Jehova velsigner og beskytter dem der adlyder ham

„Den som hører på mig vil bo trygt, ja, uforstyrret af ulykkens rædsel.“ — ORDSPROGENE 1:33.

1, 2. Hvorfor er det vigtigt at være lydig mod Gud? Belys svaret med et eksempel.

DE DUNEDE, gule kyllinger er så optaget af at hakke efter mad i det korte græs at de slet ikke opdager den høg der svæver højt oppe. Men pludselig kagler hønemoderen advarende og breder vingerne ud. Kyllingerne piler hen til hende, og i løbet af ganske få sekunder er de i sikkerhed under hendes vinger. Høgen opgiver sit angreb. * Hvad viser det? At lydighed kan være livsvigtig.

² Lydighed er især vigtig for kristne i dag, hvor Satan sætter alt ind på at gøre Guds tjenere til sit bytte. (Åbenbaringen 12:9, 12, 17) Han er ude på at ødelægge vort forhold til Jehova, så vi mister hans gunst og udsigten til at leve evigt. (1 Peter 5:8) Men hvis vi holder os nær til Gud og villigt adlyder den vejledning han giver gennem sit ord og sin organisation, kan vi være sikre på at han vil beskytte os. „Med sine svingfjer spærrer han adgangen til dig, og under hans vinger søger du tilflugt,“ skrev salmisten. — Salme 91:4.

EN ULYDIG NATION BLIVER FJENDERNES BYTTE

3. Hvad førte Israels vedvarende ulydighed til?

³ Så længe israelitterne adlød Jehova, viste han dem opmærksomhed og omsorg. Men gang på gang svigtede de deres Skaber og begyndte at dyrke guder af træ og sten — „tomme guder som ikke kan gavne nogen og ikke kan skaffe udfrielse“. (1 Samuel 12:21) Flere hundrede års oprørskhed førte nationen ud i håbløst frafald. Det fik Jesus til sørgmodigt at udbryde: „Jerusalem, Jerusalem, der dræber profeterne og stener dem der er sendt til hende — hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, på samme måde som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Men I ville ikke. Se! Jeres hus overlades til jer selv.“ — Mattæus 23:37, 38.

4. Hvordan viste det sig i år 70 e.v.t. at Jehova havde overladt Jerusalems indbyggere til dem selv?

⁴ I år 70 e.v.t. viste det sig med smertelig tydelighed at Jehova havde overladt de frafaldne jøder til dem selv. Det skete da den romerske hær, hvis iøjnefaldende felttegn var prydet med billedet af en ørn, slog ned på Jerusalem og anrettede et frygteligt blodbad. Mange jøder opholdt sig i byen i anledning af påsken, men deres mange ofre behagede ikke Gud. Tragedien leder tanken hen på Samuels ord til den ulydige kong Saul: „Mon Jehova har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som i at man adlyder Jehovas  røst? Se, at adlyde er bedre end slagtoffer, at lytte opmærksomt bedre end vædderfedt.“ — 1 Samuel 15:22.

5. Hvad kendetegner den lydighed Jehova kræver, og hvorfra ved vi at det er muligt at vise en sådan lydighed?

⁵ Jehova gør krav på lydighed, men han er også godt kendt med ufuldkomne menneskers begrænsninger. (Salme 130:3, 4) Det han kræver, er oprigtighed og lydighed der bygger på tro, kærlighed og en sund frygt for at mishage ham. (5 Mosebog 10:12, 13; Ordsprogene 16:6; Esajas 43:10; Mika 6:8; Romerne 6:17) At det er muligt at vise en sådan lydighed, beviste en ’stor sky’ af førkristne vidner. De fastholdt deres uangribelighed trods overvældende prøvelser, som i nogle tilfælde kostede dem livet. (Hebræerne 11:36, 37; 12:1) Ja, de glædede virkelig Jehovas hjerte! (Ordsprogene 27:11) Andre var trofaste en tid, men blev siden ulydige. En af dem var kong Joasj af Juda.

DÅRLIGT SELSKAB FØRER EN KONGE I ULYKKE

6, 7. Hvordan var Joasj som konge mens Jojada levede?

⁶ Som spæd undslap kong Joasj med nød og næppe et snigmord. Da han var syv år, hentede ypperstepræsten Jojada ham modigt ud fra hans skjulested og gjorde ham til konge. At den gudfrygtige Jojada fungerede som faderlig rådgiver for den unge konge, medførte at „Joasj gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne i alle præsten Jojadas dage“. — 2 Krønikebog 22:10–23:1, 11; 24:1, 2.

