Helliget af Gud til at gavne andre

DET græske ord der i nogle bibeloversættelser gengives med „helgen“, betyder egentlig „en hellig“. Hvem bliver det brugt om? An Expository Dictionary of New Testament Words skriver: „I flertal og anvendt om de troende betegner det dem alle. Det anvendes ikke kun om særlig hellige personer eller om afdøde som i deres levetid har gjort usædvanlig fromme gerninger.“

Apostelen Paulus betegnede derfor i sine breve alle sin tids kristne som hellige. For eksempel stilede han et brev „til Guds menighed som er i Korinth, sammen med alle de hellige som er i hele [den romerske provins] Achaia“. (2 Korinther 1:1) Senere skrev Paulus „til alle der er i Rom som Guds elskede, kaldede til at være hellige“. (Romerne 1:7) De var selvsagt ikke døde, og de udgjorde heller ikke en særskilt klasse af overordentlig eksemplariske kristne. Hvad var det egentlig der gjorde dem hellige?

HELLIGET AF GUD

Ifølge Guds ord er det ikke mennesker eller organisationer der afgør om nogen er hellig. Bibelen siger: „[Gud] frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men på grund af sit eget forsæt og sin ufortjente godhed.“ (2 Timoteus 1:9) Altså bliver mennesker helliget ved Jehovas kaldelse ifølge hans ufortjente godhed og i harmoni med hans hensigt.

Den kristne menighed af hellige er med i „en ny pagt“. Den gyldiggøres af Jesu Kristi udgydte blod, som også helliger dem der er med i den. (Hebræerne 9:15; 10:29; 13:20, 24) De er blevet rene i Guds øjne og er „et helligt præsteskab, der skal bringe åndelige ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus“. — 1 Peter 2:5, 9.

KAN ’DE HELLIGE’ GÅ I FORBØN FOR OS?

Millioner af katolikker tror at helgener kan gøre noget særligt for dem. Derfor ærer de helgenrelikvier eller beder til en helgen i den tro at vedkommende vil gå i forbøn for dem. Finder den praksis støtte i Bibelen? Læg mærke til hvem Jesus i Bjergprædikenen lærte sine disciple at bede til: „I skal derfor bede således: ’Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.’ “ (Mattæus 6:9) Det er derfor kun til Gud vi kan bede.

I et forsøg på at argumentere for at helgener kan gå i forbøn for mennesker, henviser nogle teologer til Romerbrevet 15:30, hvor der står: „Nu tilskynder jeg jer, brødre, ved vor Herre Jesus Kristus og ved åndens kærlighed, til sammen med mig at kæmpe i jeres bønner til Gud for mig.“ Opfordrede Paulus sine troende læsere til at bede til ham eller påkalde hans navn når de bad til Gud? Nej. Ifølge Bibelen bør vi bede for de hellige, ikke bede til eller gennem dem. — Filipperne 1:1, 3, 4.

Gud har dog udpeget en til at gå i forbøn for os når vi beder. „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig,“ sagde Jesus og fortsatte: „Hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan blive herliggjort i forbindelse med Sønnen. Hvis I beder om noget i mit navn, vil jeg gøre det.“ (Johannes 14:6, 13, 14) Ja, vi kan være sikre på at Jehova villigt lytter til bønner bedt i Jesu navn. Om Jesus siger Bibelen: „Han [er] i stand til fuldt ud at frelse dem der nærmer sig Gud gennem ham, fordi han altid er i live til at gå i forbøn for dem.“ — Hebræerne 7:25.

Når Jesus er villig til at gå i forbøn for os, hvorfor påkalder mange kirkemedlemmer da helgener i stedet? Det skyldes ifølge historikeren Will Durant at man i middelalderen frygtede den almægtige Gud, og at Jesus ganske vist virkede mere tilnærmelig, men „man vovede næppe at tale til ham ansigt til ansigt efter så eftertrykkeligt at have tilsidesat hans saligprisninger. Det syntes at være klogere at rette sine bønner til en helgen, som man takket være kanoniseringen vidste var i himlen, for at bede denne om at gå i forbøn hos Kristus.“ (Verdens Kulturhistorie — Troens tidsalder.) Var det en begrundet frygt?

