Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Jehovas herlighed stiger op over hans folk

Jehovas herlighed stiger op over hans folk

Jehovas herlighed stiger op over hans folk

„Jehova skal være varigt lys for dig.“ — ESAJAS 60:20.

1. Hvordan velsigner Jehova sine trofaste tjenere?

„JEHOVA har velvilje for sit folk. Han smykker de sagtmodige med frelse.“ (Salme 149:4) Sådan sagde en salmist i fortiden, og historien har bekræftet hans ord. Når Jehovas tjenere er trofaste, tager han sig af dem, velsigner dem med vækst og beskytter dem. I fortiden gav han dem sejr over deres fjender. I dag gør han dem åndeligt stærke og giver dem på grundlag af Jesu offer mulighed for at blive frelst. (Romerne 5:9) Alt det gør han fordi han har velvilje for dem.

2. Hvad kan Guds tjenere have tillid til selv om de møder modstand?

2 I en verden der er indhyllet i mørke, vil de der ’lever gudhengivent’, naturligvis møde modstand. (2 Timoteus 3:12) Men Jehova lægger mærke til dem der modstår hans folk, og siger: „Den nation og det rige der ikke vil tjene dig, går til grunde; og nationerne vil blive helt afsvedet.“ (Esajas 60:12) I dag antager forfølgelsen mange former. I nogle lande prøver modstandere at hindre sande kristne i at tjene Jehova ved at forbyde deres arbejde eller pålægge dem restriktioner. I andre lande udsætter fanatikere Jehovas tjenere for fysisk overlast og sætter ild til deres huse og ejendele. Men Jehova har allerede bestemt hvordan det vil gå dem der forsøger at hindre hans vilje i at blive gennemført. De der kæmper mod Zion, som er repræsenteret ved hendes børn på jorden, vil ikke kunne gennemføre det de har i sinde. Er det ikke opmuntrende at vor store Gud, Jehova, har givet os denne forsikring?

VELSIGNET OVER AL FORVENTNING

3. Hvordan illustreres den skønhed der præger Jehovas tjenere, og det at de bærer megen frugt?

3 I endens tid for denne tingenes ordning har Jehova velsignet sine tjenere langt mere end de har kunnet forestille sig. Han har i stigende grad hædret sit tilbedelsessted og dem der tjener ham dér og bærer hans navn. Ifølge Esajas’ profeti siger han til Zion: „Til dig kommer Libanons herlighed, enebærtræet sammen med asketræet og cypressen, for at hædre min helligdoms sted, ja mine fødders sted vil jeg herliggøre.“ (Esajas 60:13) Bjerge der er dækket af frodige træer, er et smukt syn, og derfor er frodige træer et passende symbol på den skønhed der kendetegner Jehovas tilbedere, og på det at de bærer megen frugt. — Esajas 41:19; 55:13.

4. Hvad betyder udtrykkene „min helligdoms sted“ og „mine fødders sted“, og hvordan er det blevet herliggjort?

4 Hvad ligger der i udtrykkene „min helligdoms sted“ og „mine fødders sted“ i Esajas 60:13? Der er her tale om forgårdene i Jehovas store åndelige tempel, den tilbedelsesordning hvorved man nærmer sig Jehova på grundlag af Jesu offer. (Hebræerne 8:1-5; 9:2-10, 23) Jehova har erklæret at det er hans hensigt at herliggøre dette åndelige tempel ved at indsamle folk fra alle nationer så de kan komme og tilbede dér. (Haggaj 2:7) Esajas havde tidligere set store skarer fra alle nationer strømme til Jehovas bjerg for at tilbede. (Esajas 2:1-4) Flere hundrede år senere fik apostelen Johannes et syn hvori han så „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. De stod ’foran Guds trone og ydede ham hellig tjeneste dag og nat i hans tempel’. (Åbenbaringen 7:9, 15) Disse profetier er blevet opfyldt i vor tid, og vi har derfor været vidne til at Jehovas hus er blevet herliggjort.

