Efterlign den store Lærer

„Gå derfor ud og gør disciple af folk . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ — MATTÆUS 28:19, 20.

1, 2. (a) I hvilke situationer er vi lærere? (b) Hvilket særligt ansvar har sande kristne i forbindelse med at undervise?

ER DU lærer? Det er vi på en måde alle sammen. Når du hjælper en der ikke kan finde vej, viser en kollega hvordan han skal udføre en bestemt opgave, eller forklarer en lille dreng hvordan han skal snøre sine sko, underviser du faktisk. Det er dejligt at kunne hjælpe andre og lære dem noget.

² I forbindelse med undervisning har kristne et særligt ansvar, for vi har fået påbud om at gøre disciple af folk og lære dem at holde alt det Jesus befalede. (Mattæus 28:19, 20) Vi har også lejlighed til at undervise i menigheden. Kvalificerede mænd er udnævnt til at tjene som „hyrder og lærere“ med henblik på at opbygge menigheden. (Efeserne 4:11-13) Modne kvinder må i deres daglige liv som kristne være „lærere i hvad der er godt“ så de kan hjælpe yngre kvinder. (Titus 2:3-5) Vi tilskyndes alle til at opmuntre vores trosfæller, og det kan vi gøre ved at bruge Bibelen på en opbyggende måde. (1 Thessaloniker 5:11) Ja, det er et stort privilegium at undervise andre i Guds ord og give dem del i åndelige værdier som kan gavne dem på langt sigt.

3. Hvordan kan vi blive dygtigere til at undervise?

³ Hvordan kan vi blive dygtigere til at undervise? Først og fremmest ved at efterligne den store Lærer, Jesus. ’Men hvordan kan vi efterligne Jesus,’ tænker nogle måske. ’Han var jo fuldkommen.’ Vi kan naturligvis ikke blive fuldkomne lærere. Men, uanset hvilke evner vi har, kan vi gøre vores bedste for at efterligne Jesu måde at undervise på. Lad os se på hvordan vi kan anvende fire af hans undervisningsmetoder — enkelhed, gode spørgsmål, logiske ræsonnementer og passende illustrationer.

GØR DET ENKELT

4, 5. (a) Hvorfor er sandheden fra Bibelen så enkel? (b) Hvorfor må man være opmærksom på sit ordvalg for at kunne undervise på en enkel måde?

⁴ Grundsandhederne i Guds ord er ikke komplicerede. I en bøn sagde Jesus: „Jeg priser dig offentligt, Fader . . . fordi du har skjult disse ting for de vise og intellektuelle og åbenbaret dem for spædbørn.“ (Mattæus 11:25) Jehova har åbenbaret sine hensigter for dem der har et oprigtigt og ydmygt hjerte. (1 Korinther 1:26-28) Et kendetegn ved sandheden fra Bibelen er altså at den er enkel og let at forstå.

⁵ Hvordan kan du undervise på en enkel måde når du leder et bibelstudium eller kommer igen hos interesserede? Ja, hvad har vi lært af den store Lærer? For at nå sine tilhørere, hvoraf mange var „ulærde og almindelige mennesker“, brugte Jesus et jævnt sprog som de kunne forstå. (Apostelgerninger 4:13) Det er altså vigtigt at vi er opmærksomme på vores ordvalg. Vi behøver ikke at bruge højtravende ord eller sætninger for at få sandheden fra Guds ord til at lyde mere overbevisende. En sådan „fremragende tale“ kunne afskrække nogle, især folk uden særlige skolekundskaber.  (1 Korinther 2:1, 2) Jesu eksempel viser at man med enkle, velvalgte ord kan fremholde sandheden på en magtfuld måde.

6. Hvordan kan vi undgå at give den vi underviser, alt for mange oplysninger ad gangen?

⁶ Hvis vores undervisning skal være enkel, må vi også passe på ikke at give den vi studerer med, så mange oplysninger at det kommer til at virke uoverskueligt. Jesus tog hensyn til sine disciples begrænsninger. (Johannes 16:12) Vi må også tage elevens niveau i betragtning. Når vi for eksempel leder et studium ved hjælp af bogen Kundskab der fører til evigt liv, behøver vi ikke at forklare hver eneste detalje. * Vi bør heller ikke haste igennem oplysningerne, som om det vigtigste var at dække et bestemt pensum. Det er bedre at lade elevens behov og evner være afgørende for hvor hurtigt man går frem. Vores mål er at hjælpe eleven til at blive en discipel af Jesus og en tilbeder af Jehova. Vi må tage os den tid der er nødvendig for at hjælpe den interesserede til klart at forstå det han lærer. Så kan det være at sandheden vil nå hans hjerte og få ham til at reagere positivt. — Romerne 12:2.

