„Uden et billede talte han ikke til dem“
„Uden et billede talte han ikke til dem“
„Alt dette fortalte Jesus folkeskarerne ved hjælp af billeder. Ja, uden et billede talte han ikke til dem.“ — MATTÆUS 13:34.
1, 2. (a) Hvorfor er gode illustrationer nemme at huske? (b) Hvilke former for illustrationer brugte Jesus, og hvilke spørgsmål melder sig i den forbindelse? (Se også fodnoten.)
KAN du komme i tanker om en illustration du har hørt for mange år siden, måske i et offentligt foredrag? Gode illustrationer glemmer man ikke så hurtigt. En forfatter har skrevet at illustrationer „forvandler ører til øjne og får tilhørerne til at tænke i billeder“. Da vi ofte tænker bedst i billeder, kan illustrationer gøre det nemmere at fatte abstrakte begreber. Illustrationer kan puste liv i ordene og hjælpe os til at huske stoffet.
2 Ingen lærer på jorden har været dygtigere til at bruge illustrationer end Jesus Kristus. Jesu mange lignelser huskes med lethed her næsten to tusind år efter at de blev fremført. * Hvorfor benyttede Jesus ofte denne undervisningsmetode? Og hvad var det der gjorde hans illustrationer til noget særligt?
HVORFOR JESUS UNDERVISTE VED HJÆLP AF ILLUSTRATIONER
3. (a) Hvad er ifølge Mattæus 13:34, 35 en af grundene til at Jesus brugte illustrationer? (b) Hvad viser at Jehova må sætte denne undervisningsmetode højt?
3 Bibelen nævner to væsentlige grunde til at Jesus brugte illustrationer. For det første opfyldte han derved en profeti. Apostelen Mattæus skrev: „Jesus [talte til] folkeskarerne ved hjælp af billeder. Ja, uden et billede talte han ikke til dem, for at dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten, der sagde: ’Jeg vil åbne min mund med billedtale.’“ (Mattæus 13:34, 35) Den ’profet’ Mattæus citerede, var den der skrev Salme 78:2. Salmisten skrev under inspiration af Guds ånd flere hundrede år før Jesus blev født. Er det ikke bemærkelsesværdigt at Jehova hundreder af år i forvejen lod forstå at hans søn ville undervise ved hjælp af illustrationer? Der er ingen tvivl om at Jehova sætter denne undervisningsmetode højt!
4. Hvilken forklaring gav Jesus på at han brugte illustrationer?
4 For det andet sagde Jesus selv at han brugte illustrationer for at sortere dem fra hvis hjerte var uimodtageligt. Da han havde fortalt „store folkeskarer“ lignelsen om sædemanden, spurgte hans disciple ham: „Hvordan kan det være at du taler til dem i billeder?“ Jesus svarede: „Jer er det givet at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder, men dem er det ikke givet. Det er derfor jeg taler til dem i billeder, for når de ser, ser de forgæves, og når de hører, hører de forgæves, og de får heller ikke fat i meningen; og på dem opfyldes Esajas’ profeti, som siger: ’I skal høre og høre, men slet ikke få fat i meningen; og I skal se og se, men slet ikke indse. For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt.’“ — Mattæus 13:2, 10, 11, 13-15; Esajas 6:9, 10.
5. Hvordan skilte Jesu illustrationer de ydmyge tilhørere fra de stolte?
5 Hvordan var Jesu illustrationer med til at opdele folk i to kategorier? I nogle tilfælde måtte hans tilhørere gøre en ekstra indsats for at få fat i den fulde betydning af hans ord. De der var ydmyge, følte sig tilskyndet til at bede om flere oplysninger. (Mattæus 13:36; Markus 4:34) Jesu illustrationer åbenbarede således sandheden for dem hvis hjerte hungrede efter den; og samtidig skjulte hans illustrationer sandheden for dem med et stolt hjerte. Ja, Jesus var en fantastisk lærer! Lad os nu se på nogle af de faktorer der bidrog til at gøre hans illustrationer så virkningsfulde.
UDVALGTE DETALJER
6-8. (a) Hvilken fordel havde Jesu tilhørere i det første århundrede ikke? (b) Hvilke eksempler viser at Jesus omhyggeligt udvalgte de detaljer han ville nævne?
6 Har du nogen sinde spekuleret over hvordan det må have været at høre Jesus undervise? Selv om det har været enestående for disciplene at høre Jesu stemme, havde de ikke den fordel at kunne slå op i en skreven beretning og blive mindet om det han havde sagt. De måtte i stedet gemme Jesu ord i deres sind og hjerte. Gennem sin kyndige brug af illustrationer gjorde Jesus det nemmere for dem at huske hans undervisning. Hvordan det?