5. Hvilken stor forandring oplevede Zions børn?

5 Dette har betydet en stor forandring for Zion! Jehova siger: „I stedet for at du er forladt og hadet og ingen drager igennem dig, skal jeg gøre dig til en varig stolthed, en glæde generation efter generation.“ (Esajas 60:15) Hen imod slutningen af den første verdenskrig oplevede „Guds Israel“ en tid med stor fortvivlelse. (Galaterne 6:16) Zion følte sig „forladt“ fordi hendes børn på jorden ikke klart erkendte hvad der var Guds vilje med dem. I 1919 genoplivede Jehova så sine salvede tjenere, og siden da har han velsignet dem med stor åndelig vækst. Er det ikke et opmuntrende løfte der gives i skriftstedet? Jehova vil betragte Zion som „en varig stolthed“. Ja, Zions børn og Jehova selv vil være stolte over Zion. Hun vil være „en glæde“. Og ikke kun for en kort tid. Zion, repræsenteret ved hendes jordiske børn, vil opnå en begunstiget stilling der vil vare ved „generation efter generation“. Den vil aldrig høre op.

6. Hvordan gør sande kristne brug af nationernes ressourcer?

6 Jehova giver nu endnu et løfte. Han siger til Zion: „Du skal die nationernes mælk, og ved kongers bryst skal du die; og du skal vide at jeg, Jehova, er din Frelser, og Jakobs Mægtige din Genløser.“ (Esajas 60:16) Hvordan nyder Zion gavn af „nationernes mælk“ og dier „kongers bryst“? Ved at de salvede kristne og deres medarbejdere, de „andre får“, gør brug af nationernes værdifulde ressourcer for at fremme den rene tilbedelse. (Johannes 10:16) Frivillige bidrag gør det muligt at udføre et stort, internationalt forkyndelses- og undervisningsarbejde. Guds folk har gjort klog brug af moderne teknologi, og det har gjort det lettere at udgive bibler og bibelsk læsestof på hundredvis af sprog. I dag er sandheden fra Bibelen tilgængelig for flere mennesker end nogen sinde før i historien. Folk fra mange, mange nationer lærer at Jehova, som har løskøbt sine salvede tjenere fra åndeligt fangenskab, virkelig er deres Frelser.

FORBEDRINGER I ORGANISATIONEN

7. På hvilket område har Zions børn oplevet forbedringer?

7 Jehova har hædret sit folk på endnu en måde. Han har hjulpet dem til at forbedre organiseringen af deres menigheder. I Esajas 60:17 læser vi: „I stedet for kobber bringer jeg guld, og i stedet for jern bringer jeg sølv, og i stedet for træ, kobber, og i stedet for sten, jern; og jeg indsætter fred som dine tilsynsmænd, og retfærdighed som dine arbejdsfogeder.“ At erstatte kobber med guld er en forbedring, og det samme er tilfældet med de andre materialer der nævnes. I harmoni hermed har Guds Israel her i de sidste dage erfaret flere organisationsmæssige forbedringer. Lad os se på nogle få eksempler.

8-10. Nævn nogle af de organisationsmæssige forbedringer der er sket siden 1919.

8 Før 1919 blev Guds folks menigheder ledet af ældste og diakoner som alle var demokratisk valgt af menighedens medlemmer. Fra og med dette år udpegede „den trofaste og kloge træl“ en arbejdsdirektør i hver menighed som skulle føre tilsyn med forkyndelsen. (Mattæus 24:45-47) I mange menigheder fungerede ordningen dog ikke tilfredsstillende, da nogle af de valgte ældste ikke helhjertet støttede forkyndelsesarbejdet. I 1932 fik menighederne derfor besked på at ældste og diakoner ikke længere skulle udnævnes ved afstemning. I stedet skulle menighederne udpege et tjenesteudvalg som skulle arbejde sammen med arbejdsdirektøren. Det var en stor forbedring — som „kobber“ i stedet for „træ“.

9 I 1938 blev der i alle menigheder verden over indført en forbedret ordning, som var mere i overensstemmelse med den bibelske fremgangsmåde. Ansvaret for menighedens ledelse blev overdraget til en kredstjener og andre tjenere, der alle var blevet udnævnt under tilsyn af den trofaste og kloge træl. Der var ikke længere nogen der blev valgt ved afstemning. Udnævnelser i menigheden foregik nu på teokratisk vis. Det var som „jern“ i stedet for „sten“, eller „guld“ i stedet for „kobber“.

10 Siden da er der sket stadige forbedringer. For eksempel forstod man i 1972 at ledelsen af en menighed bør ligge i hænderne på et ældsteråd, og at én enkelt ældste ikke bør udøve myndighed over de andre. Det var mere i overensstemmelse med den måde den første kristne menighed blev ledet på. For omkring to år siden skete der så endnu en forbedring. Der blev foretaget en ændring i sammensætningen af bestyrelserne i de juridiske selskaber som den kristne menighed benytter. Medlemmerne af Det Styrende Råd behøver nu ikke længere at bruge tid på de daglige juridiske spørgsmål der skal tages stilling til i disse bestyrelser, men kan ofre Guds folks åndelige interesser større opmærksomhed.