7. Hvilke forslag kan hjælpe os til at undervise på en enkel måde når vi holder indlæg i menigheden?

⁷ Hvordan kan vi ’fremføre tale der er let at forstå’ når vi holder indlæg i menigheden og der måske er nye til stede? (1 Korinther 14:9) De tre følgende forslag kan være en hjælp. Forklar for det første ukendte ord og udtryk som du er nødt til at bruge. Vores forståelse af Guds ord har givet os et specielt ordforråd. Hvis vi bruger udtryk som „den trofaste og kloge træl“, de „andre får“ og „Babylon den Store“, må vi i enkle vendinger forklare udtrykkene så alle ved hvad der menes. For det andet må vi undgå at bruge for mange ord. Med alt for ordrige formuleringer og detaljerede forklaringer risikerer vi bare at tilhørerne mister interessen. Man gør sin fremstilling klar og præcis ved at luge unødige ord og vendinger bort. For det tredje skal vi ikke prøve at dække for meget stof. Når vi undersøger et emne, finder vi måske mange spændende detaljer. Men det er bedst at ordne stoffet under nogle få hovedpunkter og kun tage de oplysninger med der støtter hovedpunkterne, og som man kan nå at gøre ordentligt rede for inden for den tildelte tid.

GOD BRUG AF SPØRGSMÅL

8, 9. Hvordan kan vi vælge et spørgsmål som interesserer den besøgte? Giv eksempler.

⁸ Som vi ved, var Jesus dygtig til at bruge spørgsmål der hjalp disciplene til at ræsonnere og fik dem til at give udtryk for hvad de tænkte. Med sine spørgsmål nåede Jesus ind til dem på en måde som rørte deres hjerte. (Mattæus 16:13, 15; Johannes 11:26) Hvordan kan vi, ligesom Jesus, gøre god brug af spørgsmål?

⁹ Når vi forkynder fra hus til hus, kan spørgsmål være med til at vække folks interesse og bane vej for en samtale om Guds rige. Hvordan kan vi vælge et spørgsmål der vil interessere den besøgte? Vær vågen og opmærksom. Når vi går ind til et hus, må vi lægge mærke til omgivelserne. Er der legetøj i haven, som viser at der er børn i hjemmet? Hvis det er tilfældet, kunne vi spørge: ’Har du nogen sinde spekuleret over hvordan verden vil se ud når dine børn bliver voksne?’ (Salme 37:10, 11) Er hoveddøren fyldt med låse og sikkerhedssystemer? Så  kunne vi spørge: ’Tror du at forholdene nogen sinde bliver sådan at vi vil kunne føle os trygge i vores eget hjem og på gaden?’ (Mika 4:3, 4) Hvis der er en rampe til en kørestolsbruger, kunne vi måske spørge: ’Hvad mener du: Vil der nogen sinde komme en tid hvor alle har et godt helbred?’ (Esajas 33:24) Der findes mange andre forslag i bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne. *

10. Hvordan kan vi ved hjælp af spørgsmål finde ud af hvad den vi studerer Bibelen med, tænker og føler, men hvad må vi altid være opmærksomme på?

¹⁰ Hvordan kan vi stille gode spørgsmål når vi leder bibelstudier? I modsætning til Jesus kan vi ikke se hvad der bor i folks hjerte. Men taktfulde og velvalgte spørgsmål kan hjælpe os til at finde ud af hvad eleven tænker og føler. (Ordsprogene 20:5) Lad os for eksempel antage at vi studerer kapitel 13 i ’Kundskabsbogen’, „Hvorfor man bliver lykkelig når man gør Guds vilje“. Det handler om Guds syn på uærlighed, utugt og andre ting. Eleven besvarer måske de trykte spørgsmål korrekt, men er han også enig i det han lærer? Vi kunne spørge: ’Synes du det er rimeligt at Jehova ser sådan på tingene?’ ’Hvordan kan du anvende disse bibelske principper i dit liv?’ Vi må dog altid vise eleven respekt og behandle ham værdigt. Det er vigtigt at undgå spørgsmål der ydmyger eleven eller sætter ham i forlegenhed. — Ordsprogene 12:18.

