Et alter for en navnløs Gud

OMKRING år 50 aflagde apostelen Paulus et besøg i byen Athen. Der så han et alter viet til en ukendt Gud. Det henviste han til da han senere på Marshøjen, eller Areopagus, med velformulerede ord forkyndte om Jehova.

I sine indledende ord sagde han: „Athenske mænd, jeg ser at I i alle henseender synes at have større frygt for guderne end andre har. Mens jeg gik forbi og nøje betragtede de ting jeres gudsdyrkelse er rettet imod, fandt jeg for eksempel også et alter hvorpå der var skrevet: ’For en ukendt gud.’ Det som I altså viser gudhengivenhed uden at kende det, det forkynder jeg jer.“ — Apostelgerninger 17:22-31.

Ganske vist har man aldrig fundet dette athenske alter, men man ved at der rundt om i Grækenland fandtes lignende altre. Den græske geograf Pausanias, som levede i det andet århundrede, omtalte flere altre for „ukendte guder“ i Faleron, ikke langt fra Athen. (Description of Greece, Attica I, 4) Ifølge samme værk var der i Olympia „et alter for de ukendte guder“. — Eleia I, XIV, 8.

I sit værk The Life of Apollonius of Tyana (VI, III) skriver Filostratos (cirka 170-245) at der navnlig i Athen „endog rejses altre til ære for ukendte guder“. Og i Lives of Philosophers (1.110) skriver Diogenes Laërtios (cirka 200-250) at sådanne „navnløse altre“ ses rundt om i Athen.

Romerne rejste også altre for navnløse guddomme. Det der er vist her, daterer sig til det første eller andet århundrede f.v.t. og opbevares på museet L’Antiquario del Palatino i Rom. Den latinske indskrift viser at dette alter var viet „en gud eller en gudinde“ — en formulering som „ofte findes i bønner eller indvielsesformularer både i inskriptioner og i litterære tekster“.

„Den Gud som har frembragt verden og alt hvad der er i den“, er stadig ukendt for mange. Men som Paulus sagde til athenerne, er denne Gud, Jehova, „ikke . . . langt borte fra en eneste af os“. — Apostelgerninger 17:24, 27.

[Kildeangivelse på side 32]

Alter: Soprintendenza Archeologica di Roma