Menneskenes problemer vil snart blive løst!

„HUMANITÆR hjælp har begrænset værdi hvis den ikke indgår i en overordnet strategisk og politisk sammenhæng hvor man sætter ind mod selve årsagerne til konflikter. Erfaringen har atter og atter vist at humanitær hjælp alene ikke kan løse problemer som egentlig er af politisk art.“ — The State of the World’s Refugees 2000.

Trods omfattende humanitær hjælp griber problemerne ubønhørligt om sig. Hvor stor er chancen for en varig løsning ad politisk vej? Den er oprigtigt talt beskeden. Men hvem kan man ellers se hen til? Det svarer apostelen Paulus på i indledningen til sit brev til de kristne i Efesus. Han fortæller hvordan Gud vil afhjælpe alle menneskehedens problemer ved at fjerne årsagerne til dem. Hvorfor ikke sætte sig ind i hvad Paulus skriver i Efeserbrevet 1:3-10?

„AT SAMMENFATTE ALT IGEN, I MESSIAS“

Paulus skriver at Gud har til hensigt at oprette „en administration [eller en forvaltning] ved udløbet af de fastsatte tider“. Hvad betyder det? Det betyder at Gud har fastsat en tid da han vil gribe ind og „sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden“. (Efeserne 1:10) Ja, Gud har taget skridt til at føre alt i himmelen og på jorden tilbage under sit direkte styre. Bibelforskeren J.H. Thayer skriver om det udtryk der her er oversat med ’sammenfatte igen’, at det kan betyde „at samle . . . for (under) sig igen“, det vil sige at samle „alle ting og alle væsener (der hidtil har været splittet af synden) til en enhed i fællesskab i Kristus“.

Det er tydeligt hvorfor det er Gud der må virkeliggøre dette. Splittelsen opstod ved at vores stamforældre, Adam og Eva, gjorde fælles sag med Satan Djævelen i oprøret  mod Gud. De ønskede at være uafhængige ved at tiltage sig ret til selv at afgøre hvad der var godt, og hvad der var ondt. (1 Mosebog 3:1-5) I overensstemmelse med Guds retfærdighed blev de bortvist fra Guds familie og mistede deres fællesskab med ham. De styrtede menneskeslægten ud i ufuldkommenhed med alle de frygtelige følger vi mærker i dag. — Romerne 5:12.

GUD TILLADER MIDLERTIDIGT DET ONDE

„Hvorfor lod Gud dem gøre det?“ vil nogle måske spørge. „Hvorfor brugte han ikke ganske enkelt sin overlegne magt til at gennemtvinge sin vilje? Det ville have skånet os for al den smerte og lidelse vi er udsat for i dag.“ Spørgsmålene er måske naturlige; men hvad ville en magtdemonstration have bevist? Beundrer eller støtter vi en der bruger magt til at slå hårdt ned på alle som siger ham imod? Nej, vel?

Oprørerne betvivlede ikke at Gud var almægtig. Det de rejste tvivl om, var det retmæssige og retfærdige ved Guds styre. Jehova ønsker at afgøre de grundlæggende spørgsmål én gang for alle og lader derfor menneskene bestemme uafhængigt af ham for en tid. (Prædikeren 3:1; Lukas 21:24) Når den tid udløber, vil han genindføre sit fuldstændige herredømme over jorden. Da vil det være åbenlyst at hans styre er det eneste der sikrer jordens indbyggere varig fred, lykke og velstand. Derpå vil alle verdens undertrykkere blive fjernet for evigt. — Salme 72:12-14; Daniel 2:44.

„FØR VERDENS GRUNDLÆGGELSE“

Jehova har besluttet alt dette for længe siden — „før verdens grundlæggelse,“ som Paulus skriver. (Efeserne 1:4) Det vil ikke sige før jorden blev til eller før Adam og Eva blev skabt. Alt i den verden var „virkelig godt“, og der var ikke udbrudt noget oprør. (1 Mosebog 1:31) Hvilken „verden“ hentydede Paulus da til? Det var den verden der bestod af Adam og Evas afkom — en syndig, ufuldkommen menneskeverden der havde udsigt til at blive genløst. Allerede før der var født nogen børn, vidste Jehova hvordan han ville gribe tingene an for at udfri de af Adams efterkommere der kan genløses. — Romerne 8:20.

Det skal naturligvis ikke forstås sådan at universets Suveræn er underlagt de vilkår der gælder mennesker. De er nødt til at planlægge hvordan de vil gribe uforudsete situationer an, hvorimod den almægtige Gud ganske enkelt gennemfører sine forsætter. Hvordan besluttede Jehova at gå til værks for at afhjælpe alle problemer for altid? Det forklarer Paulus.

HVEM VIL AFHJÆLPE PROBLEMERNE?

Kristi salvede disciple har en særlig andel i at ophæve skadevirkningerne af Adams synd. Paulus, som var en af dem, skriver at Jehova „har udvalgt os i samhørighed med [Kristus]“ til at herske sammen med Jesus i hans himmelske rige. Han uddyber det ved at sige at Jehova „har forudbestemt os til ved Jesus Kristus at opnå antagelse som sønner hos sig“. (Efeserne 1:4, 5) Jehova udvalgte eller forudbestemte dem naturligvis ikke som individer. Han forudbestemte at en skare trofaste og hengivne tjenere i fællesskab med Kristus skulle råde bod på den skade som Satan Djævelen sammen med Adam og Eva havde påført menneskeslægten. — Lukas 12:32; Hebræerne 2:14-18.