7 Jesus udvalgte omhyggeligt de detaljer han ville nævne. Når specifikke oplysninger var relevante for en beretning eller nødvendige for at understrege noget, var han meget omhyggelig med at nævne dem. Han fortalte for eksempel nøjagtig hvor mange får der blev ladt tilbage da ejeren gik ud for at lede efter det ene får der var faret vild, hvor mange timer der blev arbejdet i vingården, og hvor mange talenter trællene fik betroet. — Mattæus 18:12-14; 20:1-16; 25:14-30.
8 Samtidig udelod Jesus uvæsentlige detaljer som ville virke distraherende når man skulle fatte meningen med illustrationerne. For eksempel blev der i lignelsen om den ubarmhjertige træl ikke givet nogen forklaring på hvordan trællen havde båret sig ad med at stifte en gæld på 60.000.000 denarer. Det Jesus understregede med lignelsen, var behovet for at tilgive. Den handlede ikke om hvordan trællen var kommet i gæld, men om hvordan hans gæld blev eftergivet, og om hvordan han selv behandlede en medtræl som skyldte ham relativt få penge. (Mattæus 18:23-35) I billedtalen om den fortabte søn kom Jesus heller ikke ind på hvorfor den yngste søn pludselig bad om at få udbetalt sin arv, og hvorfor han ødede den bort. Men Jesus beskrev i detaljer hvilke følelser faderen havde, og hvordan han reagerede da sønnen ændrede sind og vendte hjem. Sådanne detaljer i forbindelse med faderens reaktion var vigtige for den pointe Jesus ville nå frem til, nemlig at Jehova tilgiver „i rigt mål“. — Esajas 55:7; Lukas 15:11-32.
9, 10. (a) Hvad fokuserede Jesus på når han beskrev personerne i sine lignelser? (b) Hvordan gjorde Jesus det let for sine tilhørere og andre at huske hans illustrationer?
9 Jesus viste også skønsomhed når han skildrede personerne i sine lignelser. Frem for at komme med udførlige beskrivelser af personernes udseende fokuserede Jesus ofte på hvad de gjorde, og på hvordan de reagerede i de nævnte situationer. I lignelsen om den barmhjertige samaritaner får vi for eksempel ikke at vide hvordan samaritaneren så ud. Jesus fokuserede derimod på noget der var langt vigtigere — nemlig på hvordan samaritaneren viste medfølelse og hjalp en såret jøde der lå på vejen. Jesus kom med de detaljer der var nødvendige for at understrege at kærlighed til næsten skulle omfatte folk af alle racer og nationaliteter. — Lukas 10:29, 33-37.
10 Jesu velgennemtænkte brug af detaljer gjorde hans illustrationer kortfattede og præcise. Derfor var det let at huske illustrationerne og den værdifulde lære de indeholdt — både for Jesu tilhørere i det første århundrede og for de utallige andre der senere ville læse de inspirerede evangelier.
BILLEDER HENTET FRA HVERDAGEN
11. Nævn eksempler på hvordan Jesu lignelser afspejler noget han må have kendt fra sin opvækst i Galilæa.
11 Jesus var en mester i at bruge billeder som var hentet fra dagliglivet. Mange af hans lignelser handlede om noget han sikkert har lagt mærke til under sin opvækst i Galilæa. I sin barndom må Jesus ofte have set sin mor tilberede syret brød ved at tage en klump dej som hun havde gemt fra sidste bagning, og bruge det som hævemiddel. (Mattæus 13:33) Og mon ikke han mange gange har betragtet fiskerne når de sænkede deres net ned i Galilæasøens klare blå vand? (Mattæus 13:47) Han har sikkert også tit set børn lege på torvet. (Mattæus 11:16) Jesus lagde tydeligvis mærke til mange dagligdags ting og brugte dem i sine illustrationer — sædekorn der blev sået, glædesfyldte bryllupsfester og kornmarker der modnedes i solen. — Mattæus 13:3-8; 25:1-12; Markus 4:26-29.
12, 13. Hvordan viser Jesu lignelse om hveden og ukrudtet at han var godt kendt med de lokale forhold?
12 Det er derfor ikke overraskende at forhold og situationer fra folks dagligliv præger Jesu mange illustrationer. For fuldt ud at forstå hvor dygtig Jesus var til at bruge denne form for undervisning, er det godt at tænke over hvad hans ord betød for hans jødiske tilhørere. Lad os se på to eksempler.
13 I lignelsen om hveden og ukrudtet berettede Jesus om en mand der såede god hvede i sin mark, men en „fjende“ trængte ind på marken og såede den til med ukrudt. Hvorfor valgte Jesus netop denne illustration? Jo, han fortalte lignelsen i nærheden af Galilæas Sø, og de fleste galilæere var beskæftiget med landbrug. Hvad kunne anrette mere skade for en landmand end at en fjende hemmeligt sneg sig ind på hans mark og såede ukrudt? Verdslige love fra Jesu tid viser at den slags virkelig fandt sted. Er det ikke tydeligt at Jesus brugte en situation som hans tilhørere let kunne forstå? — Mattæus 13:1, 2, 24-30.