⁷ En af Joasj’ gode gerninger var at sætte Jehovas tempel i stand — ja, det var ligefrem noget der ’lå Joasj på hjerte’. For at skaffe midler til det gjorde han ypperstepræsten Jojada opmærksom på at der i Juda og Jerusalem skulle opkræves tempelskat, „Moses’ hellige afgift“. Joasj må have fulgt Jojadas opfordring til at granske Guds lov og adlyde den. Som følge af det blev arbejdet på templet og fremstillingen af tempelredskaber hurtigt fuldført. — 2 Krønikebog 24:4, 6, 13, 14; 5 Mosebog 17:18.

8. (a) Hvad var hovedårsagen til det åndelige forfald hos Joasj? (b) Hvad fik ulydighed med tiden Joasj til at gøre?

⁸ Sørgeligt nok blev Joasj ikke ved med at adlyde Jehova. Bibelen fortæller hvorfor: „Efter Jojadas død gik Judas fyrster ind og bøjede sig for kongen. Da hørte kongen på dem, og de forlod deres forfædres Gud Jehovas hus og dyrkede de hellige pæle og gudebillederne, så der kom harme over Juda og Jerusalem på grund af den skyld de pådrog sig ved dette.“ Judas fyrsters nedbrydende påvirkning fik desuden kongen til at vende det døve øre til Guds profeter, deriblandt Jojadas søn Zekarja, som modigt irettesatte Joasj og folket for deres ulydighed. Joasj ændrede ikke sind, men fik tværtimod Zekarja stenet til døde. Det er næsten ufatteligt hvor grusom og ulydig Joasj var blevet — fordi han havde ladet sig påvirke af dårligt selskab. — 2 Krønikebog 24:17-22; 1 Korinther 15:33.

9. Hvordan understreger beretningen om Joasj og fyrsterne at det er tåbeligt at være ulydig?

 ⁹ Hvordan gik det Joasj og hans onde fyrstevenner da de havde vendt Jehova ryggen? En aramaisk kampstyrke „med et lille antal mænd“ invaderede Juda og „udryddede alle folkets fyrster“. Fjenderne tvang desuden kongen til at udlevere sine ejendele foruden guldet og sølvet fra helligdommen. Joasj overlevede, men han var nedbrudt og syg. Og kort efter blev han snigmyrdet af nogle af sine egne tjenere. (2 Krønikebog 24:23-25; 2 Kongebog 12:17, 18) Det var en bekræftelse af Jehovas ord til Israel: „Hvis du ikke adlyder Jehova din Guds røst og tager vare på at følge alle hans bud og forskrifter . . ., så skal . . . forbandelser komme over dig og indhente dig.“ — 5 Mosebog 28:15.

LYDIGHED REDDER EN SEKRETÆR

10, 11. (a) Hvilken gavn har vi af at tænke over Jehovas vejledning til Baruk? (b) Hvad sagde Jehova til Baruk?

¹⁰ Føler du dig til tider modløs fordi kun få af dem du møder, vil høre om den gode nyhed? Mærker du fra tid til anden at du bliver lidt misundelig på de velhavende der lever et liv i luksus? Så kan du have gavn af at tænke over hvordan Jehova kærligt vejledte Baruk, der var sekretær for Jeremias.

¹¹ Baruk var i gang med at nedskrive et profetisk budskab da Jehova henvendte sig specielt til ham. Hvorfor gjorde Jehova det? Fordi Baruk var begyndt at blive misfornøjet med sin lod i livet og ønske sig noget der i hans øjne var bedre end hans særlige tjeneste for Gud. Jehova lagde mærke til Baruks ændrede holdning og gav ham en klar og venlig vejledning: „Du søger dig store ting. Søg dem ikke. ’For se, jeg bringer ulykke over alt kød, . . . men jeg vil give dig din sjæl som bytte alle de steder hvor du måtte gå hen.’“ — Jeremias 36:4; 45:5.

12. Hvorfor er det uklogt at ’søge sig store ting’ i denne verden?

¹² Fornemmer man ikke tydeligt Jehovas inderlige omsorg for Baruk, der havde tjent ham så modigt og trofast sammen med Jeremias? Også i dag har Jehova inderlig omsorg for dem der føler sig draget af verdens tilbud. Mange af dem tager glædeligvis imod de kærlige tilskyndelser de får fra åndelige brødre, ligesom Baruk gjorde. (Lukas 15:4-7) Ja, hver især må vi klart indse at der ikke er nogen fremtid i at ’søge sig store ting’ i denne verden. Ikke nok med at det berøver én den ægte lykke. Hvad der er endnu værre, er at alle der engagerer sig i denne verden, snart vil forsvinde sammen med den og al dens selviske begær. — Mattæus 6:19, 20; 1 Johannes 2:15-17.