11. Hvordan kan offentlige talere gøre virkningsfuld brug af spørgsmål?

¹¹ Man kan også med fordel bruge spørgsmål når man holder offentlige foredrag. Retoriske spørgsmål — spørgsmål som man ikke forventer svar på — kan hjælpe tilhørerne til at tænke og ræsonnere. Den slags spørgsmål gjorde Jesus af og til brug af. (Mattæus 11:7-9) Efter indledningen til sit foredrag kan en taler også ved hjælp af spørgsmål skitsere de hovedpunkter han vil komme ind på. Han kan for eksempel sige: „I foredraget i dag skal vi se på følgende spørgsmål . . .“ I afslutningen kan han så repetere hovedpunkterne ved at henvise til spørgsmålene.

12. Nævn et eksempel på hvordan kristne ældste kan bruge spørgsmål når de skal hjælpe en trosfælle til at hente trøst i Guds ord.

¹² I deres hyrdearbejde kan kristne ældste bruge spørgsmål når de skal hjælpe dem der er „modfaldne“, til at hente trøst i Jehovas ord. (1 Thessaloniker 5:14) En ældste henviser måske til Salme 34:18 for at trøste en der føler sig nedtrykt. Der siges: „Nær er Jehova hos dem med sønderbrudt hjerte, og han frelser dem der er knust i ånden.“ For at forsikre den nedbøjede broder eller søster om at dette gælder dem personligt, kunne ældstebroderen spørge: ’Hvem er Jehova nær hos? Føler du til tider at du har et „sønderbrudt hjerte“ og er „knust i ånden“? Hvis Jehova er nær hos sådanne, som Bibelen siger, betyder det så ikke at han er nær hos dig?’ Denne kærlige forsikring kan opmuntre en der er modløs. — Esajas 57:15.

LOGISKE RÆSONNEMENTER

13, 14. (a) Hvordan kan vi ræsonnere med en der siger at han ikke tror på en Gud han ikke kan se? (b) Hvorfor skal vi ikke forvente at alle bliver overbevist?

¹³ I vores forkyndelse ønsker vi at nå folks hjerte ved at ræsonnere med dem på en god og overbevisende måde. (Apostelgerninger 19:8;  28:23, 24) Vil det sige at vi må lære at anvende en eller anden sofistikeret form for logik for at kunne overbevise andre om sandheden fra Guds ord? Nej, slet ikke. Gode ræsonnementer behøver ikke at være komplicerede. Enkle, logiske argumenter er ofte de bedste. Her følger et eksempel.

¹⁴ Hvad kan vi sige til en der ikke tror på en usynlig Gud? Vi kunne ræsonnere med ham ud fra loven om årsag og virkning. Når der er en virkning, ved vi at der også må være en årsag. Vi kunne sige: ’Hvis du befandt dig et afsidesliggende sted og kom forbi et smukt hus der var forsynet med mad (virkning), ville du så ikke uden videre antage at en eller anden (årsag) havde bygget huset og fyldt køleskabet og fryseren op? Når vi ser skaberværket og den overflod af mad der findes i jordens „spisekammer“ (virkning), er det så ikke også logisk at antage at der er en der står bag (årsag)?’ Bibelen siger det meget enkelt: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebræerne 3:4) Men uanset hvor logiske ræsonnementer vi bruger, er det ikke alle der vil blive overbevist. Bibelen minder os om at det kun er dem der er „ret indstillet“ der vil blive troende. — Apostelgerninger 13:48; 2 Thessaloniker 3:2.