14. Hvorfor er det bemærkelsesværdigt at Jesus i lignelsen om den barmhjertige samaritaner omtalte den vej der gik „fra Jerusalem til Jeriko“?
14 Lignelsen om den barmhjertige samaritaner er meget kendt. Jesus indledte med at sige: „En mand var på vej ned fra Jerusalem til Jeriko og faldt blandt røvere, som ikke blot tog tøjet af ham men også tildelte ham flere slag, hvorpå de forsvandt og efterlod ham halvdød.“ (Lukas 10:30) Det er interessant at Jesus omtalte den vej som gik „fra Jerusalem til Jeriko“, for at understrege sin pointe. Da Jesus fortalte denne lignelse, befandt han sig i Judæa, ikke langt fra Jerusalem, så hans tilhørere kendte uden tvivl den vej der var tale om. Det var almindeligt kendt at denne vej var farlig, især for dem der rejste alene. Den snoede sig gennem et øde område, hvor røvere mange steder kunne ligge på lur.
15. Hvorfor kunne man ikke retfærdiggøre præstens og levittens forsømmelighed i lignelsen om den næstekærlige samaritaner?
15 Der er også noget andet som er værd at bemærke. Jesus nævner at vejen gik „ned fra Jerusalem til Jeriko“. Først kom en præst forbi, og dernæst en levit, men ingen af dem stoppede op og hjalp den sårede. (Lukas 10:31, 32) Præsterne tjente i templet i Jerusalem, og levitterne hjalp dem. Mange af præsterne og levitterne boede i Jeriko når de ikke arbejdede i templet, for Jeriko lå kun 23 kilometer fra Jerusalem. Det var derfor sandsynligt at de gik netop denne vej. Læg også mærke til at præsten og levitten gik ad vejen „fra Jerusalem“ og dermed var på vej væk fra templet. * Man kunne altså ikke retfærdiggøre disse mænds forsømmelighed ved at sige: ’De undgik den sårede mand fordi han så ud til at være død, og hvis de rørte ved et lig, ville de for en tid have været ude af stand til at tjene ved templet.’ (3 Mosebog 21:1; 4 Mosebog 19:11, 16) Jesu illustration beskrev altså nogle forhold som hans tilhørere kendte til.
BILLEDER HENTET FRA SKABERVÆRKET
16. Hvorfor er det ikke så mærkeligt at Jesus havde et indgående kendskab til skaberværket?
16 Mange af Jesu illustrationer og lignelser viser at han havde kendskab til planter, dyr og vejrforhold. (Mattæus 6:26, 28-30; 16:2, 3) Hvor havde han fået denne viden fra? Under sin opvækst i Galilæa har han uden tvivl haft rig mulighed for at betragte Jehovas skaberværk. Desuden er Jesus „al skabnings førstefødte“, og Jehova brugte ham som „værkmester“ da han skabte alting. (Kolossenserne 1:15, 16; Ordsprogene 8:30, 31) Det er derfor ikke så mærkeligt at Jesus havde et indgående kendskab til skaberværket. Hvordan gjorde han brug af denne viden i sin undervisning?
17, 18. (a) Hvordan viser ordene som er gengivet i Johannes, kapitel 10, at Jesus kendte til fårs adfærdsmønster? (b) Hvad har nogle der har besøgt Bibelens lande, lagt mærke til i forbindelse med hyrder og deres får?
17 En af Jesu mest gribende illustrationer er den der er gengivet i Johannes, kapitel 10. Her sammenligner Jesus sit nære forhold til disciplene med det forhold der er mellem en hyrde og hans får. At Jesus brugte billedet med får der villigt lader sig lede og trofast følger deres hyrde, viser at han var godt kendt med hvordan tamfår opfører sig. (Johannes 10:2-4) Folk der har besøgt Bibelens lande, har lagt mærke til det nære forhold der er mellem hyrder og får. I det 19. århundrede skrev naturforskeren H.B. Tristram: „Jeg betragtede engang en hyrde der legede med sin hjord. Da han lod som om han ville løbe væk, fulgte fårene efter ham og omringede ham. . . . Til sidst dannede hele hjorden en rundkreds og gav sig til at hoppe og springe rundt om ham.“
18 Hvorfor følger får deres hyrde? Fordi „de kender hans stemme,“ sagde Jesus. (Johannes 10:4) Men kender fårene virkelig hyrdens stemme? George A. Smith har i sin bog The Historical Geography of the Holy Land (Det hellige lands historiske geografi) beskrevet hvad han personligt oplevede: „Nogle gange nød vi vores middagshvil ved siden af en af disse judæiske brønde hvor tre eller fire hyrder kom hen med deres hjorde. Hjordene blandede sig med hinanden, og vi spekulerede over hvordan hyrderne mon ville få fat i deres egne får igen. Men da hjordene var færdige med at drikke og lege, gik hyrderne én efter én i forskellige retninger op fra dalen, og hver af dem udstødte et særligt råb. Fårene løb nu ud af flokken og hen mod deres hyrde, og hjordene forlod stedet på lige så ordnet vis som de var kommet.“ Jesus kunne næppe have illustreret sin pointe på en bedre måde. Hvis vi anerkender og adlyder hans lære og følger hans ledelse, kan vi nyde godt af ’den rigtige hyrdes’ nænsomme og kærlige omsorg. — Johannes 10:11.