11. Hvem står bag de organisationsmæssige forbedringer blandt Jehovas folk, og hvad har disse ændringer ført til?

11 Hvem står bag disse forbedringer? Jehova Gud selv, for det er ham der siger: „I stedet for kobber bringer jeg guld. . . . Jeg indsætter fred som dine tilsynsmænd, og retfærdighed som dine arbejdsfogeder.“ Ja, Jehova er den der fører det overordnede tilsyn med sit folk. De forudsagte forbedringer er altså endnu en måde hvorpå Jehova hædrer sit folk. Og Jehovas Vidner er som følge heraf på mange måder blevet velsignet. I Esajas 60:18 læser vi: „Der høres ikke mere om vold i dit land, om at der hærges og nedbrydes inden for dine grænser. Og du skal kalde dine mure Frelse og dine porte Lovsang.“ Hvordan er disse smukke ord gået i opfyldelse?

12. Hvorfor oplever sande kristne stor fred?

12 Sande kristne ser hen til Jehova efter undervisning og vejledning, og Esajas beskriver hvad det fører til: „Alle dine sønner vil være oplært af Jehova, og stor bliver dine sønners fred.“ (Esajas 54:13) Desuden virker Jehovas ånd på hans folk, og en del af denne ånds frugt er fred. (Galaterne 5:22, 23) Den fred der råder blandt Jehovas tjenere, gør dem til en forfriskende oase midt i en voldspræget verden. Deres fred, som er grundlagt på kristen kærlighed, er en forsmag på hvordan det bliver at leve i den nye verden. (Johannes 15:17; Kolossenserne 3:14) Vi kan både glæde os over denne fred og gøre noget aktivt for at fremme den. Freden ærer Jehova og er en vigtig del af det åndelige paradis vi befinder os i. — Esajas 11:9.

JEHOVA VIL FORTSAT LADE SIT LYS SKINNE

13. Hvorfor kan vi være forvissede om at Jehovas lys aldrig vil høre op med at skinne på hans folk?

13 Vil Jehovas lys fortsat skinne på hans folk? Ja, for i Esajas 60:19, 20 læser vi: „Solen er ikke mere dit lys om dagen, og månens skin giver dig ikke mere lys. Men Jehova skal være varigt lys for dig, og din Gud din hæder. Din sol går ikke mere ned, og din måne vil ikke mere tage af; for Jehova skal være varigt lys for dig, og dine sørgedage skal være til ende.“ Da ’sørgedagene’ i 1919 var til ende for dem der havde været i åndeligt fangenskab, begyndte Jehovas lys at skinne på dem. Nu, mere end 80 år senere, mærker de stadig Jehovas gunst. Og det vil de blive ved med. For dem vil Jehova ikke ’gå ned’ som solen eller „tage af“ som månen. Han velsigner sine tjenere ved at lade sit lys skinne på dem i al evighed. En vidunderlig forsikring for os der lever i de sidste dage for denne formørkede verden!

14, 15. (a) I hvilken forstand er alle blandt Guds folk „retfærdige“? (b) Hvilken opfyldelse af Esajas 60:21 ser de andre får frem til?

14 Lad os nu se på endnu et løfte som Jehova udtaler i forbindelse med dem der repræsenterer Zion på jorden, Guds Israel. I Esajas 60:21 læser vi: „Dit folk, de er alle retfærdige; for stedse har de landet i besiddelse, et skud af min plantning, mine hænders værk, til min hæder.“ Da de salvede kristne i 1919 genoptog forkyndelsen, udgjorde de en usædvanlig gruppe mennesker. I en verden præget af synd var de blevet „erklæret retfærdige“ på grundlag af deres urokkelige tro på Jesu Kristi genløsningsoffer. (Romerne 3:24; 5:1) I lighed med israelitterne der blev udfriet fra det babyloniske fangenskab, tog de et åndeligt „land“ i besiddelse. I dette land, eller virkeområde, kan de glæde sig over et åndeligt paradis. (Esajas 66:8) Landets paradisiske skønhed vil aldrig falme, for i modsætning til Israels nation i fortiden vil Guds Israel som folk betragtet ikke vise sig utro. De åndelige israelitters tro, udholdenhed og nidkærhed vil altid ære Guds navn.