15. Hvilken form for ræsonnement kan vi bruge for at fremhæve Jehovas egenskaber og handlemåde? Nævn to eksempler.

¹⁵ I vores undervisning kan vi, hvad enten det er i forkyndelsen eller i menigheden, bruge logiske ræsonnementer for at fremhæve Jehovas egenskaber og hans måde at gøre tingene på. En særlig virkningsfuld form for ræsonnement som Jesus fra tid til anden brugte, er at nævne noget begge parter er enige om, og derefter lade tilhørerne drage en konklusion på et lignende, men vigtigere, område. (Lukas 11:13; 12:24) Når dette forbindes med en kontrast, kan det gøre særlig dybt indtryk. For at vise hvor absurd helvedeslæren er, kunne vi for eksempel sige: ’Ingen kærlig far ville straffe sit barn ved at holde dets hånd ind i ilden. Hvor langt mere frastødende må tanken om helvede så ikke være for vor kærlige himmelske Fader!’ (Jeremias 7:31) Vi kan pege på den omsorg Jehova har for sine tjenere som enkeltpersoner, ved at sige: ’Hvis Jehova kender navnene på alle de milliarder af stjerner der findes, hvor langt større omsorg må han så ikke have for mennesker der elsker ham, og som han har købt med sin søns dyrebare blod!’ (Esajas 40:26; Apostelgerninger 20:28) Sådanne overbevisende ræsonnementer kan hjælpe os til at nå andres hjerte.

PASSENDE ILLUSTRATIONER

16. Hvorfor er det værdifuldt at bruge illustrationer når man underviser?

¹⁶ Illustrationer er som et krydderi der kan gøre vores undervisning mere spændende. Hvorfor er det godt at bruge illustrationer når man underviser? En lærer har sagt: „Abstrakt tænkning er noget af det vanskeligste for et menneske.“ Illustrationer er som mentale billeder der prenter sig dybt i sindet og hjælper os til at fatte nye tanker. Jesus var en mester i at bruge illustrationer. (Markus 4:33, 34) Vi vil nu se på hvordan vi kan gøre brug af denne undervisningsmetode.

17. Hvilke fire faktorer gør en illustration virkningsfuld?

¹⁷ Hvad er det der gør en illustration virkningsfuld? For det første må den passe til tilhørerne og være hentet fra forhold som de uden videre kan forstå. Vi husker at Jesus hentede mange illustrationer fra dagliglivet. For det andet bør en illustration understrege det der skal frem. Hvis sammenligningen er søgt, virker illustrationen måske bare distraherende. For det tredje bør en illustration ikke være fyldt med unødige detaljer. Tænk igen på hvordan Jesus underviste. Han nævnte de detaljer der var nødvendige, men udelod alt hvad der var uvæsentligt. Det fjerde punkt vi må være opmærksomme på når vi bruger en illustration, er at formålet med den skal stå helt klart. Ellers vil der måske være nogle der ikke får fat i pointen.

18. Hvordan kan vi finde på passende illustrationer?

 ¹⁸ Hvordan kan vi finde på passende illustrationer? Vi behøver ikke at udtænke lange, detaljerede historier. Korte illustrationer kan være meget rammende. Prøv om du kan komme i tanker om noget der svarer til det du gerne vil illustrere. Forestil dig at emnet er Guds tilgivelse, og at vi gerne vil illustrere tanken i Apostelgerninger 3:19, hvor der siges at Jehova ’sletter vore synder ud’. Det er i sig selv et levende billedsprog, men hvilket eksempel kan vi bruge for at illustrere denne tanke? Måske et viskelæder eller en tavlesvamp? Vi kunne sige: ’Når Jehova tilgiver vore synder, visker han dem bort som med en tavlesvamp (eller et viskelæder).’ Det er nemt at få fat i pointen i den slags enkle illustrationer.

19, 20. (a) Hvor findes der gode illustrationer? (b) Nævn nogle eksempler på virkningsfulde illustrationer der har været bragt i vores litteratur. (Se også rammen.)