13. Hvad lærer beretningen om Baruk os angående ydmyghed?

¹³ Beretningen om Baruk lærer os desuden noget om ydmyghed. Det er værd at lægge mærke til at Jehova ikke vejledte ham direkte, men henvendte sig til ham gennem Jeremias, hvis ufuldkommenheder og særheder Baruk har været godt kendt med. (Jeremias 45:1, 2) Men Baruk var ikke stolt; han indså ydmygt at vejledningen kom fra Jehova. (2 Krønikebog 26:3, 4, 16; Ordsprogene 18:12; 19:20) Hvis vi „uforvarende begår et eller andet fejltrin“ og bliver vejledt på grundlag af Guds ord, lad os da efterligne Baruks modenhed, åndelige skelneevne og ydmyghed. — Galaterne 6:1.

14. Hvorfor bør vi ’være lydige mod dem der fører an iblandt os’?

¹⁴ Når vi ydmygt tager imod vejledning, gør vi også godt mod dem der vejleder os. I Hebræerbrevet 13:17 står der: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; sørg for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det  ville være til skade for jer.“ Når ældste skal varetage denne krævende del af deres hyrdegerning, beder de Jehova indtrængende om at de må kunne være modige, vise og taktfulde. Lad os altid ’anerkende sådanne mennesker’. — 1 Korinther 16:18.

15. (a) Hvordan viste Jeremias tillid til Baruk? (b) Hvordan blev Baruks ydmyge lydighed belønnet?

¹⁵ At Baruk kom til fornuft, fremgår af at Jeremias kort efter betroede ham en yderst vanskelig opgave. Han skulle gå hen til templet og læse det domsbudskab højt som han selv havde skrevet efter diktat fra Jeremias. Adlød Baruk? Ja. Han „gjorde . . . nøjagtig som profeten Jeremias havde givet ham påbud om“. (Jeremias 36:1-6, 8, 14, 15) Da byen cirka 18 år senere blev erobret af babylonierne, må Baruk have været dybt taknemmelig for at hans liv blev skånet. Han har givetvis været glad for at han i sin tid lyttede til Jehovas advarsel og holdt op med at ’søge sig store ting’! — Jeremias 39:1, 2, 11, 12; 43:6.

LYDIGE JØDER OVERLEVER JERUSALEMS FALD

16. Hvordan viste Jehova medfølelse med jøderne i Jerusalem da babylonierne belejrede byen i 607 f.v.t.?

¹⁶ Da Jerusalem blev erobret i 607 f.v.t., viste Jehova igen stor medfølelse med dem der var lydige mod ham. Umiddelbart før Jerusalems fald sagde han til jøderne: „Se, jeg forelægger jer livets vej og dødens vej. Den der bliver boende i denne by kommer til at dø ved sværd og ved hungersnød og ved pest; men den der går ud og løber over til kaldæerne som belejrer jer, skal blive i live og få sin sjæl som bytte.“ (Jeremias 21:8, 9) Jerusalems indbyggere fortjente at blive udslettet, men Jehova viste medfølelse med dem der adlød ham, endog på dette sene og afgørende tidspunkt. *

17. (a) På hvilke to måder fik Jeremias sin lydighed sat på prøve da han befalede jøderne at ’løbe over til kaldæerne’? (b) Hvordan kan vi følge Jeremias’ eksempel og modigt adlyde Jehova?

¹⁷ Også Jeremias fik sin lydighed sat på prøve da han skulle befale jøderne at overgive sig. Han, der var så nidkær for Jehovas navn, må have afskyet tanken om at navnet ville blive spottet af fjender som ville give deres livløse afguder æren for sejren. (Jeremias 50:2, 11; Klagesangene 2:16) Desuden satte han bevidst sit liv på spil ved at fremholde sit budskab, der let kunne fortolkes som tilskyndelse til oprør. Men han unddrog sig ikke. Han videregav lydigt Jehovas budskaber. (Jeremias 38:4, 17, 18) Ligesom Jeremias forkynder vi et upopulært budskab  — det samme budskab som Jesus blev ringeagtet for at forkynde. (Esajas 53:3; Mattæus 24:9) Altså bør vi heller ikke „skælve for mennesker“, men ligesom Jeremias modigt adlyde Jehova i fuldstændig tillid til ham. — Ordsprogene 29:25.

