Vil du bevare din uangribelighed?
Vil du bevare din uangribelighed?
HVOR mange spurve døde der i går? Det er der ingen der ved, og der er sikkert heller ikke ret mange der interesserer sig for det — der er jo så mange fugle. Men Jehova interesserer sig for det. Om disse tilsyneladende ubetydelige fugle sagde Jesus til sine disciple: „Ikke én af dem [falder] til jorden uden jeres Faders viden.“ Han tilføjede: „Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.“ — Mattæus 10:29, 31.
Senere kom det til at stå mere klart for disciplene hvor meget Jehova værdsatte dem. En af dem, apostelen Johannes, skrev: „Ved dette blev Guds kærlighed gjort kendt i vort tilfælde, at Gud udsendte sin enestefødte søn til verden for at vi kunne vinde livet ved ham.“ (1 Johannes 4:9) Jehova har ikke alene sørget for en løsesum; han har også givet alle sine tjenere denne forsikring: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.“ — Hebræerne 13:5.
Det er tydeligt at Jehova nærer en urokkelig kærlighed til sine tjenere. Men spørgsmålet er om vi er så nært knyttet til Jehova at vi aldrig vil forlade ham.
SATANS FORSØG PÅ AT BRYDE VORES UANGRIBELIGHED
Da Jehova henledte Satans opmærksomhed på Jobs uangribelighed, svarede Satan skarpt: „Ville Job tilbede dig hvis ikke han fik noget ud af det?“ (Job 1:9, Today’s English Version) Han insinuerede at menneskers troskab mod Gud udelukkende afhænger af ’hvad de kan få ud af det’. Hvis det var sandt, kunne man få enhver kristen til at bryde sin uangribelighed ved at tilbyde ham noget der var tilstrækkelig fristende.
Satan påstod at Job ville opgive sin troskab mod Gud hvis han mistede de ejendele han holdt mest af. (Job 1:10, 11) Da det viste sig at denne påstand ikke holdt stik, hævdede Satan: „En mand vil give alt, hvad han ejer, for sit liv.“ (Job 2:4, da. aut.) Det er måske sandt i nogle tilfælde, men den historiske beretning viser at Job nægtede at give slip på sin uangribelighed. (Job 27:5; 42:10-17) Er du lige så loyal som Job? Eller ville du lade Satan bryde din uangribelighed? Tænk over det når vi nu ser nærmere på noget der gælder alle kristne.
Apostelen Paulus var sikker på at sand kristen loyalitet kan være meget stærk. Han skrev: „Jeg er overbevist om at hverken død eller liv . . . eller noget nuværende eller noget kommende . . . eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre.“ (Romerne 8:38, 39) Den tillid kan vi også nære hvis vi har en dyb kærlighed til Jehova. En sådan kærlighed er et stærkt bånd som selv ikke døden kan bryde.
2 Korinther 4:16-18) Hvis vi elsker Jehova af hele vort hjerte, vil vi aldrig svigte ham. — Mattæus 22:37; 1 Korinther 13:8.
Hvis vi har dette nære forhold til Jehova, vil vi aldrig tænke: ’Mon jeg stadig tjener Jehova om nogle år?’ Hvis vi føler os usikre, er der noget der tyder på at vores troskab mod Gud afhænger af hvad vi kommer ud for i løbet af livet. Men sand uangribelighed påvirkes ikke af ydre omstændigheder. Den afhænger af hvordan vi er inderst inde. (Vi må imidlertid huske at Satan hele tiden prøver at få os til at give slip på vores uangribelighed. Han vil måske friste os til at bukke under for kødelige ønsker eller få os til at give efter for gruppepres. Måske udsætter han os også for modgang der kan få os til at forlade sandheden. Selv om den verden der har taget afstand fra Gud, er Satans vigtigste allierede i dette angreb, er vores egne ufuldkommenheder med til at gøre det hele nemmere for ham. (Romerne 7:19, 20; 1 Johannes 2:16) Vi har dog en række fordele i denne kamp. En af dem er at vi ikke er uvidende om Satans planer. — 2 Korinther 2:11.
Hvad går Satans planer ud på? I sit brev til efeserne beskrev Paulus dem som „listige anslag“ eller „rænker“. (Efeserne 6:11, fodnote) Satan lægger snedigt hindringer på vores vej for at få os til at bryde vores uangribelighed. Heldigvis er vi i stand til at genkende disse listige anslag, for alle Djævelens metoder er beskrevet i Guds ord. Satans forsøg på at bryde Jobs og Jesu uangribelighed viser hvordan han går frem når han prøver at få os til at give slip på vores kristne uangribelighed.
