Tilbed Gud i „ånd“

„Med hvem vil I ligne Gud? Hvilket billede kunne I fremstille af ham?“ — ESAJAS 40:18, THE JERUSALEM BIBLE

MÅSKE er du oprigtigt overbevist om at Gud lader sig tilbede ved hjælp af ikoner. Du føler måske at man derved kommer nærmere til ham som hører bøn, men som kan forekomme upersonlig og abstrakt eftersom han er usynlig.

Men vil det sige at vi frit kan vælge hvordan vi vil nærme os Gud? Er det ikke Gud der i sidste instans bestemmer hvad han kan godkende eller ej? Jesus forklarede med følgende ord hvordan Gud ønsker at blive tilbedt: „Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.“ (Johannes 14:6) * Alene denne udtalelse udelukker at man anvender ikoner eller andre „hellige genstande“.

Om den særlige form for tilbedelse som Jehova Gud godkender, udtalte Jesus ved en anden lejlighed: „Der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.“ — Johannes 4:23, 24.

Er det overhovedet muligt at fremstille en realistisk gengivelse af Gud i betragtning af at han „er ånd“? Nej, uanset hvor imponerende et billede måtte være, kan det aldrig yde Guds herlighed retfærdighed. Et billede af Gud ville derfor aldrig være virkelighedstro. (Romerne 1:22, 23) Kan man sige at man ’tilbeder i sandhed’ hvis man nærmer sig Gud ved hjælp af et menneskeskabt billede?

 EN KLAR BIBELSK LÆRE

Guds lov forbød at man fremstillede billeder for at gøre dem til genstand for tilbedelse. Det andet af De Ti Bud lød: „Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himmelen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem.“ (2 Mosebog 20:4, 5) I de kristne inspirerede skrifter står der ligeledes: „Hold jer . . . fra afgudsdyrkelse.“ — 1 Korinther 10:14.

Mange hævder dog at det ikke er afgudsdyrkelse at bruge billeder i tilbedelsen. Ortodokse kristne benægter ofte at de tilbeder ikonerne, selv om de kaster sig i støvet, knæler ned og beder til dem. En ortodoks præst har skrevet: „Vi viser dem respekt fordi de er hellige genstande, og fordi vi har ærbødighed for det ikonen skildrer.“

Tilbage står spørgsmålet: Godkender Gud at man benytter ikoner selv om den ære man viser dem, er indirekte, som det hævdes? Bibelen godkender intet sted en sådan praksis. Da israelitterne opstillede et støbt billede af en kalv og påstod at det var for at ære Jehova, gav han udtryk for sin stærke misbilligelse og sagde at de var veget fra vejen. — 2 Mosebog 32:4-8.

DEN SKJULTE FARE

Det er farligt at benytte håndgribelige hjælpemidler i tilbedelsen. Folk forledes nemt til at tilbede genstanden frem for den Gud den efter sigende skulle repræsentere. Ikonen bliver  med andre ord genstand for afgudsdyrkelse.

Sådan gik det med flere genstande på israelitternes tid. Moses fremstillede for eksempel en kobberslange under deres vandring i ørkenen. Israelitter som blev bidt af slanger, kunne blive helbredt af Gud ved at kigge op på denne slange som var anbragt på en stang. Men efter at folket havde bosat sig i det forjættede land, gjorde de åbenbart dette symbol til en afgud, som om kobberslangen i sig selv havde helbredende kraft. Israelitterne brændte røgelse for den og gav den navnet Nehusjtan. — 4 Mosebog 21:8, 9; 2 Kongebog 18:4.

Israelitterne forsøgte også at benytte pagtens ark som et magisk middel imod deres fjender, med katastrofale følger. (1 Samuel 4:3, 4; 5:11) Og på Jeremias’ tid tillagde Jerusalems indbyggere templet større betydning end den Gud de tilbad der. — Jeremias 7:12-15.

Det er stadig meget udbredt at folk tilbeder genstande i stedet for Gud. Forskeren Vitalij Ivanovitj Petrenko har udtalt: „Ikonen . . . bliver genstand for tilbedelse, og der er risiko for at den bliver dyrket som afgud . . . Det skal indrømmes at det i sit inderste væsen er en hedensk idé som i kraft af folketroen har vundet indpas i ikondyrkelsen.“ Samstemmende hermed har den græsk-ortodokse præst Demetrios Konstantelos i sin bog Understanding the Greek Orthodox Church sagt: „Der er risiko for at en kristen gør en ikon til genstand for tilbedelse.“

Påstanden om at ikoner kun er hjælpemidler, og at tilbedelsen er relativ, er ikke holdbar. Er  det ikke sandt at nogle ikoner af Maria eller af „helgener“ tillægges en særlig betydning og anses for mere virkningsfulde end andre der repræsenterer den samme fortidige person? Maria-ikonen på Tinos har sine hengivne tilhængere, mens en anden ikon af Maria i Soumela-klosteret i det nordlige Grækenland har en lige så trofast tilhængerskare. Begge grupper anser deres ikon for at være overordnet den anden og tilskriver den mere imponerende mirakler, selv om begge ikoner forestiller den samme længst afdøde person. Folk tillægger altså visse ikoner virkelig kraft og tilbeder dem.

KAN MAN BEDE TIL „HELGENER“ OG TIL MARIA?