15 Alle der tilhører denne åndelige nation, er med i den nye pagt. De har Jehovas lov skrevet på deres hjerte, og Jehova har tilgivet deres synder på grundlag af Jesu genløsningsoffer. (Jeremias 31:31-34) Han erklærer dem retfærdige som „sønner“ og betragter dem som var de fuldkomne. (Romerne 8:15, 16, 29, 30) Deres medarbejdere, de andre får, har også fået deres synder tilgivet på grundlag af Jesu offer. Som følge af deres tro er de ligesom Abraham blevet erklæret retfærdige som venner af Gud. „De har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ Og de ser frem til endnu større velsignelser. Efter at de har overlevet „den store trængsel“ eller er blevet oprejst, vil de se den bogstavelige opfyldelse af ordene i Esajas 60:21 når hele jorden bliver et paradis. (Åbenbaringen 7:14; Romerne 4:1-3) Til den tid ’tager de sagtmodige jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred’. — Salme 37:11, 29.

VÆKSTEN FORTSÆTTER

16. Hvilket bemærkelsesværdigt løfte har Jehova givet, og hvordan er det blevet indfriet?

16 Kapitel 60 i Esajas’ Bog slutter med endnu et løfte fra Jehova. Han siger til Zion: „Den mindste vil blive til tusind, og den ringeste til en mægtig nation. Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.“ (Esajas 60:22) Jehova har i vor tid opfyldt sit løfte. Da de salvede kristne i 1919 igen begyndte at forkynde, var de kun ganske få. Man kunne godt kalde dem for „den mindste“. Men antallet steg efterhånden som flere åndelige israelitter blev indsamlet. Derefter begyndte de andre får at slutte sig til dem i stadig større tal. Den fred der råder blandt Guds folk, det åndelige paradis der er i deres „land“, har tiltrukket så mange retsindige at „den ringeste“ bogstavelig talt er blevet „en mægtig nation“. Denne „nation“ består i øjeblikket af Guds Israel og mere end seks millioner „udlændinge“ der har indviet sig til Gud — hvilket er flere indbyggere end mange af verdens lande har. (Esajas 60:10) De genspejler alle Jehovas lys, og det er til hæder for dem.

17. Hvilket indtryk har det gjort på dig at gennemgå Esajas, kapitel 60?

17 Det er trosstyrkende at grunde over disse vers fra Esajas, kapitel 60. Tænk at Jehova så længe i forvejen vidste at hans folk ville komme i åndeligt fangenskab for derefter at blive udfriet igen. Det er også forbløffende at Jehova i denne profeti har forudsagt den kolossale vækst i antallet af sande tilbedere i vor tid. Og hvor er det trøstende at vide at Jehova ikke vil forlade os. Vi kan glæde os over at han kærligt forsikrer os om at byens „porte“ altid vil stå åbne for dem der er „ret indstillet til evigt liv“. (Apostelgerninger 13:48) Ja, Jehovas lys vil fortsat skinne på hans folk. Zion vil være til varig stolthed ved at hendes børn lader deres lys skinne mere og mere klart. (Mattæus 5:16) Lad os være fast besluttede på at holde os nær til Guds Israel og værdsætte den forret det er at kunne genspejle Jehovas lys.

Kan du forklare følgende?

• Hvad kan vi have tillid til i forbindelse med den modstand vi møder?

• Hvordan har Zions børn ’diet nationernes mælk’?

• Hvordan har Jehova ’bragt kobber i stedet for træ’?

• Hvilke to egenskaber bliver fremhævet i Esajas 60:17, 21?

• Hvordan er „den ringeste“ blevet til „en mægtig nation“?

[Studiespørgsmål]

[Ramme/illustrationer på side 18]

ESAJAS’ PROFETI — Et lys for alle mennesker

Disse artikler er bygget over et foredrag der blev holdt ved områdestævnerne i 2001/02 med temaet „Vi underviser i Guds ord“. De fleste steder hvor stævnerne blev holdt, bekendtgjorde taleren udgivelsen af en ny bog med titlen Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker, bind 2. Året før var det første bind blevet udgivet. Med udgivelsen af denne nye bog har vi nu adgang til en ajourført vers for vers-gennemgang af Esajas’ Bog. Disse to bibelstudiebøger er en god hjælp hvis man ønsker at få større forståelse og værdsættelse af Esajas’ trosstyrkende profeti.

[Illustrationer på side 15]

Trods voldelig modstand ’smykker Jehova sit folk med frelse’

[Illustrationer på side 16]

Guds folk gør brug af nationernes værdifulde ressourcer for at fremme den sande tilbedelse

[Illustration på side 17]

Jehova har velsignet sit folk med organisationsmæssige forbedringer og fred