Spørgsmål fra læserne

Hvilken vejledning giver Bibelen angående børneopdragelse når kun den ene af forældrene er et af Jehovas Vidner?

Der er to hovedprincipper i Bibelen som et Jehovas vidne der befinder sig i ovennævnte situation, må lade sig lede af i opdragelsen af børnene. Det ene er: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ (Apostelgerninger 5:29) Og det andet er: „En mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved.“ (Efeserne 5:23) Det sidste skriftsted gælder ikke alene en hustru hvis mand er et af Jehovas Vidner, men også en hvis mand ikke er det. (1 Peter 3:1) Hvordan kan et vidne for Jehova følge disse principper når han eller hun skal opdrage og undervise sine børn?

Hvis manden er et af Jehovas Vidner, er han ansvarlig for at dække familiens åndelige og materielle behov. (1 Timoteus 5:8) Selv om det måske er hans kone (som ikke er et af Jehovas Vidner) der tilbringer mest tid sammen med børnene, er det ham der bør tage sig af børnenes religiøse opdragelse, både ved at undervise dem hjemme og ved at tage dem med til de kristne møder, hvor såvel undervisningen som samværet med menighedens medlemmer vil være til gavn for dem.

Hvad nu hvis hans kone vil tage børnene med i den kirke hun tilhører, eller hun vil oplære dem i sin egen tro — noget som hun ifølge landets lov måske har ret til? Om børnene giver efter for opfordringen til at deltage i de religiøse ceremonier i kirken, afhænger for en stor del af faderens oplæring af børnene. Efterhånden som børnene bliver ældre, skulle faderens undervisning af dem ud fra Bibelen hjælpe dem til at følge sandheden fra Guds ord. Det ville være en stor glæde for ham hvis børnene af sig selv tog standpunkt for sandheden.

Hvis moderen er et af Jehovas Vidner, må hun respektere sin mands stilling som familiens overhoved samtidig med at hun naturligvis vil være interesseret i sine børns evige velfærd. (1 Korinther 11:3) I mange tilfælde vil hendes mand ikke have noget imod at hans hustru lærer børnene gode moralbegreber og giver dem en religiøs opdragelse, blandt andet ved at tage dem med til møderne i rigssalen. Hun kan hjælpe sin mand til at se fordelene ved den undervisning børnene får gennem Jehovas organisation. Blandt andet kan hun taktfuldt gøre sin mand opmærksom på værdien af at børnene lærer Bibelens gode moralprincipper at kende. Det vil være til gavn for dem i den moralsk fordærvede verden de lever i.

Det er dog også muligt at den mand som ikke deler sin hustrus tro, kræver at børnene skal følge hans tro og gå med ham i hans kirke, og at han i det hele taget vil tage sig af deres religiøse opdragelse. Det kan også være at han er imod al religion, og at han mener at børnene slet ingen religiøs opdragelse skal have. Som familiens overhoved er det ham der må træffe denne afgørelse. *

Den troende hustru vil naturligvis respektere sin mand som familiens overhoved, men hun vil som en indviet kristen også tænke på den  indstilling som apostlene Peter og Johannes gav udtryk for da de sagde: „Vi for vort vedkommende kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.“ (Apostelgerninger 4:19, 20) Af hensyn til børnenes åndelige velfærd vil hun finde lejligheder til at vejlede dem religiøst og moralsk. Hun er over for Jehova forpligtet til at fortælle andre om hvad hun véd er sandt, og hendes børn er ingen undtagelse. (Ordsprogene 1:8; Mattæus 28:19, 20) Hvordan kan moderen gribe det an i denne situation?

Lad os som eksempel tage spørgsmålet om at tro på Gud. Moderen kan måske på grund af faderens forbud ikke have et regulært bibelstudium med børnene. Men behøver hun derfor helt at undgå at fortælle børnene noget om Jehova? Nej, det ville ikke være rimeligt. Det vil være naturligt at hun både i ord og handling viser at hun tror på en Gud og Skaber, og børnene vil uden tvivl have spørgsmål i den henseende. Hun har ret til at gøre brug af sin religiøse frihed til at give udtryk for sin tro på Skaberen, og den ret bør hun også gøre brug af over for sine børn. Selv om hun ikke kan have et egentligt bibelstudium med dem eller regelmæssigt tage dem med til møderne, kan hun give dem kundskab om Jehova Gud. — 5 Mosebog 6:7.

Angående forholdet mellem ægtefæller hvor den ene ikke er troende, skrev apostelen Paulus: „Den ikketroende mand er helliget ved hustruen, og den ikketroende hustru er helliget ved broderen; ellers ville jeres børn jo være urene, men nu er de hellige.“ (1 Korinther 7:14) Jehova betragter altså forholdet som helligt på grund af den troende ægtefælle, og børnene er derfor hellige i Jehovas øjne. Den troende hustru bør gøre alt hvad der står i hendes magt, for at hjælpe børnene til at forstå sandheden og derefter lægge sagen i Jehovas hånd.

Efterhånden som børnene bliver ældre, må de selv afgøre hvilket standpunkt de vil tage på grundlag af de oplysninger de har fået af forældrene. De vil måske give agt på Jesu ord: „Den der holder mere af fader eller moder end af mig, er mig ikke værdig.“ (Mattæus 10:37) Og de kan følge opfordringen: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret.“ (Efeserne 6:1) Mange unge har taget det standpunkt at de vil ’adlyde Gud som hersker’ frem for en ikketroende far eller mor, selv om de derved møder modstand fra den ikketroende. For den troende far eller mor vil det naturligvis være en stor glæde at se at børnene, trods modstand, tager standpunkt for Jehova.

[Fodnote]