Hvad så med den ærbødighed der vises enkeltpersoner som Maria og „helgener“? Som svar på en fristelse Satan udsatte Jesus for, henviste Jesus til Femte Mosebog 6:13 og sagde: „Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.“ (Mattæus 4:10) Han sagde senere at sande tilbedere skulle tilbede „Faderen“ og ingen anden. (Johannes 4:23) I erkendelse heraf irettesatte en engel Johannes fordi han ville tilbede den, og engelen sagde: „Gør det ikke! . . . Tilbed Gud.“ — Åbenbaringen 22:9, NV.

Er det rigtigt at bede til Jesu jordiske mor, Maria, eller bestemte „helgener“, for at få dem til at gå i forbøn hos Gud? Bibelens svar er klart og præcist: „Der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus.“ — 1 Timoteus 2:5.

VÆRN OM DIT FORHOLD TIL GUD

At bruge ikoner i tilbedelsen er imod Bibelens klare lære og kan ikke hjælpe nogen til at vinde Guds behag og opnå frelse. Jesus sagde derimod at det evige liv afhænger af at man tilegner sig kundskab om den eneste sande Gud, så man kommer til at kende hans uforlignelige personlighed samt hans hensigt med og forhold til menneskene. (Johannes 17:3) Vi kan ikke lære Gud at kende eller tilbede ham på en måde han godkender, gennem ikoner, som hverken kan se, føle eller tale. (Salme 115:4-8) Den særdeles vigtige viden om Gud kan man kun få gennem en undersøgelse af hans ord, Bibelen.

At tilbede billeder gavner altså intet og kan skade én åndeligt. Hvorfor? Først og fremmest fordi det kan bringe ens forhold til Jehova i fare. Angående Israel, som „æggede hans vrede med fremmede guder“, sagde Gud: „Jeg vil skjule mit ansigt for dem.“ (5 Mosebog 32:16, 20) For at genopbygge deres forhold til Gud måtte de ’forkaste deres afguder’. — Esajas 31:6, 7.

Den bibelske vejledning er derfor passende: „Kære børn, vogt jer for afguderne!“ — 1 Johannes 5:21.

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

De lærte at tilbede „i ånd“

Olivera, som tilhørte den ortodokse kirke i Albanien, var nidkær i sin tilbedelse. I 1967, da al religion i landet blev forbudt, fortsatte hun i al hemmelighed med at praktisere sin tro. Hun brugte det meste af sin sparsomme pension til at anskaffe sig ikoner af guld og sølv, samt røgelse og kerter. Af frygt for at ikonerne ville blive opdaget og stjålet, gemte hun dem i sin seng og sov ofte selv i en stol ved siden af. Da Olivera i begyndelsen af 1990’erne fik besøg af Jehovas Vidner, forstod hun at det var sandheden de forkyndte. Hun så at der i Bibelen siges at vi skal tilbede „i ånd“, og hun lærte om Guds syn på ikoner. (Johannes 4:24) Når forkynderen som læste Bibelen med Olivera, kom på besøg, lagde hun mærke til at der for hver gang var færre ikoner. Til sidst var der slet ingen. Da Olivera blev døbt, sagde hun: „I stedet for nytteløse ikoner har jeg nu Jehovas hellige ånd. Jeg er taknemmelig for at den ikke er afhængig af ikoner for at nå mig.“

Athena fra øen Lesbos i Grækenland var en yderst aktiv ortodoks katolik. Hun sang i kirkekoret og fulgte samvittighedsfuldt religiøse traditioner, deriblandt det at benytte ikoner. Jehovas Vidner hjalp Athena til at indse at ikke alt hvad hun havde lært, var i overensstemmelse med Bibelen, blandt andet det at bruge ikoner og kors i tilbedelsen. Athena fortsatte med på egen hånd at undersøge hvad der lå til grund for disse religiøse genstande. Efter en omfattende undersøgelse af emnet var hun overbevist om at symbolerne ikke har en kristen baggrund. Hendes ønske om at tilbede Gud „i ånd“ fik hende til at skille sig af med sine ikoner, selv om de var meget værd. Athene accepterede med glæde ethvert tab for at kunne tilbede Gud på en åndeligt ren måde som han godkender. — Apostelgerninger 19:19.

[Ramme/illustration på side 7]

Ikoner som kunstgenstande?

I de senere år er ortodokse ikoner blevet et samlerobjekt. Samlere betragter almindeligvis ikoner som kunstgenstande der afspejler byzantinsk kultur, snarere end hellige religiøse genstande. Det er ikke usædvanligt at folk som påberåber sig at være ateister, smykker deres hjem eller kontorer med religiøse ikoner.

Oprigtige kristne glemmer dog ikke hvad ikoner primært bruges til, nemlig tilbedelse. Kristne blander sig ikke i om andre har ikoner, men personligt ønsker de ikke at eje dem, heller ikke som samlerobjekter. Det er i harmoni med det princip vi finder i Femte Mosebog 7:26 ifølge den danske autoriserede oversættelse: „Du må ikke bringe noget afskyeligt [billeder brugt i tilbedelsen] ind i dit hus; så bliver der lagt band på dig, ligesom på det. Du skal betragte det som vederstyggeligt og afskyeligt, for der er lagt band på det.“

[Illustration på side 7]

Gud godkender ikke brugen af billeder i tilbedelsen

[Illustration på side 8]

Ved at få kundskab fra Bibelen kan man tilbede Gud i ånd