BILLEDER HENTET FRA BEGIVENHEDER FOLK KENDTE TIL
19. Hvordan gendrev Jesus en falsk lære ved at henvise til en lokal tragedie?
19 Tankevækkende illustrationer kan indbefatte oplevelser eller eksempler som man kan drage en lære af. For at imødegå den forkerte opfattelse at tragedier rammer dem der fortjener det, henviste Jesus engang til en aktuel begivenhed. Han sagde: „De atten som tårnet i Siloam faldt ned over, så det dræbte dem, mener I at de viste sig at være større skyldnere [syndere] end alle andre mennesker som bor i Jerusalem?“ (Lukas 13:4) Jesus argumenterede mesterligt imod en fatalistisk tankegang. De 18 mennesker døde ikke fordi de havde begået en synd som havde vakt Guds vrede. Nej, deres tragiske død skyldtes tid og tilfælde. (Prædikeren 9:11) Jesus gendrev altså en falsk lære ved at henvise til en begivenhed som hans tilhørere kendte til.
20, 21. (a) Hvorfor fordømte farisæerne Jesu disciple? (b) Hvilken bibelsk beretning brugte Jesus for at vise at Jehova ikke ønskede at sabbatslovene skulle håndhæves på en urimelig måde? (c) Hvad vil vi komme ind på i den næste artikel?
20 I sin undervisning gjorde Jesus også brug af bibelske eksempler. Det var blandt andet tilfældet da farisæerne fordømte Jesu disciple for på sabbatten at plukke aks og spise kernerne. I virkeligheden var det ikke Guds lov disciplene overtrådte, men farisæernes strenge fortolkning af hvad der var ulovligt arbejde på sabbatten. For at illustrere at Gud aldrig havde haft til hensigt at sabbatslovene skulle fortolkes på denne urimeligt strenge måde, henviste Jesus til en hændelse der er omtalt i Første Samuelsbog 21:3-6. Da David og hans mænd ved en lejlighed var sultne, gjorde de ophold ved teltboligen og spiste de gamle fremlæggelsesbrød som var blevet erstattet med frisk brød. Almindeligvis var det kun præsterne der måtte spise disse brød. Men på grund af de særlige omstændigheder blev David og hans mænd ikke fordømt for at spise dem. Interessant nok er dette det eneste tilfælde Bibelen omtaler, hvor de gamle brød blev spist af nogle der ikke tilhørte præsteskabet. Jesus vidste præcis hvilken beretning han skulle bruge, og hans jødiske tilhørere kendte den uden tvivl. — Mattæus 12:1-8.
21 Jesus var i sandhed en stor lærer! Vi må forundres over hvor dygtig han var til at formidle sandheden og nå sine tilhøreres hjerte. Hvordan kan vi efterligne hans måde at undervise på? Det vil vi komme ind på i den næste artikel.
[Fodnoter]
^ par. 2 Jesus brugte mange forskellige former for illustrationer, deriblandt eksempler, sammenligninger og billeder. Han er især kendt for sin brug af lignelser, der er blevet defineret som „sammenligninger, korte, for det meste opdigtede, fortællinger hvoraf man kan udlede en moralsk eller åndelig sandhed“.
^ par. 15 Jerusalem lå højere end Jeriko. Når en rejsende drog „fra Jerusalem til Jeriko“, ville han derfor, som nævnt i lignelsen, være „på vej ned“.
Husker du?
• Hvorfor underviste Jesus ved hjælp af illustrationer?
• Hvilket eksempel viser at Jesus hentede sine illustrationer fra dagliglivet?
• Hvordan brugte Jesus sin viden om skaberværket i sine illustrationer?
• Hvordan henviste Jesus til begivenheder som hans tilhørere kendte til?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 15]
Jesus fortalte om en træl der nægtede at eftergive en forholdsvis lille gæld, og om en far der tilgav en søn som havde ødet hele sin arv bort
[Illustration på side 16]
Hvad var pointen i Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner?
[Illustration på side 17]
Kender fårene virkelig hyrdens stemme?