¹⁹ Illustrationer kan også være bygget på situationer fra det virkelige liv. Vi kan måske få nogle gode idéer ved at tænke over noget vi selv eller vores trosfæller har erfaret. Der er også meget andet der kan give stof til illustrationer, deriblandt dyre- og plantelivet, husholdningsredskaber eller aktuelle begivenheder. Noget der kan hjælpe os til at finde på gode illustrationer, er at lægge mærke til det der sker omkring os i dagligdagen. (Apostelgerninger 17:22, 23) I et opslagsværk for offentlige talere siges der følgende: „Den foredragsholder der lægger mærke til de mange sider af menneskelivet, som taler med alle slags mennesker, nøje undersøger alt omkring sig og stiller spørgsmål indtil han har forstået hvordan tingene hænger sammen, vil samle sig en masse illustrationsmateriale som han kan bruge i sine foredrag.“

²⁰ Der findes et væld af udmærkede illustrationer i Vagttårnet og Vågn op! og andet læsestof som Jehovas Vidner har udgivet, og man kan lære meget af at se hvordan illustrationerne bliver brugt. * Tænk for eksempel over illustrationen i ’Kundskabsbogen’, kapitel 17, paragraf 11. Den sammenligner de mange personligheder i menigheden med de mange forskellige køretøjer i trafikken. Hvorfor er denne illustration virkningsfuld? Fordi den er hentet fra dagligdagen, den passer godt med det den skal illustrere, og det er tydeligt hvad tanken med den er. Vi kan med fordel anvende og tilpasse de illustrationer der har været bragt i publikationerne når vi holder foredrag eller underviser andre i Bibelen.

21. Hvilken glæde giver det at være dygtig til at undervise i Guds ord?

²¹ Det er tilfredsstillende at være dygtig til at lære fra sig. Når vi underviser andre, deler vi noget med dem; vi giver noget af os selv for at hjælpe dem. En sådan gavmildhed giver glæde, for Bibelen siger: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apostelgerninger 20:35) Vi opnår især denne glæde når vi underviser i Guds ord, for så giver vi andre noget af ægte og varig værdi — sandheden om Jehova. Det er også tilfredsstillende at vide at vi på den måde efterligner den store Lærer, Jesus Kristus.

[Fodnoter]

Husker du?

• Hvordan kan vi undervise på en enkel måde når vi leder et bibelstudium, og når vi holder et indlæg i menigheden?

• Hvordan kan vi gøre god brug af spørgsmål når vi forkynder fra hus til hus?

• Hvordan kan vi bruge logiske ræsonnementer for at fremhæve Jehovas egenskaber og hans måde at gøre tingene på?

• Hvor kan vi finde passende illustrationer?

[Studiespørgsmål]

 [Ramme/illustration på side 23]

Kan du huske disse illustrationer?

Følgende illustrationer har vist sig at være gode. Hvorfor ikke slå henvisningerne efter og se hvordan illustrationerne understreger pointen i det der drøftes?

• Ligesom trapezkunstnere og skøjteløberpar er de der prøver at opbygge et godt ægteskab, afhængige af en god partner. — Vagttårnet, 15. maj 2001, side 16.

• At give udtryk for sine følelser er ligesom at kaste en bold. Man kan kaste den ganske blidt eller så hårdt at den volder skade. — Vågn op!, 8. januar 2001, side 10.

• At lære at vise kærlighed er som at lære et nyt sprog. — Vagttårnet, 15. februar 1999, side 18, 22-23.

• Den nedarvede synd kan sammenlignes med et virus der ødelægger et computerprogram. — Findes der en Skaber som interesserer sig for os?, side 156.

• Spiritisme er for dæmoner hvad lokkemad er for jægere. Noget der tiltrækker byttet. — Kundskab der fører til evigt liv, side 111.

• Den måde Jesus kommer Adams efterkommere til undsætning på, kan sammenlignes med at en rig velgører betaler et firmas gæld (som skyldes en uærlig direktør) og genåbner fabrikken, til gavn for de mange ansatte. — Vagttårnet, 15. februar 1991, side 13.

• Ligesom kunstelskere vil gøre næsten hvad som helst for at restaurere et beskadiget, men dyrebart mesterværk, vil Jehova sørge for at vi kan genvinde den fuldkomne tilstand som Adam mistede, fordi han kan se bag om vores ufuldkommenheder og betragter os som dyrebare. — Vagttårnet, 15. februar 1990, side 22.

[Illustrationer på side 20]

Sande kristne underviser i Guds ord

[Illustration på side 21]

Ældste kan ved hjælp af spørgsmål hjælpe deres trosfæller til at finde trøst i Guds ord