Hvem bør man være loyal over for?

„Vort land! . . . Måtte det altid have ret; men ret eller uret, det er dog vort fædreland.“ — Den amerikanske flådeofficer Stephen Decatur, 1779-1820.

UFORBEHOLDEN loyalitet over for fædrelandet er efter manges opfattelse den fornemste pligt. Andre ville måske omskrive Stephen Decaturs ord og sige om deres tro: ’Måtte min religion altid have ret; men ret eller uret — det er dog min barnetro.’

Hvilket land eller hvilken religion der gør krav på vores loyalitet, afhænger som regel af hvor vi er født. Imidlertid har spørgsmålet om loyalitet så stor betydning at vi ikke bør lade tilfældet afgøre det. Som bekendt kræver det mod og medfører konfrontationer hvis man sætter spørgsmålstegn ved kravet om loyalitet over for en ideologi eller en religion man er vokset op med.

EN LOYALITETSKONFLIKT

En kvinde fra Zambia fortæller: „Fra mine tidlige barneår har jeg været religiøs. Jeg blev opdraget til at bede hver dag i familiens  andagtsværelse, overholde helligdage og komme regelmæssigt i templet. Min religion var uløseligt forbundet med min kultur, mit samfund og min familie.“

Men sidst i teenageårene begyndte hun at undersøge Bibelen sammen med Jehovas Vidner, og det varede ikke længe før hun besluttede sig for at skifte religion. Var det illoyalt af hende?

Zlatko voksede op i Bosnien og deltog i den jugoslaviske borgerkrig. Også han begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Nu nægter han at løfte våben mod nogen som helst. Er han illoyal?

Svaret afhænger af hvem man spørger. Den førnævnte kvinde siger: „I mit samfund var det en utilgivelig skændsel at gå over til en anden tro. Det blev betragtet som illoyalt, som forræderi mod familien og samfundet.“ Og Zlatkos tidligere kampfæller betragtede alle der nægtede at kæmpe sammen med dem, som forrædere. Men både kvinden og Zlatko er motiveret af en loyalitet som de prioriterer højere — loyalitet over for Gud. Et vigtigere spørgsmål er: Hvordan ser Gud på dem der er loyale over for ham?

ÆGTE LOYALITET — ET UDTRYK FOR KÆRLIGHED

Kong David sagde til Jehova Gud: „Mod den loyale handler du loyalt.“ (2 Samuel 22:26) Det hebraiske ord der oversættes med en form af „loyal“, indebærer tanken om en venlighed eller godhed der i hengivenhed eller kærlighed knytter sig til genstanden for denne følelse indtil formålet med den er nået. Med følelser som dem en mor nærer for sit spædbarn, knytter Jehova sig hengivent til dem der er loyale over for ham. Han sagde til sine loyale tjenere i fortidens Israel: „Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed med sit moderlivs søn? Selv disse kvinder kan glemme, men jeg, jeg glemmer ikke dig.“ (Esajas 49:15) De der sætter loyaliteten over for Jehova på førstepladsen, kan være sikre på hans kærlige omsorg.

Loyalitet over for Jehova bygger på kærlighed. Den motiverer en til at elske det Jehova elsker, og hade det onde Jehova hader. (Salme 97:10) Eftersom Jehovas hovedegenskab er kærlighed, vil den der er loyal over for Gud, afholde sig fra at bære sig ukærligt ad over for andre. (1 Johannes 4:8) Hvis loyalitet over for Gud får en til at skifte tro, betyder det ikke at vedkommende ikke længere holder af sin familie.

LOYALITET OVER FOR GUD — EN POSITIV DRIVKRAFT

Den førnævnte kvinde forklarer hvorfor hun gik over til en anden religion: „Da jeg læste i Bibelen, lærte jeg Jehova at kende som den sande Gud, og jeg følte mig efterhånden nært knyttet til ham. Hos ham er kærlighed, retfærdighed, visdom og magt i fuldkommen balance, stik modsat de guder jeg ellers tilbad. Og da han kræver udelt hengivenhed, måtte jeg afskrive de andre guder.

Mine forældre sagde igen og igen til mig at jeg ikke kunne være det bekendt, og at jeg havde svigtet dem. Jeg var meget ked af det, for jeg vil så gerne glæde dem. Men efterhånden som jeg forstod Bibelen bedre, blev valget mere og mere indlysende for mig. Jeg kunne ikke vende Jehova ryggen.

At jeg har valgt at sætte loyaliteten over for Jehova højere end loyaliteten over for religiøse traditioner, betyder ikke at jeg er illoyal over for min familie. Jeg anstrenger mig for at vise med det jeg siger og gør, at jeg forstår deres følelser. Men hvis jeg ikke er loyal over for Jehova, risikerer jeg at hindre min  familie i at lære ham at kende, og dét ville være virkelig illoyalt.“

Af samme grund er man ikke forræder når man af loyalitet over for Gud er politisk neutral og ikke griber til våben. Zlatko fortæller om sin beslutning: „Jeg blev opdraget som navnkristen, men jeg giftede mig med en der havde en anden tro. Da krigen brød ud, forlangte begge parter min loyalitet. Jeg blev tvunget til at vælge hvem jeg ville kæmpe for. I tre og et halvt år var jeg i krig. Til sidst flygtede min kone og jeg til Kroatien, hvor vi mødte Jehovas Vidner.