JESUS FORBLEV UANGRIBELIG
I begyndelsen af Jesu tjeneste havde Satan den frækhed at friste Guds søn ved at opfordre ham til at forvandle en sten til et brød. Det var meget listigt, for Jesus havde ikke spist noget i 40 dage, så der er ingen tvivl om at han var meget sulten. (Lukas 4:2, 3) Satan foreslog at Jesus tilfredsstillede sit naturlige behov med det samme, på en måde der stred mod Jehovas vilje. I dag fremmer verdens propaganda ligeledes tanken om at man skal opfylde ethvert ønske med det samme og lukke øjnene for konsekvenserne. Budskabet lyder: ’Du fortjener det!’ eller: ’Gør det nu bare!’
Hvis Jesus havde stillet sin sult uden at tænke på følgerne, var det lykkedes for Satan at få ham til at bryde sin uangribelighed. Men Jesus tænkte på hvordan Jehova ville se på det, og han svarede derfor med bestemthed: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene.’“ — Lukas 4:4; Mattæus 4:4.
Nu forsøgte Satan sig med en anden metode. Han fordrejede Skrifterne, som Jesus havde citeret fra, og opfordrede Jesus til at kaste sig ud fra templets tinde. ’En engel vil helt sikkert beskytte dig,’ påstod Satan. Men Jesus ønskede ikke at forlange mirakuløs beskyttelse Mattæus 4:5-7; Lukas 4:9-12.
fra sin Fader blot for at henlede opmærksomheden på sig selv. „Du må ikke sætte Jehova din Gud på prøve,“ svarede Jesus. —Den sidste taktik Satan gjorde brug af, var mere direkte. Han forsøgte at slå en handel af med Jesus ved at tilbyde ham hele verden og dens herlighed for en enkelt tilbedelseshandling. Det var så godt som alt hvad Satan havde at tilbyde. Men hvordan kunne Jesus udføre en tilbedelseshandling over for sin Faders største fjende? Det var helt utænkeligt! „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste,“ svarede Jesus. — Mattæus 4:8-11; Lukas 4:5-8.
Da disse tre forsøg på at friste Jesus var slået fejl, ’trak Satan sig bort fra ham indtil en bedre tid’. (Lukas 4:13) Det viser at Satan hele tiden var på udkig efter en lejlighed til at sætte Jesu uangribelighed på prøve. Da Jesus cirka to og et halvt år senere begyndte at forberede sine disciple på at han snart ville dø, opstod den chance som Satan havde ventet på. Apostelen Peter sagde: „Vær god mod dig selv, Herre; det skal afgjort ikke gå dig sådan.“ — Mattæus 16:21, 22.
Har dette velmente, men dårlige råd mon lydt tiltalende i Jesu ører, i betragtning af at det kom fra en af hans disciple? Jesus forstod straks at ordene afspejlede Satans ønsker, ikke Jehovas. Han svarede uden vaklen: „Forsvind om bag mig, Satan! Du er en snublesten for mig, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.“ — Mattæus 16:23.
Jesu urokkelige kærlighed til Jehova betød at Satan ikke kunne få ham til at give slip på sin uangribelighed. Intet af det Djævelen kunne tilbyde, ingen prøvelse, hvor vanskelig den end var, kunne svække den loyalitet Jesus havde over for sin himmelske Fader. Vil vi være lige så beslutsomme når omstændighederne gør det vanskeligt for os at bevare vores uangribelighed? Jobs eksempel kan hjælpe os til at forstå hvilke udfordringer vi kan komme ud for.
LOYAL TRODS MODGANG
Som Job erfarede, kan vi pludselig blive ramt af modgang. Han var en lykkeligt gift mand med ti børn, og han havde gode åndelige vaner. (Job 1:5) Uden at Job vidste af det, blev hans uangribelighed over for Gud et stridsspørgsmål i himmelen, og Satan besluttede at knække ham, koste hvad det ville.
Pludselig mistede Job sin materielle rigdom. (Job 1:14-17) Men Job bestod prøven og bevarede sin uangribelighed, for han havde aldrig sat sin lid til penge. Han tænkte tilbage på dengang han var rig, og sagde: „Hvis jeg har sat min lid til guld . . . hvis jeg har frydet mig over mine mange midler . . . ville også dét være en misgerning . . . for jeg havde da fornægtet den sande Gud i det høje.“ — Job 31:24, 25, 28.
I vor tid kan man også miste stort set alt hvad man ejer, fra den ene dag til den anden. En forretningsmand der er et af Jehovas Vidner, blev snydt for en meget stor sum penge og var lige ved at gå fallit. Han indrømmer ærligt: „Jeg var ved at få et hjerteslag. Faktisk tror jeg at jeg ville have fået det hvis det ikke havde været på grund af mit forhold til Gud. Men hele affæren fik mig til at indse at de åndelige værdier ikke var det vigtigste i mit liv. Spændingen ved at tjene penge fik alt andet til at blegne.“ Broderen har siden skåret sine forretninger ned til et minimum, er nu fast hjælpepioner og bruger mindst 50 timer om måneden i den kristne forkyndelse. Men der findes andre problemer som kan virke endnu mere overvældende end det at miste alt hvad man ejer.