Det er en forbløffende løsning, ikke? Da Satan oprindelig anfægtede det retmæssige i Guds suverænitet, antydede han at Gud havde skabt menneskene med en brist — at hvis de blev presset eller lokket, ville de alle gøre oprør mod Guds herredømme. (Job 1:7-12; 2:2-5) I en dramatisk demonstration af „sin herlige ufortjente godhed“ viste Jehova  på et senere tidspunkt tillid til sine jordiske skabninger ved at antage nogle fra Adams syndige slægt som sine åndelige børn. Denne fåtallige gruppe skulle tages til himmelen og virke dér. I hvilken hensigt? — Efeserne 1:3-6; Johannes 14:2, 3; 1 Thessaloniker 4:15-17; 1 Peter 1:3, 4.

Paulus skriver at de der bliver antaget som Guds sønner, skal være „Kristi medarvinger“ i hans himmelske rige. (Romerne 8:14-17) Som konger og præster skal de være med til at befri menneskene for den smerte og lidelse de er underlagt nu. (Åbenbaringen 5:10) Det er sandt at „hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu“. Men snart vil disse særligt udvalgte sønner af Gud gå i aktion sammen med Jesus, og alle lydige mennesker „vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“. — Romerne 8:18-22.

„UDFRIELSEN VED EN LØSESUM“

Alt dette er gjort muligt ved Jesu genløsningsoffer, som ubestrideligt er det mest storslåede og ophøjede udtryk for den ufortjente godhed Gud viser os mennesker. Paulus skriver: „Ved hjælp af [Jesus Kristus] har vi udfrielsen ved en løsesum, ved hans blod, ja, tilgivelsen af vore overtrædelser, efter hans ufortjente godheds rigdom.“ — Efeserne 1:7.

Jesus Kristus har den vigtigste opgave i gennemførelsen af Guds hensigt. (Hebræerne 2:10) Hans sonoffer udgør det juridiske grundlag for at Jehova kan optage nogle af Adams efterkommere i sin himmelske familie og befri menneskene for følgerne af Adams synd, uden at undergrave troværdigheden af de guddommelige love og principper. (Mattæus 20:28; 1 Timoteus 2:6) Jehova har gennemført alting på en måde der opfylder den fuldkomne retfærdigheds krav og bekræfter at han er retfærdig. — Romerne 3:22-26.

GUDS „HELLIGE HEMMELIGHED“

Det varede flere tusind år før Gud oplyste nøjagtig hvordan han ville fuldføre sin hensigt med jorden. Men i det første århundrede kunne Paulus skrive: „Han har gjort os [kristne] bekendt med sin viljes hellige hemmelighed.“ (Efeserne 1:9) Paulus og de andre salvede kristne forstod tydeligt den storslåede andel Jesus havde i gennemførelsen af Guds hensigt. De begyndte også at forstå hvad deres egen særlige opgave som medarvinger med Kristus i hans himmelske rige gik ud på. (Efeserne 3:5, 6, 8-11) Ja, Jesu Kristi og hans medregenters styre er det middel Gud vil benytte til at indføre varig fred, ikke kun i himmelen, men også på jorden. (Mattæus 6:9, 10) Ved hjælp af det vil Jehova føre jorden tilbage til den tilstand han oprindelig havde i tanke. — Esajas 45:18; 65:21-23; Apostelgerninger 3:21.

Hans fastsatte tid til at befri jorden for al undertrykkelse og uretfærdighed er nær. Men han begyndte faktisk genoprettelsen på pinsedagen i år 33. Hvordan? Ved at begynde at indsamle eller sammenfatte „det i himlene“, dem der skal herske sammen med Kristus i himmelen. Det indbefattede de kristne i Efesus. (Efeserne 2:4-7) I vor  tid er Jehova i færd med at sammenfatte „det på jorden“. (Efeserne 1:10) Han lader sine forkyndere gøre alle nationerne bekendt med den gode nyhed om hans rige under Jesus. De mennesker der reagerer velvilligt, bliver allerede nu samlet et sted hvor de i åndelig forstand bliver beskyttet og helbredt. (Johannes 10:16) Snart kommer de til at leve i Paradiset på den rensede jord, og her vil de være fuldstændig fri for al uretfærdighed og lidelse. — 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 11:18.

Ifølge rapporten The State of the World’s Children 2000 er der sket „mange forbløffende fremskridt“ for den humanitære indsats til gavn for de undertrykte. Men det mest forbløffende skridt bliver taget af Jesus og hans himmelske medregenter når de om kort tid griber ind. De vil fuldstændig fjerne alle årsager til konflikter og alt andet der plager os. De vil løse alle problemer. — Åbenbaringen 21:1-4.

[Illustrationer på side 4]

Humanitær indsats har ikke løst menneskenes problemer

[Illustration på side 6]

Kristi genløsningsoffer befrier menneskene for Adams synd

[Illustration på side 7]

Åndelig beskyttelse og helbredelse er allerede mulig

[Illustrationer på side 7]

Snart vil Messias’ rige fuldstændig fjerne alle problemer