Da vi undersøgte Bibelen, forstod vi at det er Jehova der først og fremmest har krav på vores loyalitet, og at han ønsker at vi skal elske vores medmennesker, uanset deres religion eller race. Nu er min kone og jeg forenet i tilbedelsen af Jehova, og jeg har lært at hvis jeg vil være loyal over for Gud, kan jeg ikke gå i krig mod mine medmennesker.“

LOYALITET FORMET AF NØJAGTIG KUNDSKAB

Jehova er vor Skaber, og derfor har han fortrinsret til vores loyalitet. (Åbenbaringen 4:11) Men loyaliteten over for Gud skal formes af nøjagtig kundskab hvis den ikke skal blive en fanatisk og destruktiv drivkraft. I Bibelen opfordres vi til at ’gøres nye i vores sinds drivkraft og iføre os den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand loyalitet’. (Efeserne 4:23, 24) Den berømte mand der skrev denne inspirerede tilskyndelse, havde selv mod til at nyvurdere sin loyalitet over for det han var blevet opdraget til at tro. Det fik ham til at gøre en gavnlig forandring.

Ja, ligesom mange i vor tid kom Saulus ud i en loyalitetskonflikt. Han var blevet opdraget til at følge de strenge overleveringer hans familie overholdt, og han havde udviklet stærk loyalitet over for sin barnetro. Det havde endda fået ham til at være voldelig mod anderledestænkende. Han var kendt for at trænge ind i kristnes hjem og slæbe dem hen for at blive straffet, i nogle tilfælde endda med døden. — Apostelgerninger 22:3-5; Filipperne 3:4-6.

Men da Saulus fandt ud af hvad der egentlig stod i Guds inspirerede skrifter, gjorde han noget der var utænkeligt for mange af hans meningsfæller — han skiftede religion. Saulus, der blev kendt som apostelen Paulus, valgte at være loyal over for Gud i stedet for traditionen. Loyalitet formet af nøjagtig kundskab motiverede Saulus til at ændre sig fra at være destruktiv og fanatisk til at være tolerant, kærlig og vindende.

HVORFOR VÆRE LOYAL?

Det er i høj grad gavnligt at tilpasse sin loyalitet til Guds normer. For eksempel er „tillid og trofasthed . . . [sammen med] åndeligt liv“ en af de vigtigste forudsætninger for et holdbart  og tilfredsstillende ægteskab. Det konkluderede en rapport fra Australian Institute of Family Studies i 1999. En anden konklusion var at „stabile og tilfredsstillende ægteskaber“ bringer både mænd og kvinder lykke, sundhed og et langt liv. Desuden har deres børn større chance for at blive lykkelige.

I det oprørte hav vi alle „svømmer“ i, har vi behov for noget at holde fast i. Vores loyalitet er det tov der forbinder os med et redningsskib. Uden loyalitet er vi prisgivet blæsten og bølgerne. På den anden side er det ikke ligegyldigt hvilket „skib“ vi er forbundet med. Hvis vi viser misforstået loyalitet, er det som at være bundet til et skib der er ved at gå ned. Ligesom Saulus risikerer vi at blive trukket med ned i noget destruktivt. Loyalitet over for Jehova på grundlag af nøjagtig kundskab er derimod en livline der giver et fast holdepunkt og fører til frelse. — Efeserne 4:13-15.

Jehova har et løfte til dem der er loyale over for ham: „Jehova elsker ret, og han forlader ikke sine loyale. Til fjerne tider skal de bevares.“ (Salme 37:28) Snart vil alle de loyale bo i et paradis her på jorden. I stedet for sorg og smerte vil de glæde sig over et godt forhold til alle, uden at være splittet af religion og politik. — Åbenbaringen 7:9, 14; 21:3, 4.

Allerede nu har millioner af mennesker i hele verden fundet ud af at loyalitet over for Jehova giver sand lykke. Hvorfor ikke tage din holdning til loyalitet op til overvejelse i lyset af Bibelen? Jehovas Vidner vil med glæde gennemgå Bibelen sammen med dig. Dens opfordring lyder: „Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen, bliv ved med at bedømme jer selv.“ — 2 Korinther 13:5.

Det kræver mod at sætte spørgsmålstegn ved ens tro og grundene til at være loyal over for den. Men når vi kommer nærmere til Jehova Gud, vil vi føle at det er det værd. Mange kan tilslutte sig førnævnte kvindes ord: „Jeg har fundet ud af at loyalitet over for Jehova og hans normer gør os afbalancerede i forholdet til vores familie og gør os til bedre samfundsborgere. Uanset hvor svære prøvelserne er, vil Jehova altid være loyal over for os når vi er loyale over for ham.“

[Illustrationer på side 6]

Nøjagtig kundskab fik Paulus til at overføre sin loyalitet til en anden tro

[Illustration på side 7]

Hvorfor ikke tage din holdning til loyalitet op til overvejelse i lyset af Bibelen?

[Kildeangivelser på side 4]

Churchill, øverst til venstre: Foto fra U.S. National Archives; Joseph Goebbels, helt til højre: Library of Congress