Bibelen lærer at vi ved hjælp af Jesus kan have „frimodighed i tale og adgang med tillid“ når vi beder til Jehova Gud. (Efeserne 3:11, 12) Den almægtige Gud er ikke fjern fra  os mennesker; han kan høre vores bønner. Salmisten David bad tillidsfuldt: „Du som hører bøn, til dig kommer alt kød.“ (Salme 65:2) Jehova giver ikke kraft gennem relikvier fra afdøde helgener, men udgyder sin hellige ånd over dem der i tro beder om det. Jesus ræsonnerede: „Hvis . . . I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ — Lukas 11:13.

HELLIGET AF GUD TIL AT GØRE GODT MOD ANDRE

De hellige som Paulus skrev til, døde for mange hundrede år siden med håb om at modtage „livets krone“, en opstandelse til liv i himmelen. (Åbenbaringen 2:10) De der tilbeder Jehova Gud, er klar over at man ifølge Bibelen ikke må ære disse hellige, og at påkaldelse af dem ikke vil afværge sygdom, naturkatastrofer, økonomisk usikkerhed, alderdom eller død. Det er derfor rimeligt at spørge om de der er helliget af Gud, tager sig af os. Kan vi forvente hjælp fra dem?

En profeti som Daniel nedskrev i det sjette århundrede før vor tidsregning, fremhæver Guds hellige tjenere. I et syn hvis opfyldelse rækker frem til vor tid, så han indledningsvis fire frygtindgydende dyr stige op af havet. De symboliserer forskellige jordiske herredømmer som ikke kan dække menneskers sande behov. Profetien fortsætter: „Men den Allerhøjestes hellige vil modtage riget, og de skal tage riget i besiddelse til fjerne tider, ja, til fjerne tiders fjerne tider.“ — Daniel 7:17, 18.

Paulus bekræftede at der var „en arv til de hellige“, nemlig at være Kristi medarvinger i himmelen. (Efeserne 1:18-21) Jesu udgydte blod banede vej for at 144.000 kunne blive oprejst til himmelsk herlighed. Apostelen Johannes erklærede: „Lykkelig og hellig er enhver som har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen myndighed over, men de skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ (Åbenbaringen 20:4, 6; 14:1, 3) Johannes hørte ved den lejlighed en skare himmelske skabninger synge foran den herliggjorte Jesus: „Med dit blod har du købt mennesker til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation, og du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ (Åbenbaringen 5:9, 10) Det indgiver os tillid at Jehova selv omhyggeligt har udvalgt disse mænd og kvinder som har tjent trofast på jorden og har kendt til praktisk taget alle menneskelige problemer. (1 Korinther 10:13) Vi kan derfor være sikre på at de opstandne hellige vil være barmhjertige og forstående herskere der tager hensyn til vores svagheder og begrænsninger.

GLÆDERNE VED AT VÆRE UNDERLAGT GUDS RIGE

Guds rige vil snart befri jorden for al ondskab og lidelse. Til den tid vil mennesker komme Gud nærmere end nogen sinde. Johannes skrev: „Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem.’“ Profetien viser videre at det vil medføre ubeskrivelige glæder: „Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal  være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

Det vil blive en uforlignelig tid! I Mika 4:3, 4 beskrives yderligere hvad Jesus og de 144.000 vil udrette som fuldkomne herskere: „[Jehova] vil fælde dom mellem mange folkeslag og afgøre sager vedrørende mægtige nationer langt borte. Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig. Og de skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve, for Hærstyrkers Jehovas mund har talt.“

De hellige indbyder andre til at nyde godt af alt dette. Symboliseret ved en brud bliver de ved med at sige: „Kom!“ Videre siges der: „Og lad enhver som hører, sige: ’Kom!’ Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ (Åbenbaringen 22:17) Hvad skildrer „livets vand“? Blandt andet nøjagtig kundskab om Guds hensigter. I en bøn til Gud sagde Jesus: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Denne kundskab kan vi få ved regelmæssigt at læse i Bibelen. Vi kan glæde os over at Guds ord identificerer de sande hellige og viser hvordan Gud ved hjælp af dem vil gavne menneskeheden for evigt.

[Illustration på side 4]

Paulus skrev inspirerede breve til de hellige — hans kristne trosfæller

[Illustration på side 4, 5]

Jesu trofaste apostle blev gjort hellige

[Illustration på side 6]

Vi kan tillidsfuldt bede til Gud gennem Jesus Kristus

[Illustration på side 7]

De oprejste hellige vil være forstående herskere over jorden