Når tilværelsen er præget af overtro
Når tilværelsen er præget af overtro
LÆGGER du noget i det hvis én krydser dit fodspor når du forlader dit hjem, hvis du støder en tå mod en sten, hører en bestemt fugls uhyggelige skrig om natten eller har en tilbagevendende drøm? Mange vil sikkert opfatte det som harmløse tilfældigheder, men en del vestafrikanere vil betragte det som tegn og varsler eller budskaber fra åndeverdenen. Afhængigt af tegnet og udlægningen af det anses det som et varsel om held eller uheld.
Det er naturligvis ikke kun i Afrika der findes overtro. Selv i lande som Kina og de republikker der engang udgjorde Sovjetunionen, er overtro stadig, efter flere årtiers officiel ateisme, forbavsende udbredt. I den vestlige verden læser mange ofte horoskoper, anser fredag den trettende for at være en særlig uheldig dag og undgår helst sorte katte. Og visse folkeslag på de nordligste breddegrader opfatter nordlyset som et varsel om krig og pest. I Indien er lastbilchauffører med til at sprede aids fordi de har den overtroiske opfattelse at de nødvendigvis må dyrke sex for at holde deres legemstemperatur nede når de kører lange ture i varmt vejr. I Japan tror tunnelarbejdere at det bringer ulykke hvis en kvinde går ind i en tunnel før den er færdig. Der hersker også overtro inden for sport. En volleyball-spiller mente ligefrem at hans hold blev ved med at vinde fordi han bar sorte og ikke hvide sokker. Ja, listen over overtroiske forestillinger er endeløs.
Hvad med dig? Går du rundt med en skjult, uforklarlig frygt? Er du påvirket af „trosforestillinger og dertil knyttede handlinger, som anses for at være irrationelle“? Dit svar kan være afslørende, for dette er ifølge et opslagsværk definitionen af ordet „overtro“.
Hvorfor lade dagligdagen og de beslutninger man træffer, være præget af overtro, som ikke kan forklares? Er det fornuftigt at lade sig beherske af noget så uhåndgribeligt og eventuelt skadeligt? Er overtro harmløs eller forbundet med fare?