har nu i alt seks datoer stående for hvornår hun begyndte, og hvornår hun sluttede. (5 Mosebog 32:45-47) Hun læser fra selve Bibelen og ikke fra en computerskærm eller en udskrift.

15 Nogle der har nået det mål at læse hele Bibelen igennem, tager nye studiemetoder i brug for at blive ved med at få noget ud af det. Måske vælger de at gennemgå noget forklarende studiemateriale før de begynder at læse en bestemt bibelbog. I bøgerne „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“ og Indsigt i Den Hellige Skrift kan man finde mange gode oplysninger om bibelbøgernes historiske baggrund, den stil der er benyttet, og om hvorfor de er gavnlige. *

16. Hvad bør vi undgå i forbindelse med vores bibelstudium?

16 Når vi studerer, skal vi ikke gøre det sådan som mange såkaldt bibellærde gør det. De fokuserer overdrevent på at analysere teksten som om Bibelen kun var menneskeværk. Nogle af dem mener at de enkelte bøger er affattet ud fra skribentens personlige mening og skrevet til ét bestemt publikum, med ét formål og én synsvinkel, som de prøver at finde frem til. En sådan menneskelig tankegang resulterer i at Bibelens bøger bliver reduceret til ren og skær historie, eller man betragter dem måske blot som en hjælp til at forstå hvordan religionen har udviklet sig gennem tiderne. Andre forskere fortaber sig i filologiske studier og går op i betydningsnuancer i forskellige ord i Bibelen. De bliver mere optaget af at studere ordenes oprindelse og definere de hebraiske og græske ords grundbetydning end i at få fat i budskabet fra Gud. Tror du at en sådan indfaldsvinkel vil kunne give andre en stærk og levende tro? — 1 Thessaloniker 2:13.

17. Hvorfor bør vi betragte Bibelen som en bog med et budskab til alle mennesker?

17 Men er de lærdes konklusioner altid rigtige? Er det sandt at hver bog i Bibelen kun er skrevet til et snævert afgrænset publikum og kun indeholder ét hovedpunkt? (1 Korinther 1:19-21) Er det ikke snarere sådan at Guds ord har betydning for læsere til hver en tid og uanset deres alder og baggrund? Selv når en bibelbog fra begyndelsen var tiltænkt en bestemt person, som for eksempel Timoteus eller Titus, eller en bestemt gruppe mennesker, måske dem der boede i Galatien eller Filippi, kan og bør vi alle studere disse bøger. De er vigtige for os alle, og en bestemt bog kan komme ind på mange temaer og være til gavn for mange forskellige grupper. Bibelens budskab er universelt, og det er også derfor at den er blevet oversat til så mange sprog. — Romerne 15:4.

TIL GAVN FOR DIG SELV OG ANDRE

18. Hvad kan man tænke over når man læser Guds ord?

18 Det vil være meget gavnligt at man under sit studium søger at forstå Bibelen og også se hvordan detaljerne er forbundet med hinanden. (Ordsprogene 2:3-5; 4:7) Det Jehova har åbenbaret gennem sit ord, er nært forbundet med hans hensigt. Det vil derfor være godt at man prøver at se hvilken forbindelse der er mellem det man læser, den vejledning Bibelen indeholder, og Guds hensigt. Man kan fundere over hvordan en bestemt begivenhed, tanke eller profeti knytter sig til Jehovas hensigt. Spørg dig selv: ’Hvad fortæller det jeg læser, om Jehova? Hvilken forbindelse har det med gennemførelsen af Guds hensigt ved hans rige?’ Man kan også tænke over hvordan man kan bruge oplysningerne. Kan man bruge dem i sin undervisning eller når man ved hjælp af Bibelen skal råde andre? — Josua 1:8.

19. Hvem har gavn af at man fortæller andre det man lærer? Forklar.

19 Det er også godt hvis man tænker på at give andre del i det man lærer. Når man læser og studerer Bibelen, vil man lære noget nyt og få en dybere forståelse. Fortæl nogle i din familie eller andre om det du har fundet frem til. Når man gør dette på passende tidspunkter og på en beskeden måde, vil det virke opbyggende. Når du begejstret fortæller andre om det du har lært eller noget du synes er interessant, vil de sandsynligvis huske det. Du vil naturligvis også selv have gavn af det. Forskere har nemlig fundet ud af at man bedre husker det man har læst, hvis man bruger det eller gentager det, for eksempel ved at fortælle det til andre mens det stadig er i frisk erindring. *

20. Hvorfor er det gavnligt at blive ved med at læse i Bibelen?

20 Hver gang du læser en bog i Bibelen, vil du lære noget nyt. Du vil lægge mærke til passager som måske ikke før har sagt dig så meget, og få en bedre forståelse af Bibelen. Det viser at Bibelen ikke blot er menneskers værk, men en guldgrube af kundskab som man kan blive ved med at få gavn af. Det var derfor David og andre konger skulle „læse i den alle sine levedage“.

21. Hvordan vil man få stor gavn af at studere mere i Guds ord?

21 De der tager sig tid til et dybtgående studium af Bibelen, vil opdage at de får stor gavn af det. De vil finde åndelige skatte og få større indsigt. De vil også få et stærkere og nærmere forhold til Gud. De vil desuden være til større gavn for deres familie, deres brødre og søstre i den kristne menighed og dem der endnu ikke tilbeder Jehova. — Romerne 10:9-14; 1 Timoteus 4:16.

[Fodnoter]

^ par. 15 Disse bøger er udgivet af Jehovas Vidner og findes på mange sprog.

^ par. 19 Se Vagttårnet for 15. august 1993, side 13-14.

Husker du?

• Hvilken opgave fik kongerne i Israel?

• Hvilket eksempel satte Jesus og apostlene hvad angår bibelstudium?

• Hvad kunne man måske gøre for at få mere tid til personligt studium?

• Med hvilken indstilling bør man studere Guds ord?

[Studiespørgsmål]

[Ramme på side 15]

„I hånden“

„Hvis vi gerne vil have adgang til en konkordans over Bibelen, er det let at få det ved hjælp af internettet. Men hvis vi gerne vil læse Bibelen, studere den, tænke over den og fordybe os i den, bør vi have den i hånden, for det er den eneste måde at få den ind i hjerte og sind.“ — Gertrude Himmelfarb, tidligere professor ved City University, New York.