Job havde dårligt nok fattet at han havde mistet sine ejendele før han fik at vide at hans ti børn var omkommet. Alligevel sagde han: „Jehovas navn være velsignet.“ (Job 1:18-21) Ville vi bevare vores uangribelighed hvis vi pludselig mistede flere af vores nære familiemedlemmer? Francisco, en kristen tilsynsmand i Spanien, mistede sine to børn ved en tragisk busulykke. Han fandt trøst ved at få et nærmere forhold til Jehova og gøre mere i den kristne tjeneste.
Jobs prøvelser var langt fra overstået da han havde mistet sine børn. Satan slog ham med en modbydelig og smertefuld sygdom. På det tidspunkt fik Job et dårligt råd af sin kone. „Forband Gud og dø!“ sagde hun. Men Job ignorerede hendes råd og ’syndede ikke med sine læber’. (Job 2:9, 10) Hans uangribelighed afhang ikke af om hans familie støttede ham, men af hans personlige forhold til Jehova.
Flora, hvis mand og ældste søn forlod den kristne tro for over ti år siden, forstår hvordan Job må have haft det. „Det kan være et stort chok når man pludselig mister sin families opbakning,“ indrømmer hun. „Men jeg vidste at jeg ikke kunne finde glæde uden for Jehovas organisation. Så jeg stod fast og satte Jehova først i mit liv, og samtidig gjorde jeg hvad jeg kunne, for at fortsætte med at være en god hustru og mor. Jeg bad hele tiden, og Jehova styrkede mig. Trods min mands hårdnakkede modstand er jeg glad, for jeg har lært at stole helt på Jehova.“
I sit næste forsøg på at bryde Jobs uangribelighed gjorde Satan brug af tre af Jobs venner. (Job 2:11-13) Det må have pint Job da de begyndte at kritisere ham, og hvis han havde troet på deres argumenter, ville han have mistet tilliden til Jehova Gud. Deres nedslående råd kunne have taget modet fra ham og fået ham til at sætte sin uangribelighed over styr. Så ville Satan have haft held med sine planer.
Men sådan gik det ikke, for Job sagde: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ (Job 27:5) Han sagde ikke: ’Jeg lader ikke jer tage min uangribelighed fra mig!’ Job vidste at hans uangribelighed afhang af ham selv og hans kærlighed til Jehova.
EN GAMMEL METODE DER STADIG VIRKER
Satan gør stadig brug af dårlige råd og tankeløse bemærkninger fra venner og trosfæller. Modløshed der skyldes forhold i menigheden, kan svække vores kampånd mere end forfølgelse udefra. En kristen ældste der tidligere har været soldat ved fronten, sammenlignede denne oplevelse med den smerte han følte på grund af nogle trosfællers tankeløse ord og handlinger. Om sidstnævnte sagde han: „Det er det vanskeligste jeg nogen sinde har været ude for.“
Vi kunne også blive så foruroligede over vores trosfællers fejl at vi holdt op med at tale med nogle af dem eller endda begyndte at svigte de kristne møder. Vi kunne føle at det vigtigste var at vi fik dulmet vores sårede følelser. Men hvor ville det være sørgeligt hvis vi var så kortsynede og lod andres ord eller handlinger skade det dyrebareste vi ejer — vores forhold til Jehova. Hvis vi lod det ske, ville Satan få ram på os ved hjælp af en af sine ældgamle metoder.
Vi kan med rette forvente en høj standard i den kristne menighed. Men hvis vi stiller for store krav til vores trosfæller, der jo er ufuldkomne, kan vi ikke undgå at blive skuffede. Jehova er derimod realistisk i sine forventninger til sine tjenere. Når vi efterligner hans eksempel, vil vi være indstillet på at affinde os med andres ufuldkommenheder. (Efeserne 4:2, 32) Apostelen Paulus gav dette råd: „Bliver I harmfulde, saa lad det ikke faa Lov at slaa ud i Synd — faa Vreden til at lægge sig, før Sol gaar ned! giv ikke Djævelen nogen Chance.“ — Efeserne 4:26, 27, Schindler.
Som Bibelen tydeligt viser, bruger Satan mange listige metoder for at få kristne til at give slip på deres uangribelighed. Nogle af hans metoder tiltaler vores selviske tilbøjeligheder, og andre medfører smerte. Det vi her har været inde på, viser hvorfor du aldrig bør lade dig overliste. Din ubrydelige kærlighed til Gud bør få dig til at være fast besluttet på at bevise at Djævelen er en løgner, og derved glæde Jehovas hjerte. (Ordsprogene 27:11; Johannes 8:44) Forbliv uangribelig som kristen, uanset hvilke prøvelser du udsættes for.