LYDIGHED NÅR GOG ANGRIBER

18. Hvilke lydighedsprøver vil Jehovas tjenere komme ud for?

¹⁸ Inden længe vil hele Satans onde verden blive udslettet i en ’stor trængsel’ uden fortilfælde. (Mattæus 24:21) Guds tjenere vil uden tvivl både før og under trængselen få deres tro og lydighed sat på en alvorlig prøve. Bibelen forudsiger at Satan i skikkelse af „Gog fra Magogs land“ vil rette et totalt angreb mod Jehovas tjenere. Gog vil drage ud med en hær, „en talrig kampstyrke“ som sammenlignes med „en sky der dækker landet“. (Ezekiel 38:2, 14-16) Guds tjenere, der er ubevæbnede og i undertal, vil søge tilflugt under Jehovas „vinger“, som han beskytter de lydige med.

19, 20. (a) Hvorfor var det livsvigtigt at israelitterne adlød Jehova ved Det Røde Hav? (b) Hvordan kan det gavne os at vi under bøn tænker over beretningen om israelitterne ved Det Røde Hav?

¹⁹ Den situation bliver en parallel til det der skete da israelitterne drog ud af Ægypten. Da Jehova havde slået Ægypten med ti strenge plager, førte han ikke folket ad den korteste vej til det forjættede land, men ned til Det Røde Hav, hvor en angrebsstyrke let ville kunne afskære alle flugtveje. Militært set virkede det fatalt. Hvis vi havde været med, ville vi da have adlydt Jehovas ord gennem Moses og tillidsfuldt være draget ned til Det Røde Hav, vel vidende at det forjættede land lå i en anden retning? — 2 Mosebog 14:1-4.

²⁰ Fortsættelsen i Anden Mosebog, kapitel 14, viser hvordan Jehova udfriede sit folk ved en ærefrygtindgydende magtdemonstration. Vi kan i høj grad styrke vores tro ved at tage os tid til at læse og tænke over sådanne beretninger. (2 Peter 2:9) En stærk tro vil give os mod til at adlyde Jehova, også når han kræver noget som set fra et menneskeligt synspunkt ville være ufornuftigt. (Ordsprogene 3:5, 6) Vi bør derfor spørge os selv: ’Arbejder jeg målbevidst på at opbygge min tro ved flittigt at bede, læse i Bibelen og tænke over det jeg læser? Kommer jeg regelmæssigt sammen med Guds folk?’ — Hebræerne 10:24, 25; 12:1-3.

LYDIGHED GIVER HÅB

21. Hvilke velsignelser vil de der adlyder Jehova, opleve både nu og i fremtiden?

²¹ De der på alle livets områder adlyder Jehova, erfarer allerede nu opfyldelsen af Ordsprogene 1:33, hvor der står: „Den som [lydigt] hører på mig vil bo trygt, ja, uforstyrret af ulykkens rædsel.“ På Jehovas kommende hævns dag vil de lydige få bekræftet at disse styrkende ord er troværdige! Jesus sagde endda til sine disciple: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder,  for jeres befrielse nærmer sig.“ (Lukas 21:28) Det er indlysende at kun de der adlyder Gud, vil nære den tillid der er nødvendig for at følge denne opfordring. — Mattæus 7:21.

22. (a) Af hvilken særlig grund kan Jehovas folk have tillid? (b) Hvad vil blive behandlet i den følgende artikel?

²² Noget andet der indgyder os tillid, er at „den suveræne Herre Jehova [intet] gør . . . uden at han har åbenbaret sin fortrolige sag for sine tjenere profeterne“. (Amos 3:7) I vor tid inspirerer Jehova ikke profeter, men han har pålagt en trofast ’trælleskare’ at give hans husstand åndelig mad i rette tid. (Mattæus 24:45-47) Det er derfor yderst vigtigt at vi er lydige mod ’trælleskaren’. Som det vil fremgå af den følgende artikel, vidner denne lydighed om hvilken indstilling vi har til Jesus, ’trælleskarens’ herre. Det er ’ham folkeslagenes lydighed tilhører’. — 1 Mosebog 49:10.

[Fodnoter]

Husker du?

• Hvad førte Israels vedvarende ulydighed til?

• Hvordan blev kong Joasj påvirket af sine omgivelser, både i barndommen og senere?

• Hvad lærer Baruks eksempel os?

• Hvorfor har Jehovas lydige tjenere intet at frygte nu hvor denne verdens afslutning er så nær?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 13]

Med Jojada som vejleder adlød Joasj Jehova

[Illustration på side 15]

Påvirket af dårligt selskab fik Joasj Guds profet slået ihjel

[Illustration på side 16]

Ville du have adlydt Jehova og oplevet hans ærefrygtindgydende magt